Kommentar

Yanis Varoufakis: Tyskernes økonomiske model står for fald – det er synd for dem

Vi bør ikke forfalde til skadefryd over sammenbruddet for Tysklands økonomiske model, der står til at blive knust af krigen i Ukraine og den nye kolde krig med Kina. De tyskere, der har troet på deres politiske ledere, fortjener bedre
Volkswagen skal nok blive ved med at tjene penge, men de vil havne i Kina. Det vigtige er at opbygge en ny økonomisk model, mens tyskerne stadig har suveræniteten til at gøre det, skriver Yanis Varoufakis.

Volkswagen skal nok blive ved med at tjene penge, men de vil havne i Kina. Det vigtige er at opbygge en ny økonomisk model, mens tyskerne stadig har suveræniteten til at gøre det, skriver Yanis Varoufakis.

Filip Singer

Debat
15. august 2022

Det er aldrig nemt at se i øjnene, når et lands forretningsmodel går i stykker. At erkende, at ens politiske ledere lå under for illusioner eller løj, når de i årtier forsikrede om, at vores hårdt optjente levestandard var tryg. At erkende, at dit lands nærmeste fremtid nu afhænger af velviljen hos udenlandske magter, der er opsat på at knuse det. At det EU, du satte stor lid til, tier, og de andre EU-lande bare synes, du ligger, som du har redt, alt imens de økonomiske eliter kun søger nye veje til at holde dit land nede – mens dit land må udstå massive, smertefulde forandringer, der kan sikre, at alt forbliver, som det plejer.

Vi grækere kender følelsen fra 2010. I dag er det tyskernes tur til at stå over for en mur af nedladenhed, antipati, ja, hån. Ironisk nok har ingen europæere bedre forudsætninger end grækerne for at forstå, hvorfor tyskerne fortjener bedre. Ingen – mindst af alt de langmodige grækere, syditalienere, spaniere og portugisere – bør forfalde til skadefryd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Det lyder for en lægmand ret ædruelig:...

Peter Beck-Lauritzen

Tysk "køkkenbords-økonomi" duer ikke i svære krise tider. Folkevogn producerer også i Kina og der er andre end Kina, der producerer batterier, så, så vigtig og betydningsfuld er Kina ikke! Krisehjælpen til Grækenland, da det kneb, var typisk tysk "køkkenbords-økonomi" som åbnede en ladeport til kinesiske investeringer, med"strings attached", hvormed EU spændte ben for sig selv, når det kom til kritik af kinas behandling af mindretal, ytringsfrihed, menneskerettigheder osv.
Få nu "fodslaw" med Baltikum og støt op om Taiwan!

Erik Tvedt, Arne Albatros Olsen, Ole Olesen, Jacob Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De mange års konservativ ledelse af Tyskland har gjort dem immune overfor en sober forståelse af økonomiens cirkulære grundprincipper: så længe der er arbejdskraft nok til det, der skal gøres, er der Kein Problem.

Poul Erik Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Wandel durch handel. Jamen det lykkedes da fuldt ud 100%. Nu står Rusland og Kina til at overtage verden. Nååå, det var ikke det der var meningen? Men det er nu ikke tyskersnes skyld. Alene. Vesten og kapitalismen er blevet ramt af sig selv. Bagfra. Hele den deregulerede kapitalisme så efter murens fald Kina som en enorm mulighed for indtjening og profiroptimering. Huske Anders Fogh Rasmussen med opsmøge ærmer i topfrom først i 00'erne, hvor han proklamerede Danmark fremover skal være et videnssamfund - Det udløste i øvrigt akademiseringen af Danmark og uddannelsessystemet og udskammede det fysiske arbejde. Det hårde arbejde med at producere skulle overlades til dem der var bedst (læs: billigst) til det med klar hentydning til den billige uvidende arbejdskraft i Kina. Hele vesten, inkl. USA flyttede store dele af produktionsapparatet til Kina til profitoptimering. Viden og know how strømme ud af den vestlige verden og penge, enorme mængder af penge, strømmede tilbage. Det gik rigtig godt i mange år. Indtil det gik op for vesten, at kineserne slet ikke var så uvidende eller dumme som først antaget. De kunne mere og andet end at producerer gule gummiænder. Det i værksatte omgående en produktion af vestlig inspireret kopi produkter til super billige priser, som udkonkurrerede de selvsamme vestlige produkter. Pengene blev brugt på at starte en kinesisk innovations industri som begyndte at overhale vesten på selv højteknologiske essentielle områder. Ligesom pengene blev brugt på udvikling af det kinesiske militær.

Og den part af udviklingen har ikke kun tyskerne stået for.

En overgang var det blevet kutyme og en almindelig forretningsstrategi at outsource alt til Kina. Dem, der ikke gjorde det blev nærmest anset som lidt tilbagestående. Først omkring 2015 begyndte røde alarmklokker at ringe i offentligheden. Tyskland f.eks. begyndte at opsætte forbud mod at sælge tyske nøgle teknologier til kineserne efter de havde opkøbt højteknologiske tyske virksomheder hurtigere end man kunne tælle dem. Særligt en avanceret tysk robot virksomhed fik alle op af stolene i tysk politik.

Der er absolut INGEN grænser for, hvad kapitalismen er villig til at gøre for profit. Intet. Det ved vi vist godt alle sammen efterhånden med et klima på vej i afgrunden grundet grænseløs grådighed.

Heller ikke det er tyskernes skyld. Alene. Men hva. Det er jo så rart, som altid, at udpege sig en syndebuk i den kristne kultur. Så har man det jo godt igen.

Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Ole Olesen, Inge Nielsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

....gå i gang med at design en ny økonomisk model . Modsat grækerne har I stadig suverænitet nok
til at gøre det uden kreditorerne s tilladelse."
Så godt sagt, 2010 , det var nemlig frygteligt at være viden til hvordan Grækenland blev behandlet på der tidspunkt, både det man krævede af den ny valgt venstreorienteret regering men også den almindelige foragt for den græske befolkning som mange gav udtryk for i de EU lande som indtil videre havde det på det tør.
Der er gået 12 år

Torsten Jacobsen

Jeg kan anbefale denne 'forelæsning' som et ledsagestykke til Varoufakis nærværende kommentar:

16 April 2022, Athens, Greece

Mark Blyth: The Euro – an assessment in the midst of a European war | Q&A with Yanis Varoufakis and the audience; in the context of mέta's colloquium "20 Years of Euro: An Assessment in the Shadow of a European War" (https://metacpc.org/en/activities/20-...)

---
"The introduction of the euro (exactly twenty years ago as Greece’s currency) was presented as a big promise of economic convergence and well-being, in the spirit of the even bigger promise of permanent peace in the European continent. However, as is all too evident by now, the euro was instrumental in dividing rather than uniting Europe, and it put in action centrifugal forces that undermined unification – a prerequisite for a common European foreign policy and defense policy. Today, in the context of the biggest military conflict on European soil since decades, a critical re-evaluation of the twenty-year-long history of the common currency is more urgent than ever.

In the colloquium organised by mέta on the 16th of April at Athens’ Technopolis’ we analyse the introduction of the common currency, its impact during the last two decades, its geopolitical, ideological, and cultural dimensions while contemplating alternatives in the era of digital money."

https://www.youtube.com/watch?v=MWjKvehIumg