Læserbrev

Vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene for christianitternes ulovligheder

Jeg fatter ikke, at venstrefløjen efter et halvt århundrede ikke indser, at Christiania er et arnested for kriminalitet. I stedet gør den christianitterne til godsejere på Christianshavns Vold og lader skatteyderne hæfte. Ryd nu staden
Christianitterne er blevet godsejere på Christianshavns Vold. Ryd staden, mener Nye Borgerliges Niels Peder Ravn.

Christianitterne er blevet godsejere på Christianshavns Vold. Ryd staden, mener Nye Borgerliges Niels Peder Ravn.

Thomas Borberg

Debat
27. september 2022

Gennem årtierne er skrækkelige historier om Christiania blevet afdækket: Narkohandel, bandekriminalitet, skuddrab, slagsmål med ordensmagten og vanrøgt af børn for nu bare at nævne nogle af fristadens herligheder. Hertil kan man lægge en uklædelig lukkethed i forhold til samfundet som sådan.

Og hele vejen har venstrefløjen på både rådhuset og Christiansborg holdt hånden beskyttende over al armoden, som derfor har fået mere eller mindre frit spil.

I dag har fristadens gratister vundet hævd over området i en sådan grad, at man kan tale om et reelt ejerskab over matriklen.

Nu har staten indgået aftale med christianitterne om, at der skal bygges 15.000 etagemeter almennyttige boliger på arealet. Og netop byggegrunde er en mangelvare i København, hvorfor det i høj grad er på tide, at man tager det gamle kaserneområde i brug.

Men alting har en pris på Christiania. Således får christianitterne nu lov til at købe en del af volden og de boliger, som de i dag lejer af staten, for 67 millioner kroner. Selvfølgelig finansieret af statsgaranterede lån.

Oven i det får christianitterne refunderet en række udgifter til renovering af boliger, ligesom de slipper for at rive en række ulovligt opførte boliger ned.

Så nu er det altså skatteyderne, der kommer til at hæfte for tyveriet af Bådsmandsstrædes Kaserne i 1971.

Christianitterne kommer til gengæld til at eje en af hovedstadens mest attraktive grunde – og uden at hverken indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) eller overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) så meget som løfter et øjenbryn.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan vi, som deltager demokratisk og solidarisk ude i det virkelige samfund, har lukket øjnene i nu mere end et halvt århundrede for ulovlighederne, mens christianitterne er blevet godsejere på Christianshavns Vold.

Min holdning er fuldstændig den samme som for 40 år siden: Ryd Christiania!

Niels Peder Ravn er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og spidskandidat i Københavns Storkreds for Nye Borgerlige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Niels Peder, jeg troede, at godsejere var nogle af jeres venner??

Inge Lehmann, Irene Clausens, Anders Reinholdt, Jakob Silberbrandt, Alan Frederiksen, Eva Schwanenflügel, Thomas Stage, Katrine Damm, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Forhåbentligt får fristadens særpræg lov at bestå som modsvar til al den arkitektoniske rædsel og slumbebyggelse styret af profitbegær, som vi, der deltager demokratisk og solidarisk ude i det virkelige samfund, belemres med i disse år. Narkohandel, bandekriminalitet, skuddrab, slagsmål med ordensmagten og vanrøgt af børn ses overalt i København, men på Christania kan man vist stadig købe en klump hash uden at blive tilbudt kokain, heroin osv. Er det din friværdi, der bekymrer dig?

Inge Lehmann, Anders Bentsen, Irene Clausens, Kim Jensen, Jakob Silberbrandt, Ditlev Palm, Alan Frederiksen, Eva Schwanenflügel, Claus Aaen, Lisbeth Saugmann, Katrine Damm, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Thomas Corydon, Steffen Gliese og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar

Med en jurist-uddannelse i bagagen er det nok mit kors, at jeg ud fra mine grundopfattelser af lov og ret må give skribenten ret: Det er ud fra en opfattelse af, at der skal være lighed for Loke såvel som Thor ikke acceptabelt, at vi som samfund igennem årene har vendt det blinde øje til Christiania og christianitternes systematiske lovovertrædelser.

Jeg går heller ikke ind for retfærdighedsrelativisme, hvor nogen (dem jeg kan lide) får accept af lovbrud, mens andre (dem jeg ikke kan lide) bare skal straffes for tilsvarende lovbrud.

Til gengæld må selv den mest hårdnakkede lov & orden-tilhænger erkende, at Christiania også er så meget andet end de nævnte lovbrud. Herunder er Staden på alle mulige måder en kilde til kreativitet, inspiration of andre måder at se tilværelsen på – og om ikke andet kan de fungere på en slags troldspejl af resten af det ret konforme, omkringliggende samfund.

Vort samfund bliver derfor (alle Christianias mangler og uheldigheder til trods) både rigere og mere interessant med et Christiania end uden.

Inge Lehmann, Peter Meyling, Finn Egelund, Anders Bentsen, Ole Lykke Andersen, Nader Ali, Carsten Bjerre, Frederik Schwane, David Zennaro, Kim Jensen, Ditlev Palm, Claus Voltelen, Thomas Stage, Jan August, erik steenstrup dyhr, Jacob Nielsen, Katrine Damm, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der er så meget , som Nye Borgerlige ikke forstår.

Niels Peder Ravn, mon ikke du er den næste der bliver strittet ud af NB?

Bruger du NBs navn til at tage en, allerede for lang tid siden, tabt sag op igen?

Hvis du vil have en fremtid som politiker bør du nok vælge dine kampe lidt bedre!!

"Narkohandel, bandekriminalitet, skuddrab, slagsmål med ordensmagten og vanrøgt af børn ....."

Ja, den slags foregår heldigvis ikke andre steder end netop Christiania.

Hvor ville mange samfundsproblemer dog blive løst,hvis vores dumstædige politikere indså,at det er en bydene nødvendighed at lovligøre cannabis.
Hvornår indser vælgerne,at det er vores politikere der først og fremmest skaber problemer?