Læserbrev

DR har brug for god journalistik – ikke for flere digitale tiltag

DR gennemsyres i stigende grad af en tiltagende tandløshed. Senest med lukningen af Detektor. I stedet fokuserer DR på at gøre DRTV og DR LYD mere tilgængeligt for lyttere og seere, hvilket jeg som blind mener er et misforstået hensyn. Der er i stedet brug for journalistisk tyngde
Vært på 'Detektor' Adina Ren og Zimon August.

Vært på 'Detektor' Adina Ren og Zimon August.

A&M Productions

Debat
26. september 2022

Som tidligere journalist på DR i mere end 30 år og bruger af DR’s forskellige tilbud mangler jeg en forklaring på, hvorfor det er kritiske udsendelser som det journalistisk gennemresearchede P1-program Detektor, der skal nedlægges.

Andre udsendelser med mindst lige så stor journalistisk tyngde som Orientering på P1 og DR2’s Deadline forsvinder ikke, men reduceres voldsomt, hvad jeg kun kan opfatte som en tiltagende tandløshed hos DR.

Fyringsrunden blev af DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, i Tabloid på P1 blandt andet begrundet med, at der skal investeres i at gøre platformene DRTV og DR LYD lettere tilgængelige for lyttere og seere.

Den begrundelse undrer mig, da jeg selv er en bruger uden særlig teknisk snilde; men skønt jeg er født blind, volder det mig meget sjældent problemer at finde udsendelser på hverken DRTV eller DR Lyd med min smartphone.

Lad DR finde tilbage til sin journalistiske kerneopgave om at sikre gennemarbejdet journalistik i offentlighedens tjeneste.

Ove Gibskov er journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arne Albatros Olsen

Det kunne være så godt , men er endt i plat populisme !

Dum, dummere, DR.

Peter Mikkelsen, Lillian Larsen, Anders Graae, Jens Kristian Sørensen, P.G. Olsen, Morten Bo Johansen, ulrik mortensen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Annette Chronstedt, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak til Ove Gibskov for det læserbrev.
Kan ikke være mere enig med -"Lad DR finde tilbage til sin journalistiske kerneopgave om at sikre gennemarbejdet journalistik i offentlighedens tjeneste."-

Søren Lind, Bo Boisen Pedersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Jan Damskier, Lise Lotte Rahbek, Jens Kristian Sørensen, Inger Pedersen, Ib Gram-Jensen, Rolf Andersen, Rikke Petersen, Inge Nielsen, Marianne Stockmarr, Annette Chronstedt, Carl S. Rasmussen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar