Kronik

At sove middagslur burde være velset på jobbet. Vores søvnbehov skal tages alvorligt

At mange lider under for lidt søvn skal ikke kun håndteres med individuel behandling i sundhedsvæsenet. Det er også et kulturelt problem, der kan imødegås gennem et opgør med den protestantiske arbejdsetik, der medvirker til søvnlidelser
Hos firmaet Marsh har 22 ledere og medarbejdere fået et ti ugers forløb for at komme til at sove bedre – og blive bedre til at koble af. De træner hver torsdag med cirka 25 minutter på gulvet på hver deres yogamåtte med en lille pude og tæppe, mens mindfulness-instruktør Chris Norre hjælper dem til at slippe tankerne og komme ned i kroppen.

Hos firmaet Marsh har 22 ledere og medarbejdere fået et ti ugers forløb for at komme til at sove bedre – og blive bedre til at koble af. De træner hver torsdag med cirka 25 minutter på gulvet på hver deres yogamåtte med en lille pude og tæppe, mens mindfulness-instruktør Chris Norre hjælper dem til at slippe tankerne og komme ned i kroppen.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
16. august 2022

Poul Jennum har aldrig forstået, hvorfor der ikke er større interesse for søvnsygdomme. Han har selv forsket i søvn på Rigshospitalet siden 1983. Hans ord falder i en artikel den 6. august. Som klinisk psykolog undrer jeg mig også over, hvorfor søvn ikke har større bevågenhed.

Selv om der forskes i det, kan læger ikke videreuddanne sig som specialister i søvn. På Rigshospitalet varetager neurologer behandling af søvnlidelse, hvilket er betryggende, da de er opdaterede inden for det komplekse felt mellem psyken og kroppen, som søvnforskning hører under.

Mindre betryggende er det i Region Midtjylland, hvor samtlige søvnlidelser samles i en søvnklinik varetaget af øre-næse-hals-læger, der behandler søvnapnø. Sundhedsfagligt er der meget positivt at sige om søvnklinikken i Silkeborg.

Mange patienter oplever forbedret søvn og reduceret behov for sovemedicin som følge af behandlingen for søvnapnø. Men søvn er et kompliceret område, der ikke kan reduceres til et speciale for øre-næse-hals-læger, som det sker i Region Midtjylland. Søvnlidelser har også neurologiske og psykiatriske aspekter, som ikke tilgodeses i Silkeborg. Uanset om Region Hovedstaden er lidt foran Midtjylland, når det kommer til forskning i søvn, er der overalt et kolossalt efterslæb, hvilket det skrabede tilbud i Silkeborg illustrerer. Hvorfor er det sådan?

Lægerne er ikke problemet. Fokus må rettes mod de økonomiske styreredskaber, som medfører, at områder nedprioriteres, hvis de politisk og ideologisk bliver anset for at være mindre vigtige. Alt for længe er søvnproblemer forbigået i kulturen og derfor også i forskningen. Det aspekt er fraværende i artiklen.

Søvn er ikke spild af tid

Tidligere forstod vi ikke, hvorfor vi sover en tredjedel af vores liv. Interessen for at vide det var måske heller ikke synderligt stor. Søvn anses basalt set for at være spild af tid.

Traditionelt har søvnforskning handlet om, hvordan vi kan sove mindre, så vi kan være mere virksomme i de vågne timer. Forskere har blandt andet undersøgt, hvordan piloter kan holde sig vågne i længere tid, så udgifter ved at holde fly på vingerne kan reduceres.

Derfor er der stadig i dag begrænsede midler til søvnforskning. Nogle forskere har mere fokus på, hvordan mennesker kan holde sig vågne om dagen, og mindre på hvordan nattesøvnen bliver lang og dyb.

Der er påfaldende ligheder mellem, hvordan søvn og depression betragtes. Både i befolkningen og hos bevilligende myndigheder spiller moral, meninger og holdninger ind. Søvn og depression udfordrer skellet mellem flid og dovenskab, som udspringer af en kristen arbejdsetik.

Anders Fogh Rasmussen fortalte stolt i dokumentaren Fogh bag facaden, at han kunne nøjes med fem timers søvn. Fogh og hans ligesindede var rollemodeller for ambitiøse politikere og erhvervsledere. I meritokratiet er det et vilkår for at gøre karriere og nå til tops, at man kan undvære søvn. Eller selv tror, at man kan nøjes med få timers søvn.

For ofte overser man selv de problemer, søvnmangel medfører. Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum udtaler i artiklen, at den del af hjernen, som først påvirkes af søvnmangel, er frontallapperne, og at søvnmangel både går ud over evnen til at styre impulser og evnen til at vurdere egne evner – og søvnbehov.

Nyere søvnforskning tydeliggør, at det ikke bare er ’bløde’ områder som humør, følelser, velvære og trivsel, der påvirkes. Også ’hårde’ funktioner som hukommelse, evnen til at løse problemer og træffe beslutninger forværres.

Frontallapperne tager vare på vores dømmekraft – det, computere ikke kan – og det er her, søvnmangel rammer. Tankevækkende, når man overvejer, hvor mange medlemmer af Folketinget der arbejder næsten i døgndrift og formentlig sover alt for lidt.

En myte, at nogle kan nøjes med fem timer

Det gælder også i erhvervslivet. Ingen får magt og indflydelse af at ligge i en hængekøje. Vil man være med, hvor beslutningerne træffes, må man tilsidesætte behovet for søvn og holde sig vågen om natten, når forhandlinger trækker ud. Og ofte er det den, der holder længst ud, der vinder i forhandlinger, mens den, der er træt og uopmærksom, mister indflydelse.

Søvnforsker Poul Jennum plæderer for et opgør med den udbredte fortælling om den travle politiker eller den kreative boheme, som arbejder bedst om natten. Der må gøres op med myterne om kendte politikere, forfattere og musikere, som angiveligt ikke sover ret meget, er enormt effektive og udretter store ting om natten.

Kornum kalder det en myte, at nogle kan klare sig med fem timers søvn. De fleste har brug for syv til otte timer.

Samtidig er spørgsmålene om, hvor meget søvn mennesker har brug for, hvad der er ’normalt’, og hvad der menes med ’naturlig søvnrytme’ kontroversielle og omdiskuterede og kan ikke fastslås som autoritative, sundhedsfaglige sandheder. I hele verden forskes der i søvn og ikke kun fra rent medicinsk-biologiske vinkler. Forskere med tværkulturelle og socialpsykologiske perspektiver bidrager også.

Tredelingen af døgnet i otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn, som Arbejderbevægelsen kæmpede sig til for 100 år siden, er skrinlagt i erkendelse af, at mennesker ikke passer ind i en ’otte timers søvn’-kasse, men har forskellige søvnbehov afhængigt af ikke kun alder og biologi, men af utallige også kulturelle faktorer. Mens forskning i Danmark overvejende finansieres af private interessenter, forsker det Nasjonale kompetansesenter for søvnsykdommer i Norge for offentlige midler og inddrager langt flere perspektiver på søvn.

Op i hængekøjen

Men hvad kan der gøres? Rammen om artiklen er en individualiseret case, hvor vi følger en kvindes søvnproblemer. På den ene side giver artiklen ud fra et individuelt, sundhedsfagligt perspektiv indblik i søvnlidelser, hvilket er vigtigt for at skabe opmærksomhed om problemet og derved opnå flere midler til området. På den anden side er den ensidigt individualiserede tilgang et problem, når vigtige aspekter ved søvnlidelser også er sociokulturelt forankrede. Nældens rod i toppen af samfundet må også i fokus.

Kan den individualiserede tilgang suppleres med en sociokulturel tilgang? Kan det undersøges, hvor meget politikere sover? Kan søvn blive et paramenter, vi vælger politikere ud fra? Kan stemmesedlen tilføjes en kolonne, hvor antallet af timer, hver politiker sover, er anført?

Når søvnforskerne Jennum og Kornum plæderer for et opgør med myter om søvn, bør opgøret rettes mod de meningsdannere, der vedligeholder myterne, og ikke kun mod myter hos patienterne. Man kunne også se på den nedsættende brug af ordet hængekøje.

Hvis menneskers behov for søvn skal tages alvorligt, bør brug af hængekøjer ikke hånes, men udbredes. På arbejdspladser kan der indrettes områder for opsætning af hængekøjer, og i overenskomster kan indgås aftaler om lange frokostpauser eller siestaer.

Middagslur var tidligere sædvane på landet, og er det stadig i lande, hvor varme vanskeliggør, at der arbejdes effektivt. Med udsigt til flere hedebølger fremover kan der allerede nu tages et opgør med den danske tradition for korte frokostpauser på maksimum en halv time.

På venteværelser i kommunale jobcentre, på sygehuse, banegårde og lufthavne kan der opsættes kroge, så borgere og rejsende får mulighed for at ligge i hængekøje i ventetiden. I stedet for at håne mañana-mentalitet bør sundhedsfaglige kampagner gøre op med den puritansk-protestantiske menneskesyn, der i vores del af verden medvirker til søvnlidelser.

Jens Jacob Prasse er psykolog med ydernummer i Midtjylland og godkendt specialist i psykoterapi i Danmark og Norge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alan Frederiksen

Den protestantiske arbejdsmoral gennemsyrer hele vores samfund. Selv når folk har ferie arbejder de på livet løs. Hvor jeg bor bliver der banket, boret og savet. Det er ikke "in" at være doven, som jeg nok må betegnes som, hvis jeg bliver sammenlignet med hvordan danskerne er flest. Når folk tager på ferie er der så meget de skal nå at se og opleve.

Hvis du lider af søvnløshed og går til egen læge, undgå for alt i verden sovemidler indeholdende benzo-præparater.
Psykiater Niels Frydenlund: "Du skal vide, at hvis du bruger benzodiazepin mod angst i mere end fire uger, så er det angstskabende. Du skal vide, at sovemedicinen giver dig søvnløshed, siger Jens Frydenlund

Husk tag en lur med Niels Hausgaard: https://www.youtube.com/watch?v=Fhmy0DhwALs

Peter Mikkelsen, Christel Gruner-Olesen, erik pedersen, Inge Lehmann, jens christian jacobsen, Søren Gosvig Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Næste alle sov i frokosten på en af mine arbejdspladser. Under et bord eller et andet velvalgt sted. 15 minutter powernap kan anbefales!!

erik pedersen, Steffen Gliese, Carsten Bjerre og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Jeg husker min bedstefars dybtfølte forargelse, da min far mange mange år siden viste ham sit nye kontor på et sygehus. Forargelsen gik på, at der intet sted var plads til at tage en middagslur. Måske luren generelt var både mere accepteret og velanset tidligere?

Peter Mikkelsen, Erik Tvedt, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Så længe vi har 'repræsenterende' politikere,
som spænder borgerne for økonomien,
og ikke omvendt,
så længe vil søvn være et individuelt problem og 'at tage sig sammen' det vigtigste i verden.

Peter Mikkelsen, Lillian Larsen, erik pedersen, Inge Lehmann, Nikolaj Lykke Nielsen, Jens Christensen, Torben Skov, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Ingrid Olsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu må vi holde op med den protestantiske arbejdsetik, som har vundet indpas som forklaring i de seneste 20-30 år, hvor vi har været under massiv missionering fra USA.
VI ER LUTHERANERE, ikke CALVINISTER. Vi er ikke puritanere, vi hylder det jævne, muntre virksomme liv på jord, og vi sover til middag, som man altid har gjort det i landbruget.
Vi tror ikke, at vi kan arbejde os til Guds nåde, vi ved, at den ensidigt kommer til os som en nådegave, på trods af alle de menneskelige fejl, vi har.

Lillian Larsen, Erik Tvedt, Inge Lehmann, Jens Christensen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Fin, lille kronik der rammer plet.
Men måske forfatteren kunne lave en opfølger, hvor der gås mere i dybden med hvorfor folk sover mindre og mindre, hvorfor sovesale på arbejdspladser (som på billedet) er et sindbillede på den grådige kapitalist osv osv). Lidt mere kontekst.

I gamle dage (helt op i 1980’erne) sad mange på enkeltmandskontorer, og en sofa var et fast udstyr. Ikke bare var den god til uformelle møder, men den muliggjorde også en halv times lur bag lukket dør efter frokost.
Det er faktisk ved at komme tilbage i form af hjemmearbejde, hvor man kan pause telefonen og sætte PC’en på pause en halv times tid efter frokost. Det er muligvis en af grundene til, at hjemmearbejde viser sig at have en høj produktivitet.

Peter Mikkelsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Jens Christensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Hjemmearbejde har kun høj produktivitet hvis arbejdet er karakteriserer af høj grad af autonomi. Det gælder for højst 30 % af lønarbejdet idag

Søren Kristensen

Billedet bringer minder. Da jeg kom i børnehave - sent - som fireårig, var det at sove til middag noget jeg frygtede, for jeg var slet ikke var gearet til at holde siesta. Alt for ofte lå jeg med en enorm energi og en pinespændt blære; det sidste når jeg ikke havde fået tisset af og var bange for at forstyrre den hellige stilhed, når den endelig havde sænket sig. Det gjorde selvfølgelig ondt og der var ingen kære mor - før middagsstunden var ovre og gardinerne blev trukket fra. Heldigvis mindes jeg ikke at tisse i bukserne en eneste gang. Har man ikke andet, så har i det mindste sin stolthed.