Kronik

Den bæredygtige it-fremtid skal benytte sig af fri software – ikke Microsoft, Google og Apple

Hvorfor bliver offentlige og private virksomheder ved med at sværge til techgiganternes software, selv om de tager sig dyrt betalt i vores data og ikke vil understøtte ældre computere? Vi bør bruge fri software i stedet
Fri og åben software er altså – modsat Google og Microsoft – ikke så meget et samfundsproblem, som det er en samfundsløsning.

Fri og åben software er altså – modsat Google og Microsoft – ikke så meget et samfundsproblem, som det er en samfundsløsning.

Ulrik Hasemann

Debat
26. august 2022

Overvågningskapitalismen er over os. Den er rundt om os, med os på toilettet og ligger på vores natbord, når vi sover. Laptoppen og mobilen er blevet bekvemmelighedens alter, og nu betaler de danske skoler og skoleelever måske med deres data. Men sådan behøver det slet ikke at være.

I disse tider, hvor Google og Facebook igen og igen trækker overskrifter i de selv samme nationale medier, som deres annoncestrategier har været med til langsomt at tage livet af, er det svært ikke at ønske sig, at der kom et lidt bredere perspektiv på bordet.

Se blot på den seneste sag om Google Chromebooks på de danske folkeskoler, som Datatilsynet har rejst kritik af over sommeren og forbudt Helsingør Kommune at bruge, fordi kommunen ikke kan garantere, at elevernes persondata bliver behandlet efter GDPR-lovgivningen. Sagen har fået blandt andre Ingeniørforeningen IDA til at efterlyse ansvar og handling fra regeringen.

Bæredygtig fri software

Det ansvar er langtfra umuligt at løfte. Der findes nemlig mange gode, etisk funderede og ganske brugbare alternativer til de mastodontiske techvirksomheder, som de fleste institutioner herhjemme – offentlige såvel som private – på en eller anden måde er blevet afhængige af.

Disse alternativer går under den fælles betegnelse ’fri’- eller ’open source'-software (eller FOSS) og har dermed tilfælles, at de indebærer en etisk tilgang til computerprogrammer.

Fri software handler om at give brugerne friheden til at bruge, studere, dele og forbedre et hvilket som helst computerprogram. Fire punkter, der burde konstituere kernen i enhver plan for bæredygtighed. Men credoet om ’at dele’, som er indbygget i de licenser, fri software udgives under, var ikke desto mindre for nogle år siden medvirkende til, at det åbne styresystem Linux blev kaldt ’en cancer’ af daværende direktør for Microsoft, Steve Ballmer.

Forståeligt, måske, hvis man tager den hurtige kapitalistiske brille på. For hvis alle må dele, forsvinder forretningsgrundlaget og incitamentet for udvikling så ikke? Hvortil man kun kan spørge tilbage, om ikke al håndværksvirksomhed i så fald lige så godt kunne kaste håndklædet i ringen, eftersom værktøjer og gør det selvvejledninger er frit tilgængelige for dem, der vil og har tiden og evnerne? Selvfølgelig ikke.

Tværtimod har de principper, der danner grundlaget for begrebet fri software vist sig at være yderst effektive og solide til softwareudvikling, som man blandt andet kan se med styresystemet Linux. Det samme gælder en væsentlig del af Android-operativsystemet på Googles telefoner. Ja, selv Microsoft har måttet trække i land på sin cancerudmelding og har gjort det muligt at køre Linux inde i Windows 10.

Apple og Microsoft er ikke sandheden

Linux bliver udviklet og vedligeholdt af både lønnede og frivillige kræfter fra hele verden, som hjælper hinanden med at forbedre og optimere programkoden og med at sikre, at der ikke er huller i sikkerheden. Det kan styresystemer som Debian, Ubuntu, Fedora, Trisquel og Linux Mint så nyde godt af til at skabe stabile, privatlivsrespekterende computeroplevelser, som blandt andet er kendt for at forlænge levetiden på ældre maskiner og dermed betyde bæredygtighed også på den front.

Fri og åben software er altså – modsat Google og Microsoft – ikke så meget et samfundsproblem, som det er en samfundsløsning. Uanset hvor mange skoler disse mastodonter giver digitale profiler, og uanset hvor mange af landets kommuner deres lukkede økosystemer ser ud til at hjælpe, vil hemmelighedskræmmeriet omkring indholdet i programkoden altid betyde usikkerhed for brugerne.

I forbindelse med sagen om de danske skolers lukkede Chromebooks er det således påfaldende at høre om, hvordan det er lukningen af de Google-låste maskiner, som skolerne er blevet afhængige af, der bliver gjort til et problem, under henvisning til at danske skoleelever skal være rustet til en digital fremtid.

Men hvor i den model opstår den usagte forudsætning om, at det er Google, Microsoft og Apple, der er vejen, lyset og sandheden?

Hvorfor ikke i stedet bruge et program, hvor kildekoden ligger til frit skue på nettet, så enhver med den fornødne teknologiske indsigt kan undersøge, om der er sikkerhedshuller eller unødvendig dataindsamling uden at skulle frygte for at blive ramt af et sagsanlæg om industrispionage?

Hvorfor skal jeg afgive mine data og bidrage til omsætningen for en stor international virksomhed – der i øvrigt ikke betaler skat herhjemme – for at kunne mødes med dig på nettet? Hvorfor kan vi ikke bare gøre det via en tjeneste som Meet.jitsi, der kører rent i en browser og ikke via Zoom, som kræver, at jeg installerer en app med adgang til det allerhelligste på min pc for at bruge den?

Skift Word ud med LibreOffice

På samme måde, som vi hurtigt lærte at bruge et væld af forskellige mobiltelefoner og styresystemer, kan vi lære at bruge frie og åbne programmer som BigBlueButton, Nextcloud eller LibreOffice frem for Google Classroom, Google Drive og Microsoft Word.

Når en kommune vælger at anvende Microsoft Teams eller Google Classroom, må man formode, at man gør det, fordi det er det samme, som andre kommuner bruger, og at man derfor gør det lettere for nyt personale at indgå i arbejdet.

Men skiftet til fri og åben software er ikke sværere end at skifte fra en arbejdsplads, der kører alt via Microsoft til én, der kører alt via Apple. Disse skift er ikke fremmede for os. Når man først har kendskab til ét program, kommer kendskabet til det næste med lignende funktioner lettere. Hvorfor så ikke have eksempelvis LibreOffice som standarden til tekstbehandling på danske skoler frem for Microsoft Word?

I vores daglige liv lærer vi hele tiden nye programmer at kende. Tænk bare på turene med Teams i de seneste coronaår. I langt de fleste tilfælde er ideen om, hvor svært det er, en større udfordring at komme om ved, end selve programmet. Det er ikke så svært, når man først får det lært. Heldigvis er en del kommuner herhjemme allerede begyndt at dyppe tæerne i frie og åbne programmer, men der er lang vej endnu for at gøre fri software og dermed omtanke for vores fælles data til normen frem for nichen.

Gid det offentlige ville lytte endnu mere til kampagner som Free Software Foundation Europes »Public Money? Public Code!« der arbejder for at fremme en bæredygtig tilgang til den offentlige it-infrastruktur. På den måde slipper vi for at hælde vores data ned i private amerikanske virksomheder og skulle smide forældede enheder væk efter en håndfuld år på grund af softwaredød, og i stedet kan vi stille os på skuldrene af hinanden og sikre en mangfoldig og bæredygtig digital fremtid.

Øjvind Fritjof Arnfred har en kandidat i litteraturhistorie og er støttemedlem af Free Software Foundation Europe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Theo Lindemann

Det var da heller ikke på tide. De grundlæggende datacentre skal vi selvfølgelig selv råde over. Tænker ikke forsvarets data ligger på hverken en Google eller Amazon server et eller andet sted i verden. Så hvorfor skal resten af det offentlige Danmarks data gøre det, til kommerciel udnyttelse? Ufattelig er et mildt ord i den sammenhæng. Naivt måske mere passende. Og nej det koster ikke fantasi milliarder at have en serverpark kørende et par steder i landet med backup. Det er en begrænset udgift. Meget begrænset. særligt når der tænkes på, hvilke værdier der ligger bag ved. Staten har satset enormt naivt på det digitale område og overladt hos alle i armene på griske kommecille selskaber.

Det må stoppe nu.

Der skal skabes et offentligt IT ministerium, hvis opgave det er at tage omsorg for danskernes data. Det samme skal ske i EU regi. Vi skal ikke over lade det til andre i misforstået tillid. Dertil er det alt alt for vigtig. Vi taler om den aller vigtigste infrastruktur i landet. Den kan ikke overlades til kommercielle tilfældigheder.

søren ploug, Steen Eiler Jørgensen, Povl Clasen, Lillian Larsen, Ole Olesen, David Zennaro, Kurt Nielsen, Hans Houmøller, fin egenfeldt, Christian Mondrup, Morten Schunck, Steen Bahnsen, lars søgaard-jensen, Torben Arendal, Alvin Jensen, Per Selmer, Arne Albatros Olsen, Mathias Petersen og Carsten Sperling anbefalede denne kommentar
Theo Lindemann

Du kan faktisk tage et dusin Synology NAS servere til måske 30.000 kr. pr. styk og være grundlæggende kørende. Nej da tænker du. Men det er muligt. Nok ikke løsningen. Men et datacenter er ikke andet end en overdimensioneret harddisk. Ikke mindst derfor undrede det meget mere end meget, da det var i DR TVA og alle mulige andre medier, da Apple bekendt gjorde de ville bygge et datacenter i Viborg. Der var nærmest ingen grænser for alt det gode det ville gøre for Danmark. Ja, nærmest gøre os teknologiførende på it området ha ha ha. Det er bare en ligegyldig firkantet klods. Ikke andet. Men for at understrege det ikke koster alverden.

søren ploug, Steen Eiler Jørgensen, Ole Olesen, Hans Houmøller, Morten Schunck, Steen Bahnsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Theo Lindemann

Har slev brugt open source styre systemet Linux i mange år. Indtil de stigende el priser gjorde mig opmærksom på det var en sand strømsluger ud af boksen. Altså virkelig en strømsluger. Ærgerligt. Det må kunne gøres bedre. Men indtil da kører jeg Windows 11 på en PC fra 2009. Et selvbyg, som fortsat bare drøner derudaf med en daværende highend CPU. Den kan fortsat highend game, video redigere og det hele. Der er faktisk intet sket siden 2009 andet end begrænsninger fra software producenter som f.eks. Microsoft som kræver en ny pc for at installere Windows 11. Som så kan omgås. Et gigantisk miljø svineri.

søren ploug, David Zennaro, Hans Houmøller, Morten Schunck, Steen Bahnsen, lars søgaard-jensen, Torben Arendal, Alvin Jensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selvfølgelig burde man fra begyndelsen af digitaliseringen have omlagt Post og Telestyrelsen til at forestå hele området - og på den måde også have sikret en indtægt fra licenser for et bedre sikret system, der pga. sin egen opbygning ville være betydeligt bedre sikret imod hacking - og samtidig sikre optimal kommunikation i forvaltningerne og med borgerne.
Når de omtalte systemer vælges, er det jo til gengæld nok, fordi de har en veludformet brugergrænseflade og en universel tilgængelighed.

Steen Engholm, Hans Houmøller, Jorn Johansen, Morten Schunck og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Techgiganterne er kommet for at blive - lev med dem og giv dem, så vidt muligt, den den lovgivning de fortjener - dvs. vi fortjener.

Torben Siersbæk

Endelig en kronik, som it-nørder kan bidrage positivt til!

Tak for det.

Jeg er selv con amore-bruger af Linux (har brugt et hav af distributioner - "styresystemer" - siden de første Red Hat og andre blev udgivet.
Hvor er det uendeligt meget lettere at have med dem at gøre i dag.
Jeg er "blandingsmisbruger" for jeg har windows på de maskiner, jeg anvender, installeret parallelt med Linux, så jeg kan skifte efter behov.
På begge systemer anvender jeg i stor udstrækning open source-programmer, som ofte løser opgaverne for mig, som jeg ønsker det.

I den aktuelle diskussion om Google - afledt af Chromebook-brugen i undervisningen - er jeg i tvivl om, hvordan Linux/Open source-SW er svaret, i sig selv!

Jeg finder at det må være en offentlig opgave at etablere og drive datacentre på europæisk (gerne dansk) jord, så vi kan være sikre på at de europæiske databeskyttelsesregler overholdes.

Jeg tror dog ikke at en beskeden park af Synology filservere er tilstrækkeligt til at løfte opgaven, hverken på helt kort eller mellemlangt sigt, men konceptet har dog den fordel, at det er en linuxvariant, der er styresystem på maskinerne.
Jeg ved dog ikke nok om datacenterdrift til at kunne vurdere det fuldt ud.

Ud over datacenterproblematikken er der spørgsmålet om software til uddannelsessektoren. Mit (ukvalificerede) gæt er, at det langt fra er tilstrækkeligt at smide Libre Office i hovedet på eleverne (og mail, chat og andre samarbejdsprogrammer plus specifikke faglige programmer).
Her er der brug for at folkeskolens engagerede lærere - de, der har mere med teknikken OG pædagogikken at gøre - kommer på banen, og beskriver, hvilke typer programmer og tjenester, der anvendes i dag, så vi kan få begyndt etableringen af en kravspecifikation til et samlet system.

Tak til Øjvind Fritjof Arnfred for oplægget!!

søren ploug, Steen Engholm, Ole Olesen, David Zennaro, Hans Houmøller og Jorn Johansen anbefalede denne kommentar
Thomas Jensen

Steffen Gliese: "Når de omtalte systemer vælges, er det jo til gengæld nok, fordi de har en veludformet brugergrænseflade og en universel tilgængelighed."

Der er bestemt ikke mangel på veludformede brugerfladeR til Linux. Du kan vælge og vrage. Og "universel tilgængelighed" handler om hvad man har kendskab til. Som nævnt i artiklen, er skiftet ikke sværere end at gå fra windows til mac - eller fra den ene windowsversion til den næste.

En mere alvorlig anke mod FOSS-programmer, er, at mange af dem ikke er helt så modne som de kommercielle udgaver. Mange bliver udviklet af frivillige og er sporadisk finansieret af donationer. Mange organisationer, institutioner, stater, kommuner, m.m. der har forsøgt at skifte, har opgivet og er vendt tilbage til kommercielle systemer, simpelthen fordi der lige manglede de sidste 10%.

Spørgsmålet er så, om man skal vende FOSS ryggen, eller kaste de penge man har brugt på licenser efter udviklingen af de 10% FOSS-programmerne mangler.

Jeg mener det er en opgave for EU. Det er oplagt at frigøre os fra USA ved at samarbejde om at udvikle alternativer. Hvis det er den enkelte skole eller kommune der skal løse problemerne, så er de "gratis" amerikanske alternativer tillokkende. Men hvis vi vælger at satse på FOSS, så er omkostningerne til drift og udvikling pebernødder for EU.

søren ploug, Torben Arendal, Ole Olesen, Torben Siersbæk og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Jorn Johansen

Problemet er ganske rigtigt som det antydet i forskellige indlæg, genkendeligheden og brugervenligheden. Vi mangler i dag på alle IT- områder folk der ikke kun kan skabe IT-platforme der er alment genkendelige og bruger venlige, men også folk der kan formidle IT’en genkendeligt og brugervenligt. Det er det de store firmaer (tech-giganterne) kan. De har sideløbende med deres profithensyn også forsket i det helt siden 1980'erne. Vi har ikke set nogle genkendelige og brugervenlige systemer i det offentlige regi i Danmark, overhovedet, så vidt jeg ved og kom først rigtigt på banen i 10’erne; altså 30 år senere. Vi må satse på at IT-universitetet er på vej med mennesker der kan formidle komplicerede, IT -platforme, IT systemer, IT -logik, IT-overblik osv. og selvfølge være med til at skabe IT -love der er brugervenlige og giver brugeren den demokratisk genkendelighed der er nødvendigt i for at IT ikke bliver Big-brother (hverken i statsovervågnings- og profitovervågningsøjemed).

Lillian Larsen, Torben Arendal, Torben Siersbæk, Svend Erik Sokkelund og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

I mit arbejde som IT-udvikler i et hjørne af det offentlige sundhedsvæsen var open source software centrale komponenter. I den og mange andre sammenhænge betaler man ikke for den basale software. Men man betaler for den helt nødvendige konsulentbistand til at tilpasse softwaren til opgaven. På tilsvarende må det være muligt at bygge fællesejet IT-infrastruktur til skole og uddannelse på open source, som ikke kan kontrolleres af kommercielle IT-giganter og nævenyttige magtinteresser (i f.eks. USA og Kina). Sådan kunne man givetvis også bygge kvalificerede alternativer til de kommercielt dominerede sociale medier.

Open source software og Creative Commons publicering er også vitale komponenter i non-profit kulturformidling. Et eksempel er det internationale "International Music Score Library Project" (IMSLP) https://imslp.org/, der distribuerer noder til klassisk musik. Hertil bidrager jeg med udgaver af fortrinsvis ældre musik fremstillet med linux-baseret open source programmer. Interesserede vil f.eks. kvit og frit kunne hente noder til samtlige værker af den danske komponist Georg Gerson, samtidig med Franz Schubert, https://imslp.org/wiki/Category:Gerson,_Georg

søren ploug, Steen Eiler Jørgensen, Torben Arendal, Torben Siersbæk og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Jorn Johansen - 26. august, 2022 - 11:24

"Problemet er ganske rigtigt som det antydet i forskellige indlæg, genkendeligheden og brugervenligheden."

Der er absolut hjørner i diverse linuxdistributioner, som kan drille den gennemsnitlige windowsbruger.

Selve den grundlæggende brug af en pc med linux er ikke så afvigende fra brugen af windows, som mange fremfører.
Skiftet mellem forskellige grafiske styresystemer (deres "skriveborde") lettes af at de alle fungerer med museklik på ikoner.
Jeg har selv været med til at hjælpe mange brugere med skiftet fra OS/2 til Windoes NT og siden til XP og Windows 7.

Jeg har også hjulpet flere pc-bruger med at installer en linuxdistribution på deres pc, når den blev for tosset (gammel og langsom!), og hjælpe dem igang med at bruge den.
Og det var personer absolut uden teknisk flair, dagligdags windowsbrugere.

Deres enslydende kommentar har været, at det ikke gav nogen problemer for dem, overhovedet.

Takket være den grafiske adgang til programmer er problemerne for brugere begrænsede.

Jeg kunne ikke drømme om at påstå, at der ingen problemer er, men netop på området med betjening af en pc med en eller anden Linux har jeg erfaring for at det ikke er svært.

søren ploug, Troels Just og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Problemet med megen open source-software, er at det er meget dårligt dokumenteret, specielt for nye brugere. Jeg havde for noget tid siden brug for et program til at rette i exif-filer (oplysninger om fotografier), og jeg var nødt til at downloade 5 forskellige programmer, før jeg fandt noget, som virkede. Og det var uendelig træls, at ingen af dem har en beskrivende tekst, hvor de fra starten forklarer, hvad programmet egentlig kan. Et andet stort problem, er at hjælpen ikke er skrevet til almindelige mennesker, så den som regel bare er en gennemgang af funktionerne i et program. Det er jo kun brugbart for garvede brugere af et program.

Torben Siersbæk

@David Zennaro - 26. august, 2022 - 14:21.

Du har ganske ret i dine betragtninger over færdiggørelsen af SW under open source.
Det hænger meget ofte sammen med, at programmerne udvikles sf ildsjæle, der er gode til at udvikle løsninger, men som løber sur i den dokumentation som brugerne af deres glimrende produkter har brug for.

Hvis det lykkes at få en fælles (offentlig) organisation på banen til at udvikle, etablere og drive en solid skoleplatform med solide redskaber til elever og lærere må dokumentationen også følge med.

søren ploug, Alvin Jensen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

@Theo Lindemann: "Men indtil da kører jeg Windows 11 på en PC fra 2009. Et selvbyg, som fortsat bare drøner derudaf med en daværende highend CPU. Den kan fortsat highend game...".

Jeg vil vove den påstand, at du ikke er istand til at high end game på den pc, du beskriver fra 2009. Det må betyde at du har et 13 år gammelt grafikkort, der sikker kun understøtter directX 9. Jeg gætter på et gtx 280 eller Radeon hd 5000 eller deromkring? Alle spil i dag bruger directX 12, og spillene er så krævende at dit gamle grafikkort ikke har en chance. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Du vil til nød kunne køre GTA 5, der er fra 2015, med omkring 30 fps, frames per second. Ikke just high end gaming.
Prøv at installere Elden Ring, Dying Light 2 eller Hitman 3 på din pc, og se hvad der sker:)

Torben Siersbæk

Så kom der rigtig gang i nørderiet ;-)

Mon ikke det er bedre at holde fokus: offentlige løsninger, herunder datalagre med cloudadgang, først på undervisningsområdet?

(Jeg elsker selv bitpilleriet, men synes der er større behov for at diskutere forholdene på et mere aggregeret niveau.)

Steen Engholm

Som helt udenforstående må jeg her anerkende at være mest på linje med Steffen Glieses kommentar, specielt at man
"fra begyndelsen af digitaliseringen [burde] have omlagt Post og Telestyrelsen til at forestå hele området".
Der er noget tidshistorisk over temaet, fra Jorn Johansens forhåbning "Vi må satse på at IT-universitetet er på vej" - der faktisk startede tilbage i 1999 - og til Steffen Glieses note om digitaliseringens begyndelse - måske med "Åben post" fænomenet, der også tog fart i 1999.
Ideen om digitalisering og så det at lade en offentlig institution (Post- og Telestyrelsen) forestå digitaliseringen, er ret beset vildfaren, men godtnok også vejledende, og en god kontrast til den vilkårlige og ubønhørlige konfrontation med hverdagens digitale dynamik. Det er nærmest ikke nok at tale om den digitale dynamik, men også nødvendigt at understrege digitaliseringens foranderlige dynamik!

Den LIBRE FOSS åben software kan ikke ændre på det, og opensource er jo med hud og hår en liberal og kommercialistisk orienteret bevægelse (kommunitet, "community"), og meget delagtig i den her formløse fornemmelse for digitalisering.

Jeg er også på linje med "Den bæredygtige it-fremtid skal benytte sig af fri software – ikke Microsoft, Google og Apple" (Øjvind Fritjof Arnfred) men, igen som udenforstående, er det for mig kun tankespind (eller tankespinn);
Diskussionen herom er jo netop de her 20 år forsinket.
Og nu, er det som afstanden mellem den fri software og den proprietære software er lidt teoretisk. Det synes jeg også man kan fornemme af både artiklen og flere af kommentarerne.
Den her "software" er noget der på den ene side er genkendeligt og brugervenligt, på den anden også noget der påkræver konsulentbistand og udfærdigelsen af kravspecifikationer. Den frie software er blevet "uendeligt meget lettere at have med [..] at gøre i dag" (Torben Siersbæk) og slutbrugeren kan så nyde godt af "styresystemer som Debian, Ubuntu, Fedora, Trisquel og Linux Mint [..] til at skabe stabile, privatlivsrespekterende computeroplevelser," (Øjvind Fritjof Arnfred).

Datacentre er nævnt i flere kommentarer, og til almen oplysning må det virkelig også nævnes at nutidens opensource operativsystemer er effektivt opdaterede - mest konservativt: Red Hat, Suse og Debian. Selvom disse online repos for operativsystemer er helt uomgængelige, så er de ikke ressourcemæssigt sammenlignelige med datacentre, for datacentre er vel nærmest ufattelige; et helt teknologisk og videnskabeligt fænomen for sig.

@Thomas Jensen skriver: "der lige manglede de sidste 10%", angiveligt i forbindelse med nogle unavngivne "organisationer, institutioner, stater, kommuner, m.m." besluttede ikke at vælge FOSS-programmer.
Det indikerer netop tematikken er som en mur, en overordentlig stor klods, og et ufarbart vildnis - altså en historie om indsiggribende sammenhænge, der i bedste fald har en tidshistorisk begyndelse, som så desværre ikke er i dag.
Og apropos de her sidste 10% så er netop mobiltelefonen et godt eksempel på hvad der mangler i FOSS/opensource.
Tjek eksempelvis det stort anlagte projekt "Open Source Mobile Communications" (Osmocom.org)

Jeg synes det digitale engagement er en fantastisk oplevelse.
I den sfære af forunderlighed synes jeg computer-ideen fortjener genovervejelse som et offline-redskab, omend det i sagens natur ikke kan være et aldeles offline.
Men dagens online computer-praksis er til gengæld helt for meget, og i det miljø bliver artiklens budskab til en appel om fravalg, om ikke blindt at benytte de digitale løsninger fra Microsoft, Apple og Google.

ulrik mortensen

Ud af boksen bruger linux lidt mere strøm end windows. Men det kan tweakes med forskellige (frie) programmer, som f.eks. TLP. Som grundlæggeren af linux, Linus Torvalds har sagt: "Software is like sex - it's better when it's free..."

Torben Siersbæk

@Steen Engholm - 26. august, 2022 - 16:29.

To ting:

Først en præcisering.
Min bemærkning, om at "Den frie software er blevet "uendeligt meget lettere at have med [..] at gøre i dag" (Torben Siersbæk)" retter sig specifikt mod installation og brug af selve styresystemet, delvist takket være udviklingen af internet og væksten at transmissionshastighed, så man ikke skal bruge mange timer på download at en installationspakke.
De forskellige programmer, der kan løse opgaver for en er ikke grundlæggende blevet lettere på linux end på windows (og mac - gætter jeg på).

Den anden er en kommentar til denne formulering: "opensource er jo med hud og hår en liberal og kommercialistisk orienteret bevægelse (kommunitet, "community"), og meget delagtig i den her formløse fornemmelse for digitalisering.", som jeg er (meget) uenig i.

Open Source er netop det modsatte af kommercielt [jeg kender ikke kommercialistisk :-(], idet det ikke er tilladt at sælge produkterne!
Det er så på den anden side et af problemerne i Open Source samfundet, idet det dermed er sværere at etablere en levedygtig virksomhed, der "markedsfører" produkter.

Man må gerne sælge en produktpakke, men faktisk kun tage betaling for de tjenester, man lægger i "pakken". Men produktet selv er frit.

Selv store kommercielle virksomheder, der leverer mange bidrag til OS-verdenen (f.eks. Microsoft, der er en af de største bidragydere!) skal levere deres bidrag som Open Source!

Steen Engholm

@Torben Siersbæk kommercialistisk ~ kommercielt - er det virkelig ikke et ord? Men, at det digitale produkt - som helt strikt digitalt, og ikke som ex. konsulentbistand, eller arbejdstimer til programmører - ikke kan sælges gælder jo kun for LIBRE FOSS åben software (vistnok) og ihvertfald ikke for opensource.
Det kommercielle i opensource miljøet er jo en del af historien om opensource, om det dilemma som nogle GNU-entusiaster fandt sig i, dengang for omtrent 20 år siden, og da ledte til opensource kom til som et selvstændigt initiativ.
Vel at mærke, artiklens link til »Public Money? Public Code!« går til et LIBRE FOSS projekt.
Når du nu også skriver om betalingen for "tjenester" så er det også bare der jeg vil hen med formuleringen om den kommercielle orientering som software har. I dagens samfund kunne man også tilføje et "naturligvis".

Steen Engholm

..hmm. Og alternativet til kommercialisme (?) er så.. et åbent spørgsmål.

Torben Siersbæk

@Steen Engholm - 26. august, 2022 - 17:38.

Tak for din reaktion.

Men ...
Uhhh....
Det er et gammelt og langvarigt slagsmål, du har fingre i der. Jeg kan huske ophedede diskussionerne om det fra 1990'erne!
Se mere bl.a. her: https://www.gnu.org/philosophy/floss-and-foss.en.html.

(Jeg kender ikke din betegnelse LIBRE FOSS... Jeg har søgt på nettet uden nogen direkte hits, men jeg kan se i artiklen fra gnu.org, at nogen (bl.a. Richard Stallman, der er en radikal figur i denne sammenhæng) bruger noget lignende...)

Jeg kan også se af forskellige artikler på nettet, at jeg nok ikke selv har den fulde forståelse af begreberne....

En af nøglerne er den licens, der anvendes af udvikler/leverandør. En af dem er denne https://en.m.wikipedia.org/wiki/GNU_General_Public_License, der rummer "de fire friheder": retten til "to run, study, share, and modify the software."

Når jeg nævner betalingen for tjenester i forbindelse med "salg" af Open Source sw handler det om, at den der leverer en ydelse - efter min opfattelse også kan forvente at få honoreret sin indsats.
Jeg forventer ikke af min tømrer, at han skal montere en ny dør uden st få betalt sin tid og sin kompetence. På samme måde må en person, der installerer et (mere eller mindre) komplekst system også forvente at få honoreret sin tid og kompetence. Hvis rekvirenten ikke er enig må vedkommende selv erhverve sig den nødvendige kompetence.
Jeg fornemmer en afstandtagen fra selve ideen om at man skal honoreres for sin indsats i din bemærkning om "kommercialisering". Er det korrekt?

Steen Engholm

Ja måske :) - hvis jeg altså ikke tæller med ::)
Så er der jo også devisen om at arbejde bærer frugten i sig selv. Det er lommefilosofi, men jo også i nogle sammenhænge rigtigt nok.

Den afstandtagen der nok er i min kommentar er ligeså teoretisk som forskellen mellem den aktuelle Windows installation og et af de gedigne opensource systemer. Slutbrugeren møder det genkendelige - i Windows eller måske Debian - og forskellen er så at den virkeligt engagerede slutbruger har nogle ekstra muligheder i opensource miljøet. Med hensyn til skræddersyede opgaver kan jeg nok ikke rigtigt følge med, for jeg skriver kun som erfaren slutbruger. Men, som slutbruger, og efter systemd-bølgen, er professionaliseringen af brugerfladen i Debian (Suse, Red Hat etc) et rigtigt faktum, og ligevel et punktum for den naive roden rundt med system miljøet. I et online scenario er det sikkert sundt nok, specielt i relation til sikkerhed. Men lige i det aspekt er forskellen mellem 'proprietær' og 'opensource' også reduceret til diskussionen over licensregler.

At der overhovedet kan være noget andet end denne teoretiske forskel er så en påstand. Det er netop tømreren og system-installatøren der i sidste ende må bekræfte(!) at arbejdet engang imellem bærer frugten i sig selv.

Rune Andersen

Jeg forstår udemærket hvorfor en skole vælger chromebooks - det er fordi det er en let og billig løsning, hvor skolen let kan administerer børnenes adgang og bede dem aflevere opgaver via en deling af dokumentet - børnene kan tilmed logge på hjemmefra mm. Det samme gælder microsofts 365 løsning - der er mig bekendt ikke nogen opensource mulighed der er lige så let at administerer som disse, hvorfor næsten hele det offentlige dk også kører office 365.
Der er en udfordring omkring datasikkerhed, hvor microsoft nok er foran da de ikke lever af reklamer - de har de nødvendige revisionserklæringer man kan læne sig op ad og man skal bare skrive sig uden om schrems 2 afgørelsen.
Hvis man vil benytte opensource - kan man godt, men det er dyrere at opsætte sit eget cloudmiljø - og der skal meget til at lave løsninger der er lige så lette administrativt og brugermæssigt.
Så det der er behov for er lovgivning og kontrol - at forvente andre alternativer uden store offentlige investeringer er urealistisk.

Torben Siersbæk

Det er korrekt at både Red Hat og SUSE i dag er specifikt virksomhedsrettede og kun fås med en stribe serviceaftaler.
Men der er en lang række andre distributioner, der kun koster betaling i form af downloadtid.

Jeg har ikke selv brugt Red Hat siden disketternes tid, så det er længe siden.
Din bemærkning om den lille forskel mellem proprietær og open source software er relevant, især i relation til sikkerhedsbetragtninger.
En offentlig dansk løsning må dog også forventes at håndtere problemer i den boldgade, så det ikke bliver den enkelte skoles eller enkelt brugers problem at sikre sig mod allehånde yrusler.

Min egen pt. foretrukne distribution er Mint, der jo er Ubuntu-baseret (og dermed i tæt familie med Debian).
Ubuntus eget desktopmiljø har jeg aldrig lært at holde af (jeg synes det er lidt for bøvlet at håndtere skrivebordet- sikkert min fejl).

Men vi er lidt langt væk fra kronikkens tema og ærinde, så jeg tror at jeg trækker stikket på denne del af snakken.

Steen Engholm

Men computeren i sig selv er jo også interessant. Efter min mening er der mere brug for digital læring, nok nogenlunde på gymnasieniveau, og ikke peg-og-klik orienteret. Så kommer der måske også nogle nye svar på hvordan man etablerer rimelig digital sikkerhed. Der er masser af potentiale i teknologien, funktionelt og mere eksistentielt. Men jeg gætter på diskussionen kommer til at vende tilbage til muren, vildnisset og den tunge byrde. Problematikken i det online scenario er jo at alt skal hænge sammen, og så må det jo blive til et valg mellem de allerede etablerede udbydere der kan levere kompatible programmer.
Ligesom valget mellem hvordan man kan følge med i denne her artikel:
Følg disse emner på mail
digitale medier IT Apple Google Microsoft

Steen Engholm

crossposting, men mit sidste indlæg var re @Rune Andersen.

@Torben Siersbæk
Jeg har de sidste 12 år brugt Debian Squeeze Binary, fra den samme computer. Offline

Kristian Nygaard Jensen

https://wiki.debian.org/DebianEdu

"Skolelinux"

Vil som jeg forstår det, både kunne erstatte google workspace og Aula.

Torben Siersbæk

Jeg kunne godt lide at se en sammenligning af de to.

Hvis jeg har set rigtigt er der gode takter i Skolelinux, men jeg kan ikke se, at den har hele det miljø, der gør Googles Workspace for Education til så effektivt et skolemiljø.
Bl.a. bliver der ikke nævnt noget om et etablering af et cloudmiljø, der ikke giver risiko for misbrug af brugerdata. Hvis Skolelinux skal kunne erstatte Googles tilbud er et effektivt og sikkert datacenter nødvendigt.

Umiddelbart virker Skolelinux for mig til at være lovende men langt fra brugsklart i storskalaproduktion som folkeskoler i 50-99 kommuner!

Torben Siersbæk

Via Skolelinux vil man kunne tilgå Aula, der netop ER en dansk udviklet og driftsafviklet løsning, der tilgås gennem en browser.

Der er vel ingen grund til at forvirre brugen yderligere med atter en kommunikationsportal?

Jeg er ikke selv bruger af Aula, så jeg har ingen personlig erfaring med løsningen. Men jeg kan ikke se formålet - i kronikkens sammenhæng - at smide den på porten.

Ruben Christiansen

Lige en enkelt kommentar til om man må sælge fri og open source software: det må man gerne f.eks. ved at blive betalt for at skrive koden for nogen. Til gengæld kunne man let forestille sig at en plattenslager der bare sælger andre folks arbejde hurtigt ville blive upopulær, i sær når kunden finder ud af at han kunne have fået det helt gratis andet sted fra.
Idehistorisk adskiller open source sig fra frit software, ved at være en kommercialisering, da man forestillede sig at at det ville være svært at sælge noget som kaldes for "free software" - selvom der menes "free as in freedom, not free beer." Jeg kan anbefales Stallmans glimrende artikel "Why Open Source Misses the Point of Free Software" for en nuanceret forklaring.

https://www.gnu.org/philosophy/open-source-misses-the-point

Torben Siersbæk

For at vende tilbage til kronikkens emne.... så handler den aktuelle situation med Google Workspace for Education (typisk tilgået fra Chromebooks) sig om dataoverførsel til USA og risikoen for at Google misbruger danske elevers data til markedsføring over for dem.

Dermed er det ikke kun løsninger på den enkelte brugers terminal (pc, chromebook, mac, smartphone eller tablet) og dennes styresystem, der er interessant, men - faktisk - i højere grad, hvordan man får beskyttet personlige data, og måske endda etableret en europæisk ejet, drevet og lokaliseret "cloud" med super høj drifts- OG datasikkerhed.

Her KAN linux i en eller anden distribution være en fornuftig del af løsningen på brugersiden (det er den sikkert allerede en del af på datacentrene!), men det er egentlig ikke afgørende. Det kan endda godt være Richard Stallmans eget "GNU/Linux operating system", som han selv påpeger IKKE nødvendigvis bruger linux som kerne, men måske anvender en anden kerne, som passer bedre i hans meget puristiske (min vurdering) opfattelse af styresystemer.

De open source - eller måske endda fri - redskaber, der er til rådighed på linuxdrevne brugermaskiner er i meget stor udstrækning også tilgængelige under windows (appleenheder kender jeg desværre ikke noget til), så de vil også kunne benyttes som redskaber.

Uanset hvad der giver bedst mening vil jeg opfordre denne debattråd til at den ikke følger den tangent, der lå (ligger) i slagsmålet mellem Richard Stallman og Eric S. Raymond om, hvad der er den rette lære.
Det vil ikke gavne noget.

Torben Siersbæk

Måske er dette kommentarspor allerede dødt, men alligevel:

Jeg har netop installeret den Debiandistribution, der anprises til skolebrug, "Skolelinux", for at se, hvor let den er at inatallere (kun interessant for nysgerrige enkeltpersoner - skoler finder nok en koordineret installation...), og hvordan den fungerer.

Første bemærkning til installationen er, at den gør opmærksom på - når man vælger DANSK som sprog på maskinen - at systemet ikke er oversat HELT til dansk, hvilket jeg anser for et større problem for anvendelsen til netop skolebrug.

Derudover er der ingen produkter på den som erstatter Google Workspace for Education.
Der er den sædvanlige kontorpakke - Libre Office - og der er et udmærket (omend ikke generelt kendt) mailprogram - Evolution - men chat og andre samarbejdsværktøjer er fraværende.

Umiddelbart er det derfor - desværre - varm luft, at Skolelinux kan "erstatte google workspace og Aula".

Vi er langt fra mål!