Kommentar

Min dom er afsonet og min straffeattest er ren. Men gælden på 700.000 kroner kommer jeg aldrig af med

Hvis samfundet ønsker at skabe gode, resocialiserede medborgere, er vi nødt til at finde en menneskelig og fair løsning på, hvordan vi kommer sagsomkostninger i straffesager til livs
Jeg har udstået min straf, men resocialiseringssystemet spænder med sine sagsomkostninger og erstatningskrav så meget ben for mit fremtidige liv, at det er næsten umuligt for mig at komme videre, skriver Nathalie Mortensen, som er lærer for kriminalitetstruede unge og tidligere voldsdømt, i dette debatindlæg.

Jeg har udstået min straf, men resocialiseringssystemet spænder med sine sagsomkostninger og erstatningskrav så meget ben for mit fremtidige liv, at det er næsten umuligt for mig at komme videre, skriver Nathalie Mortensen, som er lærer for kriminalitetstruede unge og tidligere voldsdømt, i dette debatindlæg.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Debat
14. september 2022

»Hej! Du taler med Nathalie. Jeg har en gæld hos jer, og da jeg har fået et fuldtidsjob, vil jeg gerne begynde at afdrage på den. Jeg vil gerne betale 3.000 kroner om måneden.«

»Hvis du ønsker at afdrage 3.000 kroner om måneden, skal jeg informere dig om, at du kun afdrager 109 kroner på hovedstolen, da du betaler 2.891 kroner i renter.«

Sådan lød samtalen, da jeg i juli tog kontakt til gældsstyrelsen. Hvis jeg takker ja til den ordning, vil jeg være gældfri i slutningen af år 2500.

Min dom er afsonet, min straffeattest er ren, men jeg skylder stadig 700.000 kroner til gældsstyrelsen for erstatningskrav og sagsomkostninger. Renterne er tårnhøje, og selv om jeg har taget en videregående uddannelse, virker min fremtid tynget af gælden.

Det vil gavne samfundet, hvis man som tidligere dømt fik mulighed for at blive gældfri inden for en overskuelig tidshorisont. Lige nu er det ikke muligt for mig, selv om der er gået ti år.

Uddannelse uden gulerod

Personligt har jeg taget en videregående uddannelse, men jeg har hele tiden været bevidst om, at der ingen gulerod er at hente på den anden side af mine eksaminer – den har gælden i forvejen ædt, og gælden hænger fortsat over mit hoved.

Jeg har udstået min straf, men resocialiseringssystemet spænder med sine sagsomkostninger og erstatningskrav så meget ben for mit fremtidige liv, at det er næsten umuligt for mig at komme videre.

Forskning på dette område peger også på, at høje gældsposter reducerer de dømtes forudsætninger for at ændre den kriminelle løbebane.

Hvis samfundet ønsker at skabe gode, resocialiserede medborgere, er vi nødt til at finde en menneskelig og fair løsning på, hvordan vi kommer sagsomkostninger i straffesager til livs.

60 dages betinget fængsel

Jeg var 20 år gammel, da jeg den 6. december 2011 trådte ud af Frederiksbergs Byrets tunge trapper. Nu som kriminel. En tilfældig taxatur fra Rådhuspladsen til Hvidovre førte til den konflikt og retssag, der ændrede min fremtid og økonomi for altid.

Jeg blev idømt 60 dages betinget fængsel, hvilket for mig betød, at hvis jeg i to år efter domsafsigelsen begik noget kriminelt, ville jeg skulle afsone 60 dage i fængsel. Derudover blev jeg dømt til at betale sagens omkostninger og erstatning til voldsofferet.

Min gæld er på nuværende tidspunkt 709.000 kroner. Og det er på trods af, at jeg har afdraget over 100.000 kroner af gælden.

De seneste ti år har jeg bevist over for mig selv, min omgangskreds og ikke mindst samfundet, hvad mine menneskelige værdier bygger på, og jeg har arbejdsgivere og gode venner, som kan bekræfte, at dommen ikke afspejler, hvem jeg er.

Personligt har jeg været så heldig, at jeg har kunnet finde arbejde og muligheder på trods af min dom, men jeg er overbevist om, at det faktum, at jeg er hvid, dansk og kvinde også spiller en stor rolle.

Ingen hjælp at hente

Et par måneder efter jeg blev dømt, kontaktede jeg Københavns Kommune for at spørge, om det var muligt, at jeg kunne yde samfundstjeneste og på den måde afdrage på gælden. Det var det ikke.

Derefter kontaktede jeg High Five, som er en organisation, der hjælper unge kriminelle i job.

Men jeg var i beskæftigelse – jeg manglede bare hjælp til at overkomme min fremtidige, økonomiske situation. Og da jeg hverken havde et misbrug, var hjemløs eller i en kriminel løbebane, havde High Five intet at tilbyde mig.

Der mangler med andre ord hjælp at hente for tidligere dømte, der har brug for at komme op at stå igen oven på en fængselsdom.

I over ti år har tankehvirvlerne om min økonomi holdt mig vågen. Jeg har endevendt retssagen og mit eget selvbillede utallige gange. Efter seks år med dårlig søvn, alt for mange bekymringstanker og et adfærdsmønster, hvor jeg flygtede fra tilværelsen, endte jeg med at få stress.

Min krop gav op. Siden første angstanfald i 2017 har loftet for mentalt overskud hængt en del lavere. Selv om jeg kun er 31 år gammel, kan jeg meget mindre, end jeg kunne før stress.

Prøv at forestille dig, at du skylder lidt under en million til gældsstyrelsen, men uanset om du afdrager eller ikke afdrager på gælden, så forsvinder den ikke.

Hvor motiveret er du så for at skabe en bedre tilværelse?

Nathalie Mortensen er lærer for kriminalitetstruede unge og tidligere voldsdømt

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Frøberg

Kære Nathalie

Det er en rigtig fin og modig kommentar til et kæmpe problem i Danmark. Advokatrådet blandt andre har i mange år arbejdet for, at samfundet har brug for at finde en løsning på det problem. Nogle politiske partier har også prøvet at få nogle meningsfyldte regler på området. Se bare dette link "https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b273/20201_b273_som_f..." og læs bemærkningerne fra 1. behandlingen af forslaget. Se også henvisningen til 2014 betænkningen.
Der er desværre en række politiske partier for hvem principper er vigtigere end sund fornuft - navnlig når det ikke rammer dem selv.
For nogen er 60 dages betinget fængsel et liv i trældom, for andre en genvej til sit eget parti i folketinget og for nogen en udvisning af Danmark.
MVH
Bjarne Frøberg

Alvin Jensen, Peter Nissen, Allan Stampe Kristiansen, Katrine Marie Christiani, Rolf Andersen, Per Kortegaard, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Gitte Loeyche, Erik Tvedt, Kim Jensen, Peter Bryde Poulsen, Herdis Weins, Kirsten Andersen, Marianne Jespersen, Ditlev Palm, Eva Schwanenflügel, hanne plaschke, Carsten Bjerre, Marianne Rosenkvist , Frederik Sukstorf, Peter Borre, Peter Mikkelsen, Dennis Tomsen, Thomas Stage, Torben Bruhn Andersen, Anders Reinholdt, Sune Troelstrup, Inge ambrosius, fin egenfeldt, erik pedersen, Anita Bondo, Thomas Tanghus, Claus Nielsen, Inger Pedersen, Georg Rasmussen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Steen Bahnsen, Holger Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Dorte Sørensen, erik steenstrup dyhr, David Zennaro, Alan Frederiksen, Søren Løvborg, Dan Jensen og Rune Frederiksen anbefalede denne kommentar

@Nathalie Mortensen - Nu er der altid to sider i en sag. Der er din og så ofret. Din dom er afsonet, men erstatningen til voldsofferet er faktisk også en del af straffen. Dit ordvalg kunne tyde på, at Du faktisk fortsatte kriminaliteten efter dommen... eller?

Når ovenstående er sagt, så har vi som samfund ingen interesse i at anbringe dig eller andre i en situation, hvor det eneste alternativ er en kriminel løbebane. Umiddelbart ville jeg mene, at man skulle eftergive din gæld, hvis Du rent faktisk siden 2011 har ført et lovlydigt liv, forsøgt at afdrage på den dømte erstatning under skyldig hensyntagen til din økonomiske formåen.

Alvin Jensen, Flemming Olsen, Inge Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Steen Bahnsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Så er det at jeg ikke begriber hvorfor, at man ikke politisk kan beslutte at den form for gæld til det offentlige.
Ikke i det mindste kan være rentefri?

Sådan at gælden blive afdraget med det fulde beløb, der bliver betalt hver måned.

Det er minimalt hvad der mistes på det over den tid lånet bliver bliver afraget.
Mens det er absurd at gøre mennesker til gældslaver med en evigheds gæld, der er umulig at betale.

Det er opskriften på du ender på offentlig forsørgelse udenfor arbejdsmarkedet.

Fordi du jo alligevel ingen udsigt har til få noget ud af, at klare dig selv som selvforsørgende i lønnet beskæftigelse.

Jeg læst en gang, at tidligere straffede havde udsigt til en livsindkomst på 50% af hvad de kunne have tjent hele livet som ustraffet.

Når man læser sådan en kronik, forstår man hvorfor.

Det er idioti at gøre mennesker til gældsslaver, uden mulighed for at blive gældfri.

Særligt når man betænker de muligheder som der ellers er for nogle, for at opnå gælds sanering, med eftergivelse af det meste af det man skylder.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Katrine Marie Christiani, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Kim Jensen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, hanne plaschke, Carsten Bjerre, Marianne Rosenkvist , Dennis Tomsen, Torben Bruhn Andersen, erik pedersen, Inge Nielsen, Thomas Tanghus, Claus Nielsen, Niels Makholm, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Dyhrberg Grønne, Steen Bahnsen, Holger Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, olivier goulin, Bjørn Pedersen, David Zennaro og Lone Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Frederik Drivsholm

Du skriver ikke noget om, hvor meget Gældsstyrelsen beregner sig i rente? En million i gæld er ikke meget på dagens boligmarked!

Sagsomkotsninger i forhold til erstatning til offeret er sjældent det mindste af det beløb. Det er jo vanvittigt, at hvis der betales 3000,- pr,måned for at afdrage, er det kun 109,- der er afdrag mens resten er renter.
Det er langt fra de negative renter, der lige har været pengeinstitutternes nyeste påfund.

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Bjerre, Marianne Rosenkvist , Peter Mikkelsen, Inge Nielsen, Claus Nielsen, Danny Hedegaard, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

At man kan betragte gælden som andet en en tillægs-straf --- kan jeg ikke fatte !

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Lone Hansen, Carsten Bjerre, erik pedersen, Claus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En ting jeg ikke forstår er, hvorfor en straffet skal betale sagsomkostningerne - vil det ikke svare til at en person, der havde et færdselsuheld skulle betale for oprydningen , sygehusophold osv.

Alvin Jensen, Frederik Schwane, Henrik Ploug, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Morten Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Det er ikke så længe siden, at Søren Pape Poulsen fastholdt, at når man har udstået sin straf, så har man ret til at starte på ny:

"Jeg har det synspunkt, der bør gælde for alle i samfundet, at hvis man har gjort noget forkert, så skal man have sin straf. Og når man har taget sin straf, så kan man begynde igen på ny."

Det indbefatter vel fjernelse af gæld til sagsomkostninger og plettede straffeattester?

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Ervin Lazar og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvorfor bliver der tilskrevet renter på gælden?
Kriminalitet er jo ikke en udlånsforretning som en bank.
Jeg forstår ikke formålet med renterne.

Alvin Jensen, Frank Hansen, Steen K Petersen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Steffen Weng, Eva Schwanenflügel, hanne plaschke, Barbara W, Lone Hansen, Carsten Bjerre, Marianne Rosenkvist , Dennis Tomsen, erik pedersen, Inge Nielsen, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Dorte Sørensen, Danny Hedegaard og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Kære Nathalie, tak for artiklen. Håber du kan bruge kommentarerne. Sat lidt på spidsen, udfører du nu "slave-arbejde" som lærer og "slave-arbejde" er som bekendt forbudt og iflg. EU-forkvinden, også i EU.
Du har vist vilje til at betale dit, hvilket er mere end andre skyldnere!

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Carsten Bjerre, Morten Jensen og Niels Makholm anbefalede denne kommentar

Har skrevet det tidligere, og nu skriver jeg det igen: "jura er læren om det abnorme."
Yderligere kan tilføjes: "magten sidder i spydstagen." "Retfærdighed, - den kan alle og enhver, kigge hunden i røven efter, uden at finde."

Hurtig lommeregning giver, hun betaler fem procent i rente, så det er jo pænt, men ikke ligefrem en ågerrente. Indtil inflationen slog til, kunne man konstatere, at staten tjener på denne form for gæld, hvis borgeren altså betaler, og de fleste synes nok, det er et urimeligt renteniveau.

På den anden side vil en rente på nul betyde, at gælden mindsker selv om der ikke afdrages. Det er måske heller ikke rimeligt, for så er der jo ingen fornuftige mennesker, der vil forsøge at nedbringe den. Man kunne så indføre den regel, at rentetilskrivningen stopper, hvis/når der afdrages på en vist niveau.

Gældssanering kan man typisk ikke opnå for denne form for gæld. Måske skulle man lempe de regler i stedet for.

Alvin Jensen, Inger Pedersen, Emil Davidsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kunne også skære 1/4 af gælden hvert femte år uden ny kriminalitet?

Alvin Jensen, Anders Bentsen, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Vi er et samfund med fantastiske evner til at sparke på folk der ligger ned!!!

Alvin Jensen, Steen K Petersen, Allan Stampe Kristiansen, David Wedege, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, erik pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Jeanette Jensen, Eva Schwanenflügel, hanne plaschke, Torben Skov, Dennis Tomsen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Skandaløst. Du burde få slettet din gæld med det samme.

Alvin Jensen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Marianne Rosenkvist

Tænk om jurister fik samme timeløn som pædagoger, sosu'er eller sygeplejersker. Så var din gæld betalt for længst.

Alvin Jensen, Dan Jensen, erik pedersen, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Lone Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Danmark går (som i mange andre tilfælde) fuldstændig enegang på dette område i Skandinavien.

Det er under al kritik, og modsiger totalt intentionen om resocialisering.

Man kan læse mere om den absurde bestemmelse og dens konsekvenser her:

https://www.ruleoflaw.dk/sagsomkostninger-i-straffesager-en-straf-i-stra...

Alvin Jensen, Steen K Petersen, Allan Stampe Kristiansen, Rolf Andersen, Lone Hansen, Lillian Larsen, Claus Nielsen, erik pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Marianne Rosenkvist anbefalede denne kommentar

Flyt til Irland og lad være med at betale, der er det rigtigt svært at kradse gæld ind.

Alvin Jensen, Rolf Andersen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvordan har du indtil nu kunnet afdrage 100.000kr til nu 700.000 kr, så må du have afdraget mere end 100 kr/md. Atlså hvis du har betalt renter og afdrag gennem 10 år har og afdraaget 100.000 kr så har du snarere betalt 4.000 kr/md. Hvorfor synes du så du nu kun skal betale 3.000 kr/med renter og afdrag?
Når gælden falder falder også renterbetalingerne alt. stiger afdragene.

Brian W. Andersen

@ Torben Lindegaard
@ Jens Frederik Drivsholm

Jeg forventer ikke af Nathalie at hun har tid/overskud til at svare på læserkommentarer, så jeg træder lige ind i med svar til jer i stedet for.

Muligheden for at Nathalie kan opnå gældssanering er i praksis nul, fordi udelukkelsesgrundene angivet i konkurslovens §197 stk. 2 pt.3 udelukker hende såvel som andre i samme situation fra at opnå gældssanering. https://hjaelptilgaeld.dk/udelukkelsesgrunde/

Gældsstyrelsen tager aktuelt 7,55% i årlig rente (dag til dags rentetilskrivning). Disse renteudgifter er ikke fradragsberettigede på selvangivelsen. Sidste år var renten 7,65% og den har før været oppe over de 8%, men man kan altid holde sig orienteret om den aktuelle rentesats her: https://www.gaeldst.dk/borger/saadan-betaler-du-din-gaeld/renter/

En ting som vi ikke har fået at vide i Nathalies debatindlæg og som jeg ikke kan svare på, er hvilket beløb hun oprindeligt blev idømt at betale i samlede sagsomkostninger og erstatning ved dommen tilbage i december 2010. Dette tal ville være relevant at kende, men et løst gæt fra min side ligger på ca. 400.000-450.000 kr., fordi der ved denne type gæld kun påskrives renter af den oprindelige hovedstol, samt af gebyrer tillagt hovedstolen.

Hun har allerede betalt over 100.000 kr, skylder aktuelt stadig 709.000 kr. og med den aktuelle rente, der er lidt lavere end tidligere, så skal Nathalie indbetale 34.692 kr. om året til Gældsstyrelsen bare for at undgå at gælden vokser yderligere. Dette er ikke småpenge på en almindelig lønmodtagerindkomst, når man påtænker at hun også skal betale indkomstskat af alt hvad hun indbetaler, fordi inddrivelsesrente af princip ikke er fradragsberettiget. Dette er en straf, som bliver ved med at straffe.

Mvh
En gammel frivillig socialarbejder, der har arbejdet en del med udsatte og kriminalitetsudsatte unge.

Alvin Jensen, Peter Nissen, Allan Stampe Kristiansen, Anders Hansen, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Ditte Jensen, Lone Hansen, Lillian Larsen, Dan Jensen, Danny Hedegaard, Marianne Rosenkvist , Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Marianne Rosenkvist

Tja, du tager ikke fejl. Den mest typiske takst for hver af de juridiske medarbejdere, der deltager i en strafferetssag, lyder på 1.810 kr, pr. påbegyndt time. Og hertil kommer desuden domstolsgebyrer til dækning af administration, så en retssag skal ikke være ret kompliceret før at sagsomkostningerne løber op i meget høje beløb. Nysgerrige kan se domstolenes takster her: https://www.domstol.dk/media/4cgdjblw/vejledende-takster-for-straffesage...

Alvin Jensen, Peter Nissen, Rolf Andersen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel og Marianne Rosenkvist anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Den økonomiske straf, som vi pålægger lovovertrædere, kan være ganske urimelig. Fx de såkaldte vanvidsbillister, som risikerer prisen af en bil, ny eller gammel. Straf skal stå i forhold til forbrydelsen, det er svært at forestille sig hvilken type vold, der matcher en straf på 800.000. I dagens danmark, skal man jo tjene 1,6 mio for at have den slags penge og det vel og mærke uden at have et forbrug. Det er de færreste der kan det på ærlig vis. Så kan man enten give op eller snyde. Vil vi virkelig det?

Rolf Andersen, Carsten Bjerre, Lillian Larsen, Dan Jensen, Danny Hedegaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nu er emnet for artiklen jo ikke forseelsen, men den gæld man kæmper med i alt for mange år. Men der mangler info om hvor stor en del af de 700.000 der er enten sagsomkostninger, erstatning eller renter.

Sagsomkostningerne i en mindre straffesag kan være så lidt som 10.000 kr. Beskikkede advokater får ikke de astronomiske beløb som erhvervslivets civilretsadvokater får.

Så her må der enten være tale om en enorm erstatning — eller et langt usædvanligt retsforløb. Eller også er en lille gæld vokset?

60 dage er ikke alverden, og betinget straf er usædvanligt for vold, så selve dommen er meget mild. Og det kan jeg ikke få til at passe sammen med en enorm erstatning. Er der måske tale om skade på en bil eller bygning?

Hvorom alting er, så er ubetalelig gæld en grim ting, og det hjælper ingen at pålægge en gæld som aldrig kan betales. Det er sikkert ofte en grund til at nogle kriminelle foretrækker at blive i kriminalitet, da de ikke kan beholde ret meget af en lovlig løn.

Det er også dybt forældet at alle sagsomkostninger pålægges den dømte, uanset en afvejning af forseelsens omfang. Det kan betyde at en lille forseelse bliver meget dyrere i sagsomkostninger end selve straffen. Selv behandlingsdømte - som juridisk set ikke får en straf - skal betale sagsomkostninger.

Jeg synes eftergivelsen burde ske ud fra en konkret vurdering af hvilken indsats man har gjort med arbejde, uddannelse og afholdelse fra ny kriminalitet. For at der er en gulerod at hente. Dette vil kræve individuel sagsbehandling og måske også at vilkårene afgøres retligt, ved en dom eller kendelse. Så det vil koste i offentlig administration. Men det er pengene værd.

Jeg mener også at indsatte i fængslerne i meget, meget højere grad skal arbejde med noget fornuftigt (gerne landbrug og gartneri),. Timelønnen er ekstremt lille i det nuværende system. Det bør være sådan at man kan modtage en lille timeløn som i dag - eller veksle samme arbejde til en højere løn som bruges til erstatningen. Og så med udsigt til at blive gældfri efter løsladelse eller nogle år senere. Alt sammen for at motivere til at få regnskabet gjort op. Følelsen af valgfrihed og økonomisk handlemulighed er meget fremmende for selvstændigheden.

Kriminalforsorgen skal derfor have gælds- og erstatningsadministration som en kerneopgave. For det er jo en dimension som fylder meget for de dømte. Også fordi erstatninger nu engang går ud på at rette op på en skade.

Jeg har tit tænkt på hvilken fuldstændig vild og galaktisk gæld Inger Støjberg ville have hvis hun skulle betale for rigsretssagen — eller hvis de skyldige i en kommissionsundersøgelse skulle betale. De er jo i hvert fald skyldige i at sagen bliver gennemført. Der er forskel på folk …

Alvin Jensen, Mogens Holme, Kenn Hommelgaard, Rolf Andersen, David Wedege, Danny Hedegaard, Poul Anders Thomsen, Lillian Larsen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Udenfor emnet:
Casper Udemarks bemærkning om at "Timelønnen er ekstremt lille i det nuværende system. Det bør være sådan at man kan modtage en lille timeløn som i dag - eller veksle samme arbejde til en højere løn som bruges til erstatningen. Og så med udsigt til at blive gældfri efter løsladelse eller nogle år senere." vil nok få flere kontanthjælpsmodtagere til at overveje, om fængslet måske ville have bedre vilkår end jobcenterhelvedet.
Og hvorfor egentlig ikke. Det er tæt på at mennesker udenfor arbejdsmarkedet betragtes/omtales som kriminelle (som lever af andre folks penge) i forvejen.

Alvin Jensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Casper Udemark anbefalede denne kommentar

@ Poul Anders Thomsen: Jeg har sagt lige fra starten at det er uholdbart at straffe “vanvidsbilister” med konfiskation af bilen. Fordi det behandler folk dybt ulige og tilfældigt, alt efter om de kørte i en gammel spand til 20.000 kroner eller en ny Porsche.

Det er en hævn- og misundelsesstraf.

Det ville være smartere at tage kørekortet i rigtig lang tid, og måske idømme samfundstjeneste.

Og vigtigst af alt burde alle bøder være i forhold til indkomsten.

Begrebet “vanvidsbilisme” er også teatralsk. Jeg mener selvfølgelig det er en grov overtrædelse at køre 100 % for stærkt, men det er ikke vanvidsbilisme. Det kommer an på forholdene. Der kan findes steder hvor andre ikke bringes i fare, f eks på en øde landevej eller en 4-sporet boulevard i et industrikvarter.

Det preller desværre af på mange, som har en moralistisk vinkel på sagen og ikke gider nogen nuanceringer.

Men nu har sagerne været så mange, og statskassen har scoret store penge på det, så folk begynder at ændre mening.

I et retssamfund skal straffene være proportionale. Man kan ikke slå alle i hovedet med en stor hammer. Det er primitiv og vilkårlig straf. Det gælder også den bizarre regel om 4-dobbelt straf for coronaforseelser. Den blev vist også vedtaget med enighed. Det ville være let at indføre tortur og dødsstraf med sådanne folkevalgte. Det kræver bare at de føler sagen er vigtig, og at der piskes en stemning op.

Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Poul Anders Thomsen, Lillian Larsen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar

Casper Udemark
Mener du alvorligt at domstolene, skal bruge tid på at bedømme om f.eks 185 er vandvid det ene sted, men ikke et andet ???
Hvis ja, kan du så definere udtrykket "flueknepperi"

Kører du rådent, mister du mulighede for det (bilen) - det er da til at fatte og forstå !
Hvis ikke er du forkælet !

Alvin Jensen, Henning Kjær og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Nu kender jeg jo ikke dommen, men hvis den involverer en erstatning til et offer, så tænker jeg, at det beløb er en del af straffen og derfor skal betales. Set fra et moralsk synspunkt har jeg svært ved at se andet. Men sagsomkostningerne er en anden snak og ikke mindst Gældsstyrelsens horrible renter. Ideen med at skære ned på sagsomkostninger og renter over tid ift. hvordan den tidligere straffede lever sig liv, virker tiltalende på mig.

Danny Hedegaard

Kunne det udgøre en mulighed, at håndværksvirksomheder kunne drive virksomhed indenfor murene i Kriminalforsorgens institutioner.
Og erhverskolerne ligeså.

Så kunne indsatte med åremåls straffe først få en læreplads, arbejde og gå i skole indenfor murene.
Og måske når de er udlært arbejde i virksomheden indenfor murene, resten af deres strafudmåling

Og måske fortsætte i virksomheden udenfor murene, når de bliver løsladt.

På den måde kan de indsatte tjene både en lærlingeløn, og en løn som svend på overenskomst.
Og de kan betale husleje, kost og skat mens de afsoner.

Men jeg er godt klar over at mens man kan have et autoværksted i et fængsel, så kan en muremester jo ikke drive sin virksomhed bage hegnet.

Så ja der skal tænkes kreativt hvis man vil det, men nogle erhverv vil givet kunne drives og producere bag hegnet.

Man kunne måske også tillade højtuddannede indsatte at udføre hjemmearbejde fra cellen, som selvstændige.
Eller for kunder udenfor hegnet.

Til normal indkomst, der også kan finansiere eget ophold bag tremmer.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Der kommer fra tid til anden indlæg i Information fra borgere, der er blevet uretfærdigt behandlet af "systemet". Det kan f.eks. være i forbindelse med udlændingelovgivningen, hospitalsvæsenet, jobcentre og a-kasse eller som her retsvæsenet og det strafferetlige system. Jeg læser dem som regel med interesse, men sidder ofte tilbage med en fornemmelse af, at den forurettede ikke taler rent ud af posen for at fremstille sin sag bedst muligt. De forhold, som man selv synes kunne være relevante at få belyst, må man som i dette tilfælde gætte sig til eller læse mellem linjerne. Man lægger op til at stille myndighederne for en læserdomstol, men læserne mangler modpartens indlæg. Det bliver derfor vanskeligt at mene noget om den konkrete sag, så det lader jeg hermed være med.

En enkel løsning kunne jo være, at der ikke påløb renter på gælden - For i Nathalies beretning er det jo det, som forhindrer hende i nogensinde at kunne betale sin gæld.

Uden renter, men med ren gæld vil offeret vil få sin erstatning - betalt af gerningsmanden - og gerningsmanden vil have mulighed for at arbejde sig tilbage i samfundet.