Kommentar

Lokalmediers fokus på borgeres bekymringer ved grøn omstilling er legitimt og vigtigt

Når lokalmedier skildrer bagsiderne ved vindmøller eller solcelleanlæg, skildrer de dilemmaer, som den grønne omstilling fører med sig langt væk fra beslutningerne på Christiansborg. Det er vigtigt, at lokale borgere høres i debatten
Vekselvirkning mellem borgernes ønsker om for eksempel vindmøller og mediernes omtale af problematikken for lokalsamfundet kan skabe politisk pres og åbne politikernes øjne for, hvad deres beslutninger har af betydning i den virkelige verden, skriver Mads Brandstrup.

Vekselvirkning mellem borgernes ønsker om for eksempel vindmøller og mediernes omtale af problematikken for lokalsamfundet kan skabe politisk pres og åbne politikernes øjne for, hvad deres beslutninger har af betydning i den virkelige verden, skriver Mads Brandstrup.

Jorgen True

Debat
11. august 2022

Der er blevet rejst en kritik af de danske lokalmedier, der hovedsageligt går på, at disse med sensationspræget journalistik blokerer for grønne projekter ved at give spalteplads og taletid til utilfredsheden blandt nogle af borgerne i lokalsamfundene. I en kronik i Information den 29. marts og senest i et læserbrev fra den 2. august bliver der således fremført en række kritikpunkter af journaliststandens etiske kompas, når den formidler om grønne projekter i Danmark, herunder vindmøller og solcelleanlæg.

Men begge debatindlæg ignorerer både lokaljournalistikkens vigtige rolle i vores demokrati og, nok så vigtigt, almindelige borgeres helt legitime bekymring for konsekvenser af vidtgående politiske beslutninger.

Som samfund er der heldigvis bred enighed om, at CO2-neutrale løsninger og grøn omstilling er vejen frem for at fremtidssikre vores klode og vores børn og børnebørns fremtid. Og det er vigtigt, at udviklingen går stærkere, end den gør. Men her er det også vigtigt, at lokale borgere høres i debatten og af politikerne.

Den grønne omstilling er en omfattende og kompleks størrelse, som kræver nuanceret formidling, og som både landsdækkende, regionale og lokale medier dækker fra forskellige vinkler. Det er det, som medierne kan og skal.

For det er borgerne, der skal bo side om side med vindmøller og solcelleanlæg, og det er deres lokalsamfund, der bliver påvirket på flere forskellige måder. Lokalaviserne peger også på bekymringer hos borgerne, der ud over støj- og udsigtsgener går på de konsekvenser, som vindmølle- og solcelleparker har for natur, miljø, biodiversitet og dyreliv i lokalområderne.

Medierne hjælper borgerne med at blive hørt

Samspillet mellem medier og borgere kan føre til forandringer i samfundet. Det er værd at værne om, for det er en vigtig del af demokratiet. Vekselvirkning mellem borgernes ønsker om for eksempel vindmøller og mediernes omtale af problematikken for lokalsamfundet kan skabe politisk pres og åbne politikernes øjne for, hvad deres beslutninger har af betydning i den virkelige verden. 

For eksempel var Ugeavisen Esbjergs dækning med til at gøre myndighederne lydhøre over for borgernes holdninger til et planlagt vindmølleprojekt og skabte øget lokalt engagement. Forløbet resulterede i, at Plan og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune stemte nej til nye gigantmøller i Tjæreborg Enge på baggrund af, at borgerne satte politikerne ind i de konsekvenser, vindmøllerne ville have for byen og området.

Måske ville borgerne i mindre grad stille sig på bagbenene over for store energiprojekter i deres baghave, hvis de i højere grad blev involveret tidligere i beslutningsprocessen og fik mulighed for bedre at forstå fra politisk side, hvorfor den solcellepark bør stå netop lige dér. Dermed sætter medierne fokus på et centralt dilemma i den grønne omstilling: Hvordan får vi borgerne med på projekterne, når de, eller nogle af dem, ikke føler sig set og hørt?

Et forslag er at involvere borgerne mere i projekterne i den grønne omstilling såsom medejerskab af vindmøller. Inddragelse kan styrke den demokratiske proces og tilliden til politikerne og dermed styrke og sætte skub i den grønne omstilling. Det kan journalistikken, her særligt lokalmedierne, også gøre opmærksom på.

Den kan minde politikerne om, at de og deres beslutninger til tider er for langt fra virkeligheden hos borgerne uden for København, og at det kan skade tilliden til dem.

Medierne ser også kritisk på egen etik og praksis

Dermed ikke sagt, at medierne ikke skal se indad og tænke over, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, når det kommer til de presseetiske regler. For vi har alle et ansvar for at løfte de svære dagsordener såsom klimakrisen, der berører os alle, og sætte fokus på løsninger.

Mediebranchen har i kølvandet på medieaftalen blandt andet nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med bud på, hvordan vi opdaterer de presseetiske regler, så de er mere tidssvarende, når det gælder især den digitale og teknologiske udvikling. I den forbindelse kan alle relevante punkter tages op i arbejdsgruppens videre arbejde med de presseetiske regler.

I det seneste læserbrev bliver der derudover sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt mediebranchen selv bør udstikke de vejledende regler for god presseskik. Armslængdeprincippet og respekt for mediernes selvregulering er her helt centralt. Mediernes opgave er at lave journalistik, der er så korrekt, kritisk og uafhængig som muligt til gavn for borgerne.

Dette fordrer, at det ikke er for eksempel en offentlig myndighed, der i sidste ende er politisk styret, som udarbejder de presseetiske regler. Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt, og det harmonerer ikke med, at en offentlig instans skulle regulere journalisters arbejde.

Medierne skal fokusere på gevinster ved den grønne omstilling, men også give plads til borgere, der ikke føler sig hørt af politikerne. En opdatering af de presseetiske regler kan bidrage konstruktivt til at sikre, at der stilles endnu bedre og mere tidssvarende krav til journalisters formidling.

Mads Brandstrup er adm. direktør i Danske Medier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

esben jørgensen

En vindmølle eller telemast tæt på en bolig kan have ødelæggende konsekvenser for beboerne mentalt, helbredesmæsigt og økonomisk. Grøn omstilling og digitalisering er fælles projekter. Som det er nu bæres de negative konsekvenser af projekterne af de mennesker, der tilfældigvis bor tæt på dem. Den enkelte borger står overfor en sammenslutning af staten, kommercielle interesser og en ligegyldighed fra de store medier. Lokale medier det eneste sted borgene kan komme igennem med deres holdning. Begge skribenter er iøvrigt inginører, så de taler vel for industrien.

Det er rigtigt at medierne skal videreformidle borgernes bekymringer, men det er endnu mere vigtigt at medierne klæder offentligheden på til at være bekymrede for de rigtige ting.

Ethvert nybyggeri vil gå ud over nogens udsigt eller en eller anden form for natur.
Det er ikke nyhedsværdigt.

Hvad der er interessant er ikke at det går ud over nogen, men om kompensationen er god nok og om ulempen opvejes af fordelene.

I lyset af hvilke konsekvenser det vil få for både os og naturen ikke at handle NU, for at blive fossilfri inden 2050, skal ulemperne ramme hundreder eller true dyrearter med udryddelse globalt, ikke blot i Danmark, hvis de skal overstige fordelene ved at få CO2 fri energi.

Hvis ikke medierne meget snart kan finde ud af at uddanne sig selv og offentligheden bliver lovgivning nødvendig.
Alt andet vil være uansvarligt og at holde hånden over samfundsskadelige miljøødelæggere.

Morten Larsen, Mads Troest og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar