Folk

Will Smith giver en undskyldning til Chris Rock – og til hans mor, bror og mange andre

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
I en video på Instagram undskylder Will Smith for den lussing, han gav Chris Rock under årets oscaruddeling.

I en video på Instagram undskylder Will Smith for den lussing, han gav Chris Rock under årets oscaruddeling.

Ritzau Scanpix

Debat
2. august 2022

Will Smith er godt på vej til forsoning her fire måneder efter, at han stak Chris Rock en lussing ved oscaruddelingen. Chris Rock er godt nok ikke klar til at tage imod Smiths undskyldning, men den er også rettet mod Smiths egen familie og egne fans

Will Smith I: Efter fire måneders eftertanke har hollywoodstjernen Will Smith offentliggjort en video på Instagram, hvori han undskylder for den lussing, han gav komikeren Chris Rock midt på scenen til årets oscaruddeling, da han lavede en dum vits om Smiths kones, Jada Pinkett Smith, hårløse hoved.

Will Smith II: Will Smith leverer undskyldningen i et tv-studie prydet med en plakat med teksten »Verden er syg, kærlighed er kuren«. Kort efter at have slået Chris Rock sagde Will Smith i en takketale, at kærlighed får en til at gøre skøre ting. Nu får den ham så til at sige undskyld.

Chris Rock: Ud over Chris Rock, der ifølge Will Smith ikke er klar til at tale med ham, er undskyldningen også rettet mod Chris Rocks mor, hans bror, Smiths egen familie og fans. Chris Rock har ikke udtalt sig direkte om undskyldningen, men laver gerne vittigheder om lussingen.

AGF-fans: Kærlighed til de hvi’e fik mandag en flok AGF-fans til at kaste med sten efter en bus med Randers-fans. 15 AGF-fans blev anholdt og fik bøder, efter at politiet med stave havde sat en stopper for dette udtryk for skuffelse over den 0-0-stilling, som mandagens kamp endte med.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her