Kronik

Kampen for fædres barsel er slet ikke vundet endnu

De nye barselsregler giver fædrene mulighed for en stærkere rolle i familien og længere orlov med deres små børn. Men skal fædrene gribe muligheden, skal vi ændre på opfattelsen af mødrenes forrang – både på arbejdspladserne og i sundhedsvæsenet
Det er det en streg i regningen, at selvstændige og ledige ikke er kommet med i ordningen med ni ugers øremærkning, skriver Morten Emmerik Wøldike i kronikken.

Det er det en streg i regningen, at selvstændige og ledige ikke er kommet med i ordningen med ni ugers øremærkning, skriver Morten Emmerik Wøldike i kronikken.

Peter Nygaard Christensen

Debat
18. august 2022

For fremtiden kommer flere danske mænd end nogensinde før til at trille de daglige ture med barnevognen. Den 2. august trådte de nye barselsregler nemlig i kraft.

De nye regler giver en mere ligestillet orlovsmodel, hvor hver forælder får 11 øremærkede ugers orlov og 13 uger, som de frit kan fordele mellem sig efter barnets fødsel. Med de nye regler sikres også bedre orlovsvilkår for LGBT+-familier og soloforældre.

Det er uden tvivl skelsættende for ligestillingen. Men selv om Danmark med de nye barselsregler tager et stort skridt op ad ligestillingens rangliste for både mænd og kvinder, bliver der brug for at forbedre reglerne yderligere i fremtiden. Ikke mindst er der lige nu og her brug for at skubbe på for en solid støtte bredt i samfundet til at ændre på de normer og vaner, som understøtter den meget skæve fordeling af forældreorloven.

Historisk har det været en svær øvelse at overbevise danske politikere om at øremærke mere orlov til fædrene, selv om vi – også sammenlignet med vores nabolande – har haft en meget skæv fordeling af forældreorloven i Danmark. De seneste tal fra 2018 viser, at mødrene stadig tager 90 procent og fædrene de resterende ti procent af den samlede barsel. Vi kan som bekendt takke et EU-direktiv for, at vi nu – mange år efter de andre nordiske lande – også er kommet frem til, at øremærket barsel til fædre kan sikre en positiv forandring og reel ligestilling for både kvinder og mænd.

Mere øremærket orlov til fædre giver dem mulighed for at have mere tid med og skabe en bedre tilknytning til deres børn, samtidig med at mødre får bedre muligheder for at komme godt tilbage på arbejdsmarkedet. Det vil på sigt medvirke til, at forældrene i højere grad deler det, som det koster på karriere, pension og livsindkomst at stifte familie og få børn.

Selvstændige og ledige skal også have barsel

Mere ligestillede barselsregler er win-win for kvinder og mænd, for det sikrer mere ligestilling både i familie- og omsorgslivet og på arbejdsmarkedet. Men det er afgørende vigtigt, at de nye ni ugers øremærket orlov vinder indpas bredt i samfundet og får skabt en mere balanceret fordeling af forældreorloven mellem forældrene.

Derfor er det også en streg i regningen, at selvstændige og ledige ikke er kommet med i ordningen med ni ugers øremærkning, fordi EU-direktivet kun vedrører lønmodtagere. Selvstændige og ledige udgør en væsentlig gruppe af samfundets arbejdsstyrke og burde ikke snydes for den ligestillingsmæssige gevinst, som den øremærkede barsel vil give for både mænd og kvinder.

Selvstændige har en mere skæv fordeling af forældreorloven sammenlignet med lønmodtagere. Tal fra 2019 viser, at fædre, der er selvstændige, i gennemsnit tog 16 dages orlov med barselsdagpenge, mens fædre, der er lønmodtagere inden for den offentlige og private sektor, i gennemsnit tog mellem 30 og 56 dages orlov med barselsdagpenge. Dette er et af de områder, som politikerne bør sætte øverst på huskelisten, når de skal evaluere de nye barselsregler om tre års tid.

Virksomheder går foran med fuld løn

Vi ser nu også, at en række af de store virksomheder på det private arbejdsmarked går foran og tilbyder fordelagtige vilkår for forældrene i forbindelse med barsels- og forældreorlov. De har vedtaget ordninger, der tilbyder medarbejdere uanset køn 24 uger eller endda flere ugers barsel og forældreorlov med fuld løn. Nogle af ordningerne sikrer også bedre orlovsmuligheder for medforældre og fjerner regler om ni måneders anciennitet for at få adgang til barsel, så nyansatte medarbejdere sikres bedre adgang til barsel og forældreorlov.

Det er en positiv udvikling, som meget gerne må inspirere bredere dele af arbejdsmarkedet. Faktisk må man nok også betegne tiltagene som en nødvendighed, hvis arbejdsgivere skal tiltrække arbejdskraft blandt de små årgange i de yngre generationer, for hvem ligestilling er en kerneværdi.

Selv om vi nu har fået nogle mere ligestillingsfremmende barselsrettigheder for fædre, og arbejdsgiverne følger op med bedre ordninger for deres ansatte, er det helt afgørende at få rykket hegnspælene for normerne omkring fædreorlov, så det ikke især er fædre med en lang videregående uddannelse, som bor i København, der tager mere orlov.

Gamle forestillinger om mødres forrang

Det er afgørende, at fædrene selv vælger at udnytte deres nye øremærkede orlovsrettigheder. Her er en af udfordringerne, at der både i os selv, vores netværk og fællesskaber, på arbejdspladserne og i samfundets institutioner findes nogle stærke forestillinger og normer om mødres forrang til forældreorloven – og om fædres manglende evner til at varetage omsorgsrollen for babyer. Det har været med til at fastholde en meget kønsskæv fordeling af forældreorloven i Danmark.

En af de forklaringer, som fædrene giver på, at de ikke har holdt mere orlov, er, at morens orlov anses for en rettighed, mens farens orlov bliver omtalt som noget, der tages fra moren. Der findes altså helt givet blandt mange kvinder og mænd en stærk forestilling om, at orlov som udgangspunkt tilhører moren, hvilket spænder ben for en øget orlovsandel til fædre.

Denne forestilling fremgår også tydeligt i den debat, der fulgte i kølvandet på vedtagelsen af de nye barselsregler, og som er blusset op igen ved ikrafttrædelsen i denne måned. Her er der et stærkt fokus på morens behov og rettigheder og mindre opmærksomhed på, at fædre har fået nye rettigheder og naturligvis evner at påtage sig rollen som primær omsorgsperson for deres små børn.

Hvis den øremærkede barsel til fædre skal være til gavn for fædrene og familierne, er der derfor brug for, at vi alle – vores familier, venner, kolleger, arbejdsgivere, myndigheder og sundhedsvæsenet, men ikke mindst også vi mænd selv – skubber på en forandring i synet på fædres rolle i familien og brugen af forældreorlov.

Hver tredje far ville gerne have holdt mere barsel

Der er dog flere positive ting at notere sig om fædres brug af forældreorlov. Selv om forældrene generelt er skeptiske over for statens indblanding i barselsfordelingen, angiver hver tredje far, at han gerne ville have holdt mere orlov i en spørgeskemaundersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2020. Cirka 70 procent af fædrene angiver, at de sandsynligvis ville have afholdt to måneders orlov, hvis den var øremærket til faren, hvilket lover godt for, at mange fædre vil se øremærkningen som et positivt tiltag.

Det er derudover også vigtigt, at sundhedssystemet bliver gearet til at understøtte fædrene og familierne, hvad enten det er hos myndighederne, lægen, jordemoderen, sundhedsplejersken eller på fødeafdelingerne. Fædrenes rolle skal tages alvorligt allerede hos jordemødrene, under fødselsforberedelserne og på fødegangen. Sundhedsplejerskerne skal ikke kun besøge familierne, når moren er hjemme, men bør tage på familiebesøg, når både mor og far er hjemme med barnet, og de skal ligeledes også tilbyde lyttebesøg til fædre, ligesom de gør for mødre i dag.

Det er også vigtigt, at fædre på lige fod med mødre sikres både screening og behandling for efterfødselsreaktioner, uanset hvilken kommune de bor i, og der er også brug for tilbud om fædregrupper, der svarer til de mødregrupper, som har stor betydning for mange mødre i den første tid.

De nye orlovsrettigheder giver fædrene mulighed for en stærkere rolle i familien og længere orlov med deres små børn. Der er nu brug for, at den mulighed bliver understøttet af både myndighedernes anerkendelse og sundhedssystemets indsatser.

Morten Emmerik Wøldike er leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og LGBT+

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Kampen for fædres barsel er slet ikke vundet endnu"

Nej. Indtil nu har staten vundet over børnene.

Kristian Hansen

I rigtig mange tilfælde ønsker både mor og far, at det er barnets mor, der går på barsel! Hvad blev der lige af det frie valg?

Inge Nielsen, erik pedersen og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar
Steffen Rahdoust Boeskov

Vi lever i sandhed i interessante tider, som den gamle forbandelse lyder.

Jeg går ud fra, at vi alle, gennem skatten, betaler for at få stoppet denne propaganda ned i halsen. Nu har jeg ikke tiden til at pille dette vås fra hinanden fra en ende af, men lad mig komme med et par nedslag.

Undersøgelser viser, at det stadig er et stort flertal af danskerne, der er så "gammeldags", at de stadig har holdninger, der flugter med (natur)videnskaben. Fx at der er forskel på at være mand og kvinde - også ud over den mest åbenlyse.

Når Wøldike skriver: "Ikke mindst er der lige nu og her brug for at skubbe på for en solid støtte bredt i samfundet til at ændre på de normer og vaner, som understøtter den meget skæve fordeling af forældreorloven." - så mener han altså, at staten(?) gennem propaganda skal forsøge at overbevise folk om, at naturvidenskaben tager fejl, og den social-konstruktivistiske "videnskab" har ret.

Men kan mænd dog ikke lige så godt tage sig af et spædbarn som kvinder? Nej, det kan de ikke. Og det er sådan set beskæmmende, at vi overhovedet skal diskutere det.

1) Mænd kan ikke amme. Så burde diskussionen, sådan set være ovre. Men lad os tage den for Prins Knud: WHO anbefaler at børn bliver ammet i mindst 2 år. Det har massive positive implikationer for børn at blive ammet i lang tid - både fysisk og psykisk.
Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, pudsigt nok, at mødre ammer det tidsrum, der passer med de (tidligere) danske barselsregler. Derfor kan vi nok forvente, at den "sundhedsmæssige" anbefaling snart bliver ændret, så den passer med lovgivningen (sic!)
Og nej - man kan ikke bare malke ud eller bruge modermælkserstatning (som selvfølgelig er en god nødløsning, hvis amningen virkelig ikke kan lade sig gøre). Hvilket hænger sammen med:

2) Gennem 1000-vis af års evolution er samspillet mellem moderen og menneskebarnet blevet udviklet på en måde, så moderen er i en fascinerende symbiose med sit spædbarn. Hormoner, barnets fysiske udvikling, moderens krop er udviklet på en sådan måde, at kun moderen, optimalt set, kan være barnets primære omsorgsperson i minimum de første par år.
Det kan man jo begræde, og forbande Gud/evolutionen/skæbnen alt efter overbevisning, men man kan altså ikke ændre virkeligheden, fordi det synes opportunt eller "retfærdigt", hvis tingene var anderledes.

Og så får vi også følgende stråmand om argumenterne mod denne misk-mask af en lovgivning;

"Her er der et stærkt fokus på morens behov og rettigheder og mindre opmærksomhed på, at fædre har fået nye rettigheder og naturligvis evner at påtage sig rollen som primær omsorgsperson for deres små børn."

Nej, det er ikke nogen, der argumenterer med mødrenes behov og rettigheder. Der er derimod mange, der argumenterer med børnenes behov og rettigheder, men jeg er godt klar over, at det er ikke er velset sådan at bringe børnenes behov ind i debatten.

Hvis børns behov havde nogen betydning, så fandtes der ikke vuggestuer i Danmark.

Næ, denne propaganda er den seneste udløber af kapitalismens forsøg på at fremavle den kønsneutrale forbruger, der fra fødslen kan formes i arbejdsmarkedets og den økonomiske væksts billede.

Tag endelig ikke fejl venstrefløjsere - dette handler ikke en skid om ligestilling, som Wøldike ellers fremturer med adskillige gange. Det handler om ensretning og effektivisering af homo oekonomicus. I hørte det her først.

Inge Nielsen, Erik Fuglsang, erik pedersen, Pia Wildt, Søren Lind, Jens Jensen, Linda Kraul og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar

Dette komme fra en der var hjemmegående far, mens jeg drev et firma, og jeg kan kun unde at fædre har mulighed for at kunne være samme med deres barn for en tid, og kunne nyde dette specielle punkt, i barnets liv.

Men jeg er stærkt imod denne sociale kontrol, med udskamning og ved hjælp at loven, vil gennemtvinge deres såkaldte 50/50% i ligestillings ideologi..

For Tænk vi lever i så Oplyst tid, hvor biologi er Fy Fy..
artiklen gør alt for at undgå Biologi. Selv om at Kvinde har massiv fordele i at passe og udvise omsorg for små børn, over manden og denne fordel, vil vi fratage barnet i det såkaldte ligestillingens navn..

" at forældrene i højere grad deler det, som det koster på karriere, pension og livsindkomst at stifte familie og få børn."

jeg anser livet så meget mere en et hamsterhjulet hvor målet(livet) er karriere og penge.

Jeg har det så svært ved at vi gør det at passe et barn, til en byrder eller at man mister noget. Men det er en gode måde at Opildne sine medsøstre på,

ved at fortælle dem de blive snydt og holdt nede, derved så får man sin KØNSKAMP.

Er man samme i livets landevej eller er man ikke?
Så er der ingen der mister noget.
arbejdes og rollefordeling giver mening. "Jack of all trades, master of none"

For selvom den ene part tag og har nogle arbejdsopgaver som den modsatte part ikke gør, eller at den ene part trækker 70% af læsset og den modsatte "kun" 30% indenfor et felt, så har det ikke nogle der bliver"snydt" eller holdt nede.

jeg vi da foretrække at partner specialer sig indenfor nogle felter. Dette giver et højder niveau. frem for "Jack of all trades, master of none"

Inge Nielsen, erik pedersen og Pia Wildt anbefalede denne kommentar

Hvad blev der lige af det frie valg?

Det tabte i ligestillingskrigen.

Men mon ikke det bliver som i andre lande. Mængden af barsel går ned de første par år til tab for barnet, hvorefter kvinderne begynder at betale for forøget barsel.

Erik Fuglsang

I dagens debat og politiske samtale ligger det ofte som en uudtalt forudsætning, at ligestilling er det højeste gode, man kan opnå. Således også i Morten Emmerik Wøldikes indlæg i Information 18.08.22, hvori han jubler over, at "øremærket barsel til fædre kan sikre ... reel ligestilling for både kvinder og mænd".

Han beklager desuden, at der "findes nogle stærke forestillinger og normer om mødres forrang til forældreorloven".
Man spørger sig selv, om han helt har tabt sutten. Det turde være en selvfølge, at man inddrager biologiske forskelle på mænd og kvinder, inden man kaster sig ud i en helt misforstået kamp for at gennemføre det hellige princip om ligestilling på et område, der fra naturens hånd netop ikke lægger op til ligestilling.

Langt de fleste mødre og fædre vil kunne nikke genkendende til, at de som udgangspunkt ikke har identiske relationer til deres spædbarn. Det er helt oplagt, at den, der har båret barnet under hjertet i ni måneder, normalt har et særligt forhold til barnet i den første tid. Man kan forsøge at lade, som om det ikke var tilfældet, men det ændrer ikke noget ved den biologiske virkelighed.

Derfor er det ulykkeligt, at danske spædbørn fremover kan se frem til mindre tid med deres mor. En mor kan fremover normalt kun få 24 ugers barsel efter fødslen, hvilket ikke engang svarer til et halvt år. På det tidspunkt er en del mødre fortsat i gang med at amme deres barn!

Med hensyn til ligestillingsaspektet vedrørende f.eks. moderens lavere pension pga. barsel kunne man sagtens finde andre løsninger, der kunne kompensere herfor. Det ville være langt bedre end at udlevere et barselspuslespil til familierne, der umuligt kan gå op.

Jeg kan derfor slet ikke tilslutte mig Morten Emmerik Wøldikes ønske om søge at ændre nogle familiemønstre, der i stor udstrækning er biologisk bestemte i første del af barnets levetid. Hvorfor ikke i stedet hylde forskellen på mor og far og arbejde for, at de kan få gode vilkår til at udfylde hver deres rolle på bedste måde – og anerkende, at de er lige vigtige, men at de ikke har samme rolle på alle tidspunkter i barnets liv?

Det er en fuldstændig håbløs og uigennemtænkt lov, som åbner for langt flere dilemmaer end den løser!

Iøvrigt pudsigt at der pludselig åbnes for fuld løn under barsel TIL MÆND når kvinder aldrig har kunnet få det (do pension) .......kald det lige ligestilling !!

Alt i alt en katastrofe for børnene !!!!
Iøvrigt i lighed med skilmisse/samværsloven.......børnene betaler !!!

".børnene betaler"

Enig. Og det er i den grad skræmmende. Men grunden er at børn ikke er vælgere.

"Hvis børns behov havde nogen betydning, så fandtes der ikke vuggestuer i Danmark."

Den er jeg så ikke helt sikker på. Ud over den indlysende nære forbindelse der er mellem mor og barn (f.eks er der i ligestillingskrigen endnu ikke udviklet metoder til at få fædre til at udskille oxytoxin i brystvorterne ved amning af barnet. Men det kommer nok) har børnene fra en forholdsvis tidlig alder et behov for at indgå i sociale strukturer.