Læserbrev

Astrid Krags undskyldning for åndssvageforsorgens overgreb er historieløs og misforstået

Socialminister Astrid Krags forgænger og tidligere helt, Steincke, ville behandle ’undermålere’ med kærlighed og omsorg, men nu skal der undskyldes for overgreb. Den slags undskyldninger er lige så ahistoriske, som de er symbolske
Officielle undskyldninger for historiske ugerninger er lige så ahistoriske, som de er symbolske, skriver Mike Stoltenborg Sørensen.

Officielle undskyldninger for historiske ugerninger er lige så ahistoriske, som de er symbolske, skriver Mike Stoltenborg Sørensen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
23. august 2022

Socialminister Astrid Krag (S) oplyser, at regeringen vil give en undskyldning til de mennesker, der mellem 1933 og 1980 blev udsat for overgreb og mangelfuld omsorg i særforsorgen. Officielle undskyldninger er både sympatiske og velmente, men de reducerer desværre historien til noget, man ukompliceret kan bedømme på sikker afstand af den historiske virkelighed. Det kan man selvfølgelig ikke.

Officielle undskyldninger for historiske ugerninger er lige så ahistoriske, som de er symbolske. Det giver ingen mening at undskylde konkrete episoder af danmarkshistorien isoleret fra de historiske omstændigheder.

Synet på individets rettigheder har ændret sig radikalt, siden det i 1930’erne og 1940’erne var legitimt at slå sine børn og tænke på eugenik eller ’raceforbedring’. I årtier blev tvang og fiksering brugt i den bedste mening i åndssvageforsorgen til at forbedre den anbragtes tilstand. Synkront med Nazityskland var tanker om eugenik bredt accepteret i Danmark. Arkitekten bag socialreformen af 1933, socialdemokraten K.K. Steincke, udgav i 1920 bogen Fremtidens Forsørgelsesvæsen, der rummer tanker om »en Forædling af Racen«.

Steincke mente, at de såkaldte undermålere havde ret til at leve og glæde sig i tilværelsen, så længe de ikke overførte deres mangler til efterkommere for på den måde at forevige og mangedoble ulykken. Eller som han skrev: »Vi behandler ’Undermaaleren’ med al Omsigt og Kærlighed, men forbyder ham blot til Gengæld at formere sig.«

I øvrigt samme K.K. Steincke, som Astrid Krag hyldede for at lægge grundstenene til dagens velfærdssamfund i Information i 2019. Af indlægget fremgår det, at Astrid Krag stolt passerer busten af K.K. Steincke, når hun møder ind i ministeriet om morgenen. Her tre år senere vil hun så undskylde den ulykke, hans livsværk betød for nogle af de svageste danskere.

Men måske er undskyldningen, som Information påpeger den 22. august, blot tomme ord, når handicappede i dag stadig ikke får den hjælp, de både har brug for og ret til.

Historien er levende. Fortolkninger skifter over tid. Ikke mindst fordi vi bliver klogere. Og det gør vi heldigvis. Se bare på udviklingen i synet på individets rettigheder. Historisk erfaring i al dens mangfoldighed er en forudsætning for at blive klogere. Vi skal ikke undskylde historien, så længe vi lærer af den.

Mike Stoltenborg Sørensen er kandidat i historie

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svend-Erik Runberg

Tak til Mike Stoltenborg Sørensen for en begavet replik til nutidens trang til at undskylde fortidens "synder".
Svært ikke at trække en forsigtig parallel til debatten om Simon Spies. - Ingen i hans samtid var i tvivl om hvad der foregik. De unge pigers familier kan heller ikke have været i tvivl. - Og "folket" forgudede ham!

Henning Kjær

Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro at alt var fryd og gammen før Steineke, men problemet med at undgå udviklingshæmmede kunne få /fik børn de ikke selv kunne tage vare på blev først rigtig løst med p-pillerne.

Selv som normalt fungerende var livet som tyende i landbruget i 30-40erne ved gud ikke let. For de udviklingshæmmede var livet endnu værere/hårdere.
Jeg har hørt om udviklingshæmmede der belv tøjret i marken for at forældrene kunne passe deres landbrug.

Marianne Rosenkvist

Det hjælper ikke at sige undskyld, hvis man ikke ændret opførsel.