Læserbrev

Der er stadig stort spild i fødevareproduktionen. Udnyt det i stedet for braklagte marker

EU-Kommissionen foreslår at opdyrke brakmarker og slække på afgrøderotationen for at øge produktionen af fødevarer. Men det vil gå ud over biodiversiteten og jordens kvalitet. Der er meget at hente ved i stedet at udnytte det store spild i industrien
Lad brakmarkerne være, og udnyt det store spild i madindustrien, skriver Lene Lange i dette debatindlæg.

Lad brakmarkerne være, og udnyt det store spild i madindustrien, skriver Lene Lange i dette debatindlæg.

Johnny Madsen

Debat
2. august 2022

Global fødevaremangel og sult er en realitet og en hastigt voksende trussel. Som Information kunne berette den 26. juli, har EU foreslået at producere mere mad ved at opdyrke braklagte marker og slække på afgrøderotationen – to ting, som hæmmer biodiversiteten.

Den gode nyhed er, at der findes en farbar vej til at producere mere mad uden at presse biodiversitet og jordkvalitet yderligere.

Vi kan med kendte teknologier producere sund og næringsrig mad og foder fra den store andel af fødevareproduktionen, der lige nu går til spilde eller omdannes til bioenergi. Madspild udgør globalt 34 procent af den samlede produktion, og på baggrund af min egen forskning og industrielle erfaring anslår jeg, at ikke fuldt udnyttet processeringsspild udgør yderligere seks-ti procent. Totalt løber det op i et svimlende tab på over 40 procent.

Store dele af madspild fra eksempelvis supermarkeder og ikke mindst bi- og restprodukter fra fødevareindustrien er rene og kan ved hjælp af bioprocessering, enzymbehandling og bakterie- eller svampefermentering opgraderes til velsmagende og næringsrig mad og foder.

Blandet madaffald kan omdannes til vækstmedie for for eksempel gærsvampe. Resultatet kaldes ’gærfløde’. Gærfløde er gennem årtier blevet brugt i dansk svineproduktion som et både sundt og næringsrigt foder, som svinene æder med stor fornøjelse. Gærbiomasse er også sundt i mad til mennesker.

Opgradering af spild er således den hurtigste vej til øget fødevareproduktion og samtidig skånsom for både biodiversitet, jordkvalitet og klima. Klimaeffekten består i, at emissionsbelastningen allerede er medregnet i den primære produktion. Opgradering af spild kan gøre det ud for ny areal- og inputkrævende fødevareproduktion.

En sådan klima- og biodiversitetsskånsom fødevareproduktion baseret på, hvad der lige nu går til spilde, er relevant langt ud over Danmark og EU’s grænser; ikke mindst i de store biomasseproducerende lande som Indien, Kina og Brasilien. Men også yderst relevant i Afrika, hvor sult og mangel er mest alvorlig.

Danmark kan og bør gå forrest i en sådan omstilling. Vi har de førende virksomheder inden for bioprocessering og biologisk produktion, enzymer, starterkulturer og mikrobiel fermentering, og vi har stærke kompetencer på de danske universiteter.

Hvad venter vi egentlig på?

Lene Lange er ph.d. og dr.scient. samt tidligere professor, forskningsdekan og -direktør, nu selvstændig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Mortensen

De har aldrig fået mere for deres mælk end de får nu, så der er ingen kvaler.

Landmanden får 407 ører pr liter mælk, det er vel ikke så meget? Men det glemmer vi når 200 g smør koster 20 kr og en liter cheasy yougurt koster op til 27 kr.
Hvad er avance og hvad er spekulation?
Håber at oplægget her er realistisk på sigt, men det vigtigste er så ikke os, men alle de sultende med dårligere betingelser end os. Vi kan bande over priserne og de mennesker på offentlig hjælp er rigtig ramt.

ingemaje lange

virkeligt interessante informationer , som jeg ikke kendte til. Tak.

Anders Bentsen

Viggo Okholm, jeg tror du glemmer at det er mælkebønderne der ejer Arla. Det betyder at først laver en ko 30liter mælk af 407øre dvs. 120kr. per ko, hvorefter de deler det overskud de får for at eje Arla.
Men prøv lige at forklare mig hvilken ko, der spiser og drikker for 120kr. græs og vand dagligt....det må være hårdt at være mælkebonde i disse tider.
Hvis vi gerne ville undgå spild kunne vi jo starte med at sælge kød og mælk som frostvarer, så burde det også blive billigere, når der er mindre der går til spilde.