SERIEFOLK

Vores læsehest af en statsminister har efterhånden litteratur nok til to sommerferier

Velkommen til FOLK, Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik
Statsminister Mette Frederiksen (S) har tænkt sig at tygge sig igennem 2.234 siders lystlæsning de kommende uger.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tænkt sig at tygge sig igennem 2.234 siders lystlæsning de kommende uger.

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Debat
11. juli 2022

Statsminister Mette Frederiksen har flere gange – mest ihærdigt i forbindelse med coronanedlukningerne – talt om kulturen og litteraturens vigtighed. På favoritmediet Instagram er der nye boganbefalinger.

Statsministeren I: Mette Frederiksen er gået på sommerferie, og det fejrer hun med en selfie og et Instagram-opslag om, at hun glæder sig til nogle uger med venner, familie og lange sommeraftener. »Skulle det komme til at regne undervejs, har jeg samlet mig en bunke skønne bøger,« skriver hun.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

A post shared by @mette

Statsministeren II: Foran hendes ansigt ser man en nydelig bunke af nyere romaner. En dansk, en svensk, en finsk, to norske og en chilensk. Alle sammen smagfulde og velanmeldte titler af den type, som Inger Støjberg formentlig forestiller sig, at folk taler om på de fine saloner i København.

Statsministeren III: Men det er også tykke bøger. Den eneste, der holder sig under 300 sider, er svenske Alex Schulmans Glem mig på 250 sider. Næsten 400 sider er bøgerne i gennemsnit, og tilsammen er det 2.234 sider, som Mette Frederiksen har tænkt sig at tygge sig igennem de kommende uger.

Statsministeren IV: Til sammenligning fylder den nye oversættelse af Bibelen, der udkom i 2020, 1.672 sider. Minkkommissionens beretning, der kom forrige torsdag, lidt færre: 1.649 sider. Om hun har fået læst hele sidstnævnte, er uvist, men ellers er der læsestof nok til et par ferier.

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her