Kære Peter Bjerregaard
Tak for din opfordring den 15. august til at blive medlem af et politisk parti.
Bag opfordringen står tanker om, at det kun er gennem partierne, man får indflydelse. Der ligger yderligere det bagvedliggende motiv, at civil ulydighed ikke er effektivt – betydende, at man opnår mere indflydelse som partimedlem.
Men Bjerregaards indlæg illustrerer tydeligt konsekvensen af den politiske konstruktion, hvor outdatede partier beslutter fremtiden for de kommende generationer.
Påstanden er derfor ikke god dokumentation.
Til en begyndelse kan det konstateres, at dit forsøg i din egen kommunalbestyrelse ikke opnåede meget, fordi de røde partier stemte imod og valgte noget andet, som i dine (og mine) øjne var greenwashing. Det kan betragtes som enten et resultat af, at enten var du ikke dygtig nok i din (og De Konservatives) argumentation, eller også var de andres valg begrundet i forhold, hvor den samlede økonomiske situation tvang dem til at gøre noget andet.
Argumentet om at melde sig ind i et politisk parti for dermed at styrke klimasagen faldt således ynkeligt ud, men tak for forsøget.
Historien viser adskillige situationer, hvor pøblen, som vi ofte bliver betegnet, skaber de afgørende forudsætninger for nødvendige forandringer. Den franske revolution, den amerikanske ditto, den kinesiske og så videre.
Ser vi på det aktuelle partipolitiske handlingsmønster, er der intet, der tyder på, at det politiske system er i stand til at løse opgaven tilstrækkeligt hurtigt.
I partierne ser man stadigvæk opgaven som værende at forvalte landet ud fra et politisk system, der blev skabt i slutningen af 1800-tallet. Det har virket, indtil efterkrigsgenerationen gjorde oprør med ekstraparlamentariske metoder i 1960’erne og 70’erne.
Det skabte den middelklasse, der sidder på magten nu.
Uheldigvis lader virkeligheden sig ikke styre af et politisk system, der ikke kan matche udfordringerne.
Kurt Wissendorf Møller er medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion i Silkeborg
