Klumme

Der er andet i livet end fast ejendom

Hvad er det for en dødssyg småborgerlig opskrift på det gode liv, at det eneste saliggørende er at binde sig selv til en ejerbolig? Lejere er rigere på den vigtigste kapital: frihed
Debat
12. august 2022
Når du er ung, skal du hellere rejse ud i verden og værne om din frihed end at sætte dig for dyrt, skriver Katrine Wiedemann

Når du er ung, skal du hellere rejse ud i verden og værne om din frihed end at sætte dig for dyrt, skriver Katrine Wiedemann

Manpreet Roman

Alle har fået bolig på hjernen. Når man tænder for radioen, drøftes de groteske uligheder på boligmarkedet, aviserne skriver om en tabt generation, der slet ikke kan komme i gang, og Venstre går til valg på at hjælpe de unge med at opfylde drømmen om at eje mursten, en drøm, der er blandt de hedeste i befolkningen. Og det handler ikke kun om at bo godt, men om at tjene fedt. Vi har alle hørt om de perverse prisstigninger, som det de senere år har været muligt at surfe med på.

Alle vil være boligspekulanter. I min barndom i 1970’erne læste vi bøger som Conni og bolighajen og lærte, at boligspekulanter er onde mennesker, der ikke tænker på fællesskabet. Grådighed var nemlig en synd dengang. Men verden har ændret sig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Joakim Lemmé

Sådan, Katrine!

Niels Clausen, Ete Forchhammer , Jacob O, Herdis Weins, Leif Høybye, Alan Frederiksen, Arne Albatros Olsen, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Alt andet lige så er huslejen når du sidder til leje, penge ud af vinduet hver eneste måned.

Hver eneste måned du som ejer betaler af på boliglånet, ejer du måned for måned lidt mere af din egen bolig, end du gjorde måneden forinden.

Indenfor en overskuelig årrække krydser du den linje, hvor ejerandelen tipper over til ejers fordel, og du som regel vil kunne sælge og komme videre med skindet på næsen.

Om end at markedet kan udvikle sig ned og op, og der vil være gode og dårlige tider at sælge på.

I reglen kan man ved at vente på opgang i nedgangstider, også kunne vente på igen at kunne sælge med gevinst.
Det er sket for mig et par gange over nu 29 år, uden at jeg har solgt.

I sidste ende er regnestykket at hvis du er lejer efter 30 - 40 år, så er din husleje den samme til evig tid, uden at du ejer eller har fået noget som helst andet for din husleje, end retten til at bo.

Som ejer derimod, og som i sidste ende gældfri, vil din boligudgift typisk falde til 1/2 af udgiften til samme mens du betaler renter og afdrag.
Plus at du som ejer og gældfri, både sidder til en billig husleje, og at den fulde værdi af din bolig er din friværdi.

Jeg kommer aldrig til at købe argumentet, om at det er bedre at eje end at sidde til leje, og er super glad for at jeg købte billigt i de gode tider.

Det betyder at min samlede formue i mursten og pensionsopsparing, er den dobbelte, som til sin tid pensionist, end hvis jeg havde siddet til leje.

Ydermere har jeg lånt 1,2 millioner kr, som et 60 % friværdilån uden afdrag i 30 år med variabel rente, og har investeret de 800000 kr.
Reelt er det 40 - 50 % af den mulige salgspris.

Ene muligheder du ikke har som lejer .
Så til leje, nej tak!

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Danny Hedegaard

Øv altså:-(

Fjols er jeg!

"Jeg kommer aldrig til at købe argumentet, om at det er bedre at eje end at sidde til leje, og er super glad for at jeg købte billigt i de gode tider."

Jeg mener selvfølgelig at det er bedre at ejer end art lej!

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Jeppe Theodor Lindholm

Købte mig en ejerlejlighed for 35 år siden. Den er betalt for mange år siden. Og jeg har boet gratis lige siden alt i mens stigende boligpriser har skabt mig en formue som jeg nu kan rejse verden rundt for. Fra og med i dag frem til den sidste spare jeg millioner på husleje. Og jeg kan leve for nærmest ingen ting. Hvis jeg vil. Den eneste investering jeg har haft mere gavn af er aktier i Google som siden er omsat til investering i bitcoin som efterfølgende er solgt. Og det til 25% i aktieafkastskat og 15% i kapitalskat. Gevinsten på lejligheden er skattefri.

At købe sin egen bolig er den vigtigste investering man kan gøre i almindelighed. Men de stigende boligpriser, samt udhulingen af de laveste lønninger har gjort det svært for mange at realisere denne investering. I Danmark er der langt flere mennesker med en vis formue modsat Tyskland. Det skyldes først og fremmest der er langt flere mennesker i Danmark, som ejer sin bolig i forhold til Tyskland. Her må de knokle for at finde penge til en stadig stigende husleje til den velhavende del af tyskerne, som lever i sus og dus på ryggen af lejerne. Her er det de smalleste skuldre som må bære hele læsset. Præcis sådan som den blå blok forestiller sig det "moderne" Danmark.

Eva Carstensen, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Danny Hedegaard, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jacob Hassing

Vi har politisk valgt at Folkepension ikke er nok til at sikre alderdommen. Langt de fleste af os spare op gennem arbejdsmarkedpension plus anden form for opsparing.
Sammenligner du arbejdsmarkedspension med opsparing i fast ejendom, er fast ejendom økonomisk langt den bedste indtil videre. Et vigtigere punkt er dog indflydelse på din opsparing.
Køber du fast ejendom har du rent faktisk tag over hovedet til dig og din familie - ikke bare et tal på din pensionsopsparing. Du kan vælge at gøre mere eller mindre ud af din opsparing og nyde at du selv kan forbedre/tilpasse din faste ejendom. Også når dit liv tager en drejning du ikke havde forudset.
Og ja ! Vi bør beskatte fortjenesten af fast ejendom langt mere end vi gør nu. Og ja ! Nye boligkøbere har svære vilkår, men det vil beskatningen måske løse.

Frederik Schwane

Danny Hedegaard, husk dog på at ejere betaler meget i boligskat og grundskyld. Det er selvfølgelig ikke direkte penge ud af vinduet, da det ryger i fælleskassen som en ekstra skat, men det kan virke sådan. Når du ser på gevinsten for en ejerbolig, skal du derfor huske at fratrække det samlede beløb i boligskat og grundskyld.

Danny Hedegaard

Helt korrekt Frederik Schwane
12. august, 2022 - 06:5
-----------------------

Og midt i alt misundelsen over ejerskabets gratis gevinster.

Efter at have betalt skatter af egen bolig i årtier, skulle vi så ikke også kunne få tabet tilbage i skat, ved salg med tab?

Det sker også, for der findes ejendomme i dele af landet der er usælgelige med gevinst, og som også har betalt ejendomskatter alt den tid ejerne har boet i dem.

De skatter du betaler af egen bolig, er lige som den lagerskat du betaler af urealiserede kursgevinster på aktier det ene år.
Men som du får fradrag for i din forskudsopgørelse.
Og endelig penge tilbage i skat med din efterfølgende årsopgørelse.
Hvis ellers at kursen ikke er steget i mellemtiden, helt eller delvist.

Hverken investering i indeksfonde, eller bolig er en stor skattefri gevinst alt den tid du ejer dem.
De skatter du betaler betaler du af din løn, uden at realisere gevinster, som du kan betale skatten med.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Andreas Lykke Jensen
Lise Lotte Rahbek

Her ude i omkantsdanmark giver det meget lidt gevinst at eje sin bolig.
Vi bor i ejet hus, ja, men det er sgutte os men kreditforeningen og banken der ejer det.

Vi bor som ejere på grund af udendørsarealerne. Haven bliver udnyttet maximalt og på alle mulige mere eller mindre fantasifulde og spiselige ideer. Som temmelig lydfølsomt individ er det en superduperluksus ikke at have nære naboer. Og ærligt; huslejen er lidt lavere end i lejerbolig, selvom vi betaler af på lån.

Jeg er egentlig ligeglad med om jeg ejer eller lejer, når bare der er areal nok til at dyrke alle mulige planter udenom huset og være fri for nabolyde.
Prisgevinst? Ikke herude.
Huset er ikke en investering. Det er et sted at bo i nogle omgivelser, som gør een glad.

Ninna Maria Slott Andersen, Eva Carstensen, Kim Petersen, carsten jensen, Ete Forchhammer , Leif Høybye, Frederik Schwane, Alan Frederiksen, Inger Pedersen, Morten Jensen, Carsten Munk, Danny Hedegaard og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

For så vidt grundlæggende enig med KW omend jeg synes at hun taler fordelene ved lejebolig en kende op uden at have opdateret sig helt på den gældende vilkår.

For eksempel udlejes ganske mange lejligheder uden hårde hvidevarer som køl og frys og komfur mm.... Så udgiften til evt Vvs eller elektriker, når noget svigter, tilfalder hermed ejeren, som behændigt nok for udlejer, er lejeren selv....

fin egenfeldt

Det er åbenbart udenfor politikere og embedsfolk rækkevidde at gennemføre en rimelig beskatning af indkomst og formuevækst. Vi befinder os derfor i et slags "alle mod alle - krigsscenarie". Det er ikke overraskende, at de stærkeste vinder; sagen er den at på sigt undergraver de det samfund de profitere af. Vi er begyndt at se kanterne i det kaos vi kan ende op med i belastningerne af sundheds-, social-, uddannelses-, rets-, m. fl. væsener. Måske ender vi med Russiske eller amerikanske tilstande. Skræmmende! Løsningen kunne være en f.eks. "faktor 5 grundlov": Ingen juridisk "person" må eje eller tjene mere end 5 gange middelindkomst og gennemsnits formue. Større formuer ejes af offentlige fonde og større indkomster tilgår fælleskabet.

Henning Kjær

De fleste indlæg er tydeligvis skrevet af boligejere der har haft stor fordel af ejerskabet. Det virker som om alle har glemt at boliger/huse kan falde i pris, hvis store virksomheder lukker og/ eller arbejdspladser forsvinder..

Jeg har selv ejet 3 boliger, købt på grund af dårlige/ingen lejemuligheder. Den ene bolig var usælgelig i næsten 10 år, heldigvis kunne jeg betale terminerne ved at pendle langt.

Andre er end i stor gæld efter en skilsmisse. Andre boliger er blevet usælgelige på grund af samfundsudviklingen i udkantsdanmark, og risiko for oversvømmelser.
Op til finanskrisen blev mange advaret mod risikable lån, men da korthuset faldt blev de reddet af staten ligesom bankerne.
Fordi boligejerne er en stor vælgergruppe er de i mange år haft boligskattestop og blevet skånet for en mere retfærdig beskatning.

Mange opfører sig som om lave renter og ingen inflation er en naturlov, men tilbage i 80erne var renten op til 20% of inflationen på niveau md 5-7%. Det kan komme igen med krig og uro i Europa/verden.

Niels Clausen, Carsten Munk og Jacob O anbefalede denne kommentar
René Arestrup

I Danmark er en bolig ikke blot en bolig, men i høj grad et investeringsobjekt. Det skyldes ikke mindst den yderst lempelige beskatning. Javel, husejere betaler boligskatter, mens de har deres hus, men de betaler NUL procent i skat af gevinsten ved salg og set i lyset af ejendomsprisernes himmelflugt - i hvert fald i og omkring de større byer i DK - har ejerskabet været en yderst lukrativ investering, hvilket i sig selv har bidraget til markedets amokløb og en total økonomisk og social skævvridning af samfundet.

Det er helt barokt at tænke på, at boligejere kan putte million-gevinster direkte i lommen i et samfund, som ellers er gennembeskattet på kryds og tværs.

Man kunne komme miseren til livs ved at skrotte det nuværende - og meget komplicerede - ejendomsskattesystem og erstatte det med en provenu-bekatning ved salg. Det ville være ret enkelt, langt mere retfærdigt og det ville tage brodden af den stærkt problematiske skævvridning, der har stået på i årevis.

Men jeg er helt klar over, at boligejerne er så mange, at det ville være noget nær politisk selvmord at foreslå noget, der er så 'radikalt'.

Niels Clausen, Ninna Maria Slott Andersen, Kim Petersen, erik steenstrup dyhr, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Jacob O, Herdis Weins, Trine Bak, Henning Kjær, Kim Øverup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Jeg kan sådan set godt se det rimelige i både at afskaffe rentefradrag, og boligskatter.
Samtidig med at man indfører beskatning af et eventuelt provenu ved salg.

Men så bør der også indføres et fradrag for det tab, man også kan lide ved et salg.

Enten det ene eller det andet, og vil staten vente på sine penge til, at der måske vil være et overskud at betale skat af?

Vi betaler jo også løbende en pensions afkast skat på 15 % af vores afkast på pensionsopsparinger.
Ingen kan vel derfor mene at vi også skal betale andet end indkomst skat efter 40 år, når pensionen kommer til udbetaling.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Karen Nygård

Fint med en bolig- og skattepolitisk debat.
Selv har jeg grundlæggende den holdning, at det er absurd, at nogen kan tjene på det basale behov, alle har for tag over hovedet.
Det være sig på ejerboliger eller privat udlejning.
Så jeg mangler i debatten her en skelnen mellem almene boliger og privat udlejning.
Almene boliger er nonprofit, skal vi huske.
Jeg ved ikke, hvilken af slagsen KW skriver om.
Kun at hun har læst om bolighajer, som jo kun kan være de private udlejere.
Og de tager sig stadig godt betalt, hører jeg.

Eva Carstensen, Ninna Maria Slott Andersen, Caroline Lillelund, Ete Forchhammer , Steen K Petersen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Peter Wulff og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

René Arestrup
Det nuværende boligbeskatningssystem giver staten en forudsigelig indkomst fra det ene år til det andet. uanset om boligpriserne går op eller ned. Jeg går ud fra at men ikke skal betale skat de 35 år man bor i huset, hvis man bliver beskattet når man sælger. Dette giver en ustabil indtægt til staten. Problemet med beskatning af overskud ved salg er også den administration det medføre, hvis det skal være retfærdig. Hvis man køber et hus og forbedre et ud af sin skattepålagte løn, eller lægger meget fritid i denne forbedring skal man vel ikke betale skat af disse penge en gang til eller af den tid man bruger? Så må man lave et system der skal holde rede på disse ting; man skal gemme regninger til materialer og håndværkere, vurdere hvor meget der skal afskrives osv. Et paradis for dem der vil snyde og et mareridt for kontrollanterne.

Eva Carstensen

Er man fri eller dum? Som lejer har man måbende set til mens husejere har tjent mere pr år på deres huse end man selv har tjent ved almindelig lønindkomst. Og hvem er mest fri, den rige eller den fattige? Klogt valg af den unge generation at have fokus på ejerbolig, efter årtiers massiv vækst i visse dele af boligmarkedet. Vi kender dog ikke fremtiden:)

Anders Bentsen

Man skal ikke beskattes ved salg og det er ikke et generelt problem at betale ejendomsskatter.
Regeringen viste sin inkompetence ved ikke at fjerne rentefradraget mens renterne var lave, og så samtidigt fjerne hele beskatningen af renter mens beløbet alligevel var så lavt at det ikke betød nævneværdige tab, simpelthen fordi det er en uattraktiv investeringsmetode i tider med lave renter.
Og man har sjældendt brug for fradrag ved tab på salg af bolig. En der havde købt en bolig for 3mio lån til 0,5% i rente ville f.eks. kunne konvertere sit lån til 3% til kurs 70, dvs man skærer 900000kr. af gælden. Han skal så betale lidt mere i månedlig husleje, men han er jo i gang med at sælge, ellers kunne han jo bare beholde det billige lån. Så det giver ikke mening at staten skal betale for folk der laver dårlige forretninger, det kan vi ikke begynde at blande sammen, lad os hellere prøve at forenkle skattesystemet.