Kronik

Der kan ikke længere være tvivl om, at kravene for at opnå statsborgerskab er for strenge

Vejen mod at blive dansk statsborger er i dag et forhindringsløb og et middel til ekskludering frem for det vigtige værktøj til integration og inklusion, som det burde være. Vi er nødt til at starte forfra på dette område
Formand for foreningen Refugees Welcome Michala Clante Bendixen mener, at det er for svært at blive dansk statsborger. I denne kronik giver hun sit bud på mere rimelig krav til ansøgerne.

Formand for foreningen Refugees Welcome Michala Clante Bendixen mener, at det er for svært at blive dansk statsborger. I denne kronik giver hun sit bud på mere rimelig krav til ansøgerne.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Debat
20. september 2022

Man kunne i Information den 14. september læse, at en stigende del af befolkningen i Danmark ikke har stemmeret og heller ikke fulde rettigheder på en række andre områder. Det gælder hver tiende indbygger på landsplan og i nogle kommuner helt op til hver fjerde. Det udgør et indlysende demokratisk problem.

Desværre er det resultatet af en bevidst politik gennem mange år, hvor man har gjort det sværere at få statsborgerskab. Man har gjort processen uendelig lang og næsten umulig at forstå, og tildelingen er i sidste ende slet ikke administrativ. I stedet er det Folketinget, der tildeler statsborgerskab til hver enkelt ansøger.

I øjeblikket har folk været her i gennemsnit 19 år, når de bliver danske statsborgere, og fremover vil det tal formentlig blive større, når de seneste stramninger slår igennem.

Institut for Menneskerettigheder udgav sidste år rapporten Fremmed i eget land om problemet med, at flere og flere unge er født og/eller opvokset i Danmark, men ikke kan opnå dansk statsborgerskab. Instituttet vurderer, at Danmark ikke lever op til internationale forpligtelser på området. 

Derudover er kravene til statsborgerskab kommet helt ud af trit med, hvad befolkningen synes er rimeligt – de ved det bare ikke. En stor spørgeundersøgelse blandt unge i Danmark, Sverige og Norge viste, at der generelt var enighed om, uanset baggrund, hvor kravene til statsborgerskab skulle ligge, og at de nuværende krav var for høje.

I praksis umuligt

Danmark står helt alene på europæisk plan, når det gælder både krav og procedure. Et stigende antal personer er helt udelukket fra nogensinde at få statsborgerskabet. Det gælder især tre grupper: Dem, der ikke har fået en ordentlig skolegang i deres hjemland og derfor aldrig vil kunne bestå den højeste danskprøve. Dem, der ikke kan arbejde på fuldtid på grund af mentale eller fysiske problemer. Og dem, der på et tidspunkt i deres liv har trådt ved siden af og fået en dom eller en høj bøde.

Hvis man ikke kan opfylde et eller flere af kravene til statsborgerskab, kan man søge om dispensation med en lægeerklæring. Men kun to procent af dispensationsansøgningerne blev imødekommet sidste år – det er nemlig de 17 folketingsmedlemmer i Indfødsretsudvalget, som stemmer om hver enkelt sag. En procedure, som mildest talt ikke hører hjemme i et retssamfund.

Et af kravene for, at man kan søge om statsborgerskab, er, at man skal have haft permanent ophold i en periode. Hvis man sammenholder kravene til permanent ophold og statsborgerskab samt praksis for dispensation, så er de tre grupper i praksis udelukket fra nogensinde at få statsborgerskab.

Og reglerne rammer flygtninge hårdere end andre grupper, da de oftere er traumatiserede og oftere har en mangelfuld skolegang, og det rammer kvinder hårdere end mænd. Flygtningekonventionen siger ellers, at stater skal lette adgangen til statsborgerskab for flygtninge. En flygtning er ikke en gæst, men en person, som Danmark er forpligtet til at beskytte. I sagens natur kan han ikke bare ’sendes retur’.

Udvisning og eksklusion

Og så er der dem, der kommer til at gøre noget forkert – de skal åbenbart bare ud, uanset hvor længe de har været her: »Når man som udlænding har fået lov til at være i Danmark, skal man opføre sig ordentligt. Vores gæstfrihed skal ikke veksles til lovovertrædelser af nogen art,« udtalte integrationsminister Kaare Dybvad (S) i en pressemeddelelse.

Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative, sagde følgende til Politiken som forsvar for Inger Støjberg: »Jeg har det synspunkt, der bør gælde for alle i samfundet, at hvis man har gjort noget forkert, så skal man have sin straf. Og når man har taget sin straf, så kan man begynde igen på ny.«

Men han går alligevel ind for, at udlændinge skal udvises efter første fejltrin, så det er tilsyneladende kun danske statsborgere, der skal have en ny chance efter udstået straf ifølge både røde og blå politikere.

En person, som er født og opvokset i Danmark, er en dansker, uanset om man har et dansk pas eller ej. Naturligvis skal flygtninge og indvandrere overholde loven som alle andre – men når de overtræder den, bør straffen også være den samme som for alle andre: lighed for loven.

Det er den ikke i dag, hvor selv en mindre overtrædelse kan føre til en ekstra livstidsstraf oven i den straf, som danske statsborgere får: udelukkelse fra permanent ophold og statsborgerskab og risiko for at blive udvist af det land, som reelt er ens fødeland – eller for at skulle tilbringe resten af livet på tålt ophold i et udrejsecenter.

Lad mig give et eksempel:

En 25-årig, lad os kalde ham Alex, er født i Danmark af udenlandske forældre, har uddannet sig og arbejdet helt normalt og bor sammen med sin danske kæreste. Hvis han i fuldskab kommer op at slås med en ven på et værtshus og giver ham et knytnæveslag, kan han blive udvist til et land, han måske aldrig har været i. For den overtrædelse udløser en ubetinget dom på 30 dages fængsel.

Hvis hans ven var blevet dømt, kunne han fortsætte sit liv som tidligere efter udstået afsoning. Det er en fuldstændig urimelig forskel, at Alex risikerer at miste hele sit liv og alle sine nærmeste, og forvises til en ukendt skæbne, alene fordi han har en anden nationalitet. 

Svigter især de unge

Der er kun to veje til at få dansk statsborgerskab. Man kan få det som barn, hvis man er så heldig, at ens mor eller far opfylder de ekstremt høje krav, inden man fylder 18 år. Hvis ikke, må man vente, til man fylder 18, og så skal man starte med at ansøge om permanent ophold. Det kan man nemlig ikke få som barn.

At få permanent ophold er lettere for 18-19-årige. Der kræves kun, at man har boet her lovligt i otte år og har gået i skole uafbrudt. Så kan man være heldig at få dansk pas, når man er omkring 23 år. Men nogle unge får reelt ikke den chance, hvis de for eksempel har skiftet skole og derfor mistet en måneds skolegang.

Og hvis man som 18-årig har haft svært ved at få vedlagt alle bilagene eller bare ikke været opmærksom på, at det var vigtigt at ansøge og betale gebyret på 4.300 kroner, før man fyldte 19, så skal man opfylde samtlige krav til permanent ophold som alle andre voksne, blandt andet tre et halvt års fuldtidsjob, og her tæller uddannelse ikke længere.

Hvis det ikke lykkes at få permanent ophold efter de mere lempelige regler for unge, kan man tidligst få sit danske pas som 26-årig. Og det er kun, hvis man har bestået niende klasse, indfødsretsprøven, ikke har opholdt sig for længe uden for Danmark, ikke har gæld til det offentlige og så videre. En hvilken som helst fængselsdom, betinget eller ubetinget, udelukker én for evigt fra statsborgerskab, og en bøde på mere end 3.000 kroner udløser en karantæne på seks år.

Vi er nødt til at starte helt forfra på dette område. Vejen mod at blive dansk statsborger er i dag et forhindringsløb og et middel til ekskludering frem for det vigtige værktøj til integration og inklusion, som det burde være.

Mine forslag til et mere rimeligt niveau for kravene kunne være: At man har haft syv års lovligt ophold, tilegnet sig dansk på det niveau, som man med rimelighed kan forventes ud fra sin baggrund, kan svare på relevante spørgsmål om det danske samfund og udvist vilje efter bedste evne til at blive selvforsørgende.

Michala Clante Bendixen er formand for foreningen Refugees Welcome og dansk koordinator for EU’s integrationshjemmeside EWSI

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sorry, men jeg synes at der skal stilles skarpe og tydelige krav, for at opnå statsborgerskab- herunder sproget, som er en forudsætning for at kunne orientere sig forstå, kommunikere og fungere i DK.

Jeg kender mange, som har boet mange mange år i DK som ikke kan sproget og derfor isolerer sig fra samfundet - og som ikke kan orientere sig i muligheder og integration.

Der ligger også et selvansvar af indvandrede......alle får gratis sprogskole !

Erik Fuglsang, Olherji Hammer, Carsten Bjerre, Jacob Nielsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis man som statsborger alligevel kan placeres i en formel, officiel kategori der hedder "del af et parallelsamfund", er man jo alligevel ikke en statsborger på lige fod med andre borgere. Når fattige statsborgere kan anholdes alene på baggrund af, at de er "utryghedsskabende" for Folketingets største partier, så er der alligevel ikke så meget at vinde ved et dansk statsborgerskab. Der skal blot varig skade eller sygdom til, at en gennemsnitlig dansker kan blive til en moderne rakker i nutidens politisk ønskelige, formaliserede kastesamfund.

erik pedersen, Carsten Munk, Jesper Kloppenborg, Inge Lehmann, Anne-Marie Esmann, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Brian W. Andersen og Peter Meyling anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Inge Nielsen
Bjørn Pedersen
I snakker i nathuen.
Det er umodeligt krangelet om man så er nordisk statsborger at søge danskt medborgerskab, dyrt og siden får man måske besked efter 1,5 år om man har fået det. Det gælder også andre indvandrere, f.eks. fra Europa.

På de Danske udrejsecentre sidder rigtigt mange,som er født og opvokset i Danmark,som taler flydende dansk,men som er udvist på grund af mindre narkodomme.
De har absolut ingen tilknytning til det land de er udvist til.

Masser af etniske danskere har i deres ungdom lavet lidt dumme ting, så her er der tale om en åbenlys apartheid politik.

Det er fascisme for fuld udblæsning.

Det kan man vælge at lukke øjnene for.Men før eller siden siger vores omverden fra.
Og den historiske dom over danskerne bliver hård-Meget hårdere end mange gør sig klart.

Stephen Paulli Andersen, Nader Ali, Ete Forchhammer , Thomas Stage, Leif Høybye, erik pedersen, nanna Brendstrup, Carsten Munk, Jesper Kloppenborg, Anne-Marie Esmann, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Ruth Sørensen, David Zennaro, Christian Mondrup, Bjørn Pedersen, Inger Pedersen og Bente Kølle anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jamen, mig vil det ikke genere at gøre det mindre kringlet. Men selv en indvandrer fra de "kulturforkerte" lande skulle få meget lettere ved at blive statsborger, vil han jo stadig blive behandlet - formelt og juridisk set - som en andenrangsborger. Der må ikke bo "for mange" af hans slags i et område, ellers forvandles det til parallelsamfund. Og hans danskfødte sønner vil sprede "utryghed" blandt gamle damer, og vores statsminister er ivrig efter at gøre livet "trygt" for de gamle damer.

Men bevares, gør det da bare lettere at blive statsborger for dem, der er så heldige at være hverken for "utryghedsskabende" fremmede eller fattige. Men advar de andre om at de er på vej til at blive statsborgere i et land, hvor de vil blive diskrimineret ved lov uanset hvor godt de opfører sig.

Ete Forchhammer , erik pedersen, Jesper Kloppenborg, Inge Lehmann, Anne-Marie Esmann, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Peter Meyling anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Men selv hvis en indvandrer..." skulle der stå i anden linje.

Man burde helt stoppe med at tildele statsborgerskab ved lov. Vi (Venstrefløjspartierne) har alt for længe betragtet tildelingen som en slags rettighed, men det er det ikke. Tilgengæld skal vi åbne vores samfund for dem der vil Danmark. For hvis vi tildeler statsborgerskab så fanger bordet, også for dem der viser sig, ikke at have et ønske om at integrere sig.

Min egen hustru er hverken dansk eller EU statsborger, og har ingen planer om at søge om statsborgerskab. Alligevel lever vi godt og helt uden problemer i Danmark, og har gjort det i mange år. Så det kan sagtens lade sig gøre, blot man befinder sig på den rigtige side af loven. Jagten på dansk statsborgerskab skal standses, for det er helt unødvendigt.

Erik Fuglsang og svend christian tychsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis en danskfødt person med ikke-vestlig baggrund (eller vestlig fir den sags skyld, også) ønsker at deltage fuldbyrdet i det danske demokrati, har de brug for statsborgerskab til at stemme til FT-valg.

Fint at dine kone klarer sig uden statsborgerskab, Jacob Nielsen, men jeg har svært ved at forstå hvorfor det skulle forklare eller forsvare, at andre uden statsborgerskab ikke finder behov for statsborgerskab.

Viggo Okholm, Ete Forchhammer , Leif Høybye, erik pedersen, Jesper Kloppenborg, Inge Lehmann, Anne-Marie Esmann, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Ruth Sørensen, David Zennaro og Peter Meyling anbefalede denne kommentar

Vi skal standse jagten på statsborgerskabet fordi vi tidligere har været alt for gavmilde med at tildele det ved lov, som eksempelvis 1993-loven om de statsløse. Det skal vi gøre for at kunne være mere gavmilde overfor dem der gerne vil vores samfund.

For problemet med alle de “dumme og uheldige” sager om danske Peter der er gift og har børn med en amerikansk kone, og nu har hun mistet sin opholdstilladelse, så derfor må familien uden ønske flytte tilbage til USA, har rod i èn ting. Nemlig at alt for mange udlændinge der ikke vil integrere sig, har fået tildelt statsborgerskab.

For Peter og hans familie, burde efter min mening naturligvis selv kunne bestemme hvor de vil bo, om det er Danmark eller USA. Men det kan de ikke, fordi Folketinget har været nødt til at lave den ene nødvendige stramning efter den anden.

Al det pladder om at deltage i samfundet ved at kunne stemme ved folketingsvalget, er blot er dårlig undskyldning og et ringe argument. For min kone deltager i i samfundet ved at arbejde, betale skat, og ellers deltage aktivt i vores lokalsamfund, skole mm. Som enkeltperson har vi alligevel ingen (nul) indflydelse på valgets resultat. Det er og bliver en “feel good” følelse om indflydelse når du og jeg afleverer vores stemmeseddel.

Eva Schwanenflügel

"Mød fire personer, der er født i Danmark.
På passet står der, de er fremmede"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/moed-fire-personer-der-er-foedt-i-danm...

Anne-Marie Esmann

Kommentarerne siger noget om et splittet Danmark. Sådan 50/50. Det er jo ikke godt. Det burde være sådan som i mange andre lande (de fleste), at er du født i DK er du automatisk dansk statsborger. Og det er rigtigt at er man født her er man dansk - sådan. Men jeg gad godt vide hvormange af jer ægte danskere, der syntes at det kan være fløjtende ligegyldigt at kunne deltage fuldt ud i vort demokrati. Det er da ikke ligegyldigt. Forstå fortolkningen af ordet integration = forening af 2 eller flere dele til et hele. (Gyldendals Fremmedordbog). Mellemfolkeligt Samvirke opererer med en tolkning som forståes: En succesfuld Integration er, Assimilation omkring Sprog, Segration omkring religion og Integration omkring Arbejdsmarkedet. Hvordan folk vil leve bag deres egne 4 vægge er op til det enkelte menneske. Og i øvrigt skrevet før. Det går faktisk ret godt godt med integrationen. Læs bogen Integration - her går det godt Djøf's Forlag.

Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Det danske system er ren Kafka. Måske er meningen, at vi skal være så ensartede som muligt. Så kan man selv tænke tilbage i historien og tænke på, hvem de også ønskede så stor ensartethed som muligt.

Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Jeg arbejdede elleve år i et mellemøstligt land som ansat i en af statens virksomheder. Skulle jeg og alle mine andre udenlandske kollegaer måske have krævet statsborgerskab/ indfødsret som tak for vores indsats?

Erik Fuglsang, Jacob Nielsen og svend christian tychsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Svend Jespersen, hvis du havde tilegnet dig deres sprog, demonstreret forståelse for deres kultur, og holdt dig fra kriminalitet... hvorfor skulle det dog så være et urimeligt krav? Hvis egypterne vil hilse dig velkommen som en del af deres folk, er/bliver du deres folk, om du altså også selv vil. Nøjagtig som det bør være her.

Jesper Egelund Pedersen

Tak for en god kronik. Nu er der snart valg, og jeg savner et parti der siger vi skal have genetableret anstændige vilkår for udlændinge i Danmark. Jeg kender folk der har boet her i over 20 år, snakker dansk og stadig ikke kan få en permanent opholdstilladelse (altså vi taler ikke en gang om statsborgerskab). Det er uanstændigt. Og hvad med kærligheden - DER er ikke længere anstændig behandling af tilflyttere, men så sandelig også danskere der ønsker at indgå forhold/ægteskab med andre end danskere. Ikke engang et ægteskab kan sikre en tilflytter, kærligheden respekteres ikke af vores folketing - Det er beskæmmende for vores land. KOM NU POLITIKERE!