Læserbrev

Velfærdspersonalet skal ikke alene vurderes på baggrund af statistik, men også faglighed

De offentligt ansattes indsats over for sårbare borgere vurderes for meget på baggrund af data. Vi skal passe på, vi ikke ender med at bedømme velfærdspersonalets værdi på baggrund af, om de overholder tidsfrister, fremfor deres viden og omsorg
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man indsamler og anvender data til at træffe beslutninger, når det handler om velfærdspersonale.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man indsamler og anvender data til at træffe beslutninger, når det handler om velfærdspersonale.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
8. august 2022

Indsatsen for de allermest udsatte i Danmark bliver dokumenteret digitalt ned til mindste detalje.

Det gør det muligt for os i socialforvaltningen at måle effektiviteten. Sådan ved vi, om den ydelse, der gives af personalet, udfylder sit formål, og om medarbejderne overholder deres tidsfrister.

På børneområdet har man eksempelvis en frist på opfølgninger. For eksempel skal et barn følges op på de første tre og seks måneder efter en anbringelse. Man vil som medarbejder og ledelse rette sig efter denne frist. Derfor bliver den en automatisk målestok for medarbejderne, ledelsen og på det politiske niveau. Man kan eksempelvis blive målt på, om man overholder 70 procent af sine tidsfrister.

Men spørgsmålet er, om man reelt forstår nuancerne og grundlaget i dataene, som får direkte betydning for de beslutninger, der træffes om behandlingen af sårbare.

Kvantitet og kvalitet må hænge sammen

Data fortæller isoleret set sjældent hele historien, og det er derfor heller ikke noget, man kan anvende til at give den fulde sandhed.

Det kan være, at socialrådgiveren venter på flere oplysninger for at kunne foretage en opfølgning på så oplyst et grundlag som muligt.

Faglige vurderinger kan veje tungere end tidsfristoverholdelse i virkelighedens verden, men en medarbejder, der prioriterer grundige opfølgninger fremfor systemets tidsfrister, vil fremstå dårligere i den data, som ledere og politikere bruger til at administrere den offentlige forvaltning.

Det skaber ikke noget incitament til at yde en ekstra indsats, ligesom det giver et billede af, at de dygtigste medarbejdere er de dårligste. Og det kan gå ud over hjælpen til de mest udsatte borgere.

Det er vigtigt, at vi fremadrettet er opmærksomme på, hvordan man indsamler og anvender data til at træffe beslutninger. Tidsfrister er til for at sikre, at sagen bliver fulgt op, og borgerne får opfølgning på de ydelser, kommunerne giver, men vi må ikke lade det stå alene.

Her må kvantitet og kvalitet hænge sammen. Derfor må vi også med barnets lov tænke i intelligent datadreven ledelse, men samtidig også sikre, at der følger de rette principper og overvejelser med.

Det er muligt, at målepunkter og retssikkerhed kan gå hånd i hånd, men det kræver, at dataen belyses fra alle aspekter.

Jesper Rukshan Nissen og Line Ingerslev Danneborg er digitaliseringskonsulenter i socialforvaltningen, Københavns Kommune

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Desværre er vores system ikke sat op til at kunne vurdere kvalitet i et excel ark.
Derfor kommer det sikkert ikke til at ske... og hvis det endelig gør, bliver det med en flok konsulenter til at løse opgaven... og deres løn er af en størrelse så man i stedet kunne have hyret x antal ekstra medarbejdere til at udføre arbejdet, i stedet for yderligere kontrol.

Marianne Jespersen, David Zennaro, Anne-Marie Paul, Egon Stich, Carsten Bjerre, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Nej.
Så længe, succes (og belønning af samme) måles på tidsfrister i stedet for formålstjenslig handling og ordentlighed, må det jo blive derefter!

Suk!!!

Marianne Jespersen, David Zennaro, Anne-Marie Paul og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar