Folk

Så skal ærmerne smøges op i Dansk Folkeparti!

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Det er så vidt vides ikke de seks ordførerskaber og tre udvalgsposter til partistifteren, der grines af. Men de har det sjovt.

Det er så vidt vides ikke de seks ordførerskaber og tre udvalgsposter til partistifteren, der grines af. Men de har det sjovt.

Sigrid Nygaard

Debat
5. august 2022

Der bliver nok at se til for de tilbageblevne medlemmer i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, efter de har omfordelt ordførerskaberne. Så medmindre der kommer et hurtigt oktobervalg, kan de se frem til et travlt folketingsår

Alex Ahrendtsen: Dansk Folkeparti har efter nedsmeltningen fordelt udvalgsposterne mellem de tilbageværende fire menige folketingsmedlemmer. Magisteren i oldgræsk, Alex Ahrendtsen, der blandt andet har skrevet om islamiseringen af Odense, får syv udvalgsposter og ikke mindre end 11 ordførerskaber.

René Christensen: Mekanikeren med svendebrev fra Horbelev Autoservice, René Christensen, får også nok at se til. Formand for miljø- og fødevareudvalget, fire udvalgsposter og dertil syv ordførerskaber: finans-, forsynings-, beskæftigelses-, klima-, miljø-, energi- og social dumpingordfører.

Mette Dencker: I forrige folketingssamling var den coachuddannede Mette Dencker kirkeordfører og holdt kun ordførertale 23 gange. Nu er hendes portefølje vokset til syv udvalgsposter og ti ordførerskaber, så hende vil vi se oftere på talerstolen. Medmindre altså der kommer et oktobervalg.

Pia Kjærsgaard: Forhenværende hjemmehjælper Pia Kjærsgaard, der seks gange har været redaktør for julehæftet »Jul på Borgen« med julehistorier, må også spidse blyanten. Næstformand i tinget samt tre udvalg og seks ordførerskaber, herunder naturligvis dyrevelfærd, værdipolitik og de ældre.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens peter hansen

Ja og for nogle år siden havde vi en ufaglært arbejdsmand og tidligere svajer som statsminister. Måske ikke den dygtigste, men så langt den mest folkekære i årtier. Jeg synes det er fint at der er mekanikere og hjemmehjælpere i Folketinget. Politisk er jeg ikke enig med dem, men der er da befriende at der en der kan skifte bremser på bilen og en der kan skifte en voksenble på Borgen.

Peter Koch Larsen, erik pedersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Helt enig