Det sidste halve år har jeg arbejdet i folkeskolen. Nu har jeg desværre set mig nødsaget til at smide håndklædet i ringen. Jobbet som folkeskolelærer er simpelthen alt for opslidende og direkte skadeligt for både lærere og elever.
Som folkeskolelærer har jeg fået indblik i en hverdag, hvor mange børn mistrives, udelukkende fordi undervisningsformen slet ikke tager højde for, at eleverne er forskellige, men tager udgangspunkt i, at vi skal inkludere så mange som muligt. Et rigtig godt ideal i teorien. Det fungerer bare ikke i praksis.
Helt konkret forstår jeg ikke beslutningen om at bruge så mange ressourcer på tolærerordningen og ekstra pædagoger for derefter at tvinge elever ind i et undervisningslokale, hvor de tydeligvis ikke selv vil være. Alle taber på, at elever med særlige behov eller andre udfordringer mistrives i en sådan grad, at de bliver udadreagerende og tyranniserer undervisningen, fordi de ikke kan være i en almindelig klasse. Samtidig overses den helt almindelige elev fuldkomment, da man som underviser er mere optaget af at være specialpædagog, end at løfte, motivere og uddanne vores ungdom.
Mest af alt er jeg blevet dybt chokeret over at se, hvordan folkeskolen er blevet til et opholdssted, hvor vi sender vores børn i dvale, i stedet for at uddanne dem både socialt og fagligt. Derfor kan jeg godt forstå, at stadig flere vælger folkeskolen fra. Samtidig er jeg blevet lamslået over at se, hvor frustreret både sårbare elever og deres familier er, når de gang på gang oplever endnu et nederlag, fordi barnet bliver tvunget ind i den almindelige undervisning.
Derfor skal inklusionsloven omtænkes, da inklusion faktisk er et regulært overgreb mod elever med særlige behov samtidig med, at loven udvander undervisningens kvalitet, og dermed folkeskolen som institution. Alle i klasseværelset taber på en forfejlet inklusionslov.
Jeg foreslår derfor, at man på selve folkeskolerne udbyder flere særskilte specialafdelinger. Helt konkret betyder det, at vi tager sårbare børn ud af den normale undervisning, men anbefaler, at børnene bliver på den almindelige folkeskole. På den måde bibeholder man inklusionstanken i en social kontekst samtidig med, at man værner om sårbare elever ved at undervise dem separat. Det er for mig inklusion, der giver mening og både sikrer dannelsen og uddannelsen i vores folkeskole.
Dorthe Schmittroth Madsen er folkeskolelærer og folketingskandidat for De Konservative
Lige præcis. Sådan har det jo fungeret nogle steder med centerafdelinger i forbindelse med folkeskolerne, hvor børnene også kunne få et nært indbyrdes forhold i tiden mellem timerne.
Følger der så de nødvendige midler med, eller er dette forslag bare endnu gang varm luft fra de konservative?
Det er en rigtig god dag med særlige specialklasser; det havde man også i 70'erne og 80'erne (og sikkert også tidligere), da jeg gik i skole, og de fungerede fint. Jeg husker bl.a., at der altid var i gns. ca. 3-4 elever allokeret til denne (ene) klasse - ud af de ialt godt 700 elever på skolen. I dag ville det nok være være fjerde eller femte elev. Der er grund til gennemgribende at se på, hvordan vi organiserer barndommen for nutidens børn. Der er unægteligt meget, der tyder på, at før-skole børnehaverne, som jo nærmest har karakter af opbevaring på vegne af hamsterhjulsramte forældre, næppe er vejen frem som egnet 'skolemodning'.
dag = idé
Følger der så de nødvendige midler med, eller er dette forslag bare endnu en gang varm luft fra de konservative?
Der er jo en ideologi i tiden, som ønsker at samle alt i samme spor og opererer nærmest patologisk med 'inden-' og 'udenfor' på en måde, som vi aldrig har kendt det.
Måske er det en reaktion på den overdrevne individdyrkelse, vi har set i 30 år, galt er det i hvert fald, at mangfoldigheden bekæmpes og ligefrem anskues som en fare for den homogeneitet, vi aldrig har haft.
Politikerne og embedsværket har spillet fuldkommen fallit også på det område. Jeg ser ingen redning. Politikerne er mere amatører end den almindelige befolkning. Det har været frygteligt at se på i mange år, og de tager først kritikken til sig, når det hele er ramlet og det er for sent at rette op på. Bare vent - Det bliver meget værre, også på sundhedsområdet.
Rune Stilling, politikerne har holdninger til, hvordan ting skal løses. Det er embedsstanden, den er gal med.
Vi må ikke glemme, at Sundhedsstyrelsen var ved at slå os ihjel i begyndelsen af coronapandemien, fordi man simpelthen havde sparet værnemidlerne væk.
Den slags ser man alle steder - forsigtighedsprincippet er blevet til, at man endelig ikke må bruge 'skatteborgernes penge' unødigt, i stedet for at bruge skatteborgernes penge på at kunne imødegå de farer og kriser, der potentielt truer os, hvad der er meningen med begrebet at være forsigtig.
Så vi har med NPM og DJØFFERNE principper i den offentlige sektor, der ikke følger den fornuftige murstenshusbyggende tredje lille gris, men de to ufornuftige, der bygger af halm og strå.
På forsvarsområdet er man endelig ved at komme til besindelse, men det er jo bestemt ikke gjort med det.
Jeg må spørge forfatteren af artiklen hvordan hun kan være kandidat for de konservative som går ind for nedskæringer i det offentlige med de erfaringer som hun her bringer frem?
Jens Mose:
Hvis du lige genlæser hendes holdninger her, så er hun ikke den kærlige omsorgsfulde lærer , men den effektive underviser, som ikke vil bruge tid på ikke så velfungerende børn !
Måske jeg ikke har ret, men det kan skribenten så modbevise.
Selvfølgelig har hun da også pointer!
Jens Mose:
Hvis du lige genlæser hendes holdninger her, så er hun ikke den kærlige omsorgsfulde lærer , men den effektive underviser, som ikke vil bruge tid på ikke så velfungerende børn !
Måske jeg ikke har ret, men det kan skribenten så modbevise.
Selvfølgelig har hun da også pointer!