Folk

Tidligere minkavler gør det umulige: Begejstrer naboer med solcelleprojekt

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Det er ikke helt ufarligt at høste i det tørre vejr. Ved Storvorde gik der ild i kornet under årets høst. Mejetærskeren på billedet har ingen relation til den omtalte ulykke ved Storvorde.

Det er ikke helt ufarligt at høste i det tørre vejr. Ved Storvorde gik der ild i kornet under årets høst. Mejetærskeren på billedet har ingen relation til den omtalte ulykke ved Storvorde.

Morten Rasmussen

Debat
13. august 2022

En fynsk landmand har fået naboernes opbakning til etableringen af en solcellepark efter at have inviteret dem hjem på besøg. Men livet på landet er ikke altid lutter lagkage. Ved Storvorde i Nordjylland gik der ild i kornet under årets høst

Thomas Beck I: Fyens Stiftstidende kunne fredag bringe en yderst sjælden overskrift. ’Naboer jubler over solcellepark’. Forhenværende minkavler Thomas Beck fra Aunslev, Fyn, har mirakuløst fået naboopbakning til at opstille solceller på en mark, hvor der ellers er spinat. Hvordan dog?

Thomas Beck II: Jo, han invitererede naboerne hjem forbi: »Jeg synes, at naboerne skulle høre det fra mig først, og ikke når der kom et stykke papir ind gennem brevsprækken,« siger han til avisen. At naboerne ikke rigtig kan se marken har også spillet positivt ind.

Malte Büttner: Den danske hygge kan ikke knuses af energikrise. Således har virksomheden ’Ildbordet’, hvis borde brænder gas af, lige købt nye lokaler i Brørup ved Vejen for 12 millioner kroner. Hovedaktionær Malte Büttner fortæller til Jyske Vestkysten, at man regner med at vækste 50 procent næste år.

Landmænd: Det tørre vejr er perfekt til at høste korn, men ikke helt ufarligt. Ved Storvorde gik der ild i kornet, nok fordi majetærskeren ramte en sten, så det slog gnister. Beredskabet i Nordjylland opfordrer derfor til at have en traktor med plov stående til at lave et brandbælte.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her