Kronik

Hvis vi vil have diversitet i erhvervslivet, skal vi droppe det snævre fokus på køn

Når vi taler mangfoldighed og diversitet i erhvervslivet, er køn det forkerte sted at starte. Vi bør i langt højere grad kigge på parametre som alder, bopæl, opvækst, handicap og psykiske forhold
Når vi taler mangfoldighed og diversitet i erhvervslivet, er køn det forkerte sted at starte. Vi bør i langt højere grad kigge på parametre som alder, bopæl, opvækst, handicap og psykiske forhold

Jesse Jacob

Debat
3. august 2022

Det nuværende fokus på diversitet er blevet snæversynet og drevet frem af karriere- og magtkampe. Samtidig er vi nået dertil, hvor nogle af frontkæmperne kræver kvoter og tvang for at opnå deres mål. Men vi bør i stedet tale om emnet på en fundamentalt andet måde og forsøge at sikre en reel diversitet med et ægte liberalt frisind som grundpillen.

Man kan måske finde på at spørge: Hvorfor skriver jeg dette indlæg lige nu?

Det skyldes, at der ud over kvoter nu også indføres såkaldt standarder på området. Ledelsesstandard DS 5001 er den sexede betegnelse for en certificeringsordning udviklet af Dansk Standard, der med egne ord »skal hjælpe danske virksomheder og organisationer med at komme i mål med deres arbejde for en mere ligelig kønsrepræsentation samt diversitet«.

Det lyder endvidere, at det skal »gøre det lettere for arbejdsgivere at etablere og vedligeholde inkluderende arbejdspladser samt at dokumentere egne indsatser og resultater. Det vil som udgangspunkt blive frivilligt, om man ønsker at implementere standarden og ligeledes, om man ønsker at opnå en certificering i den.«

Tvang er ikke vejen

Nu har jeg ud over at starte en række virksomheder og skrive bøger om ledelse og innovation også en baggrund fra dansk på Aarhus Universitet, så jeg forsøger altid at læse meget grundigt med i formuleringer som ovenstående og forstå, hvad der egentlig står. I dette tilfælde ringer i hvert fald to klokker i mit iværksætter- og frihedstårn:

Den første er, at standarder og dokumentation sjældent gør ret mange ting ret meget lettere. Tag blot overadministrationen i det offentlige som eksempel. En certificering kan være enormt både tidskrævende og bekostelig. Ikke mindst for landets mange små og mellemstore virksomheder, som udgør langt størstedelen af det danske erhvervsliv.

Den anden alarmklokke ringer, fordi når noget »som udgangspunkt« vil være frivilligt, så er der allerede tilføjet det forbehold, at det måske ikke forbliver sådan. Det er lidt ligesom at kalde kvoter for vejledende. Enten er noget tvang, eller også er det ikke.

Historien viser os også, at hvis staten først kommer igennem med lidt tvang, så har den lettere ved sidenhen at indføre mere tvang.

Som virksomhedsejer ønsker jeg at drive firma i et land, hvor frihed er en grundværdi. Jeg er vokset op i en venstreorienteret familie med en mor, der var særdeles aktiv i kvindekampen tilbage i 70’erne, så min skepsis over for den nuværende diversitetskamp har intet med mit køn at gøre.

Den handler om, hvorvidt det reelt er mangfoldighed, der fremmes i denne tid, samt hvorvidt vi er nået dertil, hvor frontkæmperne mener, at målet må hellige midlet – et farligt udgangspunkt for ethvert frit demokrati.

Køn bør ikke være i centrum

Argumenterne for at indføre kvoter lyder typisk, at de kan bidrage til at ’skubbe på’ eller ’fremme udviklingen’. Hvilken udvikling om man må spørge? At der bliver en 50-50-repræsentation på køn i de danske bestyrelser, eller hvad handler dette ønske om tvang egentlig om? Hvad driver det frem?

»Køn er det naturlige sted at starte«, læste jeg i et indlæg på LinkedIn for nylig, men hvorfor det? Hvis vi taler mangfoldighed og reel diversitet, hvorfor er køn så mere oplagt end eksempelvis alder, bopæl, opvækst, handicap og psykiske forhold?

Nogle vil her råbe #whataboutism, som er et moderne argument for, at man flytter fokus ved at tale om et andet problem i stedet for at forholde sig til det problem, der blev diskuteret – altså kønsfordeling i bestyrelserne. Men det er faktisk vanvittigt vigtigt, at vi stopper op her, for det giver i mine øjne ingen mening, at køn er blevet det centrale og naturlige udgangspunkt for at tale diversitet og mangfoldighed anno 2022.

Kvinder er på ingen måde den mest udsatte gruppe på det danske arbejdsmarked. Man er langt vanskeligere stillet, hvis man eksempelvis er handicappethøjt oppe i årene, vokset op i et socialt belastet boligområde eller kæmper med psykiske lidelser. Disse diversitetsparametre burde være primære. Ikke sekundære.

Grunden til, at det er blevet kønnet, der fokuseres så meget på, er i mine øjne, at mange af frontkæmperne i denne debat slet ikke er særligt optaget af mangfoldighed. De er langt mere orienteret omkring kvinders adgang til topposter, og det er på disse områder, de ønsker såkaldt reel ligestilling. Ikke en 50-50-fordeling i eksempelvis mandsdominerede erhverv med høj dødelighed; erhverv med mange arbejdsskader i job som for eksempel skraldemand(person).

Det er heller ikke kampen for flere handicappede på ledelsesgangene, der advokeres for, eller folk med psykiske udfordringer i mellemlederroller.

Dette handler ikke om mangfoldighed forstået som empati for de svageste, de reelt udsatte eller marginaliserede grupper. Dette er en karriere- og magtorienteret kønskamp.

Reelt fokus på diversitet

Jeg mener, at det er på tide, vi lægger denne måde at tale om diversitet og mangfoldighed på på hylden. I stedet foreslår jeg med afsæt i ægte liberalt frisind frem for kvoter at gøre følgende tre ting:

1) Afskaf al snak om kvoter. Det er statslig tvang af frie mennesker. Ikke blot et værktøj.

2) Begynd at kæmpe for ægte mangfoldighed. Det vil sige et reelt ønske om at sikre størst mulig diversitet på vores arbejdsmarked på alle niveauer af organisationerne. Som led heri opgives snakken om køn. I stedet sættes fokus på det spektrum af forskellige samfundsgrupper, der bør være repræsenteret på alle niveauer af både offentlige og private organisationer. Dette gøres ad frivillighedens vej, fordi vi lever i et liberalt demokrati – uanset hvor vigtige sager, den enkelte måtte mene at kæmpe for.

3) Opgiv at bruge køn som noget, vi slår hinanden i hovedet med. De holdninger, jeg har argumenteret for, har intet at gøre med, at jeg er en midaldrende mand. De udspringer af mit grundlæggende menneskesyn og et ønske om et frit samfund, der samtidig tager hånd om de grupper, som ikke har lige så let ved at finde fodfæste på forskellige niveauer af vores fælles arbejdsmarked.

Lad mig slutte af med følgende pointe: Jeg har aldrig ansat én eneste medarbejder ud fra vedkommendes køn, men alligevel har vi i vores vækstvirksomhed ansatte fra ti forskellige lande; med forskellige seksualiteter, forskellige køn, forskellig opvækst, forskellige psykiske udfordringer (jeg har blandt andet selv kæmpet med stress og depression), forskellige politiske overbevisninger, og jeg kunne blive ved.

I hverdagen kæmper vi samlet frem for mod hinanden. Sammenhængskraften er ikke vores forskelligheder, men vores grundlæggende menneskesyn, som er defineret ved en stærk tro på frihed, gensidig respekt, gensidig afhængighed og empati.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Kvinder er på ingen måde den mest udsatte gruppe på det danske arbejdsmarked. Man er langt vanskeligere stillet, hvis man eksempelvis er handicappet, højt oppe i årene, vokset op i et socialt belastet boligområde eller kæmper med psykiske lidelser. Disse diversitetsparametre burde være primære. Ikke sekundære."

Jeg ved ikke, om det er et udtryk for uvidenhed, eller blot et forsøg på at sløre realiteterne, men det er åbenbart blevet en trend at slå kvinder i hartkorn med minoriteter, folk med sygdomme og handicap eller socialt udsatte.

Det på trods af, at kvinder udgør mere end halvdelen af befolkningen, altså er en majoritet.

Det handler ikke om 'diversitet' og 'mangfoldighed', det handler om ligebehandling.

Kvinder skal ikke være underepræsenterede i ledelsen af samfundet, og tilsvarende overrepræsenterede som de lavestlønnede, bare fordi de er kvinder.

Søren Nørgaard, Anna Olsen, Rikke Petersen, Frederik Schwane og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

..."Kvinder skal ikke være underepræsenterede i ledelsen af samfundet..."

Landets statsminister er kvinde, de fleste partier i folketinget har kvinder i front, så at sige, at kvinder ikke er repræsenteret i ledelsen af samfundet er vel faktuelt forkert?

Med hensyn til kvoter for kvinder i bestyrelser og lignende fedt betalte og magtfulde stillinger: den dag, der kæmpes lige så hårdt for repræsentation af kønnene i hos murere, tømrere, skraldemænd os, kan vi tale om reel og troværdig ligestillingskamp.

Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Lyngsø Bundgaard

Så let går det nu ikke med den ligestilling.
Bare se et lille udpluk, jeg nemt har fundet til dig:

"Også i 'kvindefag' har mænd langt større chancer for at blive ledere"
https://pov.international/ogsa-kvindefag-maend-storre-chance-leder/

"Flertal af ledere: Vi får ikke ligestilling i ledelse uden politisk handling"
https://www.lederne.dk/presse-og-nyheder/analyser-og-undersoegelser/kvin...

"Danmark rasler ned ad listen når det kommer til ligestilling"
https://www.a4ligestilling.dk/artikel/danmark-er-nummer-32-paa-ligestill...

"Tjenestemandsreformen er skyld i uligeløn"
https://www.foa.dk/global/news/afdelingsnyheder/nordjylland/nyheder-2021...

"Kvinderne halter efter mændene på løn"
https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/kvinderne-halter-efter-maendene-paa-loen

"Virkeligheden kalder: Nej, vi har ikke ligeløn"
https://piopio.dk/virkeligheden-kalder-nej-vi-har-ikke-ligeloen-i-danmark

Prøv selv, det tager kun fem minutter.

Anne Katrine G. Gelting, Rikke Petersen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

»Køn er det naturlige sted at starte«, læste jeg i et indlæg på LinkedIn for nylig, men hvorfor det? Hvis vi taler mangfoldighed og reel diversitet, hvorfor er køn så mere oplagt end eksempelvis alder, bopæl, opvækst, handicap og psykiske forhold?"

Køn er et meget godt sted at starte, fordi køn ikke er minoritetsbetinget. Det er faktisk halvdelen af befolkningen, der, i visse sammenhænge, kan opleve forskelsbehandling alene baseret på køn.

Debatten om tvang bringes op af dem, der føler sig ramt af ikke at have lov til at have fordelene. Tag nu f.eks. den nye barselslovgivning. Det største argument imod lovgivningen er, at den indeholder tvang. Men det gjorde den gamle lovgivning også, men det var der ingen, der brokkede sig over. Fordi den indeholdt primært tvang overfor kun det ene køn.

Derudover er grundlaget for regulering af et samfund lovgivning, og lovgivning er jo tvang: "Du må kun køre 130 km/t på motorvejene". osv. Så sådan opbygger man et samfund. Beklager, men det er klynk.

At regulere ift. køn vil automatisk trække mange af minoriteterne med sig, det er min klare fornemmelse.

Anne Katrine G. Gelting, Jesper Wiingaard, Rikke Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Jeppe Lyngsø Bundgaard, jeg kan se at værnepligten er røget af din liste; det plejer ellers at være de 4 fag, der, som automatreaktion, bliver trukket op af lommeulden, når der skal argumenteres mod lige fordeling af magten i samfundet.,

Mon det er fordi, at det viser sig, at kvinder i forsvaret bliver udsat for krænkende behandling og at ledelsen lukker øjnene? Eller er det måske en bevidsthed om, at det ikke er kvinder, der har valgt, at kvinder ikke skal have værnepligt?

Du glemte for øvrigt SOSU og sygeplejerske jobbene, der, i min optik, er blandt de mest psykisk og fysisk opslidende - og lavtlønnede - fag i det hele taget.

Gert Friis Christiansen

Hvis det betyder så meget for kvinder, at lede virksomheder, kan de bare etablere virksomhederne selv, ligesom mændene har gjort. Mulighederne har ingen loft. Når det er sagt, har vi brug for de kompetente kvinder, der er der og har lyst og evner.

Frederik Schwane

Gert Friis Christiansen, ja, meget enig, men alt hænger jo sammen i vores samfundsstruktur; holder den kvinder tilbage ét sted, hindrer den samtidig fremgang andre steder.

Ifølge denne analyse fra Lederne, drømmer 10% af kvinder og 13% af mænd om at etablere egen virksomhed. Men som analysen fremhæver, er der nogle barrierer, herunder:

"Der kan dog være flere barrierer, der står i vejen for, at drømmen bliver til virkelighed. En af dem, der tit fremhæves, er familien.

- Det kan være svært at forene familielivet og iværksættertilværelsen, og det kan skræmme særligt kvinder fra at starte egen virksomhed. Derfor er vi nødt til at gå mere systematisk til værks for at se, om vi ikke kan gøre det lettere at være mor eller far og samtidig være iværksætter. Det kan fx ske ved at forbedre pasningsmulighederne og ved at få øremærket barsel, så manden også tager sin del af barslen. Det vil fremme kvindernes karriere."

https://www.virksom.dk/nyheder-og-presse/analyser-og-undersoegelser/kvin...

"Reelt fokus på diversitet"
hvad med Reelt diversitet, som er af livsanskuelser og tilgange, og ikke de overfladisk stereotypisk karaktertræk?

"Køn bør ikke være i centrum"
Nej, jobkompetencer bør være i centrum, ikke ens overfladiske stereotypiske karaktertræk.

"Tvang er ikke vejen"
Der er mange former for tvang, som ses tydeligt i, hvorfor mange firmaers reklamer og profilering for at vise, hvor "woke" (virtue signaling) de er, for ikke at få den "gode" mindretals pøbel efter sig.

"Ledelsesstandard DS 5001" Dejligt med offentligt udskamning og pres, for det er jo ikke tvang Host Host, eller de er bare de første skridt fra den totalitære del af vores kære venstrefløj, så vi kan få et såkaldt “lige” samfund. Specielt fordi vi måler ting efter Equality of outcome og ikke Equality of opportunity (lige udfald VS Lige muligheder)´

Når en kvinde blive ansat i et job på grund af kvoter, både synlige og usynlige, Så er hun ansat i kraft af sit køn og ikke på grund af sine kompetencer.
For når et firma skal ansætte en kvinde for at styrke deres profil udadtil (virtue signaling). Igen så er hun ansat i kraft af sit køn og ikke på grund af sine kompetencer.

Dette giver ikke ligefrem grobund for respekt, men skader ligestillingen.

For det at blive ansat/valgt i kraft af ens køn, skaber en hel del nye problemstillinger for den nye.

For tanken om, at man er ansat på grund af profil (Pynte) eller på grund af kvoter og ikke ens kompetencer som individ, det må ikke være en god følelse. Og skulle man før bevise noget som nyansat, hvad skal man så nu??

Og for slet ikke at snakke om,
hvordan skal ens medarbejdere se på en nu, hvor de ved/tror, at man KUN er ansat i kraft af ens køn osv?. Det skal nok hjælpe på respekten osv ikk? for kvinden, som person og ens køn som helhed.

Og til alle dem, der snakker om ligestilling, SKAL huske, at fordi der er en forskel i %, så er det ikke tegn på en uretfærdighed, det er kun tegn på, at der er en forskel og siger ikke noget om de 117 grunde til, hvorfor der er en forskel og at bruge denne forskel i % som tegn på manglende ligestilling er en meget overfladisk ideologisk tilgang.

Det ses desværre tydeligt i flere af Eva Schwanenflügel link, i den måde de stiller tingene op på og vinkler, som jeg anser for at være et uærligt spil, men alt for magten og ideologien, ikk?

At kunne få sit "lige" samfund (Equality of outcome) kræver det social kontrol og tvang, og en totalitær tilgang, i det "frie" samfund navn.....

Det helt generelle problem med ligestillingspolitikken er, at den i sig selv er kønsdiskriminerende. Man ser et stort ligestillingsproblem og foreslår jævnligt drastiske tiltag, hvis kvinder er underrepræsenterede på betydningsfulde områder. Er der derimod en tendens til, at det er mændene der underrepræsenterede, ser man slet ikke det samme problem. Langt nærmere fejrer man i stedet kvindernes succes.

Det er bemærkelsesværdigt, at tvang i form af kvoter især er på tale i virksomhedsbestyrelser. Altså rent private foretagender, hvis sammensætning man kan hævde slet ikke kommer politikerne ved. Det offentlige område er i mindre grad i fokus, selvom politikerne her sådan set kan betragtes som arbejdsgivere, som langt nærmere kan diktere betingelserne.

På nogle offentlige områder, som f.eks. dommerstanden, er vi stærkt på vej mod kvindedominans. Det burde være et stort ligestillingsområde. På uddannelsesområdet problematiserer man bl.a., at der er for få kvinder der bliver professorer. Men i den anden ende, ser man ikke nær det samme ligestillingsproblem, på baggrund af, at mændenes andel blandt de universitetsstuderende er faldende. Dvs. med undtagelse af STEM-fagene, hvor kvinderne er i undertal.

Kvoter og andre former for tvangsregulering, er meget indgribende værktøjer, hvor man reelt bekæmper manglende ligestilling med diskrimination. Hvis man skal bruge denne slags metoder på en retfærdig måde, må man nødvendigvis tage udgangspunkt i et overordnet princip. Hvis man bare lige udvælger nogle områder, hvor man gerne vil have flere kvinder, og ikke andet, er det grov diskrimination, og det modsatte af ligestilling.

Indførelse af metoder som kvoter og lignende, bør kun foretages ud fra nogle på forhånd fastsatte betingelser omkring ulighed, der skal være opfyldte førend metoderne kan anvendes. Er disse betingelser for manglende ligestilling tilstede, skal metoderne så anvendes, ganske uanset om det er kvinder eller mænd, der i det givne tilfælde er underrepræsenterede.

Gert Friis Christiansen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

Tænk at blive ansat på grund fordi man checket de rette bokse af, jeg kan ikke se det føre et godt sted hen

At vi skal have et system hvor man kan få point efter en påstået offerrolle og hvis man råber højest.

Dette vil kun føre til at splittelse  og pege finger af sine "modstander, men så kan man jo hade på den "gode" selvretfærdige måde!!

for hvis jeg er et offer så skal der være en skruk, denne tilgang ses meget inde for dele af feminisme desværre, og har kun ført til fordrejninger og offerrolle med sig, så hvorfor skulle det så være anderledes nu hvor vi gerne vil udvide "ordning"

Præsident Biden har udnævnt en "ny" talsperson, Karine Jean-Pierre, som uden tvivl er kompetent og et solidt valg til det prominente job. Hendes udnævnelse bidrager til, at Bidens regering udmærker sig ved at være den “mest diverse nogensinde” – Jean-Pierre er sort, indvandrer og lesbisk.
https://pov.international/bidens-nye-pressetalsperson-karine-jean-pierre/

"som uden tvivl er kompetent og et solidt valg til det prominente job"
dette er der en lille mulighed for, for hvis man SKAL tjekker nogle box af først så er den pool man kan ansætter fra, og derved kan det være svære at finde en af toppen

Og så tilmed at der bliver slået på trommerne for offerroller og identitetspolitik,vil heller føre noget godt med sig.

@Frederik Schwane
Du må meget gerne uddyber, for når folk snakker "mere åbent sindet" så snakker de som regel at man skal se det fra deres side og give dem ret

Jeg gå stærkt ind for Equality of opportunity (Lige muligheder)´ men IKKE Equality of outcome (lige udfald), som jeg stærkt anser som Ondskab.

Men det der grinding my gears er, at såkaldt diversitet, er efter overfladisk træk og dem der vil diversitet, har en tilgang der skader diversitet. Fordi de er så radikale at de splitter, og ikke vi selv ser på den anden side og forholde sig til dem der ikke ser deres ideologi, og lider under deres "gode" tiltage.

Så som
-hvad med dem der har et stort problem med identitetspolitik, som kun ser at det skader og dem der dyrker det indgyder til had grupper imellem, og/eller føler sig beskyldt for en fortid eller synd de ikke har deltaget i, fra nogle der bruger en offerrolle for en handling de ikke har været udsat for.

-eller at ved såkaldt " reel diversitet med et ægte liberalt frisind som grundpillen" Som bekæmper andre med frivillig tvang og udskamning, som hovedvåben.

-Eller de problemstillinger der er ved at når man ikke har kompetencer som det man vælger efter.

For om man vil det eller ej så er dette en offerrolle maraton hvor man kan tilegne sig point, efter hvor såkaldt undertrykt man er.

Et klip der siger alt
https://www.youtube.com/watch?v=AOMpxsiUg2Q

ps jeg trykket lidt for hurtig send, manglet et IKKE
"Og så tilmed at der bliver slået på trommerne for offerroller og identitetspolitik,vil heller IKKE føre noget godt med sig."

Hvis man tager udgangspunkt i et liberalt værdigrundlag, som prioriterer områder som frihed og personlige rettigheder og ansvar, er det oplagt at fokusere på Equality of opportunity. Men i praksis er den samfundsmæssige ligestillingsdiskurs, på tværs af politikere og eksperter mm., bare stærkt og vedholdende fokuseret på at tale og måle på outcome, når det gælder kvinder.

Der er en generel tendens til, at individuelle kvinders problemer perspektiveres til at være køns- og samfundsproblemer. Mens mænds problemer fortrinsvist ses som deres personlige problem. Hvis man f.eks. taler om mænds manglende andel i studiepladserne, er det et ofte hørt automatsvar, at de unge mænd bare må tage sig sammen og blive mere flittige og målrettede. Det samme argument ses bare ikke rigtigt som gangbart, når det f.eks. gælder kvinders avancement til lederposter.

Så man kan sikkert nemt få tilslutning til, at der skal gælde equality of opportunity for mænd, men man vil stadigvæk have equality of outcome som målestok for kvinder. Og på denne måde for vi jo samlet set noget, der ikke kan kaldes ligestilling på nogen måde.

Vigtigere end at definere hvad ligestilling er, og hvordan det opnås, er det at fastslå, at hvordan man end definerer det, må mål og metoder være de samme for begge køn.

Gert Friis Christiansen

#Frederik Schwane"
Angående kvinders mulighed for at være iværksætter citerer du:
"Der kan dog være flere barrierer, der står i vejen for, at drømmen bliver til virkelighed. En af dem, der tit fremhæves, er familien".
Jeg håber vi er enige i, at mænd også tænker på deres familie, men alt i alt er det jo et problem, der kun delvist kan løses med lovgivning. Man kan give lige muligheder, for at få passet børn i barselsorloven, men hvad der ellers er af overvejelser i familierne, kan vel kun løses der. Hvis man er en meget ambitiøs kvinde, der gerne vil vil have indflydelse og topposter, skulle man måske lede efter en mand, der kunne lide at passe børn :-)