I sidste uge kom over 1.000 psykologer med et fælles opråb til politikerne forud for forhandlingerne om en ny plan for psykriatrien. Deres budskab var, at en hovedårsag til den eksploderende mistrivsel blandt børn og unge er de rammer, vi giver dem i dagtilbud og folkeskolen.
Flertallet af de mange psykologer, der har underskrevet det åbne brev, arbejder i PPR, som er det kommunale organ, vi fagprofessionelle omkring børnene skal samarbejde i og med, når vi oplever, at børn mistrives. Så underskriverne ved, hvad de snakker om.
Dagligt ser jeg børn, der er i så stor mistrivsel, at det gør ondt. Mange børn går i rammer, som decideret skader deres udvikling. Jeg har set børn med diagnoser få massiv skolevægring, gå tilbage i deres udvikling og endda udvikle psykoser, fordi de bliver tvunget til at blive i folkeskolen i stedet for at blive visiteret til mindre skoletilbud.
Klarere kan det vist ikke skrives!
Ja og tak for ordene. Lad det blive gentaget af alle som krav til politikerne ved valgmøder mv.
Jeg vil mene, at forebyggelse er billigere end behandling i det lange løb. Særligt hvis børn og unge skal i længerevarendebehandling, og hvis de bliver uarbejdsdygtige i store dele eller hele deres liv.
Det er omkostningsfuldt både menneskeligt og økonomisk.
Spot on. Er som eks underviser helt enig med det som der skrives og har selv følt det på min krop.
Restgruppen der ikke får hjælp, hverken før nu eller på sigt, er parkeret på landets bosteder. De er selvfølgelig glemt nu, men for 20 eller 40 år siden var de de unge som vi ikke kunne nå når psyken ikke passede med psykiatriens dogmer.
Ingen savner dem tilsyneladende nu.
De får en masse medicin og pandekager med sovs i - og det er så det. :-(