Kronik

Behandling til børn med høretab skal på finansloven. Andet kan ikke betale sig

372 millioner per årgang. Så mange penge er der at hente for samfundsøkonomien, hvis den nuværende behandling af de hundredvis af børn med høretab og døve børn, der fødes hvert år, gøres permanent. Men politikerne har kun sat midler af frem til årsskiftet
Høreteknologier som cochlearimplantater har gjort det muligt for døve børn at lære at høre og tale. Men de midler, der skal sikre behandling og genoptræning, står til at udløbe ved årsskiftet, skriver dagens kronikører.

Høreteknologier som cochlearimplantater har gjort det muligt for døve børn at lære at høre og tale. Men de midler, der skal sikre behandling og genoptræning, står til at udløbe ved årsskiftet, skriver dagens kronikører.

Bax Lindhardt

Debat
6. september 2022

Det er helt afgørende, at gruppen af børn med høretab prioriteres nu, hvis ikke vi skal risikere at svigte kommende generationer med høretab.

Den samlede gevinst for samfundet udgør over 370 millioner kroner per årgang, hvis vi kan fortsætte den nuværende behandling af børnene. Det viser en undersøgelse foretaget af Decibel – landsforeningen for børn og unge med høretab. Men de afsatte midler til en central del af indsatsen udløber til årsskiftet, og der er endnu ikke fundet penge til at gøre behandlingsformen permanent.

Ud af hver 1.000 nyfødte får en til to konstateret et behandlingskrævende høretab – og tallet stiger frem mod skolealderen.

Før i tiden var tegnsprog det eneste alternativ for familier med børn, der blev født døve eller med så svært høretab, at talesprog ikke var en mulighed. Men takket være avanceret høreteknologi som for eksempel cochlearimplantater (CI) bliver nutidens børn med høretab – selv helt døve børn – udstyret med en kunstig hørelse, der gør dem i stand til at lære at høre og tale.

Men teknologien kan ikke stå alene. Det kræver en intensiv og højt specialiseret genoptræning i form af auditiv verbal terapi (AVT), hvis børnene skal have det fulde udbytte af deres høreteknologi og blive sprogligt alderssvarende.

Familier risikerer afbrudt forløb

Tal fra AVT-behandlingen viser, at cirka 84 procent af børnene taler og hører helt alderssvarende inden skolestart. Dette tal rummer også børn, der er født helt døve. Før AVT-behandlingen blev indført, gjaldt dette kun for cirka 30 procent.

AVT-behandlingen gør således en stor forskel og giver børnene langt bedre forudsætninger for at blive inkluderet og gennemføre en uddannelse, indtræde på arbejdsmarkedet og for at bidrage til samfundet på lige fod med deres jævnaldrende.

AVT-metoden er velafprøvet og bliver anbefalet af både Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen, fordi den har en dokumenteret effekt både internationalt og i Danmark. Såvel fagprofessionelle som patientforeninger bakker op om indsatsen, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har rost de flotte resultater, behandlingen medfører.

Siden 2017 har der været afsat midler på finansloven til AVT-indsatsen, som med stor succes er blevet implementeret på de såkaldt audiologiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet, hvor den indgår som en integreret del af behandlingen af høretab hos børn.

Men der er kun øremærket midler til indsatsen til og med 2022, så flere hundrede børn med høretab og deres familier må se frem mod at skulle afbryde forløbet i utide ved årets udgang. Og de børn, der fødes med høretab i fremtiden, vil vi risikere at tabe på gulvet helt fra start.

Vi hører med hjernen

I AVT lærer barnets forældre en række forskellige teknikker og strategier, som bruges til at stimulere barnets auditive sans og styrke de områder i barnets hjerne, der hører.

AVT har fokus på at udvikle den del af hjernen, som opfatter og bearbejder lyd. Allerede i fostertilstanden udvikles vores hørelse, så selv det ufødte barn er i stand til at høre lyde fra omverdenen. Børn, hvis høretab er medfødt, er således bagud på point allerede fra start, fordi deres auditive område i hjernen er understimuleret.

Hjernen er plastisk og kan reorganisere sig selv. Dens plasticitet er mest udtalt i de første leveår, og derfor gælder det om at komme så tidligt i gang som muligt med at stimulere børnenes hørelse. Hvis de auditive områder i hjernen – dem, der opfatter og bearbejder lyd – ikke bliver stimuleret nok, vil de visuelle områder tage over i stedet. Det vil sige, at de områder i hjernen, der burde bearbejde auditive indtryk, i stedet bliver brugt til at bearbejde visuelle indtryk.

Hvis hjernen når at omstrukturere sig på denne måde, vil barnets mulighed mindskes for at komme til at forstå og bruge talesprog på niveau med sine normalthørende jævnaldrende. Derfor skal der en massiv indsats til – men med optimalt tilpasset høreteknologi og intensiv AVT-træning kan det lade sig gøre.

Forældre og barn deltager i jævnlige AVT-sessioner og overfører det, de lærer, til familiens hverdagsaktiviteter. Dermed bliver AVT et grundlag for familiens dagligdag. Træningen er individuelt tilrettelagt efter det enkelte barn, og i samarbejde med forældrene sætter AVT-terapeuten mål for barnets udvikling og udfører jævnlige test.

En af de teknikker, der anvendes i AVT, er for eksempel at være auditiv før visuel. Det vil sige, at forældrene trænes i at præsentere information for barnet mundtligt, før de peger eller gestikulerer. De fleste forældre peger helt intuitivt på dét, de taler med barnet om, og det kræver træning at bryde med denne vane.

En anden teknik er at lægge speciel betoning på bestemte ord eller lyde, som barnet har brug for særlig opmærksomhed på, mens en tredje teknik er at styrke barnets sprog ved at ekspandere og uddybe barnets egne sætninger. Hvis barnet siger »bold«, kan forælderen svare: »Ja, der ligger en blå bold nede i kassen!«

På denne vis støtter AVT forældrene i helt grundlæggende at basere hele familiens kommunikation på en auditiv tilgang. Denne form for stimulering er afgørende for børn med høretab og deres udvikling inden for flere områder. Det handler ikke bare om selve hørelsen, men også om udvikling af talesprog, kognition og senere læseindlæring. Den tidlige auditive indsats er derfor afgørende for, at børnene på sigt kan nå deres fulde potentiale både sprogligt, fagligt og socialt.

Det koster kun 16.000 kroner

Dette er en stor gevinst for det enkelte barn og dets familie – men i høj grad også for samfundet. For nylig har Decibel offentliggjort en samfundsøkonomisk analyse, der viser, at den samlede gevinst for samfundet per årgang er på over 372 millioner kroner, hvis AVT-indsatsen gøres permanent. Det giver nemlig børnene mulighed for at deltage i arbejdsmarkedet på linje med deres jævnaldrende.

Til sammenligning koster et AVT-forløb for et barn kun 16.000 kroner om året. Det er altså hævet over enhver tvivl, at AVT betaler sig rent samfundsøkonomisk. Men de øremærkede midler til indsatsen udløber ved udgangen af 2022, og der er på nuværende tidspunkt ikke lagt en politisk plan for finansiering herefter.

Fremtidens børn med høretab skal selvfølgelig også være en del af det store fællesskab. Den eneste etiske og økonomisk forsvarlige løsning er at finde midler til AVT på det kommende års finanslov. Ellers risikerer op til 270 børn om året at miste den vigtige genoptræning, der gør dem i stand til at høre og tale på niveau med jævnaldrende børn – og samfundet risikerer at stå over for langt større udgifter i fremtiden.

Det handler om kroner og øre – ikke bare for det enkelte barn og dets familie, men for hele samfundet.

Stella Dyrberg og Sara Maria Cordtz er direktør og organisationskonsulent i Decibel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her