Kommentar

Vi mangler en sammenhængende plan for klimatilpasning i Danmark, og det kan ikke vente

Hedebølgen i Europa blev fulgt tæt i medierne, ofte med en opfordring til, at vi skal tænke mere på hedebølger i vores klimatilpasning. Sidste år så vi det samme med oversvømmelser. Vi skifter hele tiden fokus, og dermed tillader vi, at der ikke sker en pind
Unge leger i et springvand under en hedebølge i Paris. Vi er nødt til at lægge en plan for, hvordan vi tackler fremtidens klima, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Unge leger i et springvand under en hedebølge i Paris. Vi er nødt til at lægge en plan for, hvordan vi tackler fremtidens klima, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Philippe Lopez/Ritzau Scanpix

Debat
3. august 2022

Jeg var på ferie i Østrig under hedebølgen ved naturområdet Nockberge. Som alle andre steder syd for Alperne mærkede man heden. Lokalt var man dog mindst lige så optaget af effekterne af de 120 mm regn, der faldt på få timer. Oprydningen efter jordskred og oversvømmelser foregik effektivt, og det undrer derfor ikke, at der ikke var den store interesse i dansk presse.

Det undrer mere, at det har været meget sparsomt med historier om, hvordan det går med genopbygningen efter sidste års klimanyhed: oversvømmelserne i Tyskland. Der er mange, der stadig står uden en plan for genopbygning. Man kunne også gå længere tilbage i tiden; de er stadig i gang med genopbygningen i Japan efter tsunamien i 2011.

Det internationale klimapanel, IPCC, udgav i foråret den seneste vurdering af behovet for klimatilpasning. Det er klar tale: Selv om Europa er blandt de områder, som rammes mindst af klimaændringer, er der grund til bekymring for især fem effekter: oversvømmelser, sundhed i forbindelse med hedebølger, sammenbrud af økosystemer, vandmangel og mindsket fødevareproduktion.

Våd fremtid for Danmark

De fem effekter rammer forskellige steder med forskellig styrke. Allerede i IPCC’s rapport fra 2007 var det meget tydeligt, at tørke og hedebølger ville ramme især syd for Alperne samt Frankrig, Sydengland og Polen. Så vi kan ikke bruge sommerens hedebølger i Sydeuropa som målestok for, hvad vi skal tilpasse os til herhjemme. Tre af de andre effekter rammer også hovedsageligt andre steder i Europa. Men hvad angår oversvømmelser, er Danmark imidlertid blandt de lande, der rammes hårdest.

Selv om vi har været forskånet for voldsomme skybrud i denne sommer, ved vi, at de vil komme igen og blive værre over tid. Vi er godt i gang med at tilpasse os med både lovgivning og infrastruktur. Et af hovedproblemerne er, at vi ikke ’bare’ kan gøre kloakkerne vilkårligt store, blandt andet fordi det i så fald kunne forstærke effekten af hedebølger. Der skal tænkes over tingene, men vi har både viden og organisation på plads.

Nationalbanken har i en analyse korrekt påpeget, at stigende havvand har potentiale til at true den økonomiske stabilitet af Danmark. Skaderne fra stigende havvand kommer i hændelser ligesom skybrud, blot er prisen meget højere.

En stormflod af hele kysten mod Østersøen fra Sønderborg til København er ikke usandsynlig, og omkostningerne af sådanne oversvømmelser kan ifølge min vurdering nå op på to- eller trecifrede milliardbeløb, alt efter hvilke antagelser man har med i regnestykket.

Ligesom med corona er det væsentligste dog det, der ikke kan opgøres i penge. Det vil tage op mod ti år, før genopbygningen af København er færdig. Det er lang tid at bo i containerbyer, og man må umiddelbart spørge sig selv, om vi nogensinde vil komme os over hændelsen. Japan er i hvert fald stadig på flere måder mærket af tsunamien i 2011, ikke blot fysisk.

En sammenhængende plan

Vores kystnatur er unik i Europa. Det er en af grundene til, at vi ikke som Holland kan bygge en mur rundt om hele landet. Desuden skal vi tænke på vores ressourceforbrug: Et dige er ikke CO₂-neutralt. Det er oversvømmelser dog heller ikke, en livscyklusanalyse har vist, at en oversvømmelse af et hus koster cirka ti procent ekstra CO₂-ækvivalenter målt over husets levetid. Så for københavnsområdet vil diger ressourcemæssigt være langt den bedste løsning, mens man andre steder bør finde andre løsninger.

Man har arbejdet hårdt på en plan for at beskytte Københavnsområdet siden den lille stormflod i 2013. En enig Borgerrepræsentation og regering arbejdede hen imod en løsning, der kunne være klar omkring 2035. Den plan ligger nu i ruiner. Diget, herunder finansieringen af det, var en del af planen for Lynetteholm, men Lynetteholm er sat på pause, uden at der er taget stilling til, hvordan man så vil sikre København mod stormfloder og med hvilken finansiering. I mellemtiden har projektlederen sagt op.

Det er svært at se, hvordan vi kan nå at komme i mål. Som minimum kræver det en plan – og nogle, der holder øje med, at den bliver fulgt.

Pressen har en vigtig rolle i den sammenhæng. Det er ikke nok at skrive om de klimaeffekter, vi hvert år ser. De skal relateres til de danske behov, og der skal skelnes mellem, hvor væsentlige behovene er.

Der har ikke været artikler om, hvorfor regeringen ikke har udarbejdet den lovede klimatilpasningsplan endnu, eller hvad alternativet til Lynetteholm skal være. Vores hovedproblem er for meget vand, ikke for lidt. Det skal italesættes, så vi kan få en dialog om løsningerne.

Det kræver også en presse, der kræver, at politiske grupper kommer med realistiske alternativer, når de stopper en plan, der har været undervejs i ti år. Jeg krydser fingre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Benzon Knudsen

Godt og vigtigt indlæg. En lille korrektion: Lynetteholm-projektet er IKKE på pause. Desværre. Det kører videre i stilhed og bør stoppes, før vi rent faktisk får lukket Kongedybet. Hvilket risikerer at ske i løbet af efteråret.

Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Tæt på, hvor jeg bor, har Københavns kommune gravet et par bede og plantet nogle træer, som skal fungere som skybrudssikring. Og så har man lagt en stor aflang firkantet beton klods, hvor man på siden har klistret bogstaver så der stod "Klimatilpasning".

Jeg er ikke i tvivl om at bed leder vandet bedre væk end asfalt, og det har taget et par parkeringspladser, men det fører blot til at bilerne skal køre lidt længere rundt, mens de nytteløst udleder CO2 i forsøget på at undgå en P-bøde.

Stort set alting er bedre end ingenting i denne sammenhæng, men lokalt smiler man overbærende af "den væltede skamstøtte over den manglende klimatilpasning".

Morten Balling

Tæt på, hvor jeg bor, har Københavns kommune gravet et par bede og plantet nogle træer, som skal fungere som skybrudssikring. Og så har man lagt en stor aflang firkantet beton klods, hvor man på siden har klistret bogstaver så der stod "Klimatilpasning".

Jeg er ikke i tvivl om at bed leder vandet bedre væk end asfalt, og det har taget et par parkeringspladser, men det fører blot til at bilerne skal køre lidt længere rundt, mens de nytteløst udleder CO2 i forsøget på at undgå en P-bøde.

Stort set alting er bedre end ingenting i denne sammenhæng, men lokalt smiler man overbærende af "den væltede skamstøtte over den manglende klimatilpasning".

karsten arnbjerg-nielsen

@ Kim: Jeg er ikke med på hvad du mener med at lukke Kongedybet?

@Morten: Du har ret i, at en del tiltag er mere til pynt end til gavn, og samlet set er de offentlige grønne områder reduceret i den periode, hvor der skulle klimatilpasses, hvilket er skidt, uanset om vi snakker vand eller temperatur. Men der er nu også større tiltag, som bidrager væsentligt, heriblandt skybrudstunnelerne.

Nils Lauritzen

Øhh klimatilpasning. Er det tiltag til afbødning af de effekter, vi fortsat bidrager til forværringen af?
Som øhh at køre med meget høj fart mod en meget stor betonklods og så puste kinderne op for dog at have lidt ekstra airbag?
Lyder som en lidt tvivlsom strategi, gør det ikke?

karsten arnbjerg-nielsen

@Nils: læs lige forsiden af morgendagens avis med JSNs referat af en nylig PNAS artikel. Det er alt for sent kun at satse på imødegåelse, så skulle vi være startet omkring 1990.

Anders Bentsen

Nils Lauritzen, jeg tror de tænker på at i stedet for at bruge store ressoucer på f.eks. vindmøller og elbiler for at spare CO2, så skal vi forberede os på at håndtere NÅR værst tænkelige hændelser sker. Dvs. vi skal bygge huse på pæle, vi skal sikre rent drikkevand og indendørs dyrkning af mad. Vi skal sikre større grad af decentral energiforsyning og der er sikkert meget andet at tænke på.