Der kan og bør siges meget kritisk om de landbrugsorganisationer, som modarbejder en retfærdig og ambitiøs grøn omstilling. Informations dækning den 2. august af udsigten til et bondeoprør mod en tiltrængt klimaafgift på landbruget er derfor vigtig.
Men undervejs i artiklen bliver det antydet, at det vil kunne sætte skub i konspirationsteorier, når æresmedlem i Bæredygtigt Landbrug Knud Jeppesen kritiserer »magteliten«. Her må jeg som sociolog melde hus forbi. Magteliten er et velanerkendt begreb i mit fag, skabt i 1956 af den amerikanske sociolog Charles Wright Mills.
Danske sociologer kortlagde så sent som i 2015 de relationer mellem regeringsbærende partier, erhvervsorganisationer og fagforeninger, der udgør den danske magtelite. Medlemmer i disse netværk udøver via løbende uformel dialog og lobbyvirksomhed en disproportional stor indflydelse på lovgivning og ideologisk dagsordenssætning i dagens Danmark. Det er empirisk velunderbygget.
Sammen med Rasmus Willig benytter undertegnede selv magteliten som begreb til at forstå de barrierer, der gør, at vi ikke er på kurs mod en bæredygtig stat. Ironisk nok sørger særligt landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer her for, at landbrugets interesser ofte vejer tungere end miljø- og klimahensyn i magteliten.
Vi sociologer har – heldigvis – ikke patent på brugen af sociologiske begreber. Jeg kender ikke Knud Jeppesens analyse af magteliten og ville sikkert ikke finde den specielt velunderbygget, hvis jeg gjorde. Det er indrømmet et ord, som folk formentlig kan læse mange forskellige ting ud af.
Men at slå brugen af begrebet i hartkorn med udbredelsen af konspirationsteorier er alligevel for opfindsomt. Utilsigtet er det med til at underkende samfundsfaglig viden som er centralt for den grønne omstilling. Det er og var næppe Informations ærinde.
Anders Blok er lektor i sociologi ved Københavns Universitet
