Kommentar

Hverdagsmisogyni er svær at bevise, men det er den kønsbias, den indgår i, ikke

Hverdagsmisogyni er svært at bevise og dermed også at modbevise. Men det er i mange tilfælde den bedste forklaring, vi har, på den generelle bias imod kvinder, som er bevist mange gange. Derfor er kampen imod kvindehad centralt i kampen for ligestilling
Der er stadig forskel på det løntab, mænd og kvinder bliver ramt af, når de får børn.

Der er stadig forskel på det løntab, mænd og kvinder bliver ramt af, når de får børn.

Sigrid Nygaard

Debat
8. august 2022

Journalist Leny Malacinski mener, at kønsdiskussionen er drevet frem af »forurettede kvinder«, og opfordrer til, at nyfeminister hæver barren for deres egen logiske tænkning. Jeg er feminist og tillader mig at tage hatten på som »forurettet kvinde«. Derfor vil jeg forsøge at imødekomme Malacinskis efterspørgsel.

Hendes anklager kommer i kølvandet på Mathilde Meiles klumme den 22. juli, som hævder, at der ofte ligger en skjult hverdagsmisogyni bag kritik af kvinder – ikke mindst, når den kommer fra kvinder selv.

Malacinskis kritik går på, at det bliver umuligt at kritisere en kvinde uden at blive anklaget for sexisme, hvis vi følger Meiles argumentation; der er med andre ord ifølge Malacinski tale om en cirkelslutning.

Hun overser blot, at cirklen brydes af en mængde evidens på området, som bakker op om Meiles påstand.

Synlig kønsbias

Hvor fortællinger om hverdagsmisogyni kan være anekdotisk underholdende i ligestillingsdebatten, er det rent faktisk muligt at påvise kønsbias empirisk.

Og selv om det er vanskeligt at angive, præcis hvorfra denne bias stammer, kan den i mange tilfælde bedst forklares med en underliggende skepsis mod kvinder, som påvirker vores vurderinger af dem.

Kvindelige undervisere får systematisk lavere undervisningsevalueringer end deres mandlige kolleger – på trods af at deres studerendes karakterer ikke er påvirket af underviserens køn.

Bedømmelsesudvalg til professorater har tendens til at favorisere mandlige over kvindelige kandidater, og effekten forstærkes, når der er flere kvinder i udvalgene. Og kvinder bliver langt oftere end mænd bedt om at melde sig frivilligt til såkaldt ikkeforfremmende arbejde. Der er stadig et løngab mellem kvinder og mænd på cirka 12 procent i OECD-landene.

Marianne Bertrand, der forsker i økonomi, peger på to nøglefaktorer, der kan forklare dette gab: uddannelse og børn. Flere mænd tager en uddannelse, der fører til en høj løn, og der er vedvarende kønsforskelle i den ’lønstraf’, som mænd og kvinder oplever, når de får børn.

Usynligt kvindehad

Og det er, som Bertrand fremhæver, fortsat uklart, hvad der driver forskellen i mænd og kvinders valg omkring arbejds- og familieliv.

Men der er gode chancer for, at der er tale om nogle underliggende samfundsnormer, som får kvinder og mænd til at træffe de valg, de gør. Og måske endda får dem til at mene de ting om hinanden og sig selv, som den ovenstående forskning viser.

Og hvis hverdagsmisogyni fodrer kønsbias, som yderligere påvirker kvinders præferencer og position på arbejdsmarkedet – så kan den måde, kvinder taler til og om hinanden i hverdagen på, potentielt bidrage til vedvarende lønforskelle mellem mænd og kvinder.

Jeg påstår ikke, at det vil mindske løngabet, hvis Meile holdt op med at tale grimt om Ellen Hillingsø, eller hvis kvinder generelt talte pænere til og om hinanden.

Og jeg er også enig med Malacinski i, at det er farligt, hvis grænsen mellem kritik og sexisme bliver så udvisket, at det ikke længere kan lade sig gøre berettiget at kritisere en kvinde.

Men jeg tror, at hverdagsmisogyni er en vigtig ingrediens i en underliggende bias mod kvinder, hvilket yderligere kan påvirke vores mod, tro på os selv og selvtillid i de valg, vi træffer for vores liv.

Og det er, som Malacinski rigtigt påpeger, svært at bevise og modbevise; men forhindrer det ikke rent logisk i sommetider at være sandt.

En central kamp

En anden af Meiles pointer er, at der er kortere vej fra berettiget kritik af en kvindes handlinger til at foragte hele hendes væsen; hvilket hun blandt andet illustrerer med de langt flere hadgrupper på Facebook for kvindelige toppolitikere end for mandlige.

Iagttagelsen med facebookgrupperne er jo i bedste fald korrelationer, som vi kun kan gisne om forklaringen på. Derimod er ovenstående studier udtryk for kausal evidens.

De fremhæver en grundlæggende kønsbias på uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet, som blot med en vis sandsynlighed er drevet af nogle af de samme faktorer, som ligger til grund for det med facebookgrupperne.

Men ligesom i alle andre dele af ligestillingsdebatten er der behov for nuancer. Det er ikke alle mandlige chefer, som udnytter deres magtposition, men nogle gør. Det er ikke alle arbejdsgivere, som favoriserer mandlige kandidater i ansættelsesprocesser, men nogle gør.

Og ikke al kritik af kvinder er udtryk for misogyni, men noget er helt sikkert.

Jeg mener derfor, at det er helt på sin plads, at Meile fremhæver de tendenser i vores hverdag, som kan have rod i eller kan reproducere kønsbias. På den måde bliver kampen mod hverdagsmisogyni helt central i kampen for ligestilling.

Hvad angår løngabet, er der selvfølgelig brug for en række andre tiltag også, men det er en anden snak.

Agnete Johansen Pade studerer økonomi ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lyngsø Bundgaard

Men, det er nu påfaldende, at i de mest ligestillede lande i verden, som de skandinaviske, hvor der er lige muligheder for uddannelse kønnene imellem. Ja, der vælger kvinder i højere grad omsorgfagene end eksempelvis STEM fagene. Omsorgsfagene er historisk lavere betalt, men der er en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv.
Men det er tit nemmere at skyde skylden på patriarkatet, kønsbias, giftig maskulinitet osv.

Mads Jakobsen, Jens Jensen, Jes Balle Hansen , ulrik mortensen, Morten Pedersen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Lyngsø Bundgaard

Du har noget jetlag med hensyn til de faktiske forhold på velfærdsområdet:

"På seks måneder er over 25.000 forsøg på at hyre SOSU'er, pædagoger og sygeplejersker slået fejl"
https://www.altinget.dk/artikel/paa-seks-maaneder-er-over-25000-forsoeg-...

"Knap hvert andet forsøg på at rekruttere sygeplejersker er forgæves"
https://www.information.dk/indland/2022/07/knap-hvert-andet-forsoeg-paa-...

"Anerkendelse, bedre løn og arbejdsforhold er centralt for at få flere unge sygeplejersker"
https://www.information.dk/indland/2022/07/anerkendelse-bedre-loen-arbej...

Det lader til at de såkaldte 12-tals piger giver fingeren til 'kaldet' for omsorg, og har indset, at det ikke fører til andet end PTSD.

Det burde bekymre os alle!
I stedet skal kvinderne åbenbart bebrejdes, både når de vælger omsorgsfagene til, og når de ikke gør.

Lotte Tvede, Morten Jensen, Carsten Munk, Josephine Kaldan, Lise Lotte Rahbek, Ida Kruse, David Zennaro, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Inge Lehmann og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

Der er rekruteringsproblemer inden for de fleste brancher lige nu. Jeg anerkender at fremtiden vil byde på langt flere kvinder inden for naturfag, teknik, IT og matematik, men det er ikke fremtiden der måles på her. Hvordan ser det så ud lige nu?

"Man skal kigge langt efter en mand i sygeplejeuniform i Danmark. Mandlige sygeplejersker udgør nemlig kun 3,5 %"
Kilde: DRS

"22 pct. af de fuldtidsansatte pædagogmed- hjælpere og pædagogiske assistenter på det kommunale område er mænd".
Kilde: Undervisningsministeriet -Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse.

"7 procent af eleverne på sosu-uddannelserne er mænd"
Kilde: Fagbladet FOA

Mads Jakobsen, Jes Balle Hansen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, og hvorfor er der så ikke flere mænd, der vælger velfærdsfagene til?

Retorisk spørgsmål (!!!)

Morten Jensen, Josephine Kaldan, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Ja, Eva. Jeg tænker det kunne være løn og ansættelsesforhold - og naturligvis kønsbias.

Fam. Tejsner, Inge Nielsen, Josephine Kaldan, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Jeppe Lyngsø Bundgaard, men hvorfor er omsorgsfagene lavere betalt end andre fag? Fordi de typisk er besat af kvinder eller bare mindre værd end de fag, mænd typisk arbejder i?

Lotte Tvede, Fam. Tejsner, Inge Nielsen, Inger Pedersen, Josephine Kaldan, Poul Genefke-Thye, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At noget er historisk lavere betalt beror på irrelevante traditioner og - især - magtforhold. Som et demokratisk samfund må vi imidlertid vedtage, at vi må lønne de uomgængelige arbejdsopgaver langt bedre, og det er omsorgen. Den er et offentligt gode, som alle profiterer af - i modsætning til de pappenhejmere, der i dag er i stand til selv at bestemme deres alt for høje løn, fordi de har nærmest direkte adgang til kassebeholdningen.

Jeppe Lyngsø Bundgaard, Fam. Tejsner, Inge Nielsen, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mænd er formodentlig også bedre til at finde på funktioner, de kan hævde er nyttige - men som i alle andre øjne er tåbelige og unødvendige.
Jeg har lige set på pasreglerne. I gamle dage kunne man uden videre erhverve sig et ekstra pas, nu skal det godkendes, og det ekstra pas gælder i en kortere periode, selvom det koster det samme at erhverve.
Hvorfor skal et pas koste næste 900 kr.? Burde det ikke udstedes til en tiendedel af prisen? Og burde man ikke undlade at opkræve gebyr for at tage de lovbefalede fingeraftryk? Er det ikke en mærkelig skjult moral, at man skal betale det dobbelte for nyt pas, hvis man har forlist det gamle?
VI går i den helt gale retning, når vi bruger digitaliseringen til at komplicere ting i stedet for at forenkle dem. Ville det ikke være helt fint, hvis man fra sin computer kunne indsende det nødvendige til pasudstederen, herunder et brugbart billede taget af en app på udstederens hjemmeside? Det ville måske også i sidste ende lette forvaltningens belastning pga. indførelsen af MitID, hvis folk selv kunne betjene sig til et billigt pas, der jo øjensynligt er dokumentationsgrundlag for identifikationstjenesten.

Jeppe Lyngsø Bundgaard

En af de store grunde, Frederik Schwane, er, overenskomstforhandlingerne. FOA er historisk dårlig til at forhandle lønstigning. Den har kun lige været stor nok til ikke at blive udhulet af prisudviklingen. Ingen reel lønstigning.
Jeg arbejder som SOSU hjælper, og alle de kvinder i min personalegruppe stemte alle sammen ja, ved sidste overenskomstforhandling. Jeg var den eneste, der syntes, det var en dårlig aftale og stemte derfor nej. Hurra vi har stadig råd til samme mængde mælk om fire år... Sejr.
Regeringsindgreb, hvis der strejkes ved fastlåste forhandlinger, hvor omsorgsfagene bliver trumlet ned, så ingen længere tør at stemme nej, til overenskomst er en anden stor grund.

Inge Nielsen, Carsten Bjerre, Jes Balle Hansen , Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nej, den lave løn er et resultat af Tjenestemandsreformen af 1969, der placerer de traditionelle kvindefag på et lavere niveau :

https://www.foa.dk/global/news/afdelingsnyheder/nordjylland/nyheder-2021...

https://dsr.dk/politik-og-nyheder/nyhed/ligeloen-kraever-politisk-handling

Desuden er det allerede bestemt på forhånd, hvor mange lønkroner der samlet er.

Det er al ære værd, at du stemte nej til overenskomsten, Jeppe, men som du selv skriver, var resultatet givet på forhånd: et regeringsindgreb.

Den berømmede 'danske model' virker ikke i det offentlige, fordi der ikke er en reel mulighed for at få forbedringer ved at strejke, andet end at strejkekassen tømmes.

Men det var alligevel den sidste mulighed.
Hvis alle havde strejket, kunne det måske have medført forbedringer.
Nu ser vi bare enten opgivenhed eller flugt fra fagene.

Men det forandrer ikke den grundlæggende uretfærdighed; at såkaldte kvindefag bliver nedprioriteret på lønskalaen, selvom det allerede da Tjenestestemandsreformen blev indført, stod klart at den var skæv, og det blev lovet, at den løbende ville blive justeret.

Det er så bare mere end 50 år siden, uden der er sket en dyt.
Så det er ikke så mærkværdigt, at kvinder efterhånden fravælger disse fag, og at de aldrig har været synderligt attraktive for mænd.

Fam. Tejsner, Inge Nielsen, Inger Pedersen, Carsten Munk, Josephine Kaldan og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar

Skal siger at jeg ikke er i tvivle om at kvinder har været og er udnytte på mange områder, tilmed med ting der er baseret på deres køn, men det har/er mænd også. Men debatter er meget tydeligt at den er fra en side af og at den er vinklet derefter..

For hvis man er imod had/modstand imod kvinder.
så bør man anerkende at man selv har en opførelse, der er med til at skabe denne modstand. For vi avler selv modstand imod kvinder på denne måde vi behandler, omtaler og forskelsbehandler manden på, Og derved skabe vi selv ammunition og modstand imod kvinder.(så vi er selv med til at skaber vores skurk og vores offer, og derved vores få vi vores kønskamp, selvopfylden profitit)

Så Som
- Både misogyni og misandri er forkert.
Men som det er idag, så er misandri tilladt i et meget stort omfang, både i form af sexisme og stereotypisk udskamning og nedladende sprogbrug imod mændene fuldt ud lovligt

-  Men den der er alfa omega, er at vi skal holde os til Equality of opportunity (Lige muligheder) og holde os LANGT væk fra Equality of outcome (lige udfald), for at have et system, hvor dens grundelement er offerroller og vinkling. For det vil ikke og kan ikke, føre et godt sted hen.

- En stor del af feminisme(ikke alle) står ikke for ligestilling, det er en hardcore "totalitær" interesseorganisation på statsstøtte, som fordrejer og vinkler ting i deres favør og vil ikke anerkende eller afgiver sine egne køns privilegier, Men som køre en stor del efter magt, og ikke retfærdighed eller ligestilling.

- denne påstået kvindeundertrykkelse  som bliver brugt som grundlag, for X,Y eller Z. Har mange gange afsæt i videnskab hvis overfladiske fakta er efter Equality of outcome(lige udfald)hvor målestokke forhold er 50/50% og ikke vil forholde sig til de multifaktorer der spille ind, til at der er en forskel(såsom biologi).

-forskelsbehandling
Mænd ser og oplever denne forskelsbehandling i loven, arbejdspladsen, vores kultur og medier, og/eller den tilladte udskamning osv. Og denne forskel der er mellem Ord og handlinger i såkaldt ligestilling navn er meget sigende, at det ikke er ligestilling der er i centrum.

Ps. Og kan se i artiklen som "altid". så er der ikke et ord om biologi. men det ville også ødelægge vinklen....

Frederik Schwane

Man skal også passe på med at generalisere her. Vi taler som om, at alle kvinder arbejder i omsorgsområdet, og drager konklusioner med baggrund i dette (Jens Jensen), og det er langt fra korrekt. Jeg har fundet nogle tal fra 2018 (måske andre kan finde nyere). Her fremgår det at 636.535 kvinder arbejder i "Offentlig administration, undervisning og sundhed".

Udover at det er en mærkelig kategorisering (antager at offentlig administration også omfatter f.eks. it-udvikling), så betyder det også, at knap 636.535/1.371.867=46% kvinder arbejder i den kategori; de resterende 54%, altså et flertal, arbejder med alt mulig andet.

Så evt. konklusioner ift. biologi og alskens andet mystisk har ingen gang på jorden ift. at flertallet af kvinder arbejder med alt mulig andet end omsorgsfag.

Og der er jo intet galt i, at kvinder arbejder med omsorg (og gerne flere mænd), men det er problemet, at aflønningen ikke er på niveau med andre fag, og at det historisk baserer sig på en bevidst forskelsbehandling mellem mænd og kvinder. Det skal vi selvfølgelig have rettet op på.

https://bm.dk/media/14895/maend-og-kvinder-pa-arbejdsmarkedet_2020.pdf

Fam. Tejsner, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar

@Frederik Schwane
"Vi taler som om, at alle kvinder arbejder i omsorgsområdet, og drager konklusioner med baggrund i dette (Jens Jensen)"

Du må meget gerne uddyber hvis du kan?

For jeg snakker ikke i absolutter her, men kun om biologiske tilbøjeligheder.. jeg har ikke brugt ord som "kun" eller "alle". Og jeg komme slet ikke ind på omsorgsområdet, så jeg har lidt svært ved helt at følge dig og din pointe.

Men ja jeg har lidt svært ved at forstå at man kan affejer biologi og hormoner osv, Men ja jeg anser at man fjerner dette, fordi man så ikke har samme SAG, hvis man skulle regne biologi og hormoner med i sit såkaldte videnskab

"Så evt. konklusioner ift. biologi og alskens andet mystisk har ingen gang på jorden ift. at flertallet af kvinder arbejder med alt mulig andet end omsorgsfag."

" flertallet af kvinder arbejder med alt mulig andet end omsorgsfag" men det ændrer ikke ved pointer at der er flere kvinde i omsorgsfag end mænd(ikke fordi jeg har lavet denne point her)

Bell curve mellem vores køn
For manden og kvinde er en meget stor overlapning i bell curve men det er i yderområde der viser hvor der ikke er en overlapning eller kun en lille en,

Som derved påviser en del af de store kønsforskelle der er, biologisk og ja absolut også social betinget forskelle.

Så som mænds gennemsnitshøjde imod kvinders gennemsnitshøjde

eller kvinders interesser for menneske og mandens interesser for ting.
og med dette er der lavet undersøgelser på abe, meget nyfødte spædbørn osv

Og man skal huske forskel mellem mulighed og sandsynlighed.

For mig selv kan jeg kun siger, Jeg er kun glad for at vi har lov til at bryde kønsroller, som den hjemmegående far jeg var, med min dejlige datter.

@Frederik Schwane
Ps jeg kan kun give dig ret i at der er nogle fag der kan bruge et lønløft. men både mænd og kvinder har været snydt i lønposen og måtter kæmper for en mere fair løn gemmen tiden, og ja kvinde har flere gange blevet forskels behandlet, af forskellige årsager.

Samme med at der er mange job der har ændret meget stor karakter, så som pædagog faget, som derved ikke har fulgt med i løn VS kompetenceniveau(men mange job slås med dette problem)

Og så er der også bare det problem men at være Offentligt ansat af naturlige årsager giver mindre, men igen, jeg kan kun give dig ret i at der er nogle fag kan bruge et lønløft.