Læserbrev

Inflationen truer min generations mentale og fysiske sundhed

Inflationen kan mærkes. Pensionisterne har fået lovet en inflationscheck, så hvor er hjælpen til de unge? Det bliver dyrt at glemme os, for den manglende hjælp kan få flere til at droppe ud af deres uddannelse – og det koster på den lange bane
Unge kan ikke bare sætte arbejdsbelastningen op, når inflationen trykker, uden at det går ud over ens mentale helbred eller uddannelse. Politikernes manglende hjælp til ungdommen kan derfor i sidste ende koste samfundet dyrt, skriver Christine Ravn Lund fra DUF.

Unge kan ikke bare sætte arbejdsbelastningen op, når inflationen trykker, uden at det går ud over ens mentale helbred eller uddannelse. Politikernes manglende hjælp til ungdommen kan derfor i sidste ende koste samfundet dyrt, skriver Christine Ravn Lund fra DUF.

Anna Rich

Debat
30. september 2022

Mere end hver tiende ung har tvunget sig selv til at springe måltider over på grund af inflationen. De stigende priser har lagt sig som en tung sten i maven på en generation af unge, der i forvejen oplever en historisk mistrivsel.

Jeg bliver derfor nødt til at sende et nødblus op. Valgkampen har gjort inflation til en politisk varm kartoffel. Og desværre ser det ud til, at ungdommen igen bliver glemt.

Pensionister har allerede fået lovet en inflationscheck på 5.000 kroner. Og når elafgiften sænkes i bund, kommer det særligt dem, som bruger mest el, til gode. Det glæder mig, at ældre og familier får hjælp. Men manglen på hjælp til ungdommen er stadig et overset problem.

Den manglende hjælp koster dyrt

En 24-årig sygeplejestuderende får cirka 6.400 kroner i SU. Den studerende har måske tilmed en husleje på omkring 5.500-8.500 kroner og udgifter til studiebøger på tusindvis af kroner. Hvis man har et studiejob, hvor man tjener omkring 120 kroner i timen, så skal man arbejde over 18 timer om ugen ved siden af sit fuldtidsstudium på omtrent 40 timer for at have samme indkomst som de fattigste pensionister. Og unge som os kan altså ikke bare sætte arbejdsbelastningen op til 60 eller 70 timer om ugen, uden at det går ud over vores mentale helbred eller studiet. Eksempelvis kan en ingeniørstuderende ikke rykke en forelæsning, og en tømrerlærling kan ikke bare kræve mere i løn af sin mester.

I sidste ende kan den manglende hjælp til ungdommen koste samfundet dyrt.

Over halvdelen af dem, der er droppet ud af en uddannelse, svarer, at privatøkonomiske problemer stjal fokus. Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark. Læg dertil oveni, at hver femte af de unge med økonomiske udfordringer fortæller, at privatøkonomien var medårsag til problemer på uddannelsen.

Det bliver politikerne simpelthen nødt til at forholde sig til og yde hjælp til ungdommen. Også selv om der ikke er mange stemmer at hente på det. For alternativet er, at inflationen sætter sig hårdt i min generations psyke, helbred og muligheder for at tage en uddannelse. Og det kommer til at gå hårdt ud over samfundet og den fremtidige økonomi.

Christine Ravn Lund er forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Ja.

Inflationen skyldes primært to ting. For det første har seddelpressen ikke stået stille siden 1993. Og derudover, for at gøre situationen endnu værre, har man tilladt bankerne (og kreditforeningerne) at skabe deres egne penge. Og for det andet har krig og uansvarlig energipolitik, gjort os dybt afhængig af despoternes undergrund. Vi kunne have valgt en anden løsning. Danmark har nok gas og olie i Nordsøen til de næste 100 år.

Løsningen på inflation er ikke at trykke (eller digitalt skabe) flere penge, som Folketinget har gjort med inflationscheken til de ældre. Det vil blot forværre problemet, men at tisse i bukserne på en kold vinterdag, er nu meget rart, kortvarigt. Og kan være nødvendigt, fordi man ikke har vist rettidig omhu, og taget nok vintertøj på.

Christine har ret. Det er slet ikke så sjovt at være ung nu, som det var for 20-30 år siden, hvor verden stadig var præget af forbrugsoptimisme, og hvor det stadig var muligt at lukke ørerne for eksperternes snak om udpining af jorden og klimaforandringer.

Det er dén generation, der er Christines og hendes jævnaldrendes forældre, og hvad kunne de andet end at opdrage dem til en forventning om, at forbrugsfesten ville fortsætte i al evighed, for det var jo en erfaring, de havde med fra deres forældre - min generation, der lige har modtaget en check på kr. 2.500 skattefrit.

Jeg er fra 1952, det år de sidste rationeringer fra 2. verdenskrig blev ophævet, og Marshallhjælpen satte gang i et europæisk vækstmirakel, der ikke stoppede før OPEC lukkede for oliehanerne i 1973. Så min generation har også oplevet »dårlige tider« med energimangel, massearbejdsløshed, inflation og høje renter (jeg havde et huslån med 22,5% rente). Hertil kommer Den kolde Krig med den heraf følgende atom-trussel, som vi desværre nu også skal til at forholde os til igen.

Det jeg prøver at formidle er, at ingen generation er forskånet for prøvelser, og disse prøvelser kommer til at forme os som mennesker. Jeg beklager på min generations og mine børns generations vegne, at vi har forsømt at forberede nutidens unge på denne barske realitet.

Når det så er skrevet, vil jeg gerne slutte med at skrive, at mit hjerte bløder for jer.

erik jensen, Kristian Plet-Hansen, Inge Nielsen, Jeppe Lyngsø Bundgaard, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Medicinen mod alle voldsomme økonomiske udsving er at vise mådehold, når det går godt. Det er netop fortællingen om de 7 gode år, og de 7 dårlige, i det gamle testamente, prøver at gøre os opmærksom på. En fortælling der er mere end 2500 år gammel, men eviggyldig.

Man kunne have valgt det fastforrentede 2% lån med en løbetid på 20 år, fremfor variabel rente, afdragsfrit. Men det ville naturligvis også, betyde at man fik færre penge til forbrug.

Man kunne have valgt at spare op i nogle år, og dermed have penge til at købe bilen kontant. Men (igen) samme problemstilling, og samme resultat. Og så har man ikke penge til at købe den nyeste Iphone osv. fordi man skal gøre noget så dumt, som at spare op til fremtidig forbrug, og ikke låne (uanset renten) for at kunne købe her og nu.

Vi har idag en velfærd der er vokset selv den mest gavmilde skatteindbetaler over hovedet. Ingen må mærke konsekvenserne af deres egne handlinger. Alle skal have hjælp, selv i vores samfund, med verdens mest fintmaskede sikkerhedsnet. Og alligevel fornemmer jeg på skribenten, en slet trussel om at enten sender samfundet nogle flere penge til de studerende, eller også bliver det værst for samfundet selv. Så skråt op med inflationen.

erik jensen, Inge Nielsen og Flemming Sørensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

"Man kunne have valgt det fastforrentede 2% lån med en løbetid på 20 år, fremfor variabel rente, afdragsfrit".

"Man kunne have valgt at spare op i nogle år, og dermed have penge til at købe bilen kontant".

Ovenstående er vel ikke noget, der hjælper de unge studerende?

erik jensen, Frederik Schwane, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jacob Nielsen
Erhvervslivet får støtte. Bankerne får støtte. Rederierne får støtte. Kulturinstitutionerne får støtte. Personer med langt til arbejde får støtte via befordringsfradrag. Der findes momsfritagelse i forretningslivet og afdrag og pensionistbidrag til briller og husleje.

Hvorfor skulle de studerende med en basisindkomst, som lige kan dække deres husleje så være dem, som IKKE skal have nogen støtte???

erik jensen, erik pedersen og Jeppe Lyngsø Bundgaard anbefalede denne kommentar
Martin Jacobsen

Du fortjener en hel anden verden end den stressende tilværelse der er skabt. Men verden har også brug for at du kæmper for det du tror på og har mod til at sige fra. Husk at der er en grund til at du har de evner du har, og at du derfor kan se at tingene skal være anderledes.

Du vil tvivle på dig selv, men tag endeligt ikke fejl; at leve, at le, kampen for de lykkelige øjeblikke - livet selv ér din vigtigste prioritet. Tag fat på alle de ting du elsker at gøre, lev livet, vær sammen med vennerne. Men når du så har overskud, så kæmp for de ting som skal rettes. Kampen vil være hård, og hver gang du taber en sag, vil det gøre ondt. Giv dig tid til at få det bedre. Lyt til noget musik. Lev livet for din egen skyld. Kom igen, du er flere kræfter end du selv tror.

Lad være med at bekymre dig for de gange du tager fejl, du styrer ikke landet, du har ikke ansvaret, du har ikke regeringsmagten eller indflydelse over de store linjer. Den gode nyhed er, at du kan forsøge om og om igen, du kan lære af dine fejl. Det er de gange hvor du har ret, at alle bør se, at der virkeligt er ting som skal ændres her i landet.

Inflationen truer alle generationer, som ikke har formuer til at stå imod krisen, og vi står overfor et folketingsvalg, hvor de borgerlig er tæt på at vinde regeringsmagten. Der er oven i købet et mindretal unge, som vil en ny borgerlig regering, hvorved SU bliver yderligere forringet og omlagt til lån. Det vil gavne unge med forældre som har formuer. Motivet for de unge er, at den forventede indkomst senere i livet bliver højere, jo mere uligheden stiger her i landet.

Der var nogle af de unge fra klimakampen, som tænkte at de kunne vinde, ved kun at koncentrere sig om det ene emne. Vi ser nu at de tog fejl; der er en borgerlig regering på vej, og den vil kun kæmpe for flere skattelettelser til de rigeste og derfor flere sociale nedskæringer, her bl.a. mindre SU. Danmark har et af det højeste udslip af CO2 målt pr. borger, på grund af det ekstremt høje niveau af forbrug til de fyrre procent af befolkningen, middelklassen og overklassen.

De unge har ikke magt og er splittede i sagen. Hvis I kæmper alene, bliver kampen svær. I bør slå jer sammen med alle andre som bliver ramt, de unge og de ældre, underklassen og arbejderklassen, I udgør flertallet. På trods af dette flertal, som konstant rammes af dårligere social sikring, ligger magten hos de få, og derfor går firs procent af alt hvad der er her i samfundet, til de ti procent som er rigest. Alligevel vil de have mere, samt flere sociale nedskæringer.

Men I skal mere end noget kæmpe udenfor det parlamentariske system. I skal kæmpe på de sociale medier, og passe på med dem som manipulerer i medierne. Nogle gange kan det være uhyre svært at skelne mellem det de siger, og den politik de ønsker, som kan være det modsatte. Mediernes redaktører har ofte en årsindtægt på 3-5 millioner, de har ikke en interesse i at SU stiger, tværtimod.

Søren Pape Poulsen har en månedsindtægt på 50.000 kr. - oven i den løn han får i folketinget. De rige pumper De Konservative op til at vinde folketingsvalget. Det er en investering i formuerne, i de firecifrede milliarder som de sidder på. Alligevel er deres højeste prioritet flere skattelettelser og færre penge til velfærden, inkl. SU. Magt giver flere penge, magtesløshed medfører det modsatte. Vi kan kun få et bedre samfund ved at flytte magten, men uden penge er det nær umuligt, derfor stiger uligheden konstant, nu i fire årtier.

Borgmestre og kommunaldirektører, der implementerer folketingets sociale nedskæringer, ligger også på en årsindtægt på mellem 1,5 og 3 millioner kr., de vil alle kæmpe for en ny regering. I kan kun vinde ved at slå jer sammen med alle andre folkelige bevægelser som rammes af inflationen, med dem som ikke har formuer til at klare den.

erik jensen, Lillian Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

@Jeppe, det som jeg prøver at sige er:

Der er mange ledige rengøringsjobs.

Hvis man ikke kan klare sig for SU, SU-lån, (som iøvrigt ikke er et lån for de udenlandske studerende, for gældsstyrelsen har ikke evnen og viljen til at inddrage), og et fribeløb på mere end 13.000 kr om måneden, så er der noget galt med prioriteringerne.

Jeg var selv stud på KU for nogle år siden, så jeg ved at det er en hård omgang. Men det har også lært mig noget om penge. En dyb respekt for dem, og spar op til dårlige tider. Jeg har selv en IPhone 6 med delvis ødelagt skærm. Men den bliver ikke skiftet ud, så længe den virker. Hvor mange SU studerende mon har en (antik) Iphone som min?

Min mormor blev sendt i lære som 14-årig, og måtte klare sig selv derefter. For det skulle man når man tjente sine egne penge. Mig bekendt slap hun igennem livet uden at det gik udover hendes mentale helbred, eller fik angstdiagnoser af at skulle stå på egne ben.

Min far fortalte mig at han som lille vågnede op om morgenen med frost på dynen (om vinteren). Altså indtil kakkelovnen fik varmet lejligheden op. Han gik bort for nogle å siden uden at være særlig traumatiseret af sine oplevelser som barn.

Skribentens argument om at de studerende skal have flere penge, ellers bliver det værst for samfundet, er efter min mening et fupargument, og en fugleunge-mentalitet.

Tværtimod, er det en bjørnetjeneste man gør de unge mennesker.

Men naturligvis er jeg bare et usympatisk og uempatisk svin, der betaler skat af min løn, som jeg skal. Uden at klage.

Ove Junne, Inge Nielsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Jacob Nielsen. Helt enig !
Rigtig rigtig mange unge har grundliggende ey problem med at prioritere deres penge .

Der er en grund til at der ligger cafeer på snart sagt alle gade hjørner , at events af alle slags aldrig har været flere, for bare at nævne nogle punkter......kundegrundlaget er "fattige" studerende.

Lige så inkonsekvent som deres klimafokus (ikke for at nedgøre problemet), men den ene dag står de med bannere og den mæste dag efterlade de ubeskrivelige svinestier efter div events og festivaller.....eller blot gå en tur gennem byerne efter weekends!

De unge har aldrig manglet .....og glemmer derfor at skønne på !
Vil det hele for det halve !

De skal ikke ynkes men styrkes til at stå på egne ben !.....og livet er fyldt med bølgedale....det er en del af livet !

Ninna Maria Slott Andersen, erik jensen, Ove Junne og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Der har altid været en uvirkelig debat omkring unge på SU. Grundlaget har været, at præcis unge på SU, som de eneste., kan være frygtelig fattige, fordi de har noget at se frem til i fremtiden. Det har altid virket som et ulogisk argument for mig og mere mindet som en straffeekspedition drevet af misundelse. Men intet af det giver mad på bordet.

Frederik Schwane

Inge Nielsen, jeg kom i tvivl, om du overhovedet ved, hvor meget en studerende får i SU?

Jeg kan hjælpe dig: 6.397 kr/mdr før skat for en udeboende. Det giver vel omkring 1.000 kr. efter skat. Det har du at leve for inklusive at betale husleje, mad, el og varme, tøj og bøger.

Det er godt nok mange penge til at rende på café for!

Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Rettelse: Det giver vel omkring 1.000 kr. mindre efter skat.

Jeg synes godt man kan forstå de unge og også førtidspensionister og bistandsklienter føler sig lidt efterladt.

Mette Frederiksen har jo sørget for alle i middelklassen bliver holdt skadesløse, mens ingen af de nævnte har fået synderlig hjælp bl.a. fordi deres boliger ikke er så store at de i december bruger 1500kwh , men...

Christine Ravn Lund...du indikerer selv at mange studerende arbejder ved siden af studierne, så går jeg ud fra at MF har givet Jer et højere jobfradrag for at modvirke virkningen af inflationen, og så nyder studerende også godt af afgiftfri el

Jeg synes ikke du skal sige at en der bruger meget el FÅR mere end dig ved afgiftfritagelse, han er bare vant til at BETALE meget mere end dig. Det gør han stadig, nu er det blot energiproducenterne der får alt for mange penge.