Læserbrev

Der skal et godt helbred til for at køre med DSB. Det er ikke for kørestolsbrugere som mig

Jeg forstår nu bedre dem, der klamrer sig til kørekortet. Jeg er gammel, har hjerteproblemer og sidder i kørestol. En tur med DSB har forvisset mig om, at de har sparet menneskeligheden væk. Det er os svage, der betaler dyrt for det
Teoretisk går man bare ind på Frederikssund Station og løser billet. Men automaternes skærme er svære at se og svære at bruge. Virker de ikke, er der ingen at sige det til. Der er ingen mennesker på stationen, skriver kørestolsbruger Dorrit Barret i dette debatindlæg om nogle af de udfordringer, svagere medborgere har ved at tage offentlig transport.

Teoretisk går man bare ind på Frederikssund Station og løser billet. Men automaternes skærme er svære at se og svære at bruge. Virker de ikke, er der ingen at sige det til. Der er ingen mennesker på stationen, skriver kørestolsbruger Dorrit Barret i dette debatindlæg om nogle af de udfordringer, svagere medborgere har ved at tage offentlig transport.

Torben Klint

Debat
30. august 2022

Det forekommer klogest over for resten af verden – og miljøet – at droppe kørekort og bil. Jeg er flyttet med min mand til Frederiksund, et centralt sted med gode offentlige transportforbindelser. Men jeg kan tælle de gange, jeg har brugt toget, på én hånd. Jeg går dårligt og har hjerteproblemer. Og så kan man ikke bruge DSB.

Teoretisk går man bare ind på stationen og løser billet. Men automaternes skærme er svære at se og svære at bruge. Virker de ikke, er der ingen at sige det til. Der er ingen mennesker på stationen.

En tur fra Frederiksund til Frederiksberg skulle tage 50 minutter. Man kan have en invalidescooter eller en kørestol med i toget. Men man kan ikke komme ind i vognen ved egen hjælp. Trinnet er for højt. Man skal banke på ruden til togføreren og få ham ud med en rampe.

Men hvor standser første vogn, så man kan være klar til at spørge togføreren om hjælp? Det afhænger af togets længde og er ikke til at forudse.

Sidste hjemtur tog tæt på tre timer. Den kostede 1.000 kroner. En idiot havde stukket en anden idiot ned et sted på linjen. Det var ikke DSB’s skyld, men en myndig person som en vagt eller kontrollør i vognen kunne nok have dæmpet gemytterne tidligere.

Og det var alene DSB’s skyld, at hændelsen udløste kaos. At en udsat, gammel dame uden varsel blev sat af på en perron langt hjemmefra, hvor der ikke var vand, hvor elevatoren var ude af drift, og hvor solen bagte frustrerede mennesker. Der kom tog, men ingen gik videre mod Frederiksund. Ingen anede, hvorfor eller hvor længe, vi skulle være der. Det var ufatteligt skræmmende.

En stedkendt vidste, at der gemte sig en uafmærket elevator for enden af den lange perron, og min mand og jeg kom derfra.

Vi købte vand på en restaurant og ringede efter en taxa. Udmattede og dårlige. Chaufføren mente, at DSB ville betale turen, men samtalen med DSB blev heller ikke til en god oplevelse. DSB ser ud til at refundere under halvdelen.

Traf vi et forkert valg? Det mener jeg ikke, men jeg forstår nu bedre dem, der klamrer sig til kørekortet, selv om de ikke længere er trafiksikre. Privatbilisme er noget møj, men der skal et godt helbred til for at køre med DSB. De har sparet menneskeligheden væk, og vi svage betaler rigtigt dyrt for det.

Dorrit Barret er lektor emirita

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Trist eksempel på hvad teknologiseringen og selvbetjeningsideologien også har af konsekvenser.

Ete Forchhammer , David Zennaro, Thomas Stage, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Dorte Sørensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

En skam at DSB er så dårlig til at håndtere uventede situationer; der skal være overskud til at håndtere de problemer, som altid vil opstå, med mindst mulig kaos for passagererne. Selvom det generelt er både sikrere og med mindre forsinkelse at tage tog end bil, ødelægger eksempler som dette det gode billide.

Min dybeste sympati ...

Henning Kjær

Hvis du som kørestolsbruger i Frederikssund sælger sin bil af miljøhensyn er du mere verdensfjern end myndighederne forventer. Velkommen til virkeligheden og ikke mere ynk. Det er længe siden myndighederne stoppe med at samle folks sut op når verden gik dem på, og det virkerde "ufattelig skræmmende" med noget uvis ventetid.

Hvis du har bil og den bliver skadet af andre uden personskade, kan du som kørestolsbruger let forvente efterregninger på +1000 kr for at komme hjem.

David Zennaro

Det er ærgerligt, at DSB har sparet så meget væk, at de så i stedet for nu bliver tvunget til at ansætte vagtværn, som skal patruljere om natten.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det var alligevel bedre at være strandet på en perron i bagende sol, end at friste skæbnen i fredagens skybrud:

"Enkelte passagerer frygtede, at de skulle dø, da Arriva-toget RA5362 fra Skjern mod Herning passerede en dæmning ved Kibæk fredag eftermiddag, mens regnvejret hærgede udenfor.

På dele af dæmningen var skærverne, der sikrer jernbanesporets stabilitet, forsvundet eller sunket fire til fem meter ifølge lokomotivføreren."

Faktisk nåede to tog at passere strækningen, som Banedanmark forinden havde godkendt.

Det samme skete i 2007.

Her kørte et tog flere meter over fritsvævende skinner mellem Gråsten og Sønderborg.

En overfyldt å havde undermineret jernbanen ved Adsbøl og fået dæmningen til at kollapse.

Banedanmark havde også her godkendt.

Problemet er, at dæmningerne er tudsegamle og utidssvarende, og samtidig tester klimaforandringerne dæmningerne i en grad, de ikke har gjort tidligere med mere lokalt ekstremt vejr, flere skybrud og oversvømmelser.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-08-29-tog-koerte-over-eroderet-strae...

Med den slags overlevelsesmanøvrer vil det formodentligt være forudseeligt, at en del togpassagerer endegyldigt vil forlade DSB og Banedanmark på perronen.

Men pyt, vi får da bare en masse spritnye moterveje istedet for den antikverede, kollektive trafik!

Man er vel globaliseret individualist, ikke..?

Eva Schwanenflügel

* Motorveje, ej moterveje..

Ete Forchhammer

Fire år tæt på en station som burde ha’ tog mindst et par gange i timen, dag og aften, har lært mig at DSB’s overordnede mål er at få os tumper, der insisterer på kollektiv trafik, ud på vejene og ose…
I Schweiz har jeg oplevet undskyldninger og kompensationer pga. fem minutters længere rejsetid på en lokal-strækning i 20 dage… jeg bare nævner det…