Læserbrev

Klimakrisen fylder min generation med angst. Skolen må hjælpe os til at handle

Jeg vil have hjælp i skolen til at erkende de kolossale konsekvenser, klimaet får for min fremtid. Vi skoleelever må finde et ståsted mellem naiv optimisme og magtesløs pessimisme, så vi kan løse de udfordringer, min generation står over for
Skoleelever til klimastrejke i København i 2019.

Skoleelever til klimastrejke i København i 2019.

Peter Hove Olesen

Debat
2. september 2022

Klimakrisen er så omfattende, at jeg i lang tid har følt mig magtesløs, når jeg bliver konfronteret med dens konsekvenser.

Tanken om, at intet menneske har stået i samme situation, kan virke så skræmmende på mig, at jeg kan føle mig fuldstændig handlingslammet.

Krisen har noget uundgåeligt over sig, der er så ubegribeligt, fordi vi som samfund i lang tid har været hævet over det deterministiske.

Mit indtryk af mine forældres tid er, at den var fuld af muligheder, eller en tid med en forestilling om, at verden var fuld af muligheder.

Efter Murens fald og Francis Fukuyamas Historiens afslutning lå verden åben, og i mange vestlige lande var man fri til at skabe sig det liv, man ville leve og blive det, man ville være. Men klimakrisen bryder fundamentalt med dette verdensbillede.

I mit liv er der i højere grad end i mine forældres en bestemmende kraft uden for min magt. Klimakrisen er nu så alvorlig, at der vil være konsekvenser af den, som vil definere mit liv markant. Denne determinisme og følelse af magtesløshed har jeg haft brug for at erkende rigtigt og samtidig bevare en evne til at handle og gøre noget ved klimakrisen. Jeg har skulle finde en vej, der ikke var naiv optimisme eller magtesløs pessimisme.

Denne problemstilling står alle unge over for, og det giver i den henseende god mening, at mange unge lider af klimaangst. Klimakrisen er et psykologisk og socialt problem såvel som et politisk, og det er derfor vigtigt, at der kommer en samtale om, hvad klimakrisen har af konsekvenser ud over det politiske.

Det starter med, at vi skal have samtalen om, hvad klimaet gør ved os ind i skolen. Det er en afgørende opgave for skolerne at uddanne os unge til at løse samfundets problemer. I skolen kan man starte samtalen om, hvordan krisen påvirker os unge og på den måde klargøre os til at løse de problemer, vores samfund vil blive stillet over for.

Klimakrisen er ufatteligt tung at løfte, men vi må forsøge at snakke om den og erkende den. Det starter i vores institutioner.

Nicolai la Cour Christensen går i niende klasse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Elisabetta Bosetti

Gid man ville lytte til denne fantastiske stemme. Han rammer pletten, efter min mening, men spørgsmålet er, om lærerne er i stand til at løfte denne vigtige opgave

Stærkt skrevet .

jens christian jacobsen

Hej Nicolai. Ja, det er en god begyndelse at snakke om klimakrisen i din klasse. Få andre med på ideen.
Du skal vide, at en stor del af klimaangsten stammer fra medierne. De elsker katastrofescenarier og glemmer de kedelige, små fremskridt. Men dem er der mange af. Man kan indfange CO2, lave vedrørende energi og er ved at aftale i Europa at sende energien derhen hvor der er brug for den. Det er en god ide sålænge det ikke er sikkert at gemme energien fra sol og vind. Og der er kommet små, mobile atomkraftanlæg, der er langt mindre risikable og har langt færre strålingsproblemer end gammeldags anlæg som fx Barsebäck havde. Har vi først energi der ikke udleder klimagasser, er vi kommet et langt stykke af vejen mod en lysere fremtid for din generation.
Men inden disse energisystemer er udfoldet, indhentes vi af fortidens syndere fx udledninger fra transport og landbrug. Det skal vi have styr på og det, der mangler her, er politisk vilje til at gøre noget effektivt ved fx landbrugets udledninger i miljøet.
Derfor er det vigtigt, at du handler politisk sammen med andre, unge som gamle. Om det er demonstrationer eller boycotts, strejker eller andet kommer an på situationen. Husk handling giver forvandling. Og lad være med at lytte til mediernes katastrofebeskrivelser. Der er håb endnu. Masser af håb.

Min teenager datter går på HHX og vil videre på CBS. I hendes verden fylder klimakrisen ikke særlig meget. Og ja, vi taler jævnligt om den krise og alle mulige andre kriser for den sags skyld. Der er jo nok at vælge imellem. Men livet skal leves.

Jeg er så gammel, at jeg har levet barndommen og ungdommen, samt mit voksen liv med en evig trussel om en atombombe krig. Som nu er tilbage igen. Vi viste aldrig om de ville slå ned eller ej i dag.

Det gode ved klimakrisen er så, at vi i det mindste ikke er i tvivl om den kommer.

PS. Inger Støjberg lover højere kørselsfradrag så det bliver billigere at køre langt på arbejde med benzin og diesel biler for ukantsdanmark. Pengene skal komme fra den kunst og kultur, som kun er tilgængelige for københavnerne.

jens christian jacobsen

Elisabeth Bosetti - hvorfor skulle lærerne 'ikke være i stand til' at løfte opgaven? Er de for dumme? Ligeglade kynikere?