Det er muligt, at jeg er blevet en smule kynisk efter 27 år som offentligt ansat, heraf de fleste som tillidsvalgt. Men jeg er helt ærligt holdt op med at lytte efter, når skiftende regeringer på pressemøder har blæst til kamp mod bureaukratiet i velfærdsstaten.
Mandagens version med Mette Frederiksen som indkalder var ingen særlig undtagelse. Mindre administration, afskaf regler, opgør med dokumentationstyranni, lancering af frikommuneforsøg og så skal medarbejderne selvfølgelig have ’friheden’ tilbage til at bruge deres faglighed.
Vi har hørt det et utal af gange før og holder ikke vejret, mens vi venter på, at nye tider indfinder sig. En af udfordringerne med de udmærkede tanker er, at de oftest har været lanceret som værktøjskasse til ønsket om at få den offentlige sektor til at »køre længere på literen«, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte det.
SKAT er et meget godt eksempel på, hvordan det kan gå helt galt, når grønthøsteren skærer organisationen ned med mange tusinde medarbejdere og centraliserer ansvaret. Med baggrund i en forventning omkring et fremtidigt succesfuldt it-system. Som det flere år efter viste sig ikke kunne lade sig gøre. En gevinstrealisering inden der var nogen gevinst at hente og med katastrofale følger for skattevæsenets stadig her mange år efter.
https://www.berlingske.dk/politik/historien-om-skandalen-skat-9-ministre...
Vi skal bare lige af med alt pseudoarbejdet i det offentlige. Alle dem, som enten tilfører nul-værdi eller negativ værdi til samfundet eller arbejdspladsen. Det kan være svært at regne ud hvilke stillinger det er, så man skal jo være omhyggelig, når man ryster posen så man ikke kommer til at ramme produktionen.... mon ikke man kan begynde med jurister og økonomer og andre kontorfolk og så er der vokset en kæmpe underskov op af mellemledere, der mest af alt bruger deres tid på at gå vejen for os andre. Jeg ved godt at de har kæmpet for at få svunget sig op på toppen af møddingen og helst ikke vil have deres fingre beskidte, men kunne de i det mindste så ikke bare fise den af på halvtid?
Poul Anders Thomsen, måske en smule fordomsfuld udlægning af virkeligheden ;-)
Problemet er jo indlysende det, Poul Anders Thomsen, at et opgør med troen på, at man kan løse alt fra et skrivebord, kræver en ægte revolution i stil med, men helt modsatrettet den, Anders Fogh Rasmussen slap afsted med.
I modsætning til, hvad man tror, har liberalister aldrig haft noget problem med at lade proletarerne betale for deres egen overvågning.
Steffen Gliese, du taler mere om revolution end om at lave en saglig vurdering af, hvor i det offentlige, der kan fjernes pseudoarbejde.
Det er sjove er bare, at personer, der skal udtale sig om det formålsløse i et arbejde, altid peger på andre og aldrig på sig selv.
Vi kunne jo tage udgangspunkt i en af de roller Poul Anders Thomsen nævner. Juristen. Ja, lad os fjerne alle jurister fra det offentlige. Hvad vinder vi hermed?
Er det korrekt at antallet af offentlig ansatte er historisk lavt? Venstre har turneret med at antallet af offentlig ansatte er steget under den socialdemokratiske regering.
@ Henning Kjær
Venstre taler enten uvidende eller usandt, det må man vist selv bedømme..(!)
Ifølge en ny undersøgelse fra AE-rådet, er antallet af offentligt ansatte pr borger det laveste siden 1980'erne.
Det skyldes en kombination af lav vækst i det offentlige forbrug og flere brugere,
"De seneste ti år har flere børn i daginstitutioner og plejehjemsborgere skulle deles om færre pædagoger og SOSU-assistenter.
For antallet af offentligt ansatte pr. borger er det laveste siden slutningen af 1980’erne, konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) foretaget for Dansk Socialrådgiverforening.
Fra 2010 til 2019 er der sket et fald i antallet af offentligt ansatte på 6,7 procent.
Det svarer til, at antallet af offentligt ansatte pr. 1.000 indbyggere er faldet fra 145 til 135.
Den offentlige service har i de ti år oplevet et voksende pres, hvilket delvist skyldes en ændret demografi.
Der er kommet flere brugere – ældre, børn og borgere, som har særligt behov for serviceydelser."
https://www.information.dk/indland/2022/02/antallet-offentligt-ansatte-p...
PS. Men det er da rigtigt, at der er kommet lidt flere offentligt ansatte under S.
Det skal bare sammenlignes med faldet før regeringen kom til.
"Færre offentlige ansatte" lyder det igen, og denne gang fra regeringspartiet (socialdemokratiet), - lidt uvant, da det eller har været de liberale partiers mantra igennem flere årtier, og gerne bundet sammen med disse besparelser i stedet skal tilgå de private, som skaber arbejdspladser, og dermed indtægter til samfundet.
Ser vi bare lidt tilbage på begyndelsen af dette århundrede, så skulle vi med Anders Foghs MINIMALSTAT allesammen bliver rigere, og ikke blot rigere, men meget meget rigere, når vi afskedigede tusindvis af medarbejdere i skattevæsenet.
- Det gjorde man så, men prisen herfor blev et provenu-tab i tabte skatteindtægter på i omegnen af 50 - 100 mia. , - nå men pyt, føler man næsten liberalisterne sige, for MINIMALSTATEN redder os, - næ det gjorde den så ikke, for krisen fra Amerika, ramte os endnu hårdere grundet den førte økonomiske politik med MINIMALSTAT end hvis vi havde ført normal velkendt økonomisk ansvarlig politik.
Tabet blev siden anslået til at være i omegnen af 450 mia. som følge af den uansvarlig drømmepolitik med minimalstat og den moderne tids økonomi - som de ude- og uforstående økonomer der kritiserede den økonomiske politik blev nedgort med, - men siden viste det sig de havde ret.
Det var så heller ikke det endelige i den sag om besparelser i skattestyrelsen, - Danmark slås stadig med svindlerne der frasvindlede Danmark 12,5 mia. grundet den forringede kontrol i Skat som følge af alle besparelserne i Skat, som en af MINIMALSTATENS kæmpe gevinster, - men ikke til Danmark, men til svindlere.
- De politisk skyldige og ansvarlige i statens tjeneste er aldrig blevet retsforfulgt!
Einsteins citater indeholder følgende: "Definitionen på sindsyge: At gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.", - det er vel ikke upassende at pege på dette udsagn passer godt på de liberale teser og deres luftige løfter om fremtiden for samfundet og borgernes velfærd.
- Mon ikke det er på tide vi genovervejer de lette løsninger med de liberale teser, der hovedsageligt hviler på egoisme end på samfundets og borgernes fremtid og velfærden.
PS: Med alle de år den liberale fløj har haft regeringsmagten, hvorfor har de så ikke benyttet tiden til at bevise deres teser er sande, - i stedet for at bringe økonomien i sænk og den offentlige sektor i knæ?