Læserbrev

Amnesty: Kritik af det ukrainske militær var helt på sin plads

Vi står på mål for vores research og må insistere på, at det er vores vigtigste opgave som menneskerettighedsorganisation at stå på de civiles side – uanset hvilket militær der bryder folkeretten
Amnesty International har mødt kritik for deres research om brud på krigens love begået af det ukrainske militær. Generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling Vibe Klarup afviser, at der skulle være noget i vejen med organisationens research. 

Amnesty International har mødt kritik for deres research om brud på krigens love begået af det ukrainske militær. Generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling Vibe Klarup afviser, at der skulle være noget i vejen med organisationens research. 

Richard Milnes

Debat
15. august 2022

De seneste dage har vores research om brud på krigens love begået af det ukrainske militær vakt sorg, vrede og kritik fra mange sider. Selv om det i Amnesty International har været vores hensigt at beskytte civile og fremhæve, hvor sårbar civilbefolkningen i Ukraine er, er det tydeligt, at vi ikke har været gode nok til at kommunikere dette klart.

I Informations leder den 10. august kritiserer Niels Ivar Larsen Amnesty for ikke at tydeliggøre, hvordan vi er nået frem til vores kritik af, at ukrainske styrker i 19 konkrete tilfælde ikke i tilstrækkelig grad har beskyttet civile.

Vi forstår, at transparens er vigtigt for vores troværdighed og kan godt se, at det må svække vores sag, at vi ikke kan fremlægge al vores dokumentation til faktatjek.

Desværre er det generelt sådan med research fra krigszoner, at det kan være risikabelt at offentliggøre detaljer grundet sikkerhedshensyn – i dette tilfælde kunne man risikere at Rusland, med vores dokumentation i hånden, i endnu højere grad kunne målrette sine brutale krigsforbrydelser mod Ukraines civile.

Alle detaljerne i vores research – konkrete begivenheder og lokaliteter – har vi dog delt med Ukraines myndigheder, så de selv kan efterprøve vores research og stoppe den praksis, som vi kritiserer.

Lederen henviser også til de titusindvis af dræbte civile i byer som Mariupol, Kharkiv og Butja – krigsforbrydelser, som Amnesty har dokumenteret og kritiseret lige siden den ulovlige invasions begyndelse.

Argumentet lyder, at der ingen reelle alternativer er til at forskanse sig i byzoner. Men det er vigtigt at understrege, at de byer og landsbyer, som Amnesty fremlægger dokumentation fra, ikke lå i bykrig, og de steder, hvor militæret befandt sig i nedlagte skoler og tætbefolkede områder, var langt fra frontlinjen.

Havde byerne været under beskydning eller midt i en bykrig, ville situationen være en anden.

Vi står på mål for vores research og må insistere på, at det er vores vigtigste opgave som menneskerettighedsorganisation at stå på de civiles side – uanset hvilket militær som bryder folkeretten. Alt andet ville være direkte utroværdigt for en organisation som Amnesty.

Vibe Klarup er generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

"Vi står på mål for vores research og må insistere på, at det er vores vigtigste opgave som menneskerettighedsorganisation at stå på de civiles side – uanset hvilket militær som bryder folkeretten. Alt andet ville være direkte utroværdigt for en organisation som Amnesty"

TAK AMNESTY

Hans Aagaard, Inger Pedersen, Erik Boye, uffe hellum, Torben Arendal, Ejnar Søndergaard, Viggo Okholm, Per Selmer, Lars Løfgren, Marianne Jespersen, Hanne Utoft, Lars B. Jensen, erik jensen, Marianne Stockmarr, Christian Mondrup, Alan Frederiksen, Anders Graae, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, David Zennaro, Nike Forsander Lorentsen, jens christian jacobsen, Ejvind Larsen, Kai Birk Nielsen og Jeppe Lyngsø Bundgaard anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

The Times siger det bedst - Putins propagandister

https://www.thetimes.co.uk/article/the-times-view-on-amnesty-internation...

Amnesty er forlængst blevet kuppet af de samme mørke kræfter som “Stop Krigen” og lignende slet skjulte Rusland-apologeter.

Lillian Larsen, Ulrik Bjørn Jeppesen, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Da russerne startede deres angreb mod Ukraine, var det første de forsøgte at erobre Kyiv.
Det så frygtelig længe siden - snart seks måneder - at de fleste måske har glemt billederne af russiske tanks i gaderne i Kyivs forstæder - hvor de civile måtte søge skjul, hvor de nu kunne, og hvor ukrainske soldater måtte forsøge at slå angriberne tilbage, hvor det nu var muligt, uanset om det var nær beboelses ejendomme, børnehaver ellert hvor det nu var.
Til alt held lykkedes det ukrainerne, at slå russerne tilbage.
Det var ifølge Amnesty International overtrædelse af krigens love.
Altså en krigsforbrydelse.

Ethvert normalt tænkende menneske kan se, hvor vanvittige Amnesty Internationals beskyldninger er - i Kyiv og alle de andre steder, hvor de ukrainske soldater, tvunget af de russiske angreb - har været tvunget til at kæmpe.
Russerne tog aldrig de samme hensyn, som Amnesty International forlanger af Ukraine. Og har aldrig forlangt det. Ikke offentligt!
Something is rotten in Amnesty International.
Derfor har jeg meldt mig ud.
Efter mere end 40 år.

Lillian Larsen, Jorgen Nielsen, Danny Hedegaard, Ulrik Bjørn Jeppesen, Alvin Jensen, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel, Jacob Nielsen, Morten Pedersen, Steffen Gliese, Nicolaj Ottsen, Herdis Weins, erik pedersen og Lasse Schmidt anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

"i dette tilfælde kunne man risikere at Rusland, med vores dokumentation i hånden, i endnu højere grad kunne målrette sine brutale krigsforbrydelser mod Ukraines civile", skriver Amnesty.

I dette tilfælde har Amnesty sørget for, at Rusland nu vil bombe civile mål endnu mere aggressivt og påstå, at der var soldater til stede. Amnesty har givet Rusland grønt lys til at angribe civile mål i Ukraine - i en ulovlig angrebskrig, som Rusland har startet. Der lyder ingen tak herfra til Amnesty - den har de fået rigeligt af fra de russiske ambassader.

Selvfølgelig skal begge sider opføre sig ordentligt - det siger sig selv - men hvis Amnesty ikke har tæft nok til at se, at deres "rapport" er en gave til den russiske propaganda, så er de ikke fem flade øre eller en potte pis værd.

Lillian Larsen, Jorgen Nielsen, Danny Hedegaard, Ulrik Bjørn Jeppesen, Alvin Jensen, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel, Jacob Nielsen, Mikael Aktor, Steffen Gliese, Nicolaj Ottsen, Martin Kristensen, Herdis Weins og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Apologien får mig ikke til at genoptage det medlemskab jeg har opsagt efter 45 år!

Jeg er ikke overbevist af Vibe Klarups smukke ord.

Det er nemlig ord, der ikke bidrager til at stoppe Ruslands voldsomme overgreb på og i Ukraine.

Amnestys trang til at afsløre krigsforbrydelser begået af den angrebne part er desværre i angriberens interesse.

Jeg har intet bud på om man på noget fornuftig måde kan offentliggøre rapporter som Amnestys, men de kunne f.eks. have nøjedes med at tage debatten med de ukrainske myndigheder.

På den måde ville foreningen fortælle Ukraine, at der blev samlet informationer sammen, og at der var risiko for alvorlige anklager efter krigen UDEN at informationerne samtidig var stillet til rådighed for Putins propagandaapparat!

Den helt generelle fejl er, at Amnesty har spredt sine aktiviteter langt ud over det solide, oprindelige fokus: at arbejde for løsladelse af politiske fanger kloden over.

Lillian Larsen, Jorgen Nielsen, Niels Clausen, Danny Hedegaard, René Arestrup, Ulrik Bjørn Jeppesen, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Peter Hansen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Jacob Nielsen, erik pedersen, Morten Pedersen, Steffen Gliese, Nicolaj Ottsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tak, Torben Siersbæk, især for sidste afsnit.

Lillian Larsen, Ulrik Bjørn Jeppesen, Alvin Jensen, Peter Hansen, Torben Siersbæk, Eva Schwanenflügel, Jacob Nielsen, erik pedersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvorfor er det lige at man for at vise sin solidaritet og velvilje over Ukraine og modstand mod Rusland, føler sig nødsaget til fuldstændig at ignorere eller afvise enhver kritik af Ukraine?

Skal det virkelig være nødvendigt at putte dem man støtter, op på en perfektionens piedestal? Jeg ser åbent ned på, og har kun foragt til overs for de russiske magthavere, og de russere (og danskere), der bifalder Putins gammeleuropæiske, imperialistiske erobringskrige. Men netop af den grund at det er ukrainerne der har retten på deres side, moralsk og juridisk, og fordi vi har stillet dem i udsigt at blive en del af EU, skal vi dømme ud fra samme kriterier vi ville stille os selv i samme situation.

At lave en uærlig konklusion om at hvis man kritiserer Ukraines militær på nogen måde, så er man "med Rusland", er en barnlig måde at tolke venskab, loyalitet og solidaritet på. Findes der folk der støtter Rusland og som kan bruge samme kritik? Ja... og der findes også udenlandske propagandister, der prøver at skabe splid i et samfund ved at blæse en eksisterende konflikt i et givent land op....

...men det betyder ikke at der ikke findes et legitimt og reelt problem eller konflikt i dét land. Noget bliver ikke mindre sandt af at en fjende kritiserer den samme ting.

Hvis Irans ayatollah f.eks offentligt kritiserede den danske ghettlov, ville den jo ikke blive en "bedre" lov bare fordi den nu kunne associeres til Irans ubehagelige præstestyre. Ligesom det er bedøvende ligegyldigt om Rusland kan udnytte Amnesty's rapport.

Man skal ikke tie om ubehagelige sandheder bare fordi fjenden kan udnytte disse sandheder.

Hans Aagaard, Inger Pedersen, uffe hellum, Torben Arendal, Michael Gudnæs, Viggo Okholm, Niels Borre, Per Selmer, Peter Krogh, Nader Ali, Jens Thaarup Nyberg, Marianne Jespersen, Bo Boisen Pedersen, jens christian jacobsen, erik jensen, Marianne Stockmarr, Christian Mondrup, Carsten Munk, Alan Frederiksen, Steen K Petersen, Mogens Holme, David Zennaro og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Kære Bjørn.

Der er ingen, der "fuldstændig ignorerer eller afviser enhver kritik af Ukraine". Det er uhæderligt at påstå. Læs evt. Torben Siersbæks fine indlæg ovenfor, hvor han foreslår en alternativ vej for Amnesty.

For nu at skære det ud i pap.

Rusland er i færd med en udryddelseskrig i Ukraine. Rusland mener ikke, at Ukraine er et rigtigt land og ukrainerne et rigtigt folk. Rusland vil udrydde ukrainernes sprog og kultur. Rusland er allerede i gang med det i de besatte områder, så det er ikke bare noget, de siger.

Hvis du synes, at det lyder bekendt, så er det fordi, at Europa tidligere har haft en fascistisk magt, der forsøgte at udrydde et helt folk og deres kultur.

I den situation er vi mange, der mener, at det er helt forkert at gøre ting, som angriberen kan bruge til at fremme sit formål og slå endnu flere civile ihjel. Det betyder ikke, at Ukraine står på "perfektionens piedestal", men det betyder, at vi ikke gør noget, der kan støtte angriberen, mens deres forsøg på at udrydde et folk er i gang. Kritikken samles sammen og udtrykkes bagefter.

Glem ayatollaher og den danske ghetto-lov. En mere reel sammenligning havde været, om det i 1940'erne ville være OK at udsende en rapport med navnene på 19 jødiske forbrydere, mens de tyske nazister var i færd med de jødeudryddelser, der var deres erklærede mål.

Der ville jo ikke være noget faktuelt forkert i det. Men ville det være rigtigt at gøre?

Lillian Larsen, Jorgen Nielsen, Ulrik Bjørn Jeppesen, Søren Nørgaard, Alvin Jensen, Torben Siersbæk, Herdis Weins, Steffen Gliese, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel, Martin Kristensen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Citat: "Vi står på mål for vores research og må insistere på, at det er vores vigtigste opgave som menneskerettighedsorganisation at stå på de civiles side"

Ovenstående er en eklatant modsigelse, den her rapport legitimere russernes bombardementer af hospitaler, universiteter, folkeskoler, plejehjem, teatre, stadions, boligblokke osv. altså at betydeligt flere tusinde civile vil blive dræbt, det er ikke at stå på de civile`s side, og rapporten er i praksis et partsindlæg der støtter Rusland og går Putins ærinde.

Rapporten er helt ude af proportion, den victim blamer og er som det allermindste utidig men ærlig talt også katatrofal inkompetent og ukløgtig, specielt hvis den er udgivet med det formål at mindste drab på civile. Med denne rapport på dette tidspunkt, så får man den stik modsatte effekt, ja man fristes næsten til at sige at Amnesty nu har blod på hænderne.

Hvilke valg har ukrainerne, hvad vil rapporten ændre på en krigs og slagmark hvor man som den angrebne part handler i nødværge og ikke kan vælge og vrage i mellem muligheder, samtidigt med at jeg er ret sikker på at Ukrainerne så vidt muligt undgår at bruge civile bygninger osv. da deres menneskesyn og hensyn til egne borger beviseligt er et helt andet end russernes. Husk også, at for at kunne beskytte egne borger, så bliver de ukrainske soldater også nødt til at være der hvor disse er, det skal man også lige have in mente.

Så nej Vibe Klarup alias Amnesty international, her har i skudt helt forbi, det er alt alt alt for uvidende og unuanceret i forhold til hvem der er offer og hvem der er aggressor, og i har ikke kun skudt forbi, i har skudt jer selv gevaldigt i foden og mistet enorm troværdighed på det her over hele verden, lige bortset fra i Rusland!

Lillian Larsen, Jacob Nielsen, Ulrik Bjørn Jeppesen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Siersbæk, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Har meldt mig med støtte til Amnesty fra idag og deres velkomstbrev til nye medlemmer lyder som følgende,

"Hej Steen

Tusind tak for din støtte til vores vigtige arbejde for menneskerettighederne. Du bidrager nu til arbejdet for en mere retfærdig verden, hvor vi sammen kæmper vores alles ret til frihed, lighed og værdighed.

Det lange seje træk giver resultater. For eksempel i vores kamp mod dødsstraf, hvor Ali al-Nimr fra Saudi-Arabien i 2021 blev løsladt efter 10 år på dødsgangen. Han blev dømt til døden som kun 17-årig efter en retssag præget af totur og tvungne tilståelser. Siden Amnesty begyndte kampagnen mod dødsstraf i 1977, hvor kun 16 lande i verden havde afskaffet dødsstraf, har nu omkring to tredjedele af verdens lande afskaffet dødsstraf.

Med dig kæmper vi nu videre for at alle lande standser brugen af dødsstraf. Men ikke kun det. Vi kæmper også mod tortur, for lighed, for ytringsfrihed, for at virksomheder skal tage ansvar med mere"

TAK AMNESTY

Hans Aagaard, uffe hellum, David Zennaro, Mogens Holme, Niels Borre, Alan Frederiksen og erik jensen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Nyheder
Vær med
Skriv under
Landsmøde
Amnesty Youth
Undervisning
Aktivisme
Om os
Sejre
Sådan arbejder vi
Vores arbejde
LGBTI+ rettigheder
Ytringsfrihed
Sport og menneskerettigheder
Virksomheders ansvar
Forsamlingsfrihed
Voldtægt og samtykke
Undervisning i menneskerettigheder
Dødsstraf
Tortur
Kontakt os
Søg
STØT
Nyheder
Vær med
Skriv under
Landsmøde
Amnesty Youth
Undervisning
Aktivisme
Om os
Sejre
Sådan arbejder vi
Vores arbejde
LGBTI+ rettigheder
Ytringsfrihed
Sport og menneskerettigheder
Virksomheders ansvar
Forsamlingsfrihed
Voldtægt og samtykke
Undervisning i menneskerettigheder
Dødsstraf
Tortur
Kontakt os
Søg
STØT
Fradragsregler
Du kan få fradrag for dit bidrag

Støtter du Amnesty og dermed menneskerettigheder, så kan du få staten, dvs. os alle, til at være med til at bidrage til noget universal, nemlig menneskerettigheder gælder for alle.

Læs dog lige det her og vær opmærksom på den lille detalje, så du også for et fradrag.

Jeg selv har givet et 4 ciffer bidrag i dag.

I 2021 er bidrag op til 17.000 kr. fradragsberettigede.

Vi indberetter automatisk alle fradragsberettigede bidrag til SKAT og sikrer dermed dit fradrag.

Dog er medlemskontingentet på 295 kr./195 kr./50 kr. er ikke fradragsberettiget.

TAK AMNESTY

Torben Siersbæk

Jamen, tillykke, Steen K Petersen, med et automatsvar fra Amnestys mailserver!

Jeg har selv skrevet min udmeldelsesmail, og sendt den til "lederen" af bestyrelsen.
Hun har nok travlt for tiden, så hun har ikke haft tid til at reagere.

Det kan selvfølgelig også være, at det kræver lidt mere tid at forholde sig til en udmeldelse end at sende standardmails.

Skulle lederen nu ikke være i stand til at viderebringe min udmeldelse til kassereren (eller hvem, der ellers har medlemskartoteket), så har jeg dog også stoppet den igennem mange år automatiske månedlige kontingent- og støttebetaling.

Jacob Nielsen, Alvin Jensen, Herdis Weins og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

@Torben Siersbæk

Det kommer ikke bag på mig, når man er af den overbevisning, at menneskerettigheder kun gælder for sine venner.

Menneskerettigheder er universale, gælder for alle, også dem man ikke sympatiserer med eller har interesser med.

I mens lider den ukrainske befolkning, mest af den russiske aggression, men det ændre ikke ved, de lider og mine tanker og støtte går til dem.

Endnu engang, TAK AMNESTY

erik jensen, Hans Aagaard, David Zennaro og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar

@ Steen K Petersen

Enten er du tossenaiv eller også har du manglende analytisk sans hvis du ikke kan se at netop denne rapport gør det stik modsatte af hvad Amnesty påstår deres formål er, nemlig at beskytte civile?

Det er utroligt ødelæggende og dumt især over for dem der dør pga. af den, men også overfor Amnestys eget virke hvor man måske nok kunne have gået meget mere raffineret til sagen, og især komme med eksempler og hvor udbredt denne praksis er, for min påstand vil være at den er minimal og slet ikke sammenlignes med et Rusland der truer med at sprænge er akraftværk i stykker hvis ukrainerne gør modstand, eller jævner hele byer og deres indbyggere (civile) med jorden såfremt de skulle være så frække at yde modsrand mod en invasion fra en fremmed magt.

Lillian Larsen, Jacob Nielsen, Ulrik Bjørn Jeppesen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Steen K Petersen - 15. august, 2022 - 13:44.

Du behøver ikke belære mig om menneskerettigheder!

Jeg gratulerer Amnesty med at foreningen i dig har fået en afladsstøtte, men venter at høre nærmere om din egen indsats for samvittighedsfanger.

I mine år i Amnesty har jeg deltaget aktivt i arbejdet for at få samvittighedsfanger i "vest", "øst" og "tredje verden".

Samvittighedsfanger er "mine venner" uanset hvilke barbarer, der har ladet dem forsvinde!

Steen K Petersen

@Torben Siersbæk

Det er dog på plads, at lige rise hvad menneskerettigheder er for en størrelse, det ser jo ud til du laver et skel mellem hvem der er dine venner og hvem der er dine fjender.

Tror stadigvæk ikke på du fægter med åben pande, så offentliggør gerne din udmeldelse i denne tråd og kom gerne med en forståelse hvorfor du udskammer og intimidere anderledes meninger, der ikke lige passer på dit verdensbillede.

Jeg har spurgt før, uden at få svar fra dig, men spørger igen, hvilke interesser arbejder du for?

At fægte med åben pande er jo bekendt den gode Ingemann:

I alle de Rigere og Lande,

I alle de riger og lande,
hvorhen jeg i verden fo'r,
jeg fægted med åben pande
for, hvad jeg for alvor tror.

En ørn var mit hjelmemærke,
på brynjen stod korsets tegn,
på skjold bar jeg løverne stærke
i hjerternes milde hegn.

Når mænd jeg kasted min handske,
opslog jeg min ridderhjelm,
de så, jeg var Holger Danske
og ingen formummet skælm.

Vil dansken i verden fægte,
men dølger åsyn og navn,
jeg ved, hans ånd er ej ægte,
jeg tager ham ej i favn.

Her er det helt tydeligt du falder igennem i 4 vers.

Ulrik Bjørn Jeppesen

Amnesty Int.s kontingent er gudhjælpemig fradragsberettiget.
Det er forargeligt, at jeg som dansk skatteborger på denne måde er tvangsindlagt til at støtte en ekstremistisk forening.

Torben Siersbæk

Jeg har aldrig tilrettelagt mit liv efter Ingemanns forfatterskab....

Mht. interessevaretagelse, så anser jeg ikke kommentarer på inf.dk som sådan.

Det, du åbenbart opfatter som udskamning og intimidering er et forsøg på at få andre kommentatorer til tydeligt at angive de kilder der citeres fra (altså angive at det er citater), helst stave og formulere sætninger, så det er til at forstå, hvad de mener (og det plejer jeg faktisk ikke at skrive noget om).
Det er altså mere kommunikationstekniske forhold, jeg skælder ud over.

Men når jeg mener, at en kommentar rummer noget vrøvl, så kan jeg godt finde på at skrive det!
Er det udskamning? Intimidering?

Derudover prøver jeg - efter fattig evne - at formulere mine egne holdninger til begivenheder og bemærkninger - og de kan sagtens være skarpt formuleret.

PS til Ulrik Jeppesen: så vidt jeg har set, er det kun bidrag til AI, ud over kontingentet, der er fradragsberettigede. Det kan man selvfølgelig også være ked af, men det er den "normale" praksis med "godgørende" foreninger. Og ekstremistisk er nok også lige hårdt nok trukket op, synes jeg. De har lavet så omfattende ravage i mit spinatbed, at de er blevet smidt ud af haven, for good!

Willy Johannsen

Lidt mere info om russiske krigsforbrydelser - nogen erkender...
https://meduza.io/en/feature/2022/08/15/i-want-to-confess-everything

Anders Thornvig Sørensen

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch udgav den 21. juli en afbalanceret artikel, der kritiserede begge krigens parter for unødvendigt at at have bragt civile liv i fare.

Human Rights Watch bragte syv konkrete eksempler på dette, fordelt mellem fire på russisk og tre på ukrainsk side.

Som også Amnesty International anfører, er alle parter forpligtet af Geneve-Konventionerne fra 1949 om korrekt krigsførelse. Dette gælder uanset rollefordelingen i øvrigt. Konventionerne er et forsøg på at lave en verdensomspændende regel om, hvordan krig skal føres.

https://ihl-databases.icrc.org/applic/ihl/ihl.nsf/vwTreaties1949.xsp

Der er en væsentlig forskel mellem de ukrainske og russiske eksempler, som Human Rights Watch anførte i artiklen den 21. juli.

Alle tre ukrainske eksempler handlede om, at hæren var rykket ind uden at informere lokalbefolkningen om den herved forøgede fare for russiske angreb, og uden at hjælpe med evakuering.

To af de fire russiske eksempler havde samme indhold. Men de to øvrige russiske eksempler handlede om, at besætteren direkte havde tvunget lokalbefolkningen til at blive på stedet mod dens vilje.

Så er det ikke længere et spørgsmål om forsømmelighed, tilsigtet eller utilsigtet, som i de tre ukrainske eksempler, men om målrettet brug fra russisk side af civilbefolkningen som menneskelige skjolde.

I de tre ukrainske tilfælde blev civilbefolkningen ikke indespærret, og den blev ikke forhindret i at søge tilflugt andre steder. Folk må formodes at have kendt risikoen. Der var ikke tale om militære hospitalsbesættelser, hvor patienterne i realiteten ville have været tvunget til at blive på stedet.

Jeg kender ikke detaljerne om situationerne nok at kunne vurdere graden af forsømmelighed i de ukrainske eksempler. Ukraine var og er under angreb, og tingene kan ikke altid foregå helt efter bogen. Konsekvente forsøg på at føre forsvaret 100% korrekt efter krigens love kan i værste fald risikere at blive kontraproduktive. Det er en militær vurdering, og Geneve-konventionerne lægger op til at give et vist spillerum herfor.

Under alle omstændigheder siger Geneve-konventionerne klart, at selv i de tilfælde, hvor militarisering har gjort civile bygninger til lovligt angrebsmål, skal angriberen stadigvæk gøre opmærksom på dette forhold og give varsel i ordentlig tid inden angrebet.

Generelt synes jeg, at kritikken mod Ukraine på dette punkt er ude af proportioner med krigens omfang. Ti til femten millioner mennesker er flygtet, enten internt i Ukraine eller til udlandet. Mennesker er blevet evakueret i tusindvis. Fronten er meget lang. Og alt, hvad man finder i kritikken mod Ukraines måde at forsvare sig på med hensyn til landets egen civilbefolkning, er måske henved en snes eksempler på simple forsømmelser, eller mulige forsømmelser. Står dette til troende, er det overordnede indtryk egentlig, at Ukraine langt hen ad vejen har magtet at overholde krigens love under vanskelige forhold.

https://www.hrw.org/news/2022/07/21/russian-ukrainian-bases-endangering-...

Lillian Larsen, Willy Johannsen, Peter Hansen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Anders Thornvig Sørensen - 15. august, 2022 - 23:08.

Tak!

Fremragende og afbalanceret.

Bjørn Pedersen

@Lasse Schmidt
"Kritikken samles sammen og udtrykkes bagefter", skriver du. Det er kernen i vores uenighed.

Jeg er udmærket klar over at Rusland fører en krig, der baserer sig på samme tankegods som fascisterne under 2. Verdenskrig, samt de gammeldags imperialistiske europæiske stormagter.

Når du skriver at man bør tie med kritik af Ukraine imens Rusland stadig fører sin imperialistiske krig mod dem, med henvisning til at Rusland og Putins sympatisører jo kan udnytte denne kritik, må jeg bare sige:

Ja, og hvad så? Hvorfor skulle det dog rage os der er på friheden og demokratiets side, at der er fascister, imperialistister og grådige Gerhard Schröder-istiske kujoner, der kan bruge Amnestys rapport til at retfærdiggøre krigen på nogen måde?

Intet argument de Putin-tro måtte fremføre, der kan koble en kritik af Ukraines forsvar til en retfærdiggørelse af krigen, vil nogensinde kunne være sandt. Så hvorfor skulle man dog "samle kritikken sammen og udtrykke den bagefter"? En kritik af Ukraines forsvars handlinger, er kun en retfærdiggørelse af invasionen, hvis man går ud fra at alle menneskers holdninger er lige meget værd. Det er de ikke. Dem der støtter eller ikke anser denne erobringskrig som forkert, er ikke ligeværdige med andre, de og deres synspunkter er ikke lige meget værd. Det er derfor ligegyldigt om Amnestys kritik kan misbruges, fordrejes og udnyttes af imperialister. Hvorfor skulle man lægge bånd på sin kritik, bare fordi en fascist kan udnytte den til et eget, sekundært formål?

Lasse Schmidt

@Bjørn Pedersen

Vi er enige langt hen ad vejen, og jeg er på nippet til at være helt enig med dig.

Det er især afsnittet "Hvorfor skulle det dog rage os der er på friheden og demokratiets side, at der er fascister, imperialistister og grådige Gerhard Schröder-istiske kujoner, der kan bruge Amnestys rapport til at retfærdiggøre krigen på nogen måde?", der sidder lige i skabet.

Min eneste reelle anke er, at du og jeg sidder trygt i Danmark, mens russiske bomber og granater regner ned i Ukraine. Jeg kender ukrainere, der føler sig mindre trygge nu, hvor de ved, at russerne har fået et figenblad at dække sig bag, når de fortsætter beskydningen af civile mål - 22.000 civile mål er beskudt indtil videre.

Amnesty har gjort et fint stykke arbejde med at dokumentere russiske krigsforbrydelser i Ukraine, og jeg forstår Amnestys behov for at fremstå neutrale. Det er der mange, der ikke gør - det kan du fx se her i debat-spalterne.

Amnestys rapport øger risikoen for beskydning af civile mål og dermed yderligere død og smerte. Det er min anke mod den. Jeg vil hellere holde rapporten tilbage og debattere den efter krigen, end jeg vil se flere dødsfald i løbet af krigen og flere retssager efter den.