Der er bred enighed om, at Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling. Men klimaet styres af den globale udledning af drivhusgasser og ikke af Danmarks udslip, som kun er omkring en tusindedel af det globale. Klodens klima kan ikke registrere, om vi så lukkede helt ned for den danske udledning i morgen.
Ud over at yde vores solidariske nationale bidrag til CO2-reduktionen skal vi derfor også fokusere på øvrige måder at reducere den globale emission på. Det gør vi ved at fremme udvikling af grøn industri og andre erhverv, der kan bidrage til den grønne omstilling og eksporteres til andre dele af verden.
Men en grøn omstilling, der kan bevare velstand og samtidig redde klimaet, er nu truet af mangel på naturgas i Europa på grund af krigen i Ukraine. Det har medført et øget forbrug af kul og olie, der udleder væsentligt mere CO2 end naturgas. Danmark har nu en mulighed for at reducere det europæiske CO2-udslip ved at skifte kurs og genoptage efterforskning og øget udvinding af naturgas i Nordsøen.
Kraftige CO2-reduktioner på vej
Der er mange ambitiøse klimamål, som et øget kul- og olieforbrug i Europa kan smudse til.
Målene for CO2-reduktionerne i Parisaftalen fra 2015 er vedtaget af de fleste af verdens stater. EU har besluttet en CO2-reduktion på 55 procent i 2030 og klimaneutralitet fra år 2050. Danmark har besluttet en endnu større reduktion på 70 procent fra 2030 og klimaneutralitet fra 2050.
Den amerikanske kongres har netop vedtaget en finansieringspakke på 369 milliarder dollar til grøn omstilling. The New York Times skønner, at finansieringen kan bidrage til en CO2-reduktion på 42 procent i USA målt fra 2005.
Kongressens beslutning medførte straks en kraftig stigning på Vestas og Ørsteds aktiekurser i forventning om øget fremtidig dansk deltagelse i amerikanske vindmølleprojekter. Verdens største økonomi ser således nu ud til at komme med i kampen for at redde klimaet, og danske virksomheder kan spille en rolle i USA og for det globale klima.
Det samme kan vi gøre ved at udvinde mere naturgas, især nu hvor der er et ønske om at frigøre sig fra russiske gasleverancer.
Mindre naturgas fører til mere kul og olie
Så sent som foråret 2017 besluttede regeringen at fortsætte eftersøgning og udvinding af naturgas i Danmark. Men for at nå vores meget ambitiøse nationale klimamål og reducere vores forbrug af fossilt brændstof, ændrede regeringen og et bredt flertal i Folketinget allerede tre år senere denne beslutning.
Folketinget vedtog nu at aflyse den ottende udbudsrunde for kulbrinter i Danmark. Dette betyder, at eventuelle yderligere forekomster af naturgas i Danmarks undergrund ikke vil blive eftersøgt og udvundet. Beslutningen ses som et stærkt og modigt dansk bidrag til fremme af den grønne omstilling.
Men nu benytter Putin en reduktion af gasleverancer som våben imod Europa i forbindelse med Ukrainekrigen. Det er formentlig utænkeligt, at EU i fremtiden vil genoptage naturgasleverancer i fuldt omfang fra Rusland og dermed styrke den russiske krigsøkonomi.
Resultatet af denne ulykkelige udvikling er, at mangel på naturgas nu øger forbruget af kul og olie i EU. Da kul og olie ved forbrænding udsender næsten dobbelt så meget CO2 som naturgas til atmosfæren, medfører dette et forværret globalt klima.
EU’s taksonomi, som definerer bæredygtige investeringer, inkluderer også naturgas. En forøget udvinding af naturgas i Danmark kunne derfor bidrage til at fortrænge kul- og olieforbruget i andre lande og på den måde fremme kampen imod de globale klimaforandringer. I fremtiden kan vi lede gas til andre lande i EU, som har behov for naturgas til at udfase kul og olie, når vi selv har udfaset naturgassen gennem omstillingen til vedvarende energi.
Beslutningen fra december 2020 om at annullere den ottende udbudsrunde for naturgas i Danmarks undergrund bør derfor annulleres. Eftersøgningen og udvindingen af naturgas må genoptages hurtigst muligt, som det oprindeligt blev besluttet af regeringen marts 2017.
Når naturgas er tilgængeligt, vil CO2-afgifterne fungere som incitament til at fortrænge kul og olie, indtil vedvarende energikilder kan udfase også naturgassen i EU fra 2050 og andre dele af verden noget senere.
Det er en strategisk fejl at droppe naturgasfelterne i Nordsøen, så længe vi har et betydeligt forbrug af kul og olie i resten af verden. Det er nemlig til skade for både Europas sikkerhed og det globale klima.
Lars Philipsen Prahm er folketingskandidat for Moderaterne og fhv. direktør for Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og fhv. generaldirektør for Europas Rum agentur for vejr, klima og miljøsatellitter (EUMETSAT)
information.dk/deltag
Lars Prahm har enten ikke forstået den aftale der blev lavet omkring Nordsøen, eller også manipulerer han bevidst for at at undergrave den vigtige beslutning folketinget vedtog. Det er faktuelt forkert når han skriver at aftalen betyder, at eventuelle yderligere forekomster af naturgas i Danmarks undergrund ikke vil blive eftersøgt og udvundet.
Aftalen giver rige muligheder for nye boringer i de eksisterende licensområder samt fastholdelsen af minirunder og nabobloktilladelser. Derfor konkluderede Energiwatch da også i en artikel efter aftalens indgåelse at olieindustrien jubler over udsigten til mere olieproduktion. Læs selv artiklen fra dengang:
https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article12606369.ece
Østersøprojektet er et udspil om at udvide allerede planlagte integrerede energisystemer, og det fremstilles af konsulenter og politikere som kæmpefordele for forbrugere, som kan tælles i millioner af Euro. Forskningen er generelt kommet til det modsatte resultat.
Det er dog vanskeligt at måle, om regional energiintegration giver nettofordele eller nettoomkostninger. Men der er mange erfaringer fra USA som Østersøprojektet trækker på.
Uenigheden mellem politikere og forskere begrundes med manglen på enighed om målemetoder, der kan vise virkningerne af en større energiintegration af produktion, distribution og omsætning. Men politikerne nedtoner uenigheden eller omtaler den slet ikke. Det vigtigste er de politiske mål, som denne omstrukturering skal opfylde. Se det ’Letter of Intent’, der er udsendt i 2021. Mest tågesnak. Men et enkelt sted tales der om Tysklands 'økonomiske zone', der tilsyneladende kan strække sig ind over dansk havterritorium.
Forsynings,- pris- og omkostningskontrol er de væsentligste motiver for Tyskland, og forskningen viser at lande, der mest ivrigt bakker op om energi-omstruktureringer er de lande, der har de højeste energipriser. Det har Tyskland. .
Det mest interessante i de amerikanske erfaringer er etablering af et såkaldt ’frit’ energimarked, der er den bagvedliggende politiske motor og magtinstrument i Østersøprojektet. Her har lande eller regioner-i-lande der har størst kapital og mest politisk gennemslagskraft (Tyskland) naturligvis de største fordele. Som altid i markedsbaserede aftaler mellem lande.
Så Tyskland vil uden tvivl profitere mest af alle involverede lande. Resultatet af den amerikanske regionale energiintegration er, at i de de fleste amerikanske stater er energipriserne steget betydeligt. Det kommer også til at ske i landene omkring Østersøen. Og hvem har bedst råd? Det har tyskerne. Samtidig får de forsyningssikerhed. Keine Hexerei. Nur Markt und Macht.
Lars Prahm overser at der er langt større mængder fossil energi i vores undergrund end vi kan brænde af uden at nå alvorlige klimatiske tipping points. Det gælder også naturgas, samt olie, der er den anden fossile energikilde, der er med i det danske stop for nye udbudsrunder for fossil energi. Og selv hvis vi startede en ny udbudsrunde nu ville det ikke have nogen betydning for den aktuelle forsyningskrise. Det tager mindst ti år før nye udbud ville give nye produktion. Så er det langt hurtigere at udbygge vedvarende energi, sol og vind ,lokalt og reducere gasforbruget til hvad vi kan producere som biogas.
Et hvert tiltag der kan mindske afhængigheden af Putins gas og olie vil være velkommen. Klima kampen ER vigtig på sigt, men kampen for Ukraine er vigtigere.,
den bliver betalt med blod.
Lars Philipsen Prahm har en pointe, vi kigger ofte for snæversynet på tingene og indenfor vores egne grænser, men vi bør kigge på Europa og indenfor Europas grænser, og her vil naturgas være en mere grøn overgangsenergikilde indtil der er bygget nok vedvarende energi.
Ting tager tid, vi kan ikke bare opstille en ny vindmøllepark i morgen, det tager halve og hele årtier fra planlægning til drift, og en ny vindmøllepark er langt fra nok!
Hvis man ikke bruger naturgas, enten fra Rusland eller Nordsøen, ja så vil alternativet være olie og især kul der vil blive brugt i stedet indtil der om 10-20 år vil være nok vedvarende grønne alternative energikilder til at dække behovet, og i mellemtiden er naturgas bare det meget mere grønt end den forurenende men billige kul!
Det er rigtigt at naturgas er bedre at brænde af end olie, men det er lige så rigtigt at vi ikke kan hente al den naturgas op der ligger i den danske undergrund, da det vil koste et menneskevenligt klima.
Hvis vi skal hjælpe i overgangen her og nu er det derfor vigtigt at undgå en lock-in effekt der resulterer i mere end den absolut nødvendige mængde gas. Vi skal også sikre at gassen kun sælges til firmaer der ellers ville bruge kul og olie - og som har en skudsikker plan for at blive fossilfri inden 2035.
Den opgave kan ikke overlades til private firmaer, der vil være mere fokuseret på bundlinjen end miljøet, men det er også farligt at lade statskassen blive afhængig af indtægter.
Omvendt kan vi heller ikke forære gassen væk, da det vil hæmme aftagerens motivation til at blive fossilfri.
En løsning som jeg er sikker på at Lars Phillips en Prahm kan se fornuften i, vil være et offentligt selskab der for statskassens penge udvinder og sælger gassen så dyrt som muligt, i det omfang det kan dokumenteres at at salget sparer CO2.
Overskuddet går ubeskåret til en fond der hjælper lande som f.eks. Pakistan med at afbøde de klimaeffekter vi allerede ser og med at gøre deres energisystemer fossilfri.
Vi vil have gjort noget godt for miljøet, hjulpet lande der ikke har bidraget væsentligt til klimakrisen og der er motivation for ikke at pumpe mere gas op end rimeligt.
What's not to love?
Fortsat at satse på fossil energi er og bliver en dårlig idé og vil skade vort klima. Selvfølgelig er det bedre at vælge en energikilde med mindre CO2-udslip, men det er stadigvæk en dårlig idé fremfor at vælge en energikilde uden CO2-udslip så som sol- og vindenergi.
Samtidig og allervigtigst bør vi øge bestræbelserne på at reducere vort energiforbrug, det er fortsat alt for stort og overflødigt.
Naturgas udleder metan - som er en drivhusgas mange gange kraftigere end C02.
Hans Sommer Lassen
01. september, 2022 - 11:16
Fra en artikel på videnskab.dk fra 2019:
"I løbet af det seneste årti er Jordens udledning af metan (CH4) steget støt, selvom den faktisk lå på et stabilt niveau i starten af 00’erne."
Metanen kommer fra flere kilder:
1: "Vådområder i troperne: I troperne er der store arealer med sumpe. I takt med at klimaet forandrer sig, og temperaturen stiger, udleder sumpområderne mere og mere metan. Mekanismen vender vi tilbage til."
2: "Naturgas: Naturgas består primært af metan. Metanen slipper ud i atmosfæren, hvis naturgassen ikke forbrændes fuldstændigt i motorer og oliefyr, eller hvis der er utætheder i gasledninger."
3: "Processer i atmosfæren: Metan i atmosfæren går naturligt i opløsning efter cirka 30 år, fordi det reagerer med det organiske stof hydroxyl (OH). Forskning på området peger i forskellige retninger, men noget tyder på, at den naturlige proces, der fjerner metan fra atmosfæren, kan blive mindre effektiv, i takt med at balancen i atmosfærens drivhusgasser forskubbes på grund af menneskers udledning."
4: "Smeltende is: Global opvarmning får isen på Arktis og permafrosten på den sibiriske tundra til at smelte. Når isen smelter, bliver der frigivet metan fra de planter, der ligger nedenunder. Det er endnu usikkert, hvor meget metan der fremover kan komme fra tundraen og Arktis."
https://videnskab.dk/naturvidenskab/metanudledningen-stiger-og-det-er-ik...
@Povl Clasen
Det er ikke at satse på naturgassen hvis man allerede fra starten beslutter at det er en midlertidigt foranstaltning hvor man samtidigt udbygger den grønne energi i stor stil!
Det er naivt at tro på at folk i længden vil finde sig i at fryse eller betale kæmpe energiregninger, for så får man et helt andet sammensat folketing med en hel anden retning som ikke vil være klimavenlig, så det handler om at gøre tingene smarte og det er det andet ikke, vi kan ikke gå fra det ene til det andet fra den ene dag til den anden det er bare ikke realistisk.
@Peter Hansen
Du har ret i at vi ikke kan skifte så hurtigt som vi burde, men vi skal sikre at pengene ikke bliver en motivation til ar hente gassen op.
Derfor giver det mening at danne et offentligt selskab hvis overskud går til klimagenopretning i andre lande.
Selskabet skal sælge gas til f.eks. 2% over gennemsnittet af markedsprisen, så det opfylder et behov, men ikke presser prisen ned.
Da formålet ikke er at tjente penge, men afbøde afbrænding af kul og olie behøver direktionen ikke høje lønninger og et fint hovedsæde.
Hvad venter vi på?
Lars Prahm skriver selv, at et at hovedargumenterne for at anvende mere naturgas er, at vi så ikke længere skal finansiere Putins Krig.
Han mener at vi skal erstatte Putins gas med vores egen gas. En process der kan tage mange år.
Hvorfor ikke bare lukke for al russisk gas her og nu? Det kan sagtens lade sig gøre, vores overforbrug af energi når uanede højder. Jeg har lige hørt at Tyskland har sat initiativer igang der kan reducere gasforbruget med 2% Det er dog et særdeles lille mål set i sammenhæng med det totale overforbrug af energi. Jeg gætter på at gennemsnittet for antallet af personer i hver bil i Tyskland ikke er større end i Danmark: 1,05. Kør sammen, og tag halvdelen af alle biler ud af drift. Og anvend den sparede benzin til at erstatte gassen. I en overgangsperiode indtil vi begynder at tage toget i stedet, eller blot lave mindre transport.
Nåhh nej. Det er jo ting der kræver at vi ændrer adfærd. Og det vil vi i hvert fald ikke. Heller ikke selv om det jo i princippet er os der betaler for at Putin kan blive ved med at bombe...
@ Mads Horn
Jeg er ikke enig i vi skal forære noget væk på den måde til andre lande, men jeg synes sagtens vi kunne afsætte de penge til f.eks en grøn innovationsfond og i praksis faktisk at finansiere vindmøller, solceller osv. her hjemme, det synes jeg giver mere mening.
@Peter Hansen
At pengene ikke gik til os ville effektivt sikre, at der ikke kom en lock-in effekt :-)
Det er også et åbent spørgsmål om "forære" er den rigtige terminologi, når det er penge vi er moralsk forpligtet til at stille med.
At ødelægge noget (klimaet) og ikke kompensere de skadelidte, er bølleopførsel. Også selv om vi selv bliver ramt af forbrydelsen.
@Alan Frederiksen
Jeg kender artiklen - den underbygger mit indlæg. Så tak for det.
@Mads Horn
Jeg er ikke enig i dit narrativ om en moralsk forpligtigelse osv. det vil også være en skrue uden ende hvis man gik ind på den vej, samtidigt med at det vil bremse og hæmme egen udvikling.
En egen udvikling som med de rette ressourcer og opfindelser også vil komme resten af verden til gavn, det er ved dette kunsstykke jeg mener vi med vores viden og uddannelsesniveau kan gøre mest gavn, det andet vil bare være dråber i et kæmpe ocean uden synlig effekt.
Der er også forskel på at handle, her "ødelægge klimaet" som du formulere det, i en ond tro og i en god tro. Jeg tror ikke at nogen i fremgangens og udviklingens øjemed bevidst hat ønsket at være destruktiv, tvært i mod.
Jeg forstår dit synspunkt, men du begår den fejl at se gassen i undergrunden som "vores".
Gassen SKAL blive i undergrunden - eller i nødsfald afhjælpe overgangsproblemer kortvarigt.
Derfor kan den under ingen omstændigheder regnes for en del af vores råderum.
Vi både kan og skal udvikle løsninger til resten af verden, og det har vil ressourcerne til, også selv om vi opfører os anstændigt.
At den gennemsnitlige dansker ikke har handlet i direkte ond tro er irrelevant.
Grov uagtsomhed er også ansvarspådragende.
At vi ikke kan løse alle verdens problemer og at opgaven er uoverskuelig stor er også irrelevant.
Hvis ikke vil viser mere end almindelig god vilje i forhold til de lande der har begrænset ansvar for de kriser vi står overfor, så har de ingen grund til at deltage i løsningen af kriserne, og så er vi for alvor på den.
I lyset af al tilgængelig historie skal man være mere end almindelig naiv som tredjeverdensland for at tro at vi vil holde vage løfter: Derfor skal der konkret og øjeblikkelig handling til.
Det er ikke et hallal-hippie synspunkt, det er knaldhård realisme i en verden hvor vi ikke har råd til klimaflygtninge i 100 millionvis og bioterrorisme.