Folk

Britt Bager og de sovende børn på Blegdamsvej

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
De konservatives retsordfører, Britt Bager, har øjnet en sag med et vist vælgertække.

De konservatives retsordfører, Britt Bager, har øjnet en sag med et vist vælgertække.

Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Debat
17. august 2022

Den konservative retsordfører har øjnet en sag, som kan støve profilen af: Indsatte i arresten på Blegdamsvej kommunikerer med folk udefra gennem råb. Men det er noget helt andet, Bager har i tankerne.

Britt Bager I: Som bekendt skal man ikke rette smed for bager, som Johan Herman Wessel skrev, og den konservative retsordfører, Britt Bager, stikker i hvert fald ikke op for bollemælk. Hun har øjnet en sag med et vist vælgertække, og det har at gøre med arresten på Blegdamsvej i København.

Råbende indsatte: Arresten på Blegdamsvej er fra 1848 og derfor landets ældste fungerende fængsel. Britt Bager er blevet opmærksom på, at de indsatte kan have »kontakt med personer udefra gennem råb og samtaler gennem vinduerne«, og hun har nu spurgt justitsministeren, om det er »optimalt«.

Sovende børn: Naturligvis er en konservativ retsordfører bekymret, hvis indsatte via råb ud af vinduerne opnår en kontakt med folk, som fængslingen netop skulle forhindre. Men det er ikke Britt Bagers ærinde – næh, nej, der er anderledes boller på suppen. Det drejer sig om sovende børn.

Vågne børn: Eller rettere: Det drejer sig om børn, der ikke sover på grund af »støjgener« fra arresten. Bager vil høre, hvad Justits-Mattias kan gøre for at dæmme op for den uro, arresten »placeret midt i boligkvarter, hvor der bor børnefamilier«, medfører. Vi venter spændt på svaret.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Hvis arresten har ligget der siden 1848, så må boligerne være kommet til siden...

Inger Pedersen

Wenzel skrev nu om at rette bager for smed: Byen havde to bagere, men kun en smed

"... den bager græd gudsjammerligt, da man ham førte væk!"

Poul Genefke-Thye, Eva Schwanenflügel og Inge ambrosius anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Suk... stavekontrol... Wessel, selvfølgelig