Verden over bliver vejret mere og mere ekstremt. Skybrud og stormfloder ødelægger byer, marker og afgrøder, mens tørke andre steder gør landbrug umuligt. Skovbrande efterlader sortsvedne marker, der ikke kan dyrkes flere år frem. Hele regioner kan blive ubeboelige, og mennesker vil blive tvunget til at flygte.
Det koster milliarder og atter milliarder af kroner at rette op på de ødelæggelser, som sker verden over på grund af klimaforandringerne. Ødelæggelser, som særligt rammer de fattige lande, som både mangler penge til genopbygning og i øvrigt har bidraget mindst til at skabe klimaforandringerne til at starte med.
Derfor er der brug for, at Danmark som rigt land tager den dagsorden meget alvorligt. Mest fordi problemerne er reelle. Mennesker i fattige lande får brug for mere og mere hjælp til at forebygge og undgå, at klimaforandringer fører til katastrofer, ligesom de får brug for hjælp til genopbygning, når katastrofen sker.
Men også fordi ødelæggelserne er en diskussion, som er nødvendig at adressere, hvis vi vil være med til at skabe fremdrift på de årlige klimaforhandlinger, COP’erne, hvor den næste finder sted i Egypten om to måneder. For her har de fattige lande en berettiget forventning om at få hjælp.
Som et vigtigt bidrag udmønter vi derfor nu 100 millioner kroner til klimatilpasning og konkrete aktiviteter, der adresserer klimaskabte skader for verdens fattigste. De nye klimamidler går til Sahel-regionen i Afrika og andre skrøbelige områder. Indsatsen målrettes civilsamfundet og instrumenter, der skal afbøde og forsikre mod klimakatastrofer.
Disse 100 millioner kroner stammer fra aftalen om finansloven for 2022, hvor Danmarks grønne flertal bestående af regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blev enige om at afsætte ekstra penge til klimabistand, der går ud over den samlede bistandsramme på 0,7 procent af BNI.
Derfor er udmøntningen af disse midler, som der er så stor efterspørgsel på i det globale syd, også et stærkt vidnesbyrd om, hvad Danmark kan med et progressivt, grønt flertal. For er der nogen, der tror på, at en borgerlig regering med støttepartier som Dansk Folkeparti, Ny Borgerlige og Danmarksdemokraterne kommer til at afsætte ekstra klimabistand på en finanslov? Næppe.
Flemming Møller Mortensen er udviklingsminister og minister for samarbejde (S)
Rasmus Nordqvist er udviklingsordfører (SF)
Christian Juhl er udviklingsordfører (EL)
Franciska Rosenkilde er politisk leder (Alt.)
Når jeg tænker (med gru) på, a
t vores boligforening snart skal renoveres for 880 millioner, synes 100 millioner ikke særligt imponerende. Men da en start.
Peanuts!!
Blodpenge! FN og Verdensbanken burde udregne hvad en tålelig levesstandard for Afrikas, Asiens og Sydamerikas indbyggere vil koste at etablere. Og så fordele omkostninger og erstatninger efter måltal. De kan udregnes på forskellig vis men naturligvis skulle de gamle kolonimagter (herunder Danmark) betale for de skader på miljø og befolkning som de har forårsaget.
Det bliver nok mere end 100 millioner. for Danmarks vedkommende.