Klumme

Alle fortjener at blive æret med et ordentligt gravsted. Ikke en plads på de ukendtes grav

Førhen var det utænkeligt, at far og mor ikke skulle have en kistegrav med en pæn sten på. Men min egen generation af døgnfluer kan knap nok unde vores forældre en urnegrav i ti år. Det er forkert, at man ikke må være til besvær som afdød
De døde er ofte mere levende end de levende. For de, der er gået bort, byggede det hele op, skriver Henrik Gade Jensen.

De døde er ofte mere levende end de levende. For de, der er gået bort, byggede det hele op, skriver Henrik Gade Jensen.

Sigrid Nygaard

Debat
10. august 2022

I Berlin ligger Dorotheenstadt-kirkegården, som er gravsted for kendte tyskere som Hegel, Fichte, arkitekten Karl Friedrich Schinkel, dramatikeren Bertolt Brecht og skuespilleren Helene Weigel.

Den østtyske sanger Wolf Biermann boede tæt på, i Chausseestrasse, ind til han blev smidt ud af DDR – ausgebürgert – i 1976 efter en turné i Vesttyskland. Inden da skrev han en sang og hyldest til kirkegården, hvor han ofte lod sig vederkvæge i mødet med de afdøde i jorden, med omkvædet:

»Hvor nær er dog disse døde

Hvor døde er dog mange, som stadig lever«

Jeg tænker tit på Biermanns ord, når jeg færdes på danske kirkegårde. Og ser indskrifter for de døde, de fleste gamle og udslidte, men også yngre og unge skæbner gemmer sig bag gravstenes navne og tal.

Og bag hvert menneske en skæbne, et liv med sorger og glæder, født i smerte af en mor, og et liv med hårdt arbejde for de fleste. Men når de ligger to sammen, mand og kone, har der også været glæder og sanselighed, måske endda kærlighed, og for de flestes vedkommende et par efterkommere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvorfor dog hælde ressourcer efter de døde, som i stedet kan bruges af de levende. Vi skal fremad ikke bagud.

Lise Lotte Rahbek

Jeg læste lige i DDO, at man kan være stokreaktionær.
Det er vist det, der er tale om her.
Det er ikke ulovligt at mene sådan, ej heller moralsk angribeligt eller forkert.
Men sært er det

Jonas Efternavn, Kim Houmøller og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Næh, 2500 før vor tidsregning, det var tider. Den gang havde alle faraoer krav på en mellemstor pyramide - og de findes endnu. Ikke noget med, at vi skal videre og se fremad og alt mulig nymodens pjat. Nu om dage er det nærmeste vi kan komme Bjørn Nørgaards 30 millioner kroner dyre krystalpølse, men ville Henri ligge i den? Nej, han ville hellere forurene Øresund med sin klamme aske, det utaknemmelige skarn!

Morten Larsen

De kan putte mig i to pap flyttekasser, når jeg skal brændes, jeg ser hellere mine nærmeste får gavn af den slat penge jeg har. Bare de hælder mig ud over Guldborgsund.

Kenneth Jacobsen

Egentlig imponerende at se, hvordan man kan kommentere en klumme uden på nogen måde at afsløre, at man har læst den, endsige taget reel stilling til, hvad den siger. Suk.

Lise Lotte Rahbek

Det er egentlig imponerende at se, hvordan man kan kommentere nogle kommentarer uden på nogen måde at afsløre, at man er bevidst om, at 'synsninger' ikke kan modargumenteres.

Allan Nørgaard Andersen

Jeg kan til dels følge Henrik Gade Jensens beklagelse af at en ganske smuk skik med gravsted og gravsted er ved at forsvinde - men jeg forstår ikke behovet for at puste kunstigt liv i denne uddøende tradition, endsige trangen til at udråbe en traditions forsvinden som et udtryk for alskens dårligdomme i tiden. Jeg har bekendte, der bor i mindre lokalsamfund og som har slægtninge liggende begravet eller bisat på den lille nærtbeliggende kirkegård. Jeg kan sagtens følge at det er værdifuldt for dem at lægge en gåtur forbi gravstedet, nusse lidt om det og imens mindes den afdøde. Omvendt gav det for min mor, som lever i en storby, samvittighedskvaler at min fars urnegrav var markeret med en gravsten på en fjerntbeliggende kirkegård i den anden ende af byen, for hun følte at der var en slags forventning fra omgivelserne om at hun så med stort besvær besøgte den med jævne mellemrum. Det var en lettelse, da gravstedet blev sløjfet efter 10 år. Men min mor delte heller ikke Gade Jensens obskure forestilling om at min far så faktisk lå i den krukke og ventede utålmodigt på besøg.

Herdis Weins, Troels Ken Pedersen, Ninna Maria Slott Andersen, Danny Hedegaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Claus Voltelen

Det forekommer mig, at Henrik Gade Jensen har glemt eller udeladt et aspekt ved slægts- og familiegravsteder. Et fint, stort og velbeliggende gravsted på sognets kirkegård med plads til mange generationer understregede familiens position i sognet som værende blandt de førende og velhavende i sognet. De knap så velstillede fik måske ikke engang en gravsten. ("Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt.") Kirkegården blev et mini-spejlbillede af sognets magtstruktur, og i dag snarere en historisk oversigt over slægters storhed og måske fald. I øvrigt må det vel være afdødes ønsker om, hvad der skal ske med det afsjælede legeme, der er bestemmende.

Herdis Weins, Peter Mikkelsen, Troels Ken Pedersen, Ninna Maria Slott Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Personligt har jeg ikke stiftet familie, og jeg vil dø uden en familie.

Fordelen ved urne begravelser, er at gravstedet optager meget lidt plads, og er billig i vedligehold, om ønskes.

Har svært ved at forstå behovet for gravpladser i årtier, og ser sløjfing af gravpladser som noget helt naturligt.
Alt i livet som i døden er et spørgsmål om ressourcer, også udgiften til en grav i længden.

Selv har jeg, og det vil jeg stærkt anbefale andre, skrevet organ testamente.
Går helt klart ind for formodet samtykke!
Og synes at det er helt forkert at nogle skal dø, fordi døde vil herfra i hel tilstand, uden at afgive livgivende egne organer forinden.

Jeg har også testamenteret mit lig til lægestudiet, og det vil jeg også opfordre andre til at gøre.
Der er brug for det, så vi kan få dygtige læger og kirurger til de levende efter os.

Når man gør det bliver du når du ikke længere er til nytte for de studerende, kremeret på universitetets regning:-)
Til glæde for eventuelle arvinger!

Jeg selv har valgt at få urnen bisat på de ukendtes grav, da der ingen vil være efterfølgende, som det vil interessere at jeg en gang var til.

Synes ikke at man skal leve som gammel, efter at der skal være en arv til overs.
Men at man bør leve som man gerne vil for det som man har, den tid man har tilbage.

Hvis der så uanset er noget tilovers, ja så bliver det til glæde for dem der arver.

Jeg selv har aldrig tjent eller haft mange penge, men jeg er som 57 årig på vej til at ende som en formuende pensionist.
40 års opsparing og værdi af egen bolig kan blive til mange penge over fire årtier.

Hvis jeg bevarer et godt helbred, kan jeg i bedste fald forbruge mere den tid jeg har tilbage, end jeg har kunnet hele mit liv forinden.

Det er også planen at jeg vil gøre det, og så har jeg skrevet testamente for det tilfældes skyld at jeg mod min hensigt, ender med at efterlade mig noget af værdi.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Andreas Lykke Jensen

Jeg tror nu den afdøde er ganske ligeglad med om han/hun får en gravsten eller ej. Døde mennesker har mig bekendt ikke så mange holdninger. En gravsten er først og fremmest til for de efterladtes egen skyld. Ikke for den afdødes.

En ting jeg i særhed hæfter mig ved ved artiklen er, at præsten indirekte advokerer for en decideret afskaffelse af arveafgiften.

I forhold til lige netop det punkt må jeg erklære mig dybt uenig. Hvis man vil uligheden i samfundet til livs er arveafgift et væsentligt middel.

Her har vi så en sognepræst, der "får læst og påskrevet".
Det siger vel lidt en kristendom, der i godt et par tusind år stort set intet har gjort ved, at vi mennesker er i gang med at udrydde os selv i grådigt forbrug.