Kronik

Høreområdets digitale succes kan være en nøgle til, hvordan vi fremtidssikrer sundhedsvæsenet

Et pilotprojekt på høreområdet viser, at nye digitale visitationsløsninger kan sikre bedre livskvalitet uden at sundhedsbudgetterne løber løbsk. Det kræver dog, at regionerne følger op på de lovende resultater og investerer i at brede de nye løsninger ud.
Den digitale visitation inden for høreområdet, har et stort og uudnyttet potentiale

Den digitale visitation inden for høreområdet, har et stort og uudnyttet potentiale

Niels Christensen

Debat
8. august 2022

Vi går en fremtid i møde, hvor sundhedsvæsenet kommer under pres, og nye løsninger er nødvendige, navnlig hvis ældre borgere skal sikres adgang til en behandling, der som minimum er på niveau med den, vi kender i dag, og gerne bedre.

På høreområdet er der de seneste år gjort en stor indsats for at fjerne flaskehalse og nedbringe ventetiden på at blive visiteret til et høreapparat hos ørelægen, men der er behov for mere, hvis vi skal fremtidssikre høreområdet. Det er især digitale løsninger, der er nødvendige at prioritere.

Den ældre generation er den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Danmark og forventes at vokse med 200.000 frem mod 2030 og hele 400.000 til 1,5 millioner danskere i 2040. Den ændrede demografi lægger pres på økonomien. Hvis det antages, at udgiften pr. patient vil være den samme som i dag, og der er en årlig tilgang af patienter, som svarer til tilgangen i perioden 2014-2020, så estimeres de årlige sundhedsudgifter alene til høreområdet at øges med 337 millioner kroner i 2030.

Men også kapaciteten vil blive kraftig udfordret. Af de cirka 200.000 flere ældre, som Danmarks Statistik vurderer, at vi vil være i 2030, vurderer vi i den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, at 100.000 af disse ældre vil få brug for et høreapparat. Med de nuværende retningslinjer vil det blive en uoverskuelig opgave for de 150 øre-, næse- og halslæger, der i dag kan visitere en borger til et høreapparat.

Samtidig bidrager lægemanglen til et pres på kapaciteten, som potentielt vil forøges som følge af den demografiske udfordring frem mod 2030.

En ny kategori af fagpersoner, kandidater i audiologi, står klar til at bidrage med varetagelse af mange af speciallægens opgaver, og hertil at varetage hele håndteringen af vurdering og behandling af klienter med hørelidelser. Vil man udnytte denne store ressource af fagpersoner, bør man sørge for at kandidater i audiologi autoriseres for at sikre patienter og for at øge kvaliteten af behandlingen.

Nuvel, kan man tænke, er høretab ikke bare en naturlig del af det at blive ældre, og det lever vi fint med? Hertil er svaret klart nej.

Udover de indlysende kommunikative vanskeligheder ved ikke at kunne deltage i en samtale, medmindre du sidder to og to alene i et støjsvagt rum, disponerer høretab hos den ældre befolkning også til depression, social isolation samt demens. Ligeledes kan ubehandlet høretab føre til, at borgere trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, hvorved samfundet mister de ’hænder’, der er så stor mangel på i disse år.

Lovende digitale løsninger

Løsningen kan og må ikke blive at lade stå til og tro, at vi kan klare fremtidens udvikling uden at forbedre og forenkle. Heldigvis har Sundhedsdatastyrelsen med programmet Høreområdet i fremtiden taget initiativ til at sikre, at mennesker med høretab fremover får hurtigere og bedre høreapparatbehandling. Men der er risiko for, at programmet strander på molen, og at høreområdet i fremtiden ikke bliver hørt. Det vender vi tilbage til, først til de gode nyheder.

Styrelsen har for nylig offentliggjort opmuntrende resultater fra et pilotprojekt i Region Nordjylland, hvor digital fjernvisitation blev testet og sammenlignet med den nuværende visitation, hvor fremmøde hos ørelæge er påkrævet og undersøgelser ofte gennemføres flere gange. Digitale løsninger er nøglen til et bæredygtigt sundhedsvæsen.

InHEAR-projektet med Lene Dahl Siggaard fra audiologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital i spidsen er klinisk valideret ved afprøvning med 751 borgere. Projektet er en hjørnesten i arbejdet med at realisere visionen om at tilbyde borgere med mistanke om  høretab en fuld digitalt understøttet fjernvisitation. En fjernvisitation, der vil reducere presset på ressourcerne.

I afprøvningen blev en tredjedel af borgerne visiteret digitalt til offentlig høreklinik, en tredjedel blev visiteret digitalt til privat høreklinik, mens den sidste tredjedel blev traditionelt visiteret ved fysisk fremmøde i ørelægekonsultation. Et par måneder efter deres hørebehandling blev alle deltagerne undersøgt af en øre-, næse- og halslæge på Høreklinikken Aalborg Sygehus for at sikre, at de havde modtaget den rigtige behandling.

Resultaterne viser, at den digitale visitation er lige så sikker for borgeren som de traditionelle konsultationer og har mindst den samme kvalitet. Projektet viser, at borgere kan nøjes med færre besøg og færre genundersøgelser. Gevinsterne er ikke bare mindre besvær for borgeren. Det ser også ud til, at de hurtigere kan få den rigtige hørebehandling.

Slutteligt er InHEAR-resultaterne også lovende i forhold til at tage digitaliseringen af den danske hørerehabilitering til det næste niveau. Det er oplagt, at vi kommer i gang med pilotprojekter, der for eksempel kan teste aflæsningen af audiogrammer ved hjælp af kunstig intelligens. 

Kræver opfølgning fra regionerne

Men nu tilbage til risikoen for, at projektet strander. Pilotprojektet er det første af sin art i Danmark. Pilotprojekter er imidlertid ikke i sig selv meget værd, medmindre de følges op af bredere regionale projekter og i sidste ende en udrulning på tværs af landet med afsæt i fælles nationale retningslinjer.

Da InHear-resultaterne således er en blåstempling af digital visitation, forekommer det oplagt at beslutningstagerne med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen tager de nødvendige skridt til, at den udbredes på nationalt niveau hurtigst muligt.

En sådan investering vil naturligvis koste noget her og nu, men en digital visitation på nationalt plan er helt central i forhold til løsningen af den demografiske udfordring og presset på kapaciteten. 

Det er oplagt at øremærke en del af teknologimidlerne fra regeringens sundhedsreform til høreapparater, ligesom det forekommer oplagt at medtænke udvikling af høreområdet som led i regeringens digitaliseringsstrategi.

Viljen til at investere i nye sundhedsløsninger har imidlertid trange kår. Regionerne har i forvejen svært ved at få økonomien til at hænge sammen for at opretholde det nuværende sundhedsvæsen. Medmindre der tildeles særskilte bevillinger på finansloven, bliver ellers lovende pilotprojekter ofte ikke fulgt op af de større forsøg, der skal til for at kunne dokumentere de sundhedsøkonomiske gevinster og kunne beskrive, hvordan nye sundhedsløsninger kan anvendes i hele landet.

Der er i hvert fald nogle læringer fra InHEAR-projektet, der er værd at have med, når vi planlægger for en mere omkostningseffektiv fremtid på høreområdet og i sundhedsvæsenet:

InHEAR-projektet er en blåstempling af en ny digital sundhedsløsning, og afliver en af de største barrierer for helt at afprøve nye løsninger: Patienter med svære og mere komplicerede problemer bliver ikke overset.

Borgerne var tilfredse med digital fjernvisitation. Borgerne oplevede mindre ventetid og færre besøg og meldte i projektet meget positivt tilbage om deres oplevelse med digital visitation.

Vores specialiserede sundhedssystem opnår bedre udnyttelse, fordi speciallæger – i dette tilfælde ørelægerne – får bedre tid til at hjælpe borgere med svære og kompliceret høretab, mens andre fagpersoner, i dette tilfælde audiologer, kan stå for forundersøgelser og de mildere behandlingskrævende borgere.

Vi kan imødegå det demografiske pres og den enorme kapacitetsudfordring, hvis vi i fællesskab viser modet til at gå nye veje, satser på digitaliseringen og tager den til helt nye højder, udnytter alle de forskellige fagpersoners kompetencer, og sætter borgerens behov i centrum.

Alle afsendere:

Majbritt Garbul Tobberup, Landsformand, Høreforeningen

Tine Lyngholm, Direktør, Høreforeningen

Marie L. Kamp Gonzales, Afdelingsleder, Center for Specialundervisning for Voksne, Københavns Kommune

Gert Ravn, Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids, Force Technology

Dorte Hammershøi, Professor, Aalborg Universitet

Ågot Møller Grøntved, Ekstern lektor, speciallæge i oto-rhino-laryngologi, Audiologi-uddannelsen (Bachelor- og kandidatuddannelsen), Syddansk Universitet (SDU)

Jesper Hvass Schmidt, overlæge ph.d,, Odense University Hospital (OUH)

Ivar Thomsen, Vice President, GN Hearing A/S

Karen Wibling Solgård, General Manager, Oticon Danmark A/S

Dorte Birkegaard Andersen, General Manager for Audika Danmark

Jan-Peter Rekling, Senior Vice President, Group Business Development, WSAudiology

Thomas Agerskov, National Sales Manager, Sonova Denmark A/S

Peter Brøgger Andreasen, Formand, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS)

Regitze Willemoës, Formand, Frie Høreklinikker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er sikkert rigtig godt at blive digitalt visiteret for nogle mennesker.

Man må blot ikke glemme, at op mod en fjerdedel af landets borgere er uden digitale kompetencer.

"Danmarks omfattende digitalisering opdeler landet i A- og B-hold: Op til en fjerdedel af borgerne er digitalt udsatte"
https://www.version2.dk/artikel/danmarks-omfattende-digitalisering-opdel...

Det er en problematik, et sådant forsøg som beskrevet i kronikken ikke har taget højde for, idet deltagerne har været plukket til forsøget.

Men i realiteten er den hårdest ramte gruppe, både hvad angår høretab og manglende digitale evner, den ældre del af befolkningen, samt de med handicap.

Og glem heller ikke, at det for mange borgere med lave indtægter er en uoverstigelig byrde at anskaffe sig det udstyr, der skal til for at deltage i den altomfattende digitalisering.

Hvis dette forslag skal indføres nationalt, skal det være et tilbud man kan afslå, og ej endnu en tvangsforanstaltning.

Torben Nielsen, Michael Hullevad, fin egenfeldt, David Zennaro, Poul Søren Kjærsgaard, John Liebach, Inger Pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

"Resultaterne viser, at den digitale visitation er lige så sikker for borgeren som de traditionelle konsultationer og har mindst den samme kvalitet."

Tjae...

Så må man jo håbe, at "borgeren" har evner og mulighed for at benytte sig af den digitale visitation og dermed kan opnå "mindst den samme kvalitet"...

Suk!!!

Endnu et eksempel på en verdensanskuelse, der baserer sig fjernt fra dem, det burde handle om...

Torben Nielsen, Michael Hullevad, fin egenfeldt, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Skal hertil i anden forbindelse sige, at jeg er taknemmelig for digitalt at kunne udfylde spørgeskema fra gigtambulatoriet, så jeg sparer tid og transport til rutinekontrol - og for at få en tid for telefonopringning fra Infektionsmedicinsk afd. til tjek for mine lungers immundefekt.
TAK!
Alle er glade her.´:-)

Men igen: Der er altså nogen tilfælde, hvor det ikke er hverken nok eller ok!

Torben Nielsen, Michael Hullevad, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Og - debat om overvågning eller ej - så er jeg også med på, at søvnlaboratoriet får mulighed for en "samtale", hvor de får mulighed for at tjekke min Cpap (søvnmaske, der afhjælper min søvnapnø) digitalt, så jeg - og personalet - sparer tid og transport for at tjeklke, at den virker efter hensigten :-)

En mulighed, der - igen - er reserveret os/dem, der har ressourcer til at bruge den...
Andre må så herefter kappes om de formentligt færre og færre fysiske konsultationer, der efterhånden bliver til rådighed

Michael Hullevad, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Bemærk lige at en stor del af medunderskriverne er firmaer der sælger høreapparater. Høreforeningen er vel ikke i lommen på dem?

Kenneth Krabat

Og hvis jeg siger "tinnitus", hvad siger I og systemet så?

Tom A. Petersen

Ud fra bekendtes erfaringer, tror jeg at der er er brug for en reform på området. Derfor er det ærgerligt at en del af indlægget er uforståeligt for den almindelige (mig) læser. Der er ingen beskrivelse af hvad "digital fjernvisitation" er. Det gør i øvrigt afsnittet:
"I afprøvningen blev en tredjedel af borgerne visiteret digitalt til offentlig/privat høreklinik... " komplet uforståeligt for læseren.