Kommentar

Det tog 99 år at få et globalt forbud mod blybenzin. Hvor længe skal det tage for PFAS?

For 100 år siden blev blytilsætning til benzinen opfundet, og der var hurtigt tegn på, at det var farligt – men advarslerne blev ignoreret, fordi den var så nyttig. Nu hører vi, at PFAS, plastik og pesticider er ’nødvendige’. Men det sagde man også om blyet dengang
Det er nu et år siden, at grundvandforureningen omkring brandskolen i Korsør blev kendt. Over hele Europa er der stigende bekymring over PFAS-forbindelserne i miljøet. Hvad bliver der af et forbud, spørger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin.

Det er nu et år siden, at grundvandforureningen omkring brandskolen i Korsør blev kendt. Over hele Europa er der stigende bekymring over PFAS-forbindelserne i miljøet. Hvad bliver der af et forbud, spørger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Debat
4. august 2022

Nogle beslutninger kan have konsekvenser på lang sigt, som ikke umiddelbart kan overskues. Tænk bare på klimaet. Men det gælder nu nok også andre miljøproblemer. Måske vi kan lære af fortidens fejltagelser. Her er én af de værste, og den har jubilæum i år.

For 100 år siden blev en ny type brændstof afprøvet i USA. Motoren spandt og producerede mere kraft end almindelig benzin – forsøget lykkedes! Opdagelsen skulle komme rigtig mange bilister til gode, og ikke mindst firmaerne bag opfindelsen. Netop i 1922 var privatbilismen begyndt at blomstre, og nu kunne man accelerere, uden at motoren begyndte at banke.

Den nye opfindelse bestod i at tilsætte en organisk forbindelse af grundstoffet bly til benzinen, det såkaldte tetraetylbly. Men bly var allerede kendt i romertiden som et giftigt metal. Skulle man ikke have overvejet meget nøje, om et farligt tungmetal var egnet som tilsætning til den benzin, som millioner af bilister ville blive afhængige af?

Det første varsel om, at opfindelsen måske ikke var helt ufarlig, kom to år senere. Adskillige arbejdere på raffinaderierne blev nemlig forgiftet af den nye tilsætning, og mange døde.

De ansvarlige firmaer var nu ikke til sinds at udsætte lanceringen af vidunderbenzinen. Da der skulle afholdes pressemøde om de døde medarbejdere, var budskabet, at intet måtte slippe ud om detaljerne »af hensyn til offentligheden«. Det var nu nok nærmere af hensyn til de økonomiske interesser. Efterhånden fik man dog etableret lukkede systemer og sikkerhedsudstyr ved produktionen. Fint nok. 

’Ingen sundhedsrisiko’

Men var det slet ikke farligt at brænde den nye benzin af i bilmotorerne og blæse bly ud som luftforurening? Muligheden blev afvist. Industriens talsmand forklarede, at bly i benzinen var fortyndet mere end tusind gange, så derfor var der ingen risiko for den brede befolkning.

For at hjælpe med markedsføringen ansatte man en ung læge, Dr. Robert Kehoe. Han forsikrede, at industrien straks ville standse produktionen, hvis der var nogen som helst sundhedsrisiko for befolkningen. Det lød jo godt. Men så tilføjede Kehoe: »Det er en beslutning, som alene kan tages ud fra fakta.« Med andre ord – der skulle beviser til. Ikke noget med mistanker eller mulige sammenhænge. Klar dokumentation, tak. 

I de følgende årtier blev Kehoe præsenteret for talrige videnskabelige rapporter om bly og sundhedsfarer. Hver gang fandt han, at der var huller i dokumentationen. Det skete, når børn med øget mængde bly i kroppen klarede sig dårligere i skolen. Så mente Kehoe, at det var på grund af deres dårlige sociale kår, for det kunne jo ikke være bly. Eller også måtte moderen være dranker, eller faderen storryger. Nej, den nye benzin var ikke problemet.

Specielt efter Anden Verdenskrig blev benzinbly et populært produkt, og på globalt niveau nåede forureningen i 1970’erne op på 1.000 ton bly – om dagen. Efterhånden blev det klart, at bly fra benzinen ikke bare øgede luftforureningen, men også førte til øget indhold af bly i madvarer. Forureningen med bly regnede simpelthen ned på markerne – endda også på de udstillede jordbær på torvet.

Danmark fik i 1970’erne relativt hurtigt igangsat brug af ethanol og andre stoffer, så man kunne sænke grænsen for det tilladte blyindhold – og i 1994 kørte alle danskere på blyfri benzin.

Det var også en fordel for bilernes efterbrændere, der skulle nedbringe luftforureningen. Men først i 2021 var blyholdig benzin til biler ikke længere tilladt noget sted i verden. Det tog altså 99 år.

I dag er det PFAS

Man spørger sig selv, hvordan dette langvarige forløb overhovedet kunne finde sted. Forureningen med bly ramte især udviklingen af hjernen hos børn. De blev ikke forgiftede, men klarede sig dårligere i skolen og havde lavere IQ.

Men behøvede man at gribe ind, når nu børnene ikke blev rigtigt syge? De var jo helt normale, bare lidt langsommere, sagde man. Kehoe hjalp til med at trække diskussionen ud.

Men ville nogen melde sig frivilligt til at afgive hjernefunktioner og IQ-point bare for at få bilerne til at accelerere lidt hurtigere?

Når historien om benzinblyet er aktuel i dag, så er det, fordi vi løbende står over for tilsvarende valg. Er det virkelig prisen værd at bruge enorme mængder plastic med indhold af forskellige tvivlsomme giftstoffer? Eller hvad med bekæmpelsesmidler, som siver ned og forurener grundvandet?

Og er det virkelig nødvendigt, at vi behandler regnfrakker, gulvtæpper og andre produkter med stoffer som PFAS, der nærmest er unedbrydelige og samtidig meget giftige? Netop nu genovervejer Sundhedsstyrelsen anbefalingerne for gravide og ammende, som har været udsat for PFAS, fordi forskerne er bekymrede for, hvad det egentlig har af konsekvenser.

Det gængse svar er, at stofferne er så nyttige eller endda ’nødvendige’, og der er jo ikke noget sikkert bevis for, at de skulle være skadelige for nogen. Sådan sagde Dr. Kehoe også for 100 år siden.

Har vi ikke et bedre svar i dag?

Philippe Grandjean er professor i miljømedicin og forfatter til bogen Kemi på hjernen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Der bruges vist stadig bly i flybenzin til mindre typer fly.

Og jo! Stop PFAS, både produktion og forbrug.
Det er ikke mere smart, end at det kan undværes.

Med hensyn til plastik er et af de store argumenter for at bruge plastik, at det øger holdbarheden af fødevarer. Bør man så ikke fremover nøjes med at producere jomfrueligt plastik egnet til fødevare,
og lade resten af verdens forbrug af plastik være gen-anvendelse. (= omsmeltning og omformning af eksisterende plastik til andre produkter)

Ja, forbyd dem. Ved ikke nok om det til at jeg kan udelukke, der kan findes specielle tilfælde hvor der så løbende skal gives særlige dispensationer, men det er helt forkert at det er noget som indgår i almindelige produkter som tæpper,, pander, emballage og lignende.
Så vidt jeg ved nedbrydes det nærmest ikke og ophober sig også i organismen, og har, måske ikke overraskende, også sundhedsskadelige effekter.

Steen Obel, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Samtidigt skal der holdes øje med, hvilke er erstatninger for PFAS der tages i brug / ønskes at tage i brug.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak til Philippe Grandjean for denne kommentar, og ikke mindst for at råbe op overfor Sundhedsstyrelsens bovlamme sundhedsanbefalinger til gravide.

Det er fuldstændig chokerende, at PFAS nu 'pludselig' findes alle vegne, for borgerne har ihvertfald været helt uvidende om det kæmpe omfang, disse stoffer antager i miljøet.

Som sædvanligt har ingen ansvaret.

Lise Lotte Rahbek :

"Bør man så ikke fremover nøjes med at producere jomfrueligt plastik egnet til fødevare,
og lade resten af verdens forbrug af plastik være gen-anvendelse "

Er ikke sikker på hvorfor du nævner det - som jeg forstår kronikken er de giftstoffer i plastik der hentydes til, nogle man tilsætter bevidst for at give det særlige egenskaber, fx. for at blødgøre PVC.
Stoffer der måske helt burde forbydes.

Det kan da være at nogle af de stoffer, man bruger ved behandlingen af plasten, når den skal genanvendes, bliver tilbage i den færdige genanvendte plast.

Måske skulle man bare brænde den brugte plastik af (altså smide den til restaffald), i hvert fald blød plast som poser og folie. Og med tiden gå over til alternativer, herunder bioplast.
Endnu en mulighed er det nogle kalder genbrug (og ikke genanvendelse), hvor eksempelvis plastikflasker afleveres, rengøres og bruges igen.

Jeg skrev: "Endnu en mulighed er det nogle kalder genbrug"
Når det gælder hård plast.

Lise Lotte Rahbek

Poul Hansen
Al afbrænding giver varmepåvirkning og udleder drivhusgasser. Noget mere end andet,
Afbrænding af plastik er derfor ikke nogen positiv mulighed - medmindre altså at man gerne vil fremskynde opvarmning af atmosfæren.
Genbrug af plastik og til en vis grad også genanvendelse kræver, at plastikproducenterne i globalt perspektiv holder op med at tilsætte stoffer til plastikken, som vanskeliggør omsmeltning og genanvendelse.
Hvis du kan overtale plastikproducenterne globalt til fælles fodslag, så vil verden være dig taknemmelig.

Den fødevaregodkendte plastik er den af bedst kvalitet og desuden den plastik afgiver færrest helbredsskadelige stoffer. Den er nemmest at genbruge/genanvende.

Lise Lotte Rahbek

Min kommentar om plastik skal ses i lyset af,
at mange mennesker og virksomheder anser plastik for lige så u-undværligt og smart, som bly i benzin og PFAS-stofferne også anses for.

Lise Lotte Rahbek:

"Afbrænding af plastik er derfor ikke nogen positiv mulighed - medmindre altså at man gerne vil fremskynde opvarmning af atmosfæren."

Indtil alternativer er kommet i brug kan det ved forbrænding i nogen grad forhindre afbrænding af andre fossile brændsler. Overgangen til alternativer kan fremskyndes af afgifter.

Lise Lotte Rahbek

Poul Hansen
Afgifter.. hahahahaha. Hvem skulle indføre dem på globalt niveau?

Plastik er lavet af fossile brændstoffer + ekstra kemi. Om du afbrænder gas, olie eller plastik, samme grund-problematik.

Jeg ved ikke hvilke alternativer, du forventer vil komme i brug.
Hvis vi lige vender tilbage til PFAS, er alternativet at lade være med at bruge det. Lad være med at fremstille det.
Det samme gælder dybest set plastik

Lise Lotte Rahbek:

"Afgifter.. hahahahaha. Hvem skulle indføre dem på globalt niveau?"

Ja der skal nok store spillere på banen. En fælles EU afgift, måske kombineret med tiltag for at beskytte mod konkurrence fra lande uden afgift.

"Plastik er lavet af fossile brændstoffer + ekstra kemi".

Det med den ekstra kemi er et argument for at sende det til effektive forbrændingsanlæg.

"Jeg ved ikke hvilke alternativer, du forventer vil komme i brug".

Jeg har selv et skærebræt af bioplast, købt i Bilka.

"Hvis vi lige vender tilbage til PFAS, er alternativet at lade være med at bruge det. Lad være med at fremstille det."

Enig. Om vi så skal gå national enegang.

Lise Lotte Rahbek

EU batter ingenting.
Det er hele verden, der producerer plast - med al mulig skidt i.

Bioplast kan være mange ting.
https://plast.dk/hvad-er-bioplast/

"Effektiv forbrænding ´" er stadig forbrænding. Der dannes CO2 og varme. + slagger.

Må lige engagere mig andetsted. --->

Jeg skrev : "Det med den ekstra kemi er et argument for at sende det til effektive forbrændingsanlæg." .
Det er en del af fremstillingen af selve plasten at bruge nogle stoffer udover dem man finder i olie og lignende, det tror jeg ikke gør plastikken giftig at have med at gøre (selvom den nok ikke skal spises) , men derudover tilsættes der i nogle tilfælde andre stoffer i mindre mængder som er meget værre.

Lise Lotte Rahbek:
" "Effektiv forbrænding ´" er stadig forbrænding. Der dannes CO2 og varme. + slagger. "

Der dannes under alle omstændigheder slagger. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg tror at det bare handler om at forbrændingen skal være effektiv nok , fx skal temperaturen højt op, og så vil alle de slagger der bliver tilbage være nogle der engang i fremtiden vil kunne genanvendes som mineraler.

Jeg skrev :
"Det er en del af fremstillingen af selve plasten at bruge nogle stoffer udover dem man finder i olie og lignende, det tror jeg ikke gør plastikken giftig at have med at gøre "
Glem det. Jeg er ikke sikker på nogle af de simple plasttyper indeholder andet end C, O og H, som også findes i råolien/gassen.

"Der dannes under alle omstændigheder slagger"
Altså på forbrændingsanlæg med alt det der brandes af der. Ikke nødvendigvis ved afbrænding af plast.

Lise Lotte Rahbek

Poul Hansen
Jeg antager du tager pis på mig. Det er underholdende.
Tager jeg fejl, vil jeg anbefale at du læser mere op på, hvad der skaber forurening, drivhuseffekt og hvordan man undlader at forurene den natur, vi er afhængige af.
God sen-aften

Lise Lotte Rahbek -
Nej - plastik udleder CO2 ved forbrænding, men spørgsmålet er hvor meget besvær, ressourcer og kemikalier vi skal bruge for at genanvende det, og hvor rent slutproduktet efter genanvendelsen bliver.
Ren forbrænding af mange af de almindeligste former for plastik giver bare CO2 og vand.

Lise Lotte Rahbek

Og hvor er det, du tror, den CO2 havner henne, Poul Hansen?

Jeg kommer i tanke om, at vi hvis har diskuteret noget lignende før, og at jeg spilder min tid på at underholde dig. Hejhej.

Lise Lotte Rahbek:
"Jeg kommer i tanke om, at vi hvis har diskuteret noget lignende før, "

Ja vi har vist været lidt ved det samme og givet udtryk for synspunkter - selvom jeg ikke ved hvor du mente jeg lavede sjov. Ellers udmærket diskussion.

"og at jeg spilder min tid på at underholde dig"

Du skal kun sende indlæg hvis det giver mening.