Kommentar

Pelle Dragsted: Boligen er tilbage som klassepolitisk kampplads

I mange år har boligspørgsmålet været afpolitiseret og individualiseret, mens boligpolitikken og -markedet har øget uligheden i samfundet markant. Nu er det på tide at gøre boligpolitik til den centrale politiske kampplads, den bør være
Huslejestigningerne er ikke alene voldsomme. De er også dybt urimelige, mener Pelle Dragsted.

Huslejestigningerne er ikke alene voldsomme. De er også dybt urimelige, mener Pelle Dragsted.

Sigrid Nygaard

Debat
18. august 2022

Forbrydelse eller dumhed. Det var undertitlen på Preben Wilhjelms storsælgende bog om dansk boligpolitik udgivet af forlaget Røde Hane i 1971. I samme periode begyndte lejerne for alvor at organisere sig over hele landet. Slumstormerne flyttede ind i tomme ejendomme i København og andre store byer. Og senere skabte BZ-bevægelsen ny røre om boligmanglen med besættelser og gadekampe.

Det er alt sammen længe siden. I flere årtier var det, som om boligen mistede sin politiske betydning. Boligministeriet blev nedlagt. Mediernes dækning af boligspørgsmålet blev flyttet til forbrugerredaktionerne, som gav råd om, hvordan man kunne optage de mest fordelagtige flekslån. Der skete en afpolitisering og individualisering af boligspørgsmålet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kasper Pedersen

Tak Pelle

"Nu er det på tide at gøre boligpolitik til den centrale politiske kampplads, den bør være"
Nemlig!
Boligpolitik er suverænt det, der betyder mest for menneskers liv.

Pelle tilbage i folketinget nu, tak!

Karsten Nielsen, Rasmus Kristiansen, Egon Stich, Hanne Kok, Arne Albatros Olsen, Kim Houmøller, Thomas Tanghus, erik jensen, Ete Forchhammer , Poul Reynolds, Annette Chronstedt, Inger Pedersen, jens christian jacobsen, Torben Kjeldsen, Jakob Silberbrandt, Inge Nielsen, Kristian Bernhardt Jensen, Per Bøggild og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Så skarpt og enkelt! Tak Pelle!

erik jensen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

Selvfølgelig skal lejere sikres mod ublu stigninger. Spørgsmålet er hvordan? I øvrigt skal også ejere beskyttes mod stigninger i udgifter, der kan tvinge dem fra deres bolig/hjem. Mon ikke det bedst sker ved tilskud, som skaffes via beskatning af arbejdsfri indkomster så snart de realiseres. Det gælder både ved salg af formue- eller kapitalgoder, men sandelig også ved exorbitant højt forbrug i kraft af en for høj løn. Hvad er så en for høj løn? Det er vigtigt at definere dette begreb: Mit forslag er 4 gange genenemsnits lønnen der vist i dag er ca. 350 000 kr. En ekstraordinær høj løn er altså en løn over 1.6 mio kr. Formuegevinster der overstiger inflations takten skal ligeledes beskattes stærkt progressivt. Under krigen så vi progressive beskatninger på op i 90% niveauet. Lad os komme tilbage til dette beskatningsniveau før vi får en krig mellem høj- og lavindkomst grupperne, der kan true samfundets sammenhængskraft.

Fint at der er fokus på privat udlejning MEN de almene lejeboliger har MINDST samme lejestignings problemer.
På papiret er almene boliger demokratisk opbygget, men i det virkelige liv, bliver beboerne rå-tromlet af de store boligadministrations selskaber ......og landsbyggefonden.
Administrationsselskaberne er opbygget så ENHVER udgift sendes videre til lejerne!
De agerer både som bygherre, teknisk rådgiver, regnskab.....alt!!!
Al dårlig rådgivning, byggestyring mm, .....regningen sendes til lejerne!!
Alt tjener de penge på .....som enteeprenører, tovholdere, alt alt !!!
Lejerne er i deres vold !!!........bestyrelserne består af hr-og fru Danmark .....overfor professionelle der har fokus på indtjening.
Utallige håbløse renoveringsprojekter m bla genhusning (Information har haft nogle artikler) har kostet lejerne unødige lejestigninger og gener.
Bor selv et sted hvor vi står til at stige over 30% ......og så kom ( med forklaring til Ukraine) i øvrigt oveni årlige stigninger (så tages de 30 % af nuværende leje (som vi blev presst til at stemme ja til, for ellers ville landsbyggefonden ikke betale til rep af hullet tag), eller beregnes de ud fra det senere beløb og ender på omkring 40%? !!
Det er fa.......en stor huskejestigning !!

Som en anden vinkling for lejere ig landsbyggefond......så betaler lejere i almene boliger, dobbekt til stort set alt i dk gennem landsbyggefonden som vi er tvunget til at betale til !
Pt skal der bygges "tilgængelighedsboliger) i den eksisterende boligmasse (må ikke kaldes handikapboliger eller plejeboliger). Det skal der fordi SAMFUNDET mangler plejehjem.....og DET dilemma skal LEJERNE betale !!
Lejerne betaler til div integrationsprojekter.
Lejerne betaler til nybyggeri (div politikere - bla Løkke har haft fingrene i Landsbyggefondens (lejernes) penge.
Hos mig lød betingelsen fra landsbyggefonden, at vi KUN kunne få penge til nyt tag, hvis vi lave "tilgængelighedsboliger" .....og at dette krav kom fra politikerne!!! (Mener det var under Løkke).
Lejerne skal betale når adm selskaberne ønsker nybyg/udvidelse af forening .......projektering *ja alt hvad der er af undersøgelser, planlægni g, arkitekter ALT..........projektet dumpede pga af grundlæggende fejl-premis (sombåde de/kommune /banken burde vide......regningen får lejerne !!

Hvor er fokus på almene boliger og professionelle administrationsselskaber og deres arbejdesmetoder .....og landsbyggefondens formål (at spare op til rep af bygninger!)

Karsten Nielsen, Dennis Tomsen, Willy Johannsen, Hanne Kok, Arne Albatros Olsen og erik jensen anbefalede denne kommentar
Martin Jacobsen

Udsigten til mangel på boliger gør lejere desperate og udsigten til nedrivning af lejeboliger giver maksimal fortjeneste til spekulanter. I de rige kommuner i Danmark ser man oftest huslejer som ikke er til at komme i nærheden af, hvilket medfører en adskillelse, en apartheid, og en bevægelse mod de fattige kommuner. Landets tildeling af ressourcer og faciliteter afhænger i høj grad af hvilken social klasse man hører til, de bestemmes af den enkeltes position i hierarkiet. Boligejerne tildeles skattelettelser, mens lejerne - de lavere klasser - oplever at politikerne dræner de almene lejeboliger.

Familier bliver sparket ud af deres hjem, den næste bolig er dobbelt så dyr, fattigdommen øges derved. Tør væde på, at unge familier og enlige mødre med små børn, ender med at kigge langt efter de nye dyre huse som bygges. Retten til en bolig som er til at betale skal overtrumfe retten til at spekulere priserne op, gennem ordninger som tilsyneladende skaber mangel på boliger. Den danske ejendomslobby er lykkes at overbevise offentligheden om en boligmangel som vil gøre lejere desperate. Huslejerne stiger og man fjerner de fattige i stedet for at fjerne fattigdommen. Dette er den samme metode som de har brugt alle vegne, det samme blueprint. Den samme plan som for Skat, den offentlige transport, postvæsenet og alle de sociale institutioner. Fjern pengene indtil institutionen bryder sammen, borgerne bliver utilfredse med den, og beder selv om at institutionen nedlægges.

I løbet af de sidste tre årtier år har de rige og magtfulde ændret lovgivningen til gavn for dem selv. Boligspekulanterne har gyldne dage. Regeringen har lovgivet om ekspropriation af attraktive grunde gennem Ghettoplanen, som erhvervslivet kan hente milliard-profit ud af. Storspekulanter sætter lejepriserne op, skævvrider landet og skaber fattigdom. Der er nok en grund til at udgifterne til administration og ledelse i kommunerne er eksploderet; det er lettere at se væk, når andre rammes af nedskæringer, hvis man selv bliver rigeligt kompenseret, eller købt og betalt. Hvordan er det lykkes dem at slå sig sammen med konsulentfirmaerne, for at dele i porten - det er vel et konsulentfirma som har lavet hele Ghettoplanen?

I dag er det billigere at købe nyt tøj end at vaske tøjet!!! Er I blevet fuldstændig vanvittige? Der er jo ingen sammenhæng imellem det som politikerne under valgkampen taler om, og hvad flertallet oplever i dagligdagen. Vi er nødt til at tale om de nødvendige sociale justeringer af det samfund som er blevet så skævvredet. 20 års besparelser har efterladt dem uden for arbejdsmarkedet forarmet. Det er opskriften på at køre et samfund i sænk, selve fundamentet for Danmark ér allerede skredet. Politik er blevet slavebundet til økonomiske teorier, der ikke siger særlig meget om borgernes reelle trivsel. Økonomisk ulighed gør det vanskeligt, og nærmest umuligt for de fattige at få det bedre. Derfor er fattigdomsbekæmpelse nu den vigtigste politiske sag.

Det Danmark akut har brug for nu er et år uden fattigdom. Midt i sidste århundrede var der et år hvor ingen skulle betale skat. Det gav et tiltrængt løft i samfundet. Flere startede ovenikøbet på at bygge eget hus. I dag er det ikke en god ide at give alle et skattefrit år, fordi flere har millionformuer. Men et eksperiment hvor ingen skal leve af et beløb under et rimeligt niveau ville vise, om politikerne tager situationen alvorligt, eller om de bare trækker tiden, på trods af en valgkamp hvor de fleste politiske partier talte om at være sociale.

Vi skal have startet det sociale oprør, vi har ventet længe nok. Politikerne har fået deres chance, men det eneste de er interesserede i er at opretholde uligheden. Vi tager kontrollen over vores liv tilbage. Vi accepterer ikke stigende social kontrol og konstant færre midler at leve for, alt imens landet bliver rigere hvert år. Vores suveræne ret til at bestemme over egne forhold skal generobres og fastlægges ved lov. Vi skal skabe muligheden for at deltage og bestemme i de politiske spørgsmål som berører vores liv. Med andre ord vil vi genvinde vores frihed.

Den nuværende koncentration af rigdom er simpelthen ikke kompatibel med vores demokratiske system, idet pengene skaber urimelig politisk indflydelse og derved en fordrejning af demokratiet. Repræsentanter fra overklassen og virksomhedsejerne skal ikke sidde i råd og udvalg i ministerierne på Christiansborg og bestemme, at vi ikke skal have rimelige levevilkår og en fair del af samfundskagen. Det er ikke de rige som skal bestemme over vores liv.

Det sociale område tilhører de tyve procent af befolkningen som har færrest ressourcer, det er vores liv det drejer sig om, derfor er det os som skal bestemme. Vi kæmper for vores frihed, en fair indkomst, menneskerettigheder som en bolig der er til at betale og et samfund uden social overvågning, fri ret til at bo alle vegne ligesom alle andre borgere. I forrige århundrede var adskillelige grupper, organisationer og fagforeninger med til at skabe et retfærdigt velfærdssystem. Der skal nu en lige så stor indsats til for at redde velfærden. Der skal en ny form for civile strejker til, demonstrationer og blokader.

Det er tid til at et flertal af enkeltpersoner, grupper og organisationer træder ind og viser vores fælles menneskelighed. Fattigdommen er simpelthen en moralsk krise for et land der er så rigt som Danmark er. Vi ved, at der er mange som hverken er ufølsomme over for andres lidelser eller blinde for konsekvenserne af den fattigdom som politikerne skaber. Solidaritet er et kernekoncept i den sociale tankegang, der er afgørende for at de socialt udsatte udenfor arbejdsmarkedet får rimelige levevilkår.

Fattigzonerne spreder sig efterhånden som politikerne dræner vores indkomster for at få skattelettelser til dem med formuer. Der er omkring en million boliglejere tilbage i Danmark, de fattigste af os er jaget vildt, fordi politikerne opruster. Man fører krig mod de fattige ved at rive vores boliger ned, og laver love som forhindrer os i at få en almennyttig bolig. Politikerne har besat de områder som de kalder for Ghettoområderne, det er almennyttige boliger som er under angreb på vegne af boligspekulanter. Der er tale om et frontalt angreb mod lejerne og beboerdemokratiet. Over en million menneskers integritet er sat over styr.

Man invaderer fattigzonerne, fjerner de fattige lejere, så de formuende kan rykke ind på de fattiges landsområder, men velfærden er statens mørtel. Man kan ikke stable mursten ovenpå mursten, uden at det tilsidst falder sammen. Politikerne opdyrker private firmaer - for de penge som de fattige før levede af - med det formål at jagte de fattige. De rige opruster propagandaen rettet mod fattigzonerne, som vokser efterhånden som Centrum-Højre dræner lejernes indkomster. Problemet er, at jo mere intensivt Centrum-Højres krig mod de fattige bliver, jo mere vokser antallet af fattige. Jo flere fattige kommer der.

Karsten Nielsen, Troels Jensen, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Karen Nygård, Thomas Barfod, erik jensen, Inge Nielsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Som sædvasnlig en fin og skarp kommentar af Pelle.
Men så slutter han resigneret:
'..Hvis ikke socialdemokraterne og venstrefløjen formår at politisere boligspørgsmålet, at gøre huslejen til et politisk spørgsmål, at stille sig på lejernes side og konfrontere nationale og internationale kapitalinteresser, så er det enten dumhed eller forbrydelse.'
Blabla. Hvad foreslår du, Pelle, at venstrefløjen skal gøre, når boligmarkedet bliver stadig mere ureguleret? Vil du eksempelvis opfordre lejerne til at indbetale deres huslejer på en fælleskonto og nægte at betale stigninger, der ikke er begrundet i relle udgifter for boligejeren? Støtte lejere der nægter at lade sig sætte ud?
Hvis ikke det nu er på tide at genoptage den boligkamp som Wilhjelm beskrev så magtfuldt i 70erne - hvornår er det så på tide? Sosserne gør intet. De lukker som sædvanlig øjnene og ser den anden vej over mod højrefløjen for politisk støtte.
Forbrydelse eller dumhed....
Blabla.

Lise Lotte Rahbek, Karen Nygård, erik jensen og Poul Reynolds anbefalede denne kommentar

Jeg tænker det vil være en god ide, at lejerne lægger sag an imod husejerne, hvis disse ikke har ført isolering og varmeanlægget "up to date".
Og det vil også være en god ide, at standse årlige vurderinger af andelsboliger.

Kim Houmøller og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Thomas Barfod

Det har undret mig meget meget længe, at der ikke har eksisteret en langsigtet politik indenfor boligområdet, der skulle sikret at boliger, grunde og ejendomme ikke er noget som stiger mere end de gennemsnitlige lønninger i byerne. Det er kapitalfonde, pensionskasser, investerings foreninger og andre formuende grupper, som ved hjælp af banker og andre finansierings kanaler, har drevet lejepriser op, fordi der har manglet regulering på området. Dette gælder både nybyg efter 1992 samt ældre udlejningsboliger som har kunne renoveres og lejedes ud fra det lejedes værdi som Pelle skriver. Samtidig er der bygget alt for lidt alment efter 1992 i de større byer, samt at der ikke er bygget nye andelslejligheder i byerne. Grunde eget af stat og kommune er solgt fra alt for dyrt, hvor det kun er de meget kapital stærke der har kunne være med. Ligeledes er befolkningen vokset betydeligt de sidste 20 år, og dette har også sat et pres på behovet for flere boliger. Der var engang hvor der ikke var ventelister på 20 år til en almennyttig bolig, samt at du kunne som ung, få adgang og lån til billige andelsboliger. Men en andelsbolig er grundet nye vurderinger steget 500% på 20 år, så chancen for at finde en nogenlunde billig andelsbolig er forsvundet. Men giver det mening at der skabes så meget gæld i eksisterende boligmasser, at udenlandske kapitalfonde. pensionskasser og banker, skal tjene penge på behovet for at have tag over hovedet. Bolig spørgsmålet skal ikke overlades til finansmarkedet og kapitalmarkederne udelukkende.

Arne Albatros Olsen

Man kunne jo ganske enkelt starte med at beskatte fortjenesten ved salget af en ejerbolig med bare 25%.

Hanne Kok, Kim Houmøller og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar