Folk

Dronning Margrethes Game of Thrones-øjeblik

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Dronning Margrethe har altid haft sans for at engagere hele Danmark i familiens uenigheder.

Dronning Margrethe har altid haft sans for at engagere hele Danmark i familiens uenigheder.

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

Debat
30. september 2022

Dronningen får hug for at fratage sine børnebørn deres royale titler. Men pyt med, om hun straffer dem. I det store billede er hun jo formidabel til at engagere danskerne i kongehusets konflikter, så lad os hylde hende for forsat at gøre monarkiet relevant.

Kongehuset I: Dramaet i Kongehuset fortsætter, så du kan lige så godt hente popcornene og nyde vores helt eget Game of Thrones-øjeblik. Først meddelte Kongehuset i en pressemeddelelse, at Prins Joachims fire børn efter nytår mister deres fornemme titler som prinser og prinsesser.

Kongehuset II: Det er noget, Dronning Margrethe har bestemt, og som hun tror, vil være »godt for dem«, som var udtrykket hun brugte over for TV 2. Et eller andet sted er det selvfølgelig rettidig omhu, at Kongehuset bliver slanket, så der ikke render prinser og prinsesser rundt i øst og i vest.

Kongehuset III: Men det er dronningen åbenbart lidt alene om at se fornuften i. Prins Joachim, Marie, Alexandra og ungerne er i hvert fald »meget, meget kede af det«, som Joachim udtrykte det til B.T. »Hvorfor skal de straffes på den måde?« tilføjede han i stedet for at ringe til sin mor.

Kongehuset IV: Det havde nok været den kloge beslutning. At holde familiefejden internt, altså. Men det må man give dronningen. Hun har altid haft sans for at engagere hele Danmark i familiens uenigheder. På den måde formår hun forsat at holde Kongehuset relevant, og det er sgu flot.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Arveprins Knuds børn blev da også frataget deres prinse titler, da de giftede sig med en borgerlig.

Folkerepublikken Danmark