I mit virke som den yngste forperson nogensinde i Mino Danmark er jeg flere gange kommet til at undskylde min alder i mødet med repræsentanter for andre foreninger, der oftest er langt ældre end mig. Nu vil jeg trække mine undskyldninger tilbage, for i dag er jeg bevidst om, at min alder ikke taler imod min legitimitet og rolle som bestyrelsesmedlem. Tværtimod.
I dag udgør 20-29-årige kun to procent af landets bestyrelsesmedlemmer. De 50-69-årige udgør hele 46 procent. Danmarks bestyrelser defineres altså i høj grad af mennesker over 50 år, og det er en skam.
For vi ved, at mangfoldighed skaber værdi. Det skyldes, at en bred sammensætning af forskellige kvalifikationer skaber en dybere og mere retvisende indsigt i den virkelighed, virksomheden eller foreningen bevæger sig rundt i. Og det kan føre til klogere, mere strategiske valg.
Friske øjne behøver ikke handle om alder.
Friske øjne kan komme fra mange andre kanaler.
Netop unge kan have svært ved at træde i karakter over for en garvet bestyrelse.
Slap nu af med den ungdomsselvfedhed, be'om.
Ungdommelighed er ikke i sig selv en kvalifikation.
Men klart, så skal kvalificerede og engagerede unge have taletid og indflydelse på lige fod med andre i fx en bestyrelse.
Bortset fra vrøvlet om 'globalisering', er eneste kompetence som Aiche mener at unge har og som 'voksne' ikke har er - 'en telefon i hånden.'
Der kan man bare se. Det var netop mit eneste argument mod IKKE at tage unge ind i bestyrelsesarbejdet.
Idealt set skal enhver bestyrelse repræsentere sine interesenter - uanset køn, alder m.v.
Har en forening en ungdomsafdeling bør der naturligvis være en plads "reservert" til en repræsentant derfra. Har selv forslået det da jeg sad i bestyrelsen i vore lokale kajakklub men uden opbakning fra den øvrige bestyrelse (hvor gennemsnitsalderen er 55+).
Vi lærer af erfaring, og vi erfarer stadig nyt om virkelighedens beskaffenhed hver dag, vi lever. Jo mindre, man kender, jo mere klamrer man sig til det, og derfor er unge mennesker netop ofte ikke særligt nyskabende eller innovative - de vil bare gerne have deres andel af det, der findes.
Derfor kan det også tolkes som en mindre katastrofe, at man i flere tiår har undervist børn ud fra den situation, de befandt sig i, og ikke den dynamiske karriere som voksne, de gerne skulle udvikle sig til.