Kommentar

Gymnasiets grundforløb skal give os unge afklaring, men det gambler med vores trivsel

Gymnasiets grundforløb er til for at give eleverne klarhed om deres studieretning. Men for langt de fleste er det bare tidsspilde, og det er en prøvelse for dem, der har svært ved det sociale. I stedet bør man indføre mere vejledning i folkeskolen
Det er spildt energi at bygge gode relationer på grundforløbet i gymnasiet for kort efter at skulle starte forfra, når man vælger studieretning, mener Rasmus Nielsen. Fotoet er fra introfesten i Dyrehaven i 2021.

Det er spildt energi at bygge gode relationer på grundforløbet i gymnasiet for kort efter at skulle starte forfra, når man vælger studieretning, mener Rasmus Nielsen. Fotoet er fra introfesten i Dyrehaven i 2021.

Mathias Eis Schultz

Debat
17. august 2022

Flere tusinde elever er i disse dage begyndt på en gymnasial uddannelse rundt omkring i Danmark. For eleverne er dette starten på et nyt kapitel i deres liv, hvor de har mulighed for at fordybe sig i de fag, som de finder interessante.

Formålet med grundforløbet, som varer de første tre måneder, er, at eleverne finder ud af, hvilken studieretning de vil vælge. Desværre er dette ikke tilfældet. Flere undersøgelser har vist, at forløbet ikke i tilstrækkelig grad formår at gøre eleverne afklarede om deres valg af studieretning. Derfor mener jeg, at grundforløbet bør afskaffes.

Da jeg efter et highschoolophold i USA i 2020 søgte ind på gymnasiet, var det med stor glæde og forventning. Jeg havde en forestilling om, at jeg nu endelig havde frihed til at forfølge mine faglige interesser – og for mit vedkommende betød det at undgå naturfag så vidt muligt.

Længe inden jeg startede på gymnasiet, vidste jeg præcis, hvilken studieretning jeg ville vælge. Derfor kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg skulle starte i gymnasiet uden nogen studieretning til at begynde med. Hvorfor jeg ikke fik muligheden for at komme i gang med faglig fordybelse fra starten og få den bedst mulige kontinuitet i undervisningen? Hvorfor jeg skulle bruge tre måneder med en grundforløbsklasse, hvor hverken kammerater eller lærere ville hænge ved?

For mig føltes grundforløbet som spild af tid.

Grundforløbet blev indført med et argument om, at eleverne ville blive fagligt afklarede før deres valg af studieretning i slutningen af grundforløbet. At eleverne i denne periode ville blive introduceret til forskellige fag uden at være fastlåst på en specifik retning.

Selve ideen om, at valget af studieretning udfordres, er bestemt positiv. Desværre tror jeg ikke på, at eleverne bliver klogere på deres valg af studieretning i grundforløbet.

Vi mennesker er forskellige. Vi har forskellige interesser, ambitioner og egenskaber. Nogle elsker at løse andengradsligninger, andre at læse om vækst i de gamle, græske bystater.

Disse egenskaber og interesser er ikke noget, man opdager i løbet af tre måneder i gymnasiet. Tværtimod er det ofte noget, som man har lært om sig selv gennem flere år. Ligesom de fleste andre vidste jeg i forvejen, hvor mine interesser og kompetencer lå, da jeg startede i grundforløbsklassen. Så hvorfor giver vi ikke eleverne mulighed for at kunne fordybe sig i deres interesser fra starten af?

Svært at sige farvel til vennerne

Et helt andet essentielt aspekt er elevernes trivsel, og trivslen afhænger især af det sociale. Gode venner, fester og farver er essentielt for at kunne trives.

For mange vil det være svært at gå tre måneder i en klasse, bruge energi på at bygge gode relationer til klassekammerater og lærere, for kort efter at skulle starte forfra igen og forholde sig til nye lærere og klassekammerater.

Tiden i grundforløbsklassen er i særdeleshed en prøvelse for dem, der ikke har let ved det sociale. Det er yderst vigtigt for elevernes trivsel, at de får mulighed for at danne relationer til deres klassekammerater og lærere fra begyndelsen. Gymnasieskolernes Lærerforening deler denne opfattelse.

Samtidig får studievejledere mange henvendelser fra elever, der ønsker at skifte klasse, fordi de har svært ved at falde til i den nye studieretningsklasse. Her vil mange skifte til studieretninger, som flere fra deres grundforløbsklasse har valgt.

For mange elever er det svært at skulle sige farvel til miljøet og klassekammeraterne fra grundforløbet. På tre måneder kan man sagtens stifte gode venskaber, og de bør ikke blive en afgørende faktor for valg af studieretningen.

Mere vejledning i folkeskolen

Et alternativ til grundforløbet kunne være, at man allerede i folkeskolen sikrer, at eleverne får et omfattende kendskab til de forskellige studieretninger. Igennem vejledning kan eleverne få en fornemmelse for, hvad fagene i gymnasiet indeholder, og finde ud af, hvad der passer til dem.

Ved at eleverne allerede i folkeskolen sporer sig ind på en studieretning reflekterer de over, hvad de skal bruge gymnasiet til, og det gør dem mere studieparate.

Grundforløbet giver mindre tid til faglig fordybelse og begrænser kontinuiteten i undervisningen. Så hvorfor spilde tre måneder, som kunne være brugt meget bedre?

Det er tydeligt, at grundforløbet hverken har en positiv effekt på trivslen eller gør eleverne klogere på valg af studieretning. Lad os give eleverne muligheden for at kunne følge deres interesser, ambitioner og egenskaber fra starten af.

Rasmus Nielsen er gymnasieelev og medlem af Liberal Alliance Ungdom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Jeg tog min studentereksamen over to år på Akademisk Studenterkursus, med henbik på at undgå arbejdsmarkedet, så længe som muligt. Efter tre uger på den samfunds-sproglige retning gik jeg til rektor og spurgte om jeg kunne blive flyttet til den matematiske linje. Det kunne jeg godt og på den måde lykkedes det mig alligevel at komme igennem stoppenåleøjet.