Læserbrev

Alkoholforbud til gymnasiefester vil få unge til at drikke voldsommere til forfest

Sundhedsstyrelsens forslag om at droppe alkohol til gymnasiefester vil kun give unge et endnu mere usundt forhold til alkohol. De vil nemlig ikke stoppe med at drikke, men bare drikke mere til forfester eller til privatfester helt uden voksne
Der opstår en reel risiko for, at de elever, der ikke drikker, bliver de eneste til festerne på gymnasiet, mens de elever, der vil feste med alkohol, holder egne private fester.

Der opstår en reel risiko for, at de elever, der ikke drikker, bliver de eneste til festerne på gymnasiet, mens de elever, der vil feste med alkohol, holder egne private fester.

Martin Lehmann

Debat
16. august 2022

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu gymnasierne at droppe alkohol til gymnasiefesterne som minimum frem til efterårsferien. I bedste fald vil det ikke påvirke unges alkoholforbrug. I værste fald vil unges forhold til alkohol blive endnu mere usundt.

For ja, vi har et usundt forhold til alkohol i Danmark. Det er der ingen tvivl om. Unge såvel som gamle er europamestre i at drikke mest. Og derfor er det heller ikke ambitionen om at skabe en sundere alkoholkultur med bedre plads til at vælge alkoholen fra, der får mig til at kritisere Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger. Det er derimod, at jeg oprigtigt ikke tror på, at de vil løse noget som helst.

For det første vil et forbud mod alkohol til selve gymnasiefesten med al sandsynlighed primært resultere i mere alkohol til forfesten. Da jeg gik i gymnasiet, drak man allerede tæt i timerne op til festen, fordi øllene på gymnasiet var møgdyre i forhold til den vodka med juice, som man selv havde blandet.

Er der slet ingen alkohol at få til festerne, vil jagten på en høj startpromille med al sandsynlighed intensiveres. Dermed skabes i virkeligheden en langt mere usund alkoholkultur, hvor en hel aftens genstande skal være indtaget inden klokken 20.30.

For det andet handler det ikke kun om den fysiske sundhed. Det handler lige så meget om mental sundhed og trivsel. For gør man gymnasiefesterne alkoholfri, risikerer man, at der vil blive afholdt flere privatfester, hvor alkohol er tilladt. Og hvem styrer så gæstelisten?

Der opstår en reel risiko for, at de elever, der ikke drikker, bliver de eneste til festerne på gymnasiet, mens de elever, der vil feste med alkohol, holder egne private fester. Sådan kan man hurtigt smadre et klassefællesskab.

De fleste unge, jeg kender, vil gerne være med til at skabe en sundere alkoholkultur. Men det kræver, at de bliver inddraget i samtalen om, hvordan vi når derhen.

For tryk avler modtryk. Og når de voksne forbyder de unge at drikke, mens de selv tager sig et glas rødvin, så er fronterne trukket hårdt op. Og så tør jeg godt love, at vi aldrig får taget livtag med de problemer, der utvivlsomt er.

Sofie Lippert er folketingskandidat for SF og studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lyngsø Bundgaard

Lad nu de unge være, og opleve at være fri, inden den grusomme tilværelse i hamsterhjulet.

Ruth Sørensen, Alan Frederiksen, Esben Jensen, Eva Schwanenflügel og Morten Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Jensen

Virker som et meget ædrueligt og fornuftigt læserbrev. Hvordan gik det med forholdet til alkohol da USA havde et alkoholforbud? -Og det var endda voksne, som det skulle have gået ud over. ..
Lige som den mængde af stoffer, der bliver indtaget i DK - er der nogensonhelst (udover de konservative, self.), der tror, at forfølgelsen af misbrugere og sælgere gør noget ud over at styrke de kriminelle? Giv de unge nogle fornuftige frie rammer, så skal alt nok gå.

Alan Frederiksen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Som nu 76 årig kan jeg tænke tilbage til min ungdom i Jylland med fora samlingshuse uden alkohol, og ja der blev varmet op. Hr er den igen, vi mere voksne siger et og gør noget andet.
Måske vi trods alt burde se lidt til vore nye muslimske medborgere og gamle missionsfolk? :) Men som Jeppe skriver vi skal lade de unge finde deres egen vej, men derfor kunne man jo godt hjælpe dem med at nyde alkohol uden at misbruge den..

Der er faktisk sket et stort fald i alkoholforbrug er i Danmark. Den lille forøgelse der er set skyldes nedlukningen af grænsehandelen.

Det fald genses også hos unge, hvor den gode nyhed er, at falder er sket på det såkaldte bingedrinking.

Vi skal også huske på, at unges alkoholforbrug måles gennem spørgeskemaundersøgelser. Svarene af disse påvirkes også af holdninger.

Så der eksisterer ingen hårde målinger af forbruget.

Dog ved man, at unge er meget mere prissensitive end voksne og at et effektivt indgreb på unges forbrug ville være øgning af afgifter på alkohol.

Især indførsel af minimumspriser vil være mere effektiv, da der specifikt rammer de unge mest.

Voksne vil stadig kunne drikke uden det store indgreb i økonomien.

Den eneste anden gruppe, der rammes hårdere er alkoholikere.

Men det ændrer ikke ved, at det mest effektive værktøj til at få unge til at drikke mindre, er prisen. Det samme gælder for tobak.
Det ville også kunne påvirke forfester.

I UK har de faktisk gode erfaringer med minimumspriser, der ikke kan underløbes med tilbud.

Dvs ikke mere mulighed for sodavandslignede breezers, der koster mindre end rigtig sodavand.

Inge Nielsen, Martin Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Som socialist med stærke liberalistiske holdninger til cigaretter, stoffer og alkohol, mener jeg at problemerne med danskernes alkoholforbrug er stærkt overdrevet af læger og politikere, der ønsker at styre og regulere hvordan mennesker lever deres liv.

En af mine ynglings artikler om emnet er denne. Lars Henrik Schmidt er filosof:
»Sundhedsbølgen er blevet kombineret med nypuritanisme,« forklarer Schmidt: »Den er blevet til en mission. Man legitimerer det ved at sige, at det er frigørelse af folk. Men i virkeligheden er velværen og raskheden en kontrol. Disciplinering er befolkningsomsorg administreret gennem individernes selvomsorg. Det er noget, staten vil have dig til for at minimere sundhedsudgifterne og levere en kompetent arbejdskraft. Man laver en maskine ud af alle disse sunde kroppe.«
»I filosofien har vi Hegels vin-regninger. Det er uhyrlige mængder, han fik konsumeret. Sartre skrev sine hovedværker på amfetamin. Freud har skabt psykoanalysen på kokain. Man kaldte det rusgifte, men det ord, mener jeg, er forkert. Rigtigt doseret er det ikke en gift, men en stimulans. Når man taler om rusgift, glemmer man rusens skaberkraft og gør rusen giftig i sig selv,« siger han.
"Med alkohol bliver man endnu mere glad eller endnu mere ked af det. Derfor er findes der så mange alkoholikere blandt kreative. Dem, der må leve af at performe. Den springer hele tiden pænhedsmasken. Man går fra at være en ’personne’ til at være en ’personnage’. Man bliver uforudsigelig, uberegnelig og ligefrem utilregnelig. Problemet er, at utidigheden rummer en sandhed.«
»Mine tekster er skrevet i ædru tilstand, men mange tanker er tænkt, mens jeg har været beruset. Jeg søger ikke det rå. Jeg søger det bearbejdede rå. Det må gerne lige have været igennem systemet, inden det bliver noteret. Man skal sove på det. Det har virket for mig at drikke spiritus om aftenen og stå tidligt op og skrive det hele ned. For hvis det virkelig er så fantastisk, som jeg syntes, det var i situationen, så vil det også komme igen. Hvis jeg ikke kan komme tilbage til det, så var det måske ikke så skide genialt alligevel.«
»Alkoholen er den flydende vits. Det er den, vi bruger til at bekræfte fællesskaberne med igennem en konsumptionskultur. Når jeg fortæller dig en vittighed, så er det et tilbud til dig. En afprøvning af, om vi har noget tilfælles. Hvis du griner, så er du med. Hvis du ikke griner, så er du ikke med. Hvis jeg tilbyder dig en øl, og du siger nej, så signalerer du, at du ikke vil være en del af fællesskabet. Du trækker dig ud.«
»Når mødet er slut, eller konferencen er overstået, så er der altid nogle, der skynder sig hjem eller op på værelset. Og så er der nogle andre, der bliver hængende og siger, ’skal vi lige have en lille én, inden vi går i seng’. Det kan være nogle, man er uenige med fagligt, men man kan alligevel sidde og drikke en øl med dem i baren. Og i virkeligheden har man mere tilfælles med dem, end med dem som man er enige med fagligt, men som er taget hjem for at være klar til næste dag. Derfor berører vi noget dybt menneskeligt. Det handler om, hvordan man rækker ud efter andre – og risikerer at blive afvist.«
https://www.information.dk/indland/2012/07/lars-henrik-schmidt-alkohol-s...

Jeppe Lyngsø Bundgaard

"Som socialist med stærke liberalistiske holdninger til cigaretter, stoffer og alkohol, mener jeg at problemerne med danskernes alkoholforbrug er stærkt overdrevet af læger og politikere, der ønsker at styre og regulere hvordan mennesker lever deres liv".

-Helt enig Allan Frederiksen. Se bare på sundhedsstyrelsen "anbefalinger" til alkoholforbruget. Anbefalingerne skifter nærmest år for år, som om videnskaben på området ændre sig konstant. Det er kontrol, der forsøges opnået. Intet andet.

Martin Jensen

Jeppe Lyngsø Bundgaard og Alan Frederiksen.

Interessante antagelser I gør jer om motiverne bag - mangler der ikke lidt beviser for de antagelser?

Har I selv haft alkoholikere og stofmisbrugere i familien?
Har I oplevet et ungt menneske på 16 år være afhængig af stoffer og uden for familiens rækkevidde?

Har I prøvet den magtesløshed? Eller handler det kun om Lars Henrik Schmidts forvrøvlede ord om alkohol som den tilsyneladende bedste måde at række ud efter folk? Jeg har ikke hørt, at han har kørt familiemedlemmer på hospitalet eller taget orlov for at pleje afhængige familiemedlemmer i behandling....næh, det var nok sjovere at få en ordentlig sk.d på med den løn, som han får!

Rusen er ikke giftig i sig selv - kun ved dødelig dosis. Næh, det er stimulansens afhængighedsskabende reaktion i hjernen, som kaster mennesket ind i gentagelsens forbandelse.
De fleste alkoholikere er ganske fornuftige og pæne at se på - for det er med de fleste stimulanser sådan, at de skadelige effekter først kommer over tid og så begynder kroppen at sige fra. Herefter begynder alkoholikeren at glemme, gentage sig selv, de samme historier fortælles igen og igen, hygiejnen falder og det er normalt at lugte lidt af urin, når man ikke længere kan holde på vandet...

Spørg I Lars Henrik Schmidt om 30 år, når han har fortsat sit uhæmmede alkoholforbrug!

Og den tynde sammenkobling mellem berømtheders stimulansforbrug og deres værker - som om, at det var stimulanser, der var årsagerne til værket...

Hvor tit har jeg ikke hørt "én lille én skader ikke" og "én til det andet ben" og "rødvin er sundt" (hvorefter hele flasken bliver drukket). Ynkelige undskyldninger, der kun dækker over, at afhængigheden allerede er sat ind og man har "brug for sin daglige..."

Hvis staten virkelig ville, så kunne den forbyde alkohol, tobak osv. i morgen - men det gør den ikke, så ønsket om kontrol står lidt svagt i den henseende.

Forklar også lige, at hvis statens kontrol er så effektiv, hvorfor er de bedst performende aktier stadigvæk ATF: Alcohol, Tobacco, Fire Arms

Og narkotika antages fortsat at være det mest solgte produkt på kloden...

Og tilbage til artiklens antagelse om, at folk bare vil for-feste vildere - hvordan forklarer den det islandske fænomen???

Jeppe Lyngsø Bundgaard anbefalingerne skifter kun nærmest år for år, når man læser sensationsjournalistik af journalister, der læser forskningsnyheder og artikler, som fanden læser biblen.

Ja til, at anfalinger ikke formuleres med moraliserende budskaber, så det er livstilsfaktorer og dermed folks egen skyld og aldrig ydre faktorer, der gør folk bliver syge. Det er kontraproduktivt for en større gruppe.

Både folk og politikere glemmer, at når man kan spare 10 % på sundhedsudgifterne, når befolkningen drikker 2 liter 100% ren alkohol mindre, svarer det altså ikke til, at en person bliver 10% sundere ved at drikke 10% mindre alkohol.

Og ja et stort forbrug af alkohol uden at være afhængig er også skadeligt for de fleste.

Erfaringer fra Finland med reguleringen af grænsehandelen har vist, at selv alkoholikere har gavn af mindre forbrug. Det udløste færre indlæggelser med levere, der var stået af.

Og selv om vi har større forbrug af russtoffer, har vi ikke en større andel afhængige end f.eks. USA. Det er andre faktorer end forbruget, der har indflydelse på om man bliver afhængig.

Russtoffer har ligesom medicin virkninger og bivirkninger og kan derfor ikke overlades til folks egen regulering. Selv læger, der er uddannet i medicinens virkning må ikke bare skrive recepter til sig selv.

Skandinavien fik faktisk effektueret et større fald i alkoholforbruget med afgiftsstigningen end USA gjorde med sin forbudslovgivning.

Vi er ikke en ø som Island med kun 350.000 beboere, hvor folk med sandsynlighed kender hinanden.

Vi kan ikke afskære os fra verdenen og alle de stoffer og drikkevarer, der eksisterer der. Og når vi ser på USA virker forbud ikke tilfredsstillende.

Den bedste strategi uden at støtte kriminelle foreninger, som USA gør, vil være at regulere forbruget gennem afgifter.

Hvad der undrer mig fra Sundhedsstyrelsen side af er, hvordan de bliver ved med at male fanden på væggen.

Ved at fortælle, at de unge er åh så frygtelig og drikker alt for meget, saboterer de deres eget arbejde. Forskning viser, hvis unge tror, at alle andre unge gør det, efteraber de.

Og Sundhedsstyrelsen fortæller stadigvæk forældre og unge at de unge allesammen drikker for meget.

Men ifølge deres egne undersøgelser, har de formået, at sænke den netop skadeligste faktor hos unge, bingedrinking.

Fortæl det til de unge, ros dem og fortsæt kampagnerne mod bingedrinking, der ser ud til at virke.

Og fortæl så til politikerne, at for at øge indsatsen og beskytte flere unge, er det bedste redskab oveni i kampagnerne, at alkohol ikke er for billigt. Minimumspriser virker.

Vi har haft et imponerende fald på 3 liter ren alkohol i Danmark uden stigning i afgifter. Faldet er så drastisk, at det burde kunne ses på sundhedsudgifterne.

Det ville også være ulogisk, hvis dette store fald kun er begrænset til voksnes forbrug.

Alan Frederiksen

Professor Lars Henrik Schmidt døde sidste år af kræft. "Det vigtigste er, at man får lov til at leve sig ihjel!" Sådan indledte DPU Århus deres mindeord om ham.

Nej politikerne tør ikke forbyde alkohol. Det var ikke noget tilfælde at Thomas Vinterbergs film "Druk" solgte over 800.000 biografbilletter. Mange politikere holder desuden selv af at få en lille en.

Det er ikke mere arbejderklassen, der drikker mest, men de rige og veluddannede.
"Sociolog og adjunkt ved Copenhagen Business School Christoph Ellersgaard har skrevet flere bøger om eliten og har også undersøgt alkoholforbrug i forskellige socialklasser. Han forklarer, at vin i velstillede miljøer ofte betragtes som en del af det gode liv."
”At nyde alkohol betragtes i modsætning til at ryge som en måde at forfine sig selv på. Det er en del af dannelsen og den kulturelle kapital at have kendskab til vin. Derudover er alkohol også en måde at skabe netværk på. Det kan skabe relationer og fremme karrieren, når man mødes over et glas rosé på terrassen,”
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/de-rige-og-veluddannede-drikke...

Alan Frederiksen

Thomas Vinterberg: Spiritus er ikke kun en gift, men også en gave

Jeg har ikke kompetence til at dømme: men lige et forsigtigt indspark: Er muslimer generelt sundere end os? Jeg tænker på fraværet af alkohol for langt de fleste, og ja i deres kredse er rygning stadig en del af de tilladte
Desuden burde lungekræft m.v. jo være faldende nu hvor færre ryger?
Min holdning alt med måde og den gyldne middelvej, men det e rjo nemt at sige,hvis man aldrig er blevet afhængig!

Martin Jensen

Alan Frederiksen - dine 2 valgte citater er om noget cherry-picking...men fortsæt bare, skål!

Men hvis regeringen ikke vil forbyde alkohol og de ikke kan styre indtaget, så kan de jo ikke være i kontrol?

Viggo Okholm alt efter hvilken skade på rygning du kigger efter, er der en del skader, der er mange år undervejs.

Og der er stadig ca. 25% af de unge der ryger.

Erfaringer fra Scotland viste, at der, hvor man overaskende hurtigt så en effekt af offentlige rygerestriktioner var i et fald af i for tidligt fødte og nyfødte med for lav vægt. Det faldt sås også entydigt hos ikke rygende gravide.

Men ja, så selv om der er mange, der stadig ryger, burde der kunne ses effekt af rygerestriktionerne på sårbare passiv rygeres helbred.

Men måske er vores sundhedsvæsen bare sparet så meget i bund, at sundhesbesparelserne af nedsat rygning og alkoholindtag ikke har effekt mere.

Prisen på alkohol skal fordobles. Også på barer, cafeer mf.
Der skal samme fokus på alkohol som på nicotin ...... og do for stoffer af alle slags.
Spørg de unge om de ønsker at støtte og styrke bandekriminalitet-for det er det, de gør ved ved at tage div rusmidler......er det det samfund de og deres fremtidige børn skal leve i?
Lige nu er der en normal af, at for at klare livets bølger, så må man tage "noget".....eller drikke "noget".
Lige fra socialt samvær, eksamensnerver til de bonede gulve og arbejdsbrancher og kreative lag.....i langt større grad end vi bryder os om at vide !........derfor også den rationaliserende og bortforklarende og romantiserende tilgang.
Lige som når unge den ene dag (tilsyneladende) kæmper for miljøet, og næste dag efterlader fester og festivaler i et ubeskriveligt svineri - så stopper de heller ikke frivilligt drukkulturen pga fornuftsgrunde ........så PRISEN OP !!!!!!

Jeg er uddannet misbrugsbehandler og har set og hørt virkeligheden........og at være pårørende til en misbruger/overforbruger er meget meget hårdt !!!
Jo tidligere start - jo sværere at stoppe !!

Styrk de unge til at sige nej tak - og sige "jeg tør godt bare være mig selv".

Jeppe Lyngsø Bundgaard

Inge Lehman: "Jeppe Lyngsø Bundgaard anbefalingerne skifter kun nærmest år for år, når man læser sensationsjournalistik af journalister, der læser forskningsnyheder og artikler, som fanden læser biblen".

Fra sundhedsstyrelsens hjemmeside 1.Juni 2000:

"Det gennemgående budskab i Sundhedsstyrelsens alkoholkampagner i uge 40 har været, at mænd højst bør drikke 21 genstande om ugen og kvinder højst 14 genstande om ugen".

Her tyve år efter er anbefalingerne mere end halveret for mænd og for kvinder er det en tredjeddel mindre. Nu hedder det 10 genstande om ugen uanset køn og maks 4 genstande på en dag.
Det er da en ændring, der er til at tage at føle på.

Martin Jensen

Kun dejligt, at Sundhedsstyrelsen er blevet klogere på den løbende forsknings resultater!