Det er ikke breaking news, at unge har det værre end nogensinde. Den nyeste rapport fra Børns Vilkår peger på samme kendsgerning. Det er kærkomment, når samfundet iværksætter tiltag såsom gratis psykologhjælp og forbedringer i ungdomspsykiatrien.
Men selv om de strukturelle udfordringer er store, er mistrivsel blandt børn og unge ikke udelukkende et spørgsmål om manglende ressourcer. Med det ensidige fokus risikerer vi at overse og lamme individets egen indflydelse. De unge kan også gøre meget, imens de venter på materialiseringen af et ressourcestærkt og inkluderende system.
Rapporter, herunder den nyeste fra Børns Vilkår, peger på, at unge mennesker i meget høj grad bekymrer sig for karakterer, uddannelse, sociale og fysiske præstationer og alt det andet, de oplever at skulle leve op til.
Unge mennesker oplever lige nu meget høje krav til, hvad det vil sige at være god nok. Det gør dog kun deres mistrivsel værre at bruge en masse tid på at dvæle ved dem. Der er ligeledes en risiko for, at bekymringerne har kontraproduktiv effekt. Man præsterer for eksempel ikke nødvendigvis bedre til eksamen, hvis man forinden har stresset længe over alt det, der kan gå galt.
Den gode nyhed er, at bekymring og overtænkning er noget, man kan lære at tøjle – det er hverken naturgivent eller nødvendigt.
Løsningen på bekymring og overtænkning er ikke at tænke nyt eller anderledes, men at lære at lade tankerne være. Når de negative tanker opstår, kan et godt råd være at udskyde dem. Når klokken bliver for eksempel 17, kan man vende opmærksomheden imod det, som bekymrer én – hvis ellers bekymringen ikke har mistet sin relevans i mellemtiden.
Imens vi venter på tilførte ressourcer, kortere ventelister og på flere kropspositivistiske instagramprofiler, kan vi derfor passende tale om, hvordan vi alle – unge som ældre – kan lære at bruge mindre tid på at overtænke, hvorvidt vi lever op til idealerne.
Det er svært at være ung. Men den positive udvikling i unge menneskers mistrivsel er ikke udelukkende afhængigt af, at rammerne ændres. Den positive udvikling kan også faciliteres ved, at vi hver især bliver bedre til ikke at lade de høje krav og det mangelfulde system hjemsøge vores tanker.
Sofie Boye Kromann er psykolog og skriver på vegne af psykologhuset MIND CPH
'Psykologen' skriver:
Den gode nyhed er, at bekymring og overtænkning er noget, man kan lære at tøjle – det er hverken naturgivent eller nødvendigt.
Løsningen på bekymring og overtænkning er ikke at tænke nyt eller anderledes, men at lære at lade tankerne være. Når de negative tanker opstår, kan et godt råd være at udskyde dem. Når klokken bliver for eksempel 17, kan man vende opmærksomheden imod det, som bekymrer én – hvis ellers bekymringen ikke har mistet sin relevans i mellemtiden.
---
Er det her en form for aprilsnar?
--
Et retorisk spørgsmål, naturligvis..
--
Her er et andet retorisk spørgsmål:
Hvis man nu går til behandling ved en 'psykolog', som på den korte bane hjælper en til at få det bedre, gennem anvendelse af noget så fancy som 'metakognitiv terapi'...
Hvad stiller man så op med sig selv, når man tre måneder efter 'terapi-forløbet' er faldet i vandet igen?
Ringer man til den samme 'psykolog', og aftaler en ny tid? Eller er man gjort klog af skade?
Ringer hun, for lige at tjekke op på, om hendes behandling har en vedvarende effekt..?
--
Jeg læste mig til en Bachelor i Dramaturgi, for år tilbage.. Havde fornøjelsen af at læse sidefag i psykologi..
Som sidefags-studerende havde jeg endda fornøjelsen af at gå til undervisning sammen med de 'rigtige' førsteårs-studerende på Psykologi ved Aarhus Universitet..
De kære børn - mænd og flest kvinder i deres meget tidlige del af tyverne, der med tårnhøjt karaktersnit og typisk ikke så frygteligt meget andet at prale af - nu år senere kan skrive 'psykolog' på deres visitkort, og tjene 1200 kr i timen på at fortælle mennesker, at de såmænd blot skal lære metoder til at tænke deres mere destruktive tanker efter kl. 17..
'Hvis tankerne da så ikke har mistet deres relevans i mellemtiden'...
--
Er det her en form for aprilsnar?
--
Måske man som psykologstand skulle finde modet til at lave nogle meta-analyser på, hvor meget mennesker egentlig hjælpes af al den 'terapi'?
Og hvem der i grunden hjælpes over tid.. ikke mindst af psykologiens svar på medicinalindustriens 'quick fix'...tag en 'pille', og smut så tilbage i hamsterhjulet...
'Metakognitiv', min bare....!
--
Jeg er 48 år gammel.. Interesserer mig for lidt af hvert.. Ikke mindst for den menneskelige psyke, hvordan vi som mennesker falder i hak med universet..
Så meget kunne siges om dét...Det er fysiologiske, psykologiske, filosofiske, spirituelle perspektiver at anlægge..så meget at forholde sig til...
--
Men på MIND CPH sidder Sofie Boye Kromann åbenbart klar til at lære os allesammen, at vi blot skal lære at strukturere vores bekymringer lidt mere praktisk...gøre os selv lidt mere omstillingsparate, så vi kan lære "ikke at tænke nyt eller anderledes, men [blot] at lære at lade tankerne være"
Vorherre bevares!
Jeg er nu temmelig enig med Sofie Boye Kromann.
Teenage og ungdomsårene har alle dage været frustrerende år, og nu giga-tilført de sociale medier !!!
Jeg er fortaler for at styrke de unge i kritisk tilgang til sociale medier (f.eks).....i at turde melde sig ud af div åndsløse trends (f.eks at følge influencere, sidde med hovedet klistret til skærmen i angst for ellers at blive usynlig osv).
Jeg er stor fortaler for at styrke de unge, ved at italesætte at det er helt normalt og alment at føle sig usikker og frustreret i især udviklingsårene......at man faktisk er HELT normal - hvor irriterende det end føles.
Jeg er stor fortaler for at styrke de unge og ikke ynke dem, for så frygter jeg at man skaber selvopfyldende profetier.
Det er ikke "bare" at lære tankestrategier, men det er der det starter og er en del af livshåndtering.
Jagten på "hvem er jeg" har ikke noget endegyldigt svar, da man dels (hele livet) er forskellig i forskellige sammenhænge, og dels (hele livet) er i udvikling/forandring, alt efter livets tilskikkelser.