Fleksjobbere, der som jeg kan arbejde nogle timer om ugen, går alt for ofte ledige eller besætter ufaglærte stillinger. Det gælder også dem med efterspurgte uddannelser og kompetencer.
For arbejdsgiverne ved tilsyneladende ikke, hvor let det er at ansætte os. Eller at vi ikke har mistet arbejdslysten og kvalifikationerne, selv om arbejdsevnen er nedsat. Det er i hvert fald mit klare indtryk fra de to år, jeg gik ledig og søgte arbejde i alle tænkelige retninger. Arbejdsgiverne ville gerne hjælpe, men de havde ikke overskud til det. De forstod ikke, at vi fleksjobbere tilbyder ressourcer og ikke beder om hjælp.
Arbejdsgiverne ved ikke, at jeg arbejder lige så kvalificeret som enhver anden, men blot færre timer. Og at de kun skal betale for de timer, jeg er ansat. Resten betaler staten direkte til mig.
Hvorfor kører der ikke en kampagne om det i forlængelse af nyhederne på tv? En kampagne på linje med dem, der oplyser om, at du skal passe på skolebørn i trafikken eller lade være med at smide batterier i skraldespanden?
Jeg tror bestemt, det kunne betale sig.
For samfundet har i forvejen investeret mange penge i mig. På at uddanne mig, behandle mine skader, da jeg slog mig, og sidenhen supplere min uddannelse. På at udrede mig, på sagsbehandlere og jobkonsulenter. På ledighedsydelser og på jobcafé.
Systemet har tilbudt mig alskens kvalifikationer for at komme i job igen, men jeg manglede dem ikke. Jeg ved, hvordan et cv skal stilles op. At det kan betale sig at netværke. Jeg er hverken blevet dum, doven eller har glemt mine færdigheder, fordi jeg faldt uheldigt ned ad en trappe.
Dét, jeg for alvor mangler, er, at arbejdsgiverne ser mig som den kvalificerede arbejdskraft, jeg er.
I medierne møder man kun de eksempler fra jobcentret, der reelt ikke har arbejdsevne tilbage. Hvorfor ikke også fortælle arbejdsgiverne, at mennesker som jeg er der og kan bruges?
For jeg vil så gerne bruge mine uddannelser i et meningsfuldt arbejde. Og jeg var engang et uddannet menneske, man kunne se og turde snakke med. I dag er jeg bare en fleksjobber, der i manges øjne ikke rigtig er noget værd, fordi jeg kom til skade og blev syg. Men jeg kan og vil stadig alt muligt, som danske arbejdsgivere efterspørger.
Lone Marquard Jensen er laborant og uddannet jordbrugsteknolog
Tak for det indspark.
Jeg kan ikke forstå, at Folketings politikkerne ikke kræver, at arbejdsgiverne skal være åbne for at ansætte en fleksjobber. De har eller ikke noget imod at stille en mase krav til folk, der er ledige og på anden måde står uden for arbejdsmarkedet.
I mine øjne ligger det lige til politikernes "højreben" også at stille krav til arbejdsgiverne.