Georg Metz: Venskaber på højrefløjen er som døgnfluer

Forbrødringerne på højrefløjen er omskiftelige, for når alt kommer til alt, handler det om stemmer – om ekstremisternes kamp om de marginale vælgere
I politik går alt over – ikke mindst venskaber

I politik går alt over – ikke mindst venskaber

MADS CLAUS RASMUSSEN

Debat
12. august 2022

Pernille Vermund citeret over hele Politikens forside kaldte forleden Inger Støjberg en hykler.

Faret hen er de tider, hvor den nyborgerlige leder sender fly over byen med Ingers navn som en vajende hyldest i himlen af den modige veninde med stiletterne plantet i sit livs prøvelse dømt ved Rigets ret, straffet og sat på porten af folkets forsamling.

Dommen berørte nu ikke nævneværdigt den skyldige og fremkaldte ingen anger, den hun normalt forventer af andre kriminelle.

Flyet og lignende kærlighedserklæringer betød måske mere bemærkelsesværdigt heller ikke, at den tugtede kastede sig i favnen på slagsøster Vermund. Det vælgerpotentiale af frustrerede jyder, som meningsmålingerne bekræfter er Støjbergs aktiv, fik Vermund således ikke fat i. De parate fordommes apostle skiltes ved korsvejen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Strålende Metz - hva´ ska´ man ellers sige?

Poul Genefke-Thye, Dagmar Holdensen, Steen K Petersen, Flemming Sørensen, Inger Pedersen, Gitte Loeyche, Svend-Erik Runberg, Alvin Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Pernille Vermund citeret over hele Politikens forside kaldte forleden Inger Støjberg en Hynkel.

Det kan hun selv være.

Flemming Olsen

Det er venskaber/uvenskaber i rød blok vist også. Først er de radiale vildt forargede over Mette Frederiksen ageren i Minksagen og vil nu vælte hende. Hvorefter de vil i regering med hende efter valget. Og for for få år siden var Jeppe Kofod moralsk uspiselig for partiet, og nu er han pludselig en glimrende samarbejdspartner.

Venskaber i politik er flygtige og heldigvis for det. Politik skulle jo i sidste ende gerne afspejle vælgernes holdninger, og disse er omskiftelige i takt med de i vore tider hastigt ændrede samfundsforhold. Gud fri os for en ubevægelig politisk klasse der hænger sammen som ærtehalm og er uimodtagelig for impulser udefra.

Henrik Jandorf

Vi er nødt til at vurdere vægtskålen og dens mulige slagside ret. Som Metz tilhænger kan jeg ikke være mere enig i betragtningerne vedrørende højrefløjen. Men før vi går til i selvsving er det værd at bemærke, at det eksakt samme billede tegner sig på venstrefløjen.

'Kærligheden', 'forbrødringen' og anden slesk tale blandt politisk enige, som med musketer-eden i behold sværger evig troskab, viser sig ikke alene skrøbelig, men også forrådt, så snart en politikers sæde vejes op imod hans/hendes idealisme.

Jeg var blandt mange glade vælgere, da Mette Frederiksen kom til i 2019 - ikke så meget fordi hun vandt, men fordi Danmarks nye regering nu tilsyneladende fik et menneskeligt ansigt. Ak, ak lad naiviteten leve længe! Se hvor Statsministeren nu selv har placeret sig.

Fra teaterbranchen ved vi, at den store ånd af kærlighed, 'vi elsker hinanden allesammen' i virkeligheden betyder, at vi er hinandens værste konkurrenter. Så den øllebrødssentimentale, pladderromantiske forestilling om partnerskab er til at overse.

Det, der er behov for, er politisk integritet! Et sæt af værdier, som ikke udskiftes i overmorgen, fordi fristelsen for et mere lukrativt tilbud lurer. Og lad os være politisk uenige, hvilket er opskriften på en verden, hvis væsen er forskellighed.

Det værst tænkelige eksempel på politisk opportunisme står stadig Anders Samuelsen for. Da slangen, Lars Løkke, fristede med en Udenrigsministerpost, opgav Samuelsen med et fingerknips hele sin og sit politiske partis mærkesag, topskatten. Bingo. Resten var tavshed. Og disse eksempler ses stadig i løsere form.

Magt korrumperer.

Inger Pedersen, Gitte Loeyche, Peter Kronborg og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Georg Metz

Jeg genkender det skjulte citat af Carsten Jensen i din brug af ordet "Kældermennesker"; men la' vær' -
vi skal ikke kalde hinanden kældermennesker.

Hverken Peter Skaarup eller andre nuværende eller forhænværende
medlemmer af Dansk Folkeparti.

Arne Albatros Olsen

Opportunistiske vendekåber hele bundtet.

Jeg brækker mig !

Peter Bryde Poulsen

Torben Lindegaard, at Georg Metz kalder folk fra DF for "kældermenneker",er efter min mening som at kalde en spade en spade.
Vh Peter Bryde Poulsen.

Henrik Jandorf

“Kældermennesket” er et berømt teaterstykke af Fjodor Dostojevskij, hvilket formentlig er Metz’ reference.
Og lad os frem for alt undgå fnidder.

Bedste hilsner
Henrik Jandorf

Torben Lindegaard

@Henrik Jandorf 12. august, 2022 - 16:34

Carsten Jensen skrev i 2011 en kronik i Politiken, hvor bl. a. stod:
»den håndfaste Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker«
citat fra Carsten Jensens kronik

Desuden udgav Carsten Jensen i 2018 en tekstsamling med samme
navn som Dostojevskij's roman "Kældermennesket".

Georg Metz skriver ovenfor:
".... hvor Skaarup ellers lige før var med i ledelsen og i virkeligheden
mener det samme som før, men nu i kældermenneskets forstærkede,
forargede uforsonlighed ...."
citat fra Georg Metz' klumme

Så Georg Metz anvender betegnelsen direkte om Peter Skaarup -
og det burde Metz lade være med.

Hverken Peter Skaarup eller andre nuværende eller forhænværende
medlemmer af Dansk Folkeparti eller andre partier skal påklistres dette øgenavn.

G Metz er fuld af erkendelser om det ene og så det andet, og til bragende klpasalver mine medlæsere.
Måske han kunne lære moget af Kældermennesket Dostojevskij.

”Kan et erkendende menneske overhovedet andet end foragte sig selv?” (s. 35) (Kældermennesket)

Georg Metz har lang vej endnu......