Kommentar

Kære klimaaktivist: Det er ikke effektivt at blokere motorveje – meld dig ind i et parti

Klimaaktivister har gjort sig til fortalere for civil ulydighed. Det er hverken effektivt eller nobelt, hvis man vil ændre på klimapolitikken. I stedet skal engagementet lægges i de politiske partier, så der kan laves holdbare løsninger
Demonstranter var mødt op til Folkets Klimamarch foran Christiansborg Slot i maj 2019. De Konservatives Peter Bjerregaard mener, at flere klimaaktivister har gjort sig til fortalere for civil ulydighed.

Demonstranter var mødt op til Folkets Klimamarch foran Christiansborg Slot i maj 2019. De Konservatives Peter Bjerregaard mener, at flere klimaaktivister har gjort sig til fortalere for civil ulydighed.

Debat
15. august 2022

Man skal ikke lede længe for at falde over et debatindlæg eller en artikel, hvor en ung klimaaktivist giver udtryk for sin frustration.

Den seneste tid har flere klimaaktivister også gjort sig til fortalere for civil ulydighed. Tidligere tiders indsats har ikke virket, og derfor skal der andre boller på suppen, lyder analysen.

Selv om frustrationen er forståelig, så overser analysen det åbenlyse. Politiske beslutninger træffes af politikere i de politiske processer. Af samme grund er der god ræson i at fokusere indsatsen dér, og her indtager politiske partier en central rolle.

Man kan selvsagt gøre sin indflydelse gældende på mange måder, men hvis man er villig til at deltage i demonstrationer eller begå civil ulydighed, så virker det underligt, at man ikke først overvejer at melde sig ind i nogle af de partier, der rent faktisk påvirker beslutningerne.

Mere indflydelse på de politiske processer

Jeg forstår godt, hvorfor det måske ikke virker så tillokkende at melde sig ind i et parti. Måske går man kun op i ét politisk spørgsmål. Måske mener man ikke, at man kan stå inde for hele det politiske program, eller måske ønsker man bare ikke et politisk mærkat. Uanset årsagerne til ens tøven ville det dog gøre ufattelig stor gavn, hvis flere klimaaktivister meldte sig ind.

Alternativt risikerer al den energi og de ideer, som befinder sig i de grønne bevægelser, aldrig at nå længere. Og den risiko er reel. Lad mig give et eksempel. Forud for seneste kommunalvalg var jeg med til at udarbejde Klimabevægelsens anbefalinger. Et par af dem handlede om, at kommunerne burde indføre CO₂-priser i indkøbspolitikken og købe grøn strøm. Det gik jeg også til valg på.

Derfor håbede jeg at kunne indfri dette valgløfte, da jeg sammen med Alternativet for nogle måneder siden foreslog, at Københavns Kommune skulle begynde at købe grøn strøm.

Der er mindst to gode grunde til at købe grøn strøm. For det første er grøn strøm billigere end sort strøm – ifølge forvaltningen kunne københavnerne årligt spare cirka 40-50 millioner kroner, hvis vi købte grøn strøm – og for det andet er en grøn elindkøbsaftale et af de mest effektive tiltag i klimaregnskabet. Det burde med andre ord have været lige til højrebenet.

Men sådan gik det ikke. Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten nedstemte forslaget. I stedet foretrak partierne at købe såkaldte grønne certifikater, selv om forvaltningen flere gange advarede om, at man derved risikerer at blive anklaget for greenwashing. Og med god grund. For det er nemlig greenwashing, når man køber grønne certifikater i stedet for egentlig ny grøn strøm.

Argumenterne for at stemme nej til forslaget afslørede da også, at det næppe havde været et forslag, der var blevet tænkt grundigt over. »Nu gør vi det så grønt, vi kan, med den viden vi har nu,« forklarede Socialdemokratiets ordfører Jonas Bjørn Jensen. Under debatten udtrykte SF’s ordfører Sisse Marie Welling, at de frygtede, at energien ville komme fra for eksempel atomkraft, hvis Københavns Kommune indhentede tilbud om ny grøn strøm.

Selv om flere af de folkevalgte i Borgerrepræsentationen forud for valget havde skrevet under på Klimabevægelsens anbefalinger, så faldt forslaget. Her kunne man godt have ønsket sig, at der havde været nogle klimaaktivister i de partier, så der var blevet fulgt op på et så enkelt klimaløfte.

En demokratisk pligt til at handle

Jeg er selv klimaaktivist og har været det siden 2009, hvor klimatopmødet COP15 blev afholdt i København.

Siden har jeg set, hvordan barriererne for klimahandling har flyttet sig. I 00’erne var hovedproblemet ofte, at der blev sået tvivl om klimaforandringernes eksistens. I 10’erne var hovedproblemet oftest påstanden om, at det alligevel var for dyrt at gøre noget ved problemet. I dag er hovedproblemet, at alle giver indtryk af, at de tager problemet alvorligt.

De fleste partier er gode til at sætte ambitiøse målsætninger, der samtidig er indbundet i flot retorik, der ikke efterlader nogen tvivl om, at klimahandling er noget, der står højt på dagsordenen. Men handling er selvsagt vigtigere end ord, og problemet er i dag, at skåltalerne kun meget sjældent bliver fulgt op af reel handling.

Derfor har der heller aldrig været et større behov for flere klimaaktivister i de politiske partier. Det er hverken effektivt eller nobelt at blokere motorveje eller afbryde tv-udsendelser i ens forsøg på at ændre klimapolitikken. Er man utilfreds med tingenes tilstand, har man en demokratisk pligt til at forsøge at forbedre dem. Heraf følger ikke nødvendigvis et medlemskab af et politisk parti, men overvej det alligevel.

Peter Bjerregaard (K) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det er hverken effektivt eller nobelt at blokere motorveje eller afbryde tv-udsendelser i ens forsøg på at ændre klimapolitikken. Er man utilfreds med tingenes tilstand, har man en demokratisk pligt til at forsøge at forbedre dem.

De repræsentative demokrati og de politiske partier er en del af problemet.
De politiske partier har kendt til problemerne med klimaskadelige gasser i 30-40 år og har ignoreret det, satset på vækst og kørt business as usual. Vækst og velstand for de velstående, de mange og skide være med resten.
Det fungerer ikke at følge parolerne.
Ikke længere

Flemming Berger, Alan Frederiksen, Morten Jensen, Benny Lyne Amorsen, Halfdan Illum, Steen Obel, Jacob O, Frej Sundgaard, Rasmus Kristiansen, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Helle Bovenius, Arne Albatros Olsen, Steen Ole Rasmussen, Mogens Holme, Poul Simonsen, Ejvind Larsen, Thomas Werner, Torben Skov, Troels Brøgger, erik pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

At tro man som borger bare kan melde sig ind i et parti og så få indflydelse, er at tage munden for fuld. Det kommer ikke til at ske, de økonomiske interesser er alt for store til at det kommer til at ske.

Sjovt hvis folk igennem de sidste hundrede år havde fulgt den opskrift, så er det helt sikkert, de ikke havde opnåde de rettigheder de, trods alt, har i dag.

Civil ulydighed er vejen frem, det er vores forfædre, et bevis på og tak for det.

Egon Stich, Ruth Sørensen, Hanne Kock, Alan Frederiksen, Niels Clausen, Steen Obel, Jacob O, Frej Sundgaard, Rasmus Kristiansen, Niels-Simon Larsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Malcolm McGugan, Helle Bovenius, Steen Ole Rasmussen, Mogens Holme, Nike Forsander Lorentsen, Ejvind Larsen, Liselotte Paulsen, Torben Skov, Carsten Munk, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Desværre må man nok sige at vejen til indflydelse gennem et politisk parti er lang. Personfnidder, aftaler mellem gamle venner i partiet, hensyn til ydre ting som image i medierne og så videre, gør at den der gerne vil gøre en forskel kan komme til at spilde sin tid.Fuldstændigt.
Når man så til gengæld ser hvor labile partierne er i forhold til en pludselig opflammende sag i medierne. ja så KAN det godt være det er mere effektivt at blokere en motorvej hvis man vil påvirke situationen. Så vil nemlig de der HAR magt forsøge at tækkes for ikke at tage sig dårligt ud i mediernes flashlys. Kære Peter Bjerregård: Jeg ville ØNSKE at det var så si,pelt som du beskriver men det er det ikke!

Ruth Sørensen, Benny Lyne Amorsen, Frej Sundgaard, Rasmus Kristiansen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Mogens Holme, Poul Simonsen, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Ejvind Larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Thomas Vestergaard

Tak til Peter Bjerregaard format fremsætte forslaget sammen med os i Alternativet. Det virker hyklerisk at de andre partier ikke tog imod tilbudet, men det fortæller vel tydeligt at når det kommer til stykket er kun et ægte klimaparti i Danmark nemlig Alternativet og Konservative har vist sig at på enkelte dele at have samme holdninger..

Poul Simonsen

Man ser jo tydeligt mulighederne for indflydelse via partimedlemskab i bl.a. Conni Hedegaards mangeårige medlemskab af Det Konservative Folkeparti. Og Pilou Asbæk, der meldte sig ind i Socialdemokratiet, for at humanisere partiets race- og flygtningepolitik.

Engang kunne du opnår medlemsindflydelse på SF’s og Enhedslisten’s politik. Problemet var bare, at de 2 partier ingen indflydelse havde i det såkaldte maskinrum. I dag kan du også i disse partier, kun opnå den indflydelse det giver, at klappe af ledelsen. Og så ellers klappe i.

Niels Clausen, Rasmus Kristiansen, Niels-Simon Larsen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Steen Ole Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Karl Jes Jessen

Det ville da klæde aktivister og politikere at stå skulder ved skulder hver mandag og stoppe trafikken på motorvejen i klimaets tjeneste. Det kan godt være jeg er ikke ser alt på nyhederne men har vi haft aktivister på motorvejene? Men jeg synes nu at iderigheden fra aktivister skal tages op af de siddende politikere, der har bollerne til det, for at mindske tidspille. Dejligt med grøn energi men er det eu-definitionen der skal ligge til grund altså gas og atomkraft? Københavnerne burde bytte deres friværdi for placeringen af vindmøller med folk fra Lem og Vestløs. Så ville det være fair greenwashing. Og hvad med at stoppe motorerne for vækst det er jo den der er problemet, den stopper jo ikke ved at melde sig ind i et parti. Den stopper ved at du stopper motorvejen.

Rasmus Kristiansen, Niels-Simon Larsen, Hans Larsen, Steen K Petersen, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg vil påstå, at "klimaet" lige nu, selv er den bedste aktør mht. at påpege konsekvenser af klimaforandringernes konsekvenser.

Billederne af den indtørrede flod Po i Italien, Rhinen der er ved at udtørre , skovbrandene i Spanien , Frankrig og Portugal taler også for sig selv.

Hvis det fortsætter bare 3 somre endnu kommer vi fuldstændig på røven I Europa.

Steen K Petersen, Benny Lyne Amorsen, Jacob O, Niels-Simon Larsen og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar

Argumenterne for, hvorfor den almindelige politik ikke virker i forhold til klimakrisen er godt beskrevet i Roger Hallams bog.

https://www.amazon.com/Common-Sense-21st-Century-Nonviolent/dp/1645020002

Niels Clausen

Så du påstår at være klimaaktivist og medlem af K? Fair nok, det kan man sikkert tage medicin for.
Men så kommer du gud hjælpe mig her og siger at vi skal droppe aktivismen og engagere os i de politiske partier. Hvis det er hvad du gør, hvordan fanden kan du stadig være medlem af et parti langt ude på den sorte fløj?
Og så kommer du ovenikøbet og beskylder andre for greenwashing? Hvilken frækhed. Hvad med lige at se lidt indad?

Alan Frederiksen

Man kan vel godt være Konservativ politiker og kæmpe mod klimaforandringerne. Jeg er ikke i tvivl om at kampen imod klimaforandringerne lå Connie Hedegaard meget på sinde. Noget lignende kan siges om den forhenværende republikanske Guvernør Arnold Schwarzenegger. Han havde bare magten til at gøre en lille forskel.

På klimadebat.dk :
"Arnold Schwarzenegger er født 30. juli 1947 i Østrig. Han blev valgt som guvernør i Californien, USA's mest folkerige stat, i 2003. En af hans første tiltag var at lancere en plan for at forbedre statens luft, vand, landskab og klima.
Arnold Schwarzenegger har fredet et område af Californiens Sierra Nevada bjerge på 100 millioner hektar og har skabt en række havparker. Desuden har han afsat millioner af dollars til at regulere fiskeriet, restaurere statens naturlige habitater og reducere forureningen.
Den tidligere bodybuilder har også stået bag en af verdens mest offensive planer for at reducere CO2-forurening. Californien har blandt andet forpligtet sig til at skære 20 pct. af sit energiforbrug, hvorfor staten har sat over 3 milliarder USD til side til solceller, der skal monteres på huse og mindre virksomheder. I 2020 skal en tredjedel af Californiens elektricitet komme fra vedvarende energikilder fra vind, biomasse og sol."

Niels Clausen

Alan Frederiksen
15. august, 2022 - 19:00
'Man kan vel godt være Konservativ politiker og kæmpe mod klimaforandringerne.'

Det kan man godt, men det er selvmodsigende når man følger en ideologi der går ud på at bevare det system som har skabt klimaforandringerne.

Det er jo også betydeligt nemmere at 'kæmpe' mod klimaforandringerne hvis man er guvernør i den rigeste stat i USA.

Alle politikere er jo grønne, det er bare et spørgsmål om hvad de synes det skal koste for dem selv og samfundet.

Alan Frederiksen

Arnold Schwartzenegger har kæmpet mod forurening og klimaforandringer, allerede på et tidspunkt, hvor de færreste anså klimaforandringerne som et kæmpe problem. Han er blevet latterliggjort af sine partifæller, der har kaldt ham demokrat. Men som han siger er klimakampen en sag for alle mennesker. Han har mødt op på COP 21 og 26. Han har bakket op om Greta Thunberg, der nærmest er blevet latterliggjort i flere danske medier for sine bombastiske udtalelser om politikerne. Leonardo di Caprio har også involveret sig i klimakampen. Hvis vi gør klimakampen til et spørgsmål om politisk ideologi er den tabt på forhånd, selvom det kan virke håbløst at bekæmpe den globale opvarmning i et samfund hvor vækst paradigmet er så dominerende.