Georg Metz: Længe leve de nøgterne kvinder af alle etniciteter, og hvad køn de nu end vedkender sig

Mænd synes at købe platuglepopulisme, selv af en partiformand i et afdødt projekt eller af en tidligere straffefange i fodlænke
Stod det til kvinderne alene, blev der rødt flertal med en styrket Frederiksen. Mændene derimod blåner, skriver Georg Metz i denne kommentar.

Stod det til kvinderne alene, blev der rødt flertal med en styrket Frederiksen. Mændene derimod blåner, skriver Georg Metz i denne kommentar.

Les Kaner

Debat
19. august 2022

Kampen står ifølge udvalgte medier om de biler, der kører ministre til og fra den lille gerning ud.

Benovelsen i metaforen tager utvivlsomt afsæt i den arbejdets puritanisme, der blev nationens varemærke efter reformationen.

Var det ikke for disse lakskinnende ministerbiler, foregik al transport af ministre til bens, og fik de gratis sko, ville skinsygen rette sig mod ministerfodtøj.

Nu fandt man engang for længe siden ud af, at danske ministerier svarer til koncerner, hvor ministrene er koncernchefer – beskedent aflønnet i forhold til private ledere på parallelt niveau. Til gengæld er arbejdstiden morderisk, oppositionen og pressens angreb som åbne mavesår, jobbet usikkert og befolkningens taknemmelighed en vittighed.

At nogen gider.

Men så er der jo det med magten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Svend-Erik Runberg

Er jeg den eneste, der kommer til at tænke på Gøg & Gokke når jeg ser de to blå statsministerkandidater, Ellemann og Pape, sammen?

Hanne Andreasen, Inger Pedersen, Kurt Nielsen, Lisbeth Glud, Torben Bruhn Andersen, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Anne-Marie Esmann, Torben K L Jensen, Lillian Larsen, Inge Nielsen, Karl Vilhelm Christiansen, Alvin Jensen og Martin Jensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Metz - når han er bedst.

fin egenfeldt, Ete Forchhammer , Inger Pedersen, Gunilla Funder Brockdorff, Gitte Loeyche, karen Thomsen, Holger Nielsen, Frank Østergaard, Helle Brøcker og tove helbo anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Platugler - jeg elsker det ord.

Torben Bruhn Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Elizabeth Baadsgaard

Fantastisk, Metz! Du er ugens Informative højdepunkt!

Annette Munch, Thorkild Christensen, Ete Forchhammer , Torben Bruhn Andersen, Josephine Kaldan, Torben K L Jensen, Gitte Loeyche, karen Thomsen, Holger Nielsen og Helle Brøcker anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Metz' klummer er også min bedste fredags læsning. Mette F. er efter min mening den bedste statsminister vi har haft længe. De radikale har udstillet sig selv så jeg har mistet enhver sympati for dem. Men MF burde stramme op omkring en noget mere humanistisk tilgang til vore flygtninge og indvandrere. Vi må se på hvem vi selv er med alle vore fejl og usikkerheder for så kan vi bedre forstå andre mennesker i verden. Husk på, at integrationen går langt bedre end den endeløse fortælling der fiskes op med for at vinde valg m.m. Men jeg hørte også en mere inkluderende statsminister på pressemødet i forløbne uge. Vi må se hvad valget, når det kommer ender med. Kan de blå overhovedet finde sammen ?? For som Metz skriver er de nogle platugler. Elsker også det ord. Det giver ro i sjælen at få det sagt højt.

Frederik Schwane, Lisbeth Glud, Inge ambrosius, Pernille Elholm, karen Thomsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Frank Østergaard

- syn’s vi skal have hele ordet med, som det står skrevet - Platuglepopulisme
Jeg kommer til at låne det Metz!

Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Hanne Andreasen, Inger Pedersen, Lisbeth Glud, Torben Bruhn Andersen, Peter Wulff, Josephine Kaldan, Katrine Damm, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, karen Thomsen, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Claus Seeberg Friis

Dén reference til bøsse kan du virkelig ikke være bekendt hr. Georg Metz

Henrik Jandorf

Metz hører også for mig til ugens bedste og mest relevante læsning. Det absurde, politiske cirkus tages under behandling på den finurligste måde.

Leif Høybye, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Josephine Kaldan anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget i vejen med at kalde Pape Poulsen ' Bøsse'. Han gør det selv. Og hvad skulle der også være forkert ved at være dét?

Ib Gram-Jensen, Freddie Vindberg, Steen Voigt, Hanne Andreasen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Platugle, er Metz ikke lige det selv selv, når han definerer Pape som bøsse. At fremhæve det er sølle, hvad om man omtalte folkevalgte som jøder, muslimer eller andet. Usædvanlig plat afslutning på et ellers lystigt indlæg.

Ib Gram-Jensen

Georg Metz:

"Havde de gamle borgerlige hørt tale om, at en provinsiel konservativ erklæret bøsse, forarget over Frederiksens fornemmelse for magt, faktisk kan gå hen og blive Danmarks næste statsminister, ville de gamle ikke høre tale om det.

Nogle fremskridt er der dog sket, mens Rhinen fordamper."

Man skal vist være endog meget krænkelsesparat på egne eller andres vegne for at opfatte de sætninger som homofobiske.

fin egenfeldt

Ahr! Næste gang gør Metz nok grin med hetero´erne. Måske især de af dem, der ikke er kommet ud af skabet! Også Lbtqrsxyz etc +/- naturligvis!

jens peter hansen

Det er ikke en homofobisk udtalelse, men en snotdum og irrelevant etiket at bruge.

Ib Gram-Jensen

Pape sprang ud for ret præcist otte år siden, og Georg Metz glæder sig i sin kommentar, i anledning af Papes kandidatur til statsministerposten, over det fremskridt, at homoseksualitet ikke længere er en hindring for en politisk karriere. Jf. Mathias Sindberg, der 28. 12. 2021 i Information i anledning af Papes bryllup beskrev det som "en herlig påmindelse om, at de progressives kamp i dag ofte ender som nye muligheder, rettigheder og friheder for alle i morgen. Også for konservative." Og hvis det er ordet "bøsse" i sig selv, der får Jens Peter Hansen til at kalde Metz for en platugle, så var der blandt andet følgende kommentar til David Rehlings analyse "Pape springer ud - i politisk selvmodsigelse" 14. august 2014:

"Nu troede jeg ikke, at partitilhørsforhold altid betød at hele partipakken skulle sluges. Ernst Röhm var da en ret hårdtslående SA-mand og bøsse. Han havde vel også en del legekammerater inden for partiet, som sendte bøsser i KZ-lejre. I 1989 var der vist næsten ingen politikere der var sprunget ud, men alle vidste at Ted Heath var da kendt for at være bøsse og han var konservativ. Hvorfor bliver David Rehling såååå vred på Pape?"

"Snotdum og irrelevant etiket at bruge"? Den kommentar må vel have være skrevet af en anden Jens Peter Hansen, men det var i hvert fald navnet.

jens peter hansen

Det er selvfølgelig relevansen i udtrykket i forhold til substansen. Har Papes seksuelle orientering nogen som helst betydning for hans politiske liv. ? Det troede jeg ikke Metz mente. Men man kan blive overrasket.

Ib Gram-Jensen

For nu at slutte diskussionen her: det, Metz betegnede som et fremskridt (midt i al elendigheden med platuglepopulisme), var jo netop, at Papes seksuelle orientering IKKE er nogen forhindring for hans politiske karriere, aktuelt hans muligheder for at blive statsminister. Det turde fremgå ret umisforståeligt af teksten. Så impulsen til at kalde Metz en platugle skulle vel ikke være irritation over udtrykket "platuglepopulisme" snarere end forargelse over udtrykket "bøsse"?

jens peter hansen

Jeg er IKKE forarget over udtrykket bøsse, fat det nu, men jeg synes det er irrelevant og uden for skiven at gøre opmærksom på det i den sammenhæng og derfor plat. Papes politik har såvidt jeg ved ikke noget med hans seksualitet at gøre. Derfor er det tåbeligt at bringe hans seksualitet til torvs. Jeg støtter ikke de konservative, venstre eller andre borgerlige partier og har aldrig gjort det. Jeg har i 1966 stemt radikalt til et kommunalvalg, ellers altid til venstre for soc. Det forhindrer mig dog ikke i at klandre Metz, når hans kommentarer er bare er for meget.

Poul Genefke-Thye

At kunne læse en sætning er åbenbart ikke altid ensbetydende med at forstå meningen.