Elbiler har fået vind i sejlene. I den akutte klimasituation, vi står i, er det måske et nødvendigt onde. Elbiler har over et helt liv et lavere aftryk på CO₂-udledningerne end konventionelle biler med forbrændingsmotor. Men vi må også fastholde kritikken af elbilerne, for de er resultatet af den tekno-fix-ideologi, som fortsat præger den grønne omstilling – forestillingen om, at klimakrisen grundlæggende skal løses teknologisk.
Elbiler er et resultat af den idé, at vi kan omstille vores samfund uden grundlæggende at leve anderledes. For elbiler kommer fortsat med kæmpe problemer for både miljøet, den globale overophedning, dårlige arbejdsforhold i minedriften og trafikalt idioti.
Som det er med de fleste tekno-fix, fremstår elbilen som den dyreste og dårligste løsning, der er et resultat af, at vi ikke vil ændre samfundets strukturelle betingelser, der i første omgang er årsagen til klimakrisen.
Ingen mirakelkur
I efteråret kunne man i The Washington Post læse, at flere og flere elbiler bliver tungere og tungere, som følge af kravet om de store batterier, der skal i bilerne. Forbrugerne stiller krav om, at elbiler kan køre længere og længere, og derfor skal batterierne være større og større, dette har ført til, at bilproducenterne i stigende grad er begyndt at benytte sig af aluminium i stedet for stål, fordi det er lettere. Forbruget af aluminium er derfor steget med 45 procent, hvilket øger CO₂-udledningerne. Ressource- og energiforbrug bliver hele tiden forskudt rundt i forsyningskæderne.
En bil består af flere tusinde dele, og derfor er mange af udledningerne til at producere den nye globale bilpark knyttet til et utal af produktions- og distributionsprocesser over hele verden.
Som jeg har skrevet om i en anden sammenhæng, er den globaliserede økonomi bundet sammen i et uigennemskueligt system af ressource- og energiforbrug. Det gælder naturligvis også elbilproduktionen.
Det er efterhånden blotlagt, at elbiler over en hel livscyklus er mindre belastende for klimaet end konventionelle biler, men elbiler fremstår stadig som en slags mirakelkur for transportsektoren, som er helt overdrevet. Ifølge ovennævnte artikel i The Washington Post er forsyningskæderne så uigennemskuelige, at de miljømæssige og klimabelastende konsekvenser fortsat er dunkle.
Begejstringen omkring elbiler er stærkt overdrevet og gemmer de mere grundlæggende politiske, sociale og økonomiske problemer væk bag en hype om en ny teknisk løsning. Især de prestigefyldte Tesla-modeller har karakter af et rullende teknooptimistisk ideologisk cirkus, bestyret af verdens rigeste galning. Jeg opfatter Teslaen som første kapitel i en dystopisk sci-fi-historie, der ender galt. Klimakrisen kan ikke løses ved, at vi alle kører Tesla.
Fællestransport er fremtiden
Bag ved elbilen ligger en global transportkrise, hvor sektoren står for en fjerdedel af alle udledninger, og 45 procent i dette er persontransport. Resultatet af en transportpolitisk historie, hvor bilen vandt over cyklen, menneskenes ben og den kollektive trafik. Idioti på fire hjul. Spørger man Wikipedia findes der i dag langt over en milliard biler. Jordkloden er praktisk talt en stor bunke biler. De er overalt.
I podcasten Tech won’t save us beskriver forfatter til bogen Road to Nowhere – What Silicon Valley gets wrong about the future of transportation, Paris Marx, hvordan biler tilbage i tiden var meget udskældte, især fordi de var farlige. Biler ødelægger simpelthen menneskers mobilitet ved at gøre det farligt for mennesker at færdes i det offentlige rum.
I dag tænker vi slet ikke over det. Det er fuldstændig naturaliseret, at børn ikke kan færdes på vejen uden en voksen, og at man uden videre kan blive slået ihjel i trafikken. Det sker hver eneste dag. Men sådan har det ikke altid været – engang var vejene cyklernes og børnenes rum.
Tænk over det: Alle verdens omkring 1,4 milliarder biler skal udskiftes med personbiler med eldrevne motorer. Det går jo ikke. Det er en teknologisk løsning, der vil have mange andre katastrofale følger for naturen, mennesker, trafik, økonomi osv.
Klimakrisen skal løses ved social, politisk og økonomisk forandring. Den kan ikke løses gennem teknologi, netop fordi klimakrisen ikke er et teknologisk anliggende, men et samfundsmæssigt.
Problemet er, at hele vores verden er skabt til biler. Bilen er i dag modulet, alt andet skal tegnes, planlægges og organiseres efter. Bilen er den måde, vi tænker mobilitet på, på trods af at det er en dødbringende forurenende maskine, der til stadighed forviser andre mobilitetsformer.
Fremtidens transportsystemer må handle om at omorganisere det sociale rum, så vi kan gå og cykle, eller køre billigt og nemt i offentlig transport. Det gode ved disse løsninger er, at vi allerede har dem. Vi skal ikke vente på endnu et smartere bilbatteri eller power to X-løsninger. Ved at bekrige bilerne får vi tilmed mere plads i verden, vi kan dele med andre dyr og livsformer. Vi kan starte i morgen med at gøre den offentlige transport gratis.
For at erstatte den nuværende fossile bilpark i verden med el biler skal der produceres 275.000 el biler hver dag 365 dage året rundt. Dertil skal der ca. bruges 100 millioner tons litium til den nuværende batteri teknik.
El biler uden udledning af CO2 lyder forjættende. Men de kan ende med at være langt mere skadelige end til gavn. For de gør det muligt at fortsætte som hidtil uden den nødvendige forandring. Hvilket også er meningen med el biler. Nu kan vi køre videre som om intet er hent. I Danmark nåede vi at forbruge alle året ressourcer allerede d. 28. juli. Og tiden det tager Danmark at forbruge årets ressourcer bliver kortere og kortere hvert år.
El biler får os til at fortsætte af en ufarbar vej.
Det er derfor, Elon Musk og de andre rigmænd vil til Månen og Mars:
Minedrift.
En ellers udmærket og indsigtsfuld klumme bliver desværre punkteret med den sidste sætning: »Vi kan starte i morgen med at gøre den offentlige transport gratis.«
Som de siger på engelsk: »There is no such thing as a free lunch«
Det koster energi og ressourcer at transportere mennesker og gods. Dén naturlov kommer vi ikke udenom. Uanset om den er organiseret privat/individuel eller offentlig/kollektiv.
Tak.
Ja, gratis offentlig transport er en glimrende idé!
Der dog én ting der kan gøre en forskel - en oplagringskapacitet på hjul hvis det er en del af det smart-grid der bliver bygget i Europa - så hvor mange el-biler vil der være i 2030 ? Bare i Danmark vil der være 1 mio. for er meningen ikke at vi skal elektrificere "hele" samfundet med grøn energi for at blive fri for fossil brændsel ? Den artikel er total ude af trit med virkeligheden og taget ud af den store sammenhæng for er det ikke det vi vil ? en omstilling - kloge-åger ?
"Fremtidens transportsystemer må handle om at omorganisere det sociale rum, så vi kan gå og cykle, eller køre billigt og nemt i offentlig transport.” - Det er lige det, de venter på i Vestjylland eller for den sags skyld Vestsjælland, hvor jeg selv bor. En omorganisering af det “sociale rum” (hvad er det?) . Come on man. Helt early. Vi bor altså ikke allesammen i andelslejligheder på Østerbro med en Christinacykel i gården og metro - og S-stationer lige om hjørnet.
Det er ikke elbilen, der er problemet, det troen på at vi bare kan fortsætte med at køre mere og mere. Hvis vi f.eks. halverede bilparken med fokus på cykler/elcykler, kollektiv transport og kortere afstande mellem boliger, arbejde m.m., er der langt bedre muligheder for at skaffe lithium, kobalt m.m. til at erstatte den anden halvdel af bilparken med elbiler. Selvfølgelig skal man også sætte krav om menneskerettigheder og bæredygtighed til udvinding og produktion; men det kan gøres.
I årevis har det handlet om privatbilisme kontra kollektiv trafik. MEN:
Meget tyder på, at menneskets immunsystem ikke er, hvad det har været - og kollektiv trafik er desværre en potent smittezone som vi så/ser under Corona.
Det ene tegn er, at autoimmune sygdomme er den hurtigst voksende type af sygdomme. Fra mindre allergier til dødelige sygdomme.
Det andet tegn er, at vi har svært ved at tackle nye sygdomme. Først Corona, så Abekopper, så Corona ver-2 (til efteråret formentlig).
Årsagen er ganske enkelt opfindelsen af penicillin. Min farmor var født i 1905 ud af en børneflok på 10, men de to døde allerede som børn af infektionssygdomme.
Gennem hele evolutionen er immunsystemet blevet "holdt til ilden" af disse børnedødsfald. Fra omkring 2-den verdenskrig ophørte disse dødsfald grundet antibiotika. Af en børneflok på 10 overlevede de to pludseligt også. Disse fik selv børn (måske i start tresserne), som selv fik børn (80-erne) som selv fik børn o.s.v.
Store dele af befolkningen har i dag disse akkumulerede småfejl i et af kroppens allermest komplekse systemer: Immunsystemet.
Så "smitsomme sygdomme" skal derfor også tænkes ind i fremtidens kollektive transport.
Det er et "teknisk fix" - som al anden problemløsning Homo Sapiens er involveret i.
Selvom vi har elbil, og i sommerhalvåret kan køre udelukkende på strøm fra solcellerne på taget (fordi vi går og cykler på arbejde så bilen kan lade i dagtimerne), er jeg enig i at en ren 1-1 udskiftning af benzin/dieselbil ikke er løsningen. Hvad jer derimod håber meget på er selvkørende el-biler, der vil gøre det unødvendigt at anskaffe sig sin egen bil, og et landsdækkende system, der gør at man sådan taxa agtigt blot kan bestille en bil fra punkt x til y. Systemet skulle så selv finde ud af at fylde bilerne op med passagerer, der skal samme vej, så vi slipper for 'een bil med een passager'. Og når det ikke er nødvendigt med en fører, kunne prisen måske blive tættere på offentlig transport. Forhåbentligt vil de automatiske systemer kunne gøre det mere sikkert at færdes i trafikken. Muligvis naivt, men det selvkørende er godt på vej.
Eskild Halberg: Hvornår og hvor begynder vi?
Jeg stemmer på gratis off. Transport ....velvidende at stat/kommune skal til foret .......men de betaler også nu !
Så kan vi samtidig komme af med det dyre og rodede rejsekort !
Benzin- og dieselbiler er ikke problemet, og løsningen er ikke elbiler og offentlig transport, selv ikke gratis offentlig transport. Problemet er den enorme mængde af daglig transport, som vi anser for at være en menneskeret. Løsningen er, at al daglig transport skal foregå til fods og på cykel, intet andet er holdbart i længden.
Mange vil så spørge hvordan de skal pendle til arbejde, transportere børnene i skole, køre i centret for at handle, osv. Disse tre udfordringer er blot tre af mange, der skal løses, førend vi fylder vejene med elektriske biler, der skaber nye og anderledes problemer end dem benzinbilerne forårsager.
Betjent Bentsen! Du taler ikke pænt! Så det er vist på sin plads at fortælle dig, at den der skriver d i vist; han skal på den sorte list...................(e)!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!