To elever fra Mulernes Legatskole i Odense har fået sat et vigtigt spørgsmål på dagsordenen, efter de har nægtet at lade sig veje i idrætsundervisningen. Jeg håber, at der bliver lyttet til de unge kvinders kritik både i Odense og på gymnasier i resten af landet, for der er en reel risiko for at skubbe til en spiseforstyrrelse, når børn og unge oplever, at voksne sætter lighedstegn mellem lav vægt og sundhed.
Børnerådet dokumenterede i 2016, at hver fjerde pige i 9. klasse har alvorlige tegn på forstyrret spisning og er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Der er desværre ingen grund til at tro, at omfanget er faldet siden.
Så det er desværre ikke en teoretisk risiko, jeg advarer om. Vejninger i skolen kan trigge en spiseforstyrrelse. I vores rådgivning hører vi ofte fra mennesker, der fortæller, at deres spiseforstyrrelse blev udløst af en slankekur. Når elever bliver bedt om at måle effekten af et træningsforløb ved blandt andet at veje sig og måle deres talje, er der en overhængende fare for, at det bliver startskuddet til et forstyrret forhold til mad og motion for nogle elever.
Det er adskillige gange dokumenteret, at mange normalvægtige børn og unge i Danmark selv oplever, at de vejer for meget. Børnene og de unge har allerede alt for meget fokus på deres vægt og kropsstørrelse. De har ikke brug for at få bekræftet fra endnu flere voksne, at tallet på vægten har betydning for, hvor gode de er.
Et af de gennemgående argumenter for vejningen er, at eleverne skal lære om forskellige måder at måle deres sundhed på – herunder også at udregne deres egen bmi.
Men danske børn og unge er blandt dem, der gør mest for at tabe sig i Europa. De ved godt, hvad de vejer. Det, de har brug for, er et mere nuanceret blik på, hvad en sund og naturlig krop er.
For at mindske risikoen for at skubbe endnu flere unge mennesker ud i en spiseforstyrrelse, vil jeg opfordre til, at gymnasierne trækker vejningen og taljemålene ud af undervisningen og fokuserer på de mange andre gode effekter af at være aktiv og dyrke sport – som for eksempel forbedret kondition, større mentalt overskud og en følelse af at være en del af et fællesskab.
Laila Walther er direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Godt brølt. Sundhed starter i trygge, sunde Fællesskaber, hvor det er mulighed for at spise sundet, dyrke den motion man finder motiverende og blive accepteret som det hele menneske man er. Ingen bliver sundere af at få målt deres bmi. Slet ikke som teenager i skolen. Og heller ikke ved at se alle de tynde klassekammerater få målt deres.
BMI er i øvrigt kun en dårlig proxy-indikator, som slet ikke er noget værd for det enkelte individ. Hvis man vil vide noget om risikofaktorer, så findes der RIGTIGE indikatorer, såsom kolesteroltal, test for sukkersyge, kondition osv. BMI er ikke udviklet til at sige noget om individers sundhed, men til populationsanalyser. Det er dumhed eller uvidenhed at bruge det på individplan nogen sinde.
Det lyder fælt.
Anskuelsesundervisningen som f.eks vægt på den enkelte elev kan de nok selv finde ud af.
Jeg hepper på de elever, som siger fra.
Jeg er chokeret over, at vejninger og taljemål er en disciplin, der findes i gymnasierne, Det opfatter jeg som en krænkelse af det enkelte menneskes privatsfære.
Stop dog med den offentlig iscenesatte (selv)stigmatisering.
Hvor er det så vigtigt at kvinder skal fylde så lidt, at de nærmest ikke eksisterer.
Hvor=hvorfor