Folk

Houellebecq: Det var med renæssancen, at det hele begyndte at gå ad helvede til

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Nedturen startede med renæssancen – og den er ikke slut endnu, mener Michel Houellebecq.

Nedturen startede med renæssancen – og den er ikke slut endnu, mener Michel Houellebecq.

Eduardo Munoz

Debat
20. august 2022

Houllebecq er i vanligt dårligt humør, og så har den britiske højrefløj lokket landets nyeste socialistiske ikon til at tale om udenrigspolitik.

Michel Houellebecq I: I et interview i juli langede den polemiske franske forfatter igen ud efter venstrefløjen, som han mener »virker fortabt«. »Og som et såret dyr, er den blevet ondskabsfuld. Sådan var det ikke, da jeg startede med at skrive. Men den mærker, den er døende, så den er blevet ond.«

Michel Houellebecq II: Som den evige pessimist talte han også lidt om, hvornår det hele begyndte at gå galt. Den Franske Revolution var »en katastrofe«, erklærede han, og renæssancen markerede startpunktet for det lange fald. »Det hele er gået ned ad bakke siden, og det er ikke slut endnu.«

Mick Lynch I: I forbindelse med sommerens britiske jernbanestrejker har fagforeningschefen Mick Lynch udviklet sig til lidt af et venstrefløjsikon. Med klar tale om solidaritet, retfærdighed og omfordeling har 60-årige Lynch »lavet politikere og journalister om til hakkekød«, som det hed i konservative Spectator.

Mick Lynch II: Hvordan punkterer man så sådan en ubestikkelig venstrefløjsstemme af den gamle skole? Man stiller et spørgsmål om udenrigspolitik. »EU fremprovokerede også en masse problemer i Ukraine. Det hele handlede om at være pro-EU og alt det der,« fik han sagt i New Statesman.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her