Forestil dig, at du er smittet med hiv. Dit helbred har været meget dårligt i lang tid, men efter at være kommet i behandling har du fået et sundt liv igen uden risiko for at smitte din partner eller dine børn. Du er håbefuld.
Forestil dig så, at COVID-19-pandemien rammer. Dit sundhedscenter lukker ned, sundhedspersonalet er sygt eller fraværende, og medicinforsyningen er mangelfuld. Du er ved at løbe tør for piller, og til sidst er du nødt til at afbryde din behandling. Hiv-virusset begynder at cirkulere i din krop igen og angriber dit immunforsvar. Du er igen i risiko for at smitte andre.
I mange lavindkomstlande, hvor ressourcer til sundhedssystemerne er utilstrækkelige, afhænger menneskers helbred og liv af international støtte – især af Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria. Over de 20 år fonden har eksisteret, har dens investeringer reddet mere end 50 millioner liv og styrket sundhedssystemer lokalt i over 100 lande. I flere lande er Den Globale Fond den vigtigste, og ofte eneste, finansielle kilde til forebyggelse og behandling af hiv og aids, tuberkulose og malaria.
Pandemiens effekter
Men på grund af COVID-19-pandemien og andre globale kriser er kampen mod de tre sygdomme slået ud af kurs: Dødsfald fra tuberkulose og malaria steg i 2020 i forhold til 2019. Og i 2021 var antallet af nye hiv-tilfælde 1,5 millioner – det samme som i 2020 – et tal, der ellers er faldet støt de sidste mange år.
I lyset af den bekymrende globale situation mødtes verdens lande i sidste uge for at offentliggøre deres bidrag til kampen mod aids, tuberkulose og malaria over de næste tre år. Målet var 18 milliarder dollar til Den Globale Fond – en stigning på 30 procent sammenlignet med sidste periode grundet de øgede behov. Fonden opnåede 14,25 milliarder dollar i tilsagn om bidrag – et historisk højt resultat – til kampen mod de tre sygdomme. Men selv om nogle få lande mangler at annoncere deres bidrag, er der stadig lang vej til de 18 milliarder dollar. Og det er det absolutte minimum for at få kampen mod aids, tuberkulose og malaria tilbage på sporet igen.
Danmark annoncerede et bidrag på 375 millioner kroner over tre år. Det er langt fra de 455 millioner kroner, der ville udgøre en 30 procent stigning i forhold til Danmarks bidrag i sidste periode. Flere lande som Tyskland, Japan, Irland og Spanien øgede deres bidrag med 30 procent. Andre lande som Togo, Uganda og Sydkorea er gået endnu længere med stigninger på 50-300 procent. Det danske bidrag rykker dermed Danmark ned ad listen over de største støtter af Den Globale Fond og sætter spørgsmålstegn ved Danmarks prioritering af global sundhed og af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i udviklingssamarbejdet.
I AIDS-Fondet og Læger uden Grænser er vi bekymrede over den manglende støtte til kampen mod de tre sygdomme. Det er vi, fordi vi allerede oplever konsekvenserne af manglende finansiering for menneskers sundhed og liv.
Flere vil dø
Vores patienter og kolleger beskriver, hvordan der er huller i den eksisterende pleje: utilstrækkelige hiv- og tuberkulosetests, forsinket behandlingsstart, aflyste malariaindsatser, afbrudte behandlingsforløb og patienter, der drives ud i fattigdom for at få adgang til livsvigtig medicin. Det risikerer at blive værre uden ambitiøs finansiering, og i sidste ende risikerer flere at dø af sygdomme, vi kan behandle.
Men vi kan lukke disse huller og undgå at tabe menneskeliv. Det kræver, at Danmark og andre lande prioriterer Den Globale Fond og øger deres bidrag over de kommende uger, hvor de endelige aftaler med fonden skal på plads. Det kan nås endnu.
Danmark bør tage globalt ansvar og være med til at løfte opgaven med et langt mere ambitiøst bidrag til Den Globale Fond. Hvis det lykkes at indsamle 18 milliarder dollar til fonden, er det med til at redde 20 millioner liv inden 2026.
Rikke Nagell er international chef i AIDS-Fondet, og Julia Raavad er analysechef i Læger uden Grænser
